Før prøven begynder
Har I husket at tilmelde jeres eksaminander til prøverne i XPRS?
Institutionen skal huske at indberette prøveplaner til XPRS. Det er institutionens leder, der har ansvaret for, at alle kursister er tilmeldt korrekt til prøverne. Indberetningen til XPRS sikrer blandt andet:
- At institutionen modtager information om censor til de skriftlige prøver
Institutionen vil modtage meddelelser fra XPRS vedr. informationer om tilmelding og censorfordeling.
Prøvematerialet er tilgængeligt på Prøveshoppen senest fem hverdage før prøvens begyndelse.
Har i afstemt med eksaminator og censor, hvordan besvarelserne skal sendes?
Efter prøveafholdelsen skal både censor og eksaminator bedømme prøven, hvorefter de ved konferering fastsætter en karakter.
Af hensyn til at lette samarbejdet, anbefaler styrelsen, at institutionen:
- Af hensyn til at reducere den administrative byrde og risiko for bortkomne prøver i posten, anbefaler styrelsen, at besvarelserne sendes digitalt.
- Ved digital oversendelse samler besvarelserne i én PDF pr. prøveniveau, så censor/eksaminator ikke skal åbne én fil pr. opgavebesvarelse.
- Undersøger muligheden for, at eksaminander kan besvare skriftlige prøver i hånden med kuglepind, så besvarelsen tydeligt kan læses ved evt. digital scanning.
Har i kursister, der skal aflægge prøve på særlige vilkår?
Kursister, der aflægger prøver på særlige vilkår, skal have adgang til tilgængeliggjorte PDF'er. I god tid forinden prøven skal den eksamensansvarlige have læst den tekniske vejledning om download af prøvemateriale.
Læs den tekniske vejledning her
Har i læst styrelsens retningslinjer til prøverne?
Institutionens leder skal sørge for, at alle ansvarlige for prøveafviklingen og den tilsynsførende har læst styrelsens retningslinjer før afvikling af de skriftlige/mundtlige prøver.
Læs styrelsens retningslinjer for de skriftlige prøver her
Derudover påhviler det institutionen at gøre eksaminanderne bekendt med institutionens lokale regler og retningslinjer.
Ved I, hvad I skal gøre, hvis der opstår et lokalt nedbrud under prøverne?
Ved lokale nedbrud eller andre lokale problemer kan institutionen henvende sig til Kontor for Prøver, Eksamen og Test for hjælp til at løse problemet.
Efter prøven er aflagt
Har I afsat tid til hurtigst muligt efter prøvens aflæggelse at sende besvarelserne?
Efter modtagelse af prøvebesvarelserne har censor og eksaminator normalt otte hverdage til at foretage bedømmelsen. Efter denne periode fastsættes en karakter ved konferering.
Da det kan tage tid at scanne og sende besvarelserne, skal I gerne have tænkt dette ind som en del af eksamensplanlægningen.
Står VUC som returadresse på bedømmelseslisten?
Prøvebesvarelserne sendes retur til VUC, som er den prøveansvarlige institution, også selvom prøven har været afholdt hos en driftsoverenskomstpart, hvorfor VUC’s navn og adresse, mailadresse, telefonnummer, etc. skal fremgå som returadresse af bedømmelseslisten.