Kompetenceudviklingens bidrag
Kompetenceudviklingen skal bidrage til at skabe en fælles kultur, professionsidentitet og de kompetencer, som er nødvendige for at nå i mål med de politiske ambitioner for FGU.
Kompetenceudviklingen skal sikre, at medarbejderne får den nødvendige viden og de nødvendige kompetencer til at udvikle en praksis med en stærk og mere alsidig professionsidentitet. Den fælles professionsidentitet centreres om didaktiske og pædagogiske virkemidler i forhold til målgruppen – i tillæg til medarbejdernes fagprofessionelle identiteter inden for eksempelvis håndværk.
Professionsidentiteten og den fælles faglige kultur etableres gennem skolernes daglige arbejde og understøttes af fælles uddannelsesinitiativer, som udvikler det faglige indhold og de faglige metoder til håndtering af målgruppens behov og udfordringer. Den fælles professionsidentitet udvikles parallelt med, at de fagfaglige identiteter og kundskaber fortsat styrkes.
Mere konkret skal kompetenceudviklingen for lærere bidrage til, at:
- udvikle lærernes samarbejde og skabe en fælles kultur og professionsidentitet.
- styrke lærernes pædagogisk-didaktiske redskaber i forhold til FGU-didaktikken og målgruppen.
- styrke lærernes viden og kompetencer til håndtering af målgruppen.
Kompetenceudviklingen for lederne skal styrke ledernes kompetencer i pædagogisk ledelse, administrativ ledelse og forandringsledelse i en FGU-kontekst.
FGU-institutionerne tildeles midler
I alt er der afsat 130 millioner kroner (2017-niveau) fordelt i perioden 2019 – 2022 til kompetenceudviklingen. Hovedparten af midlerne (cirka 125 millioner kroner) tildeles FGU-institutionerne som puljemidler. Institutionerne kan, inden for det definerede formål og på baggrund af nogle fastsatte krav til form og indhold på kompetenceudviklingen, vælge leverandør.
Der stilles blandt andet krav om, at kompetenceudviklingsforløbene primært skal være fælles praksisnære forløb for lærergrupper, som fremmer samarbejde og løsning af fællesopgaver. Indholdsmæssigt tilrettelægges kompetenceudviklingen, så lærerne styrkes i at undervise efter den pædagogik og didaktik, der kendetegner FGU.
Læs mere om pulje til kompetenceudvikling af lærere og ledere i FGU 2020.
FGU-institutionerne skal årligt udforme en institutionsudviklingsaftale, der skal godkendes af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. Institutionsudviklingsaftalen skal beskrive og begrunde valg af kompetenceudviklingsforløb og leverandør.
Kompetenceudviklingsaktiviteterne tænkes sammen med læringskonsulenternes øvrige understøttelse, så understøttelsen samlet set bliver relevant for den enkelte FGU-institution.
Professionshøjskolernes kompetenceudviklingsforløb
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet indgik i efteråret 2018 en partnerskabsaftale med den samlede sektor af professionshøjskoler. Partnerskabet understøtter, at der etableres et landsdækkende tilbud fra professionshøjskolerne om kompetenceudvikling af høj faglig kvalitet til FGU-institutionerne.
Professionshøjskolerne udviklede i vinteren 2018/19 kompetenceudviklingsforløb for FGU-institutionerne. De udviklede forløb passer i indhold, form og til ministeriets forventninger til kompetenceudviklingen.
Krav til lærerkompetencer
Hvilke krav er der i FGU-loven til lærerkompetencer i de almene fag i FGU?
Kravene til lærerkompetencer i de almene fag fremgår af § 38 i lov om forberedende grunduddannelse (FGU-loven):
”§ 38. Den, der underviser i almene fag, skal have gennemført uddannelsen til lærer i folkeskolen og have undervisningskompetence fra læreruddannelsen eller tilsvarende faglig kompetence i de fag, som vedkommende underviser i.”
Dette betyder, at den, der underviser i almene fag i FGU
- enten skal have gennemført uddannelsen til lærer i folkeskolen og herigennem have undervisningskompetence i de fag, vedkommende underviser i,
- eller skal have tilsvarende faglig kompetence i de fag, som vedkommende underviser i, som opnås i faget eller fagene i uddannelsen til lærer i folkeskolen. Dette kan fx være opnået ved at have gennemført efteruddannelse, videreuddannelse, kompetencegivende uddannelse eller et længerevarende kursusforløb i de fag, som vedkommende underviser i.
Det er således muligt at lade en lærer undervise i almene fag, selvom vedkommende ikke har en uddannelse til lærer i folkeskolen, forudsat at læreren på anden måde har opnået tilsvarende faglige kompetencer.
Det er institutionens leder, der har ansvar for at sikre, at lærerne har de rette kompetencer, jævnfør FGU-lovens § 37. Institutionen sørger herigennem for, at lærerne kan gennemføre deres undervisning i overensstemmelse med de faglige og pædagogiske krav til undervisningen, og således at undervisningen af den enkelte elev kan medvirke til, at eleven når sine mål for uddannelsen.
Såfremt en FGU-institution er i tvivl om en ansøgers kompetencer, kan der for eksempel foretages en individuel kompetencevurdering (IKV) på den stedlige professionshøjskole.
Hvilke krav er der i FGU-loven til lærerkompetencer for lærere, der underviser i et fagligt tema?
Kravene til lærerkompetencer i de almene fag fremgår af § 38 i lov om forberedende grunduddannelse (FGU-loven):
"Den, der varetager undervisning inden for et fagligt tema, skal have gennemført en erhvervsuddannelse i et fag inden for det faglige tema, som vedkommende underviser i, eller have tilsvarende kvalifikationer og praktisk erfaring."
Det er institutionens leder, der har ansvar for at sikre, at lærerne har de rette kompetencer, jævnfør FGU-lovens § 37.