Spørgsmål og svar

Eleven går først til prøve, når læreren vurderer, at eleven er klar. Det vil sige, at eleven kan gå til prøve, når læreren vurderer, at eleven har den viden, færdigheder og kompetencer, der er fastsat for niveauet. Til prøven udprøves eleven ikke i alle faglige mål eller alt kernestof (almene fag), da prøven altid vil være en stikprøve. I bedømmelsen lægges vægt på alle bedømmelseskriterier. Krav til den konkrete prøve, bedømmelseskriterier mv. fremgår af læreplanen/fagbilaget.

De faglige mål viser, hvilken viden, færdigheder og kompetencer eleven har, når eleven har opnået et bestemt niveau. Kernestoffet hænger sammen med de faglige mål ved – sammen med det supplerende stof – at være vejen til, hvordan de faglige mål skal nås i det enkelte fag. Kernestoffet er således en ramme for det stof, som skal indgå i undervisningen på de enkelte niveauer. Hvordan, rammen konkret skal udfyldes, er et valg for den enkelte lærer. Det vil sige for at kunne opnå de faglige mål, skal eleven som udgangspunkt have været undervist i det oplistede kernestof for niveauet. Det er i den forbindelse vigtigt at bemærke, at der er mulighed for at vægte kernestoffet. Det vil for eksempel sige, at hvis en elev i forvejen er god til et kernestofområde, kan du som lærer overveje, om området skal vægtes mindre for denne elev, men det vil være en faglig vurdering.

Eleven skal som udgangspunkt til prøve i dansk/dansk som andetsprog og matematik. Hvis eleven har to eller flere almene fag ud over matematik og dansk/dansk som andetsprog, skal det tredje prøvefag findes ved udtræk lokalt på FGU-institutionen. Dette udtræk sker ved brug af et studieadministrativt system. Der er ikke nogen regler om, hvornår udtrækket skal ske, men eleven må få besked tidligst 21 dage og senest 7 dage før undervisningens afslutning. Undervisningen kan godt defineres som afsluttet i god tid inden prøven (fx ved færdiggørelse af præsentationsportfolio).

Alle elever skal som udgangspunkt til prøve i tre almene fag, hvoraf dansk/dansk som andetsprog og matematik er to af dem. Det tredje prøvefag findes ved udtræk, hvis eleven har to eller flere almene fag udover dansk og matematik.

Hvis pgu-eleven udelukkende har dansk, matematik, PASE og et fagligt tema, ved eleven således, at han/hun skal til prøve i dansk, matematik og PASE. Hvis eleven afslutter sit faglige tema på FGU-niveau 3, skal eleven også til prøve i det faglige tema.

Afslutter eleven sit faglige tema på FGU-niveau 1 eller 2, modtager eleven en afsluttende standpunktsbedømmelse og skal ikke til prøve i det faglige tema, men udelukkende i de tre almene fag.

Alle elever skal som udgangspunkt til prøve i tre almene fag, hvoraf dansk/dansk som andetsprog og matematik er to af dem. Det tredje prøvefag findes ved udtræk, hvis eleven har to eller flere almene fag udover dansk/dansk som andetsprog og matematik. Identitet og medborgerskab og PASE indgår i udtrækningen på lige fod med elevens valgfag. 

I fagbilag og læreplaner kan du finde information om prøverne i de enkelte fag og faglige temaer. Her kan du finde information om hvilke(n) prøveform(er), der er mulig inden for faget, krav til prøven, eksaminationsgrundlag, bedømmelsesgrundlag og bedømmelseskriterier. Du kan finde læreplaner og fagbilag på uvm.dk. 

Det er muligt i nogle fag/faglige temaer at afholde gruppeprøve. Dette varierer fra fag/fagligt tema til fag/fagligt tema og herunder også fra prøveform til prøveform. Det er beskrevet i læreplaner og fagbilag, om der er mulighed for gruppeprøve i de enkelte fag/faglige temaer og i forhold til den specifikke prøveform. 

Hvis en censor modtager en præsentationsportfolio, som ikke har et højt nok fagligt niveau, skal censor kontakte læreren/institutionen og have en dialog herom. Herefter er det op til læreren/institutionen at vurdere om prøven fortsat skal afholdes, eller om den skal udskydes, så eleven har mulighed for at vise et højere fagligt niveau i sin præsentationsportfolio. Hvis læreren/institutionen holder fast i, at eleven skal til prøve med udgangspunkt i den fremsendte præsentationsportfolio, bør censor efterfølgende lave en indberetning til ministeriet. 

Der kan være særlige regler for elevens oplæg til portfolioprøven i de enkelte fag. Disse regler kan findes i læreplaner og fagbilag. Hvis ikke der er fastsat specifikke regler for oplægget, kan eleven, gerne i samarbejde med læreren, beslutte, hvordan oplægget skal struktureres. Dette er et didaktisk valg, som læreren bør støtte eleven i. Eleven kan eksempelvis vælge at dykke ned i et eller to af produkterne i portfolioen, og gå i dybden med disse og hermed få vist sit faglige niveau i dybden. Eleven kan omvendt også vælge at gennemgå alle produkterne lige meget, hvormed præsentationen bliver mere bred, men måske også mere overfladisk. Uanset hvordan elevens oplæg struktureres, kan lærer og censor efterfølgende stille spørgsmål til alle produkterne i elevens præsentationsportfolio, og ikke kun de dele, eleven er gået i dybden med i sit oplæg.

Lærer og censor skal gemme deres noter i et år efter prøven. Det er for at sikre, at de kan huske, hvad der skete til de specifikke prøver, fx i tilfælde af en elevklage. Noterne skal opbevares sikkert og i overensstemmelse med GDPR-reglerne.

Ja, det må eleven godt. Eleven må i princippet medbringe alt til prøven, herunder også elevens løbende dokumentation for eksempel i form af en arbejdsportfolio, som indeholder dokumenter, skitser, erfaringer osv. fra elevens arbejde i faget.

Som hovedregel kan eleven anvende de hjælpemidler i prøven, som vedkommende har haft behov for og har benyttet i den almindelige undervisning. FGU-institutionen skal tilbyde særlige prøvevilkår til elever, når institutionen vurderer, at det er nødvendigt for at ligestille disse elever med andre i prøvesituationen. Det skal understreges, at det ikke er noget, der kan sker generelt, fx at ordblinde elever altid får ekstra tid, men at der er foretaget en konkret vurdering. Det er en forudsætning, at der med de særlige vilkår ikke sker en ændring af prøvens niveau. FGU-institutionen kan tilbyde særlige prøvevilkår til følgende elever:

• Elever med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse og elever med tilsvarende
  vanskeligheder
• Elever med et andet modersmål end dansk.
• FGU-institutionen skal træffe sin afgørelse på baggrund af sagkyndige udtalelser set i forhold til den konkrete elevs særlige behov og den konkrete prøve, der skal aflægges. Der skal altid være
  tale om en individuel vurdering, og det skal altid sikres, at en elev der får tildelt særlige prøvevilkår ikke bliver bedre stillet til prøven end øvrige elever. Bemærk, at det ikke må fremgå af elevens endelige FGU-bevis – eksempelvis uddannelsesbevis eller kompetencebevis – at eleven har fået særlige prøvevilkår.

På FGU skal eleven først til prøve, når eleven er klar til det. Det betyder også, at eleven IKKE skal til prøve, hvis eleven vurderes ikke at være klar til at gå til prøve og bestå faget (få mindst 02). En elev kan naturligvis være blevet vurderet klar til at gå til prøve og så alligevel ikke bestå af forskellige årsager – eleven har så mulighed for at gå til omprøve. Dette kan kræve, at eleven følger mere undervisning i faget. 

Eleven bør således først afslutte faget, når eleven har nået sit mål ifølge sin forløbsplan og uddannelsesplan. Såfremt eleven ikke når sit mål ifølge elevens uddannelsesplan, så bør det overvejes, om eleven skal have forlænget sit FGU-forløb. 

Svaret er delt i to.

Del 1

Ja. Alle elever skal have undervisning i matematik og dansk eller dansk som andetsprog, samt aflægge prøve i begge fag på enten G, E eller D-niveau. Eleven kan ikke gå til prøve på introducerende niveau. I ganske særlige tilfælde kan eleven fritages fra prøve:

Bekendtgørelse om forberedende grunduddannelse

§8 Stk. 4. Eleven aflægger prøve i matematik og dansk eller dansk som andetsprog senest ved afslutning af det niveau, der er fastsat som mål i elevens forløbsplan.

§8 Stk. 2. I ganske særlige tilfælde kan institutionen fritage eleven fra at deltage i prøver eller anden form for afsluttende bedømmelse, hvis institutionen vurderer, at dette ikke vil være i strid med uddannelsesmålet i elevens uddannelsesplan. Fritagelsen og begrundelsen herfor skal fremgå af elevens forløbsplan.

Del 2

Elever, der alene er indskrevet på basisniveauet for at forbedre sit niveau i dansk/dansk som andetsprog eller matematik eller begge fag, kan nøjes med at gå til prøve i det/de fag, som eleven mangler:

Lov om forberedende grunduddannelse

§ 4. Stk. 2. Personer, som efter kommunalbestyrelsens vurdering alene har behov for at forbedre deres niveau i dansk eller matematik eller begge fag for at opfylde adgangskrav til en erhvervsuddannelse, jf. lov om erhvervsuddannelser, er berettiget til at modtage den herfor relevante undervisning på forberedende grunduddannelses basisniveau.

På FGU skal eleven først til prøve, når eleven er klar til det. Det betyder også, at eleven IKKE skal til prøve, hvis eleven vurderes ikke at være klar til at gå til prøve og bestå faget/det faglige tema (få mindst 02) på et af niveauerne (GED-niveau eller FGU-niveau 1-3). Eleven kan have fulgt et fag/fagligt tema på introducerende niveau, og kan afslutte på introducerende niveau såfremt det ikke er i modstrid med elevens uddannelsesplan eller forløbsplan. I så fald noteres det på elevens kompetencebevis, at eleven har afsluttet faget på introducerende niveau. I dette tilfælde modtager eleven ikke nogen faglig bedømmelse i form af prøvebedømmelse eller standpunktsbedømmelse.

På samme vis kan eleven have fulgt et fag på for eksempel G-niveau uden at blive klar til at gå til prøve og bestå. Hvis eleven stopper FGU uden at kunne bestå faget på det pågældende niveau (for eksempel G-niveau), så kan der på elevens kompetencebevis undlades at skrives en karakter, og i stedet kan det for eksempel fremgå som en ”særlig oplysning”, at eleven har ”fulgt faget uden at afslutte det på G-niveau” - se eventuelt en skabelon for kompetencebevis her. 

Hvis eleven ikke har opnået sit mål ifølge elevens uddannelsesplan, så bør det overvejes, om elevens forløb på FGU skal forlænges.