Hop til indhold

Skoleydelse

Elever i FGU får udbetalt skoleydelse af skolen. Beløbet afhænger af, om eleven er over eller under 18 år, og hvis eleven er over 18 år afhænger det også af, om eleven er udeboende eller hjemmeboende. Skoleydelsen betales af staten men bliver administreret af FGU-institutionen.

Skoleydelse og tillæg hertil udbetales ikke til elever, som modtager anden offentlig støtte, der tilsigter at dække leveomkostninger eksempelvis uddannelseshjælp, fordi eleven går på FGU som en del i en indsats under lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Derudover tildeles det heller ikke til elever, som modtager løn fra en arbejdsgiver på baggrund af en praktikaftale.

En elev trækkes i skoleydelse, hvis vedkommende uden lovlig grund udebliver fra eller kommer for sent til undervisningen. Eleven kan også trækkes i skoleydelse, hvis vedkommende ikke aktivt deltager i aftaler med institutionen i forbindelse med udfærdigelse, justering eller opfyldelse af den individuelle forløbsplan eller i erhvervstræning, som efter institutionens skøn bidrager til opfyldelse af forløbsplanen. 

Ved et træk i skoleydelsen runder institutionen op til nærmeste 30 minutter regnet fra det fastsatte mødetidspunkt.

Eleverne trækkes ikke i skoleydelse ved lovligt fravær. Lovligt fravær er sygdom, barsel, aftaler med offentlige myndigheder (eksempelvis Forsvarets dag) samt aftaler om fravær indgået med institutionen.

Taksterne for skoleydelsen fremgår af finansloven og kan findes i ministeriets takstkatalog på uvm.dk. Taksterne for finanslov 2020 er oplistet i nedenstående tabel:

Takst pr. uge      Ca. takst pr. måned
Ung under 18 år 373 kroner 1.615 kroner
Ung over 18 år, hjemmeboende 648 kroner 2.806 kroner
Ung over 18 år, udeboende 1.504 kroner 6.512 kroner
Forsørgertillæg, ikke-enlig forsørger 582 kroner 2.520 kroner
Forsørgertillæg, enlig forsørger 1.455 kroner 6.300 kroner

Skoleydelse

Overordnet set er reglerne vedrørende udeboende/hjemmeboende sammenlignelig med SU-området.

Vedrørende definitionen af udeboende/hjemmeboende bruges afgrænsningen fra SU. De skriver følgende på deres side:

Hjemmeboende

Du er hjemmeboende hvis:

  • du i folkeregisteret står tilmeldt samme adresse som den ene eller begge dine forældre
  • du, ud over ferier, søn- og helligdage, jævnligt bor hos den ene eller begge dine forældre - uanset, hvilken adresse du står tilmeldt i folkeregistret
Udeboende

Du er udeboende hvis:

  • du ikke bor hos dine forældre, og du ikke i folkeregistret står tilmeldt samme adresse som den ene eller begge dine forældre
  • du bor på en kostskole, skolehjem eller lignende. Dette gælder også selv om du har folkeregisteradresse hos den ene eller begge dine forældre
  • du bor i udlandet (med mindre du bor hos den ene eller begge dine forældre i udlandet)
  • du er på studieophold i udlandet og ikke bor hos den ene eller begge dine forældre, mens du er på studieophold i udlandet
  • du har samme folkeregisteradresse som den ene eller begge dine forældre, men det er dine forældre, som er tilmeldt din folkeregisteradresse

Læs om SU (su.dk).

Ja.

Skoleydelsen er reguleret i § 45 i lov om institutioner for forberedende grunduddannelse og § 19 i bekendtgørelse om institutioner for forberedende grunduddannelse m.v.

I forhold til anbragte unge administreres bestemmelserne svarende til de regler, der gælder på SU-området.

Unge, der er anbragt uden for hjemmet, er berettiget til skoleydelse på lige fod med andre elever, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.

Dette gælder dog ikke unge, der er anbragt uden for hjemmet som led i efterværn efter servicelovens § 76. Disse unge modtager anden offentlig støtte, der tilsigter at dække leveomkostninger, og de er dermed ikke berettiget til skoleydelse, jf. § 19, stk. 5, i bekendtgørelse om institutioner for forberedende grunduddannelse m.v. Se også SU-styrelsens liste over anden offentlig støtte. 

Ja.

Der gælder det samme som på SU-området:

Du er hjemmeboende hvis:

  • du i folkeregisteret står tilmeldt samme adresse som den ene eller begge dine forældre
  • du, ud over ferier, søn- og helligdage, jævnligt bor hos den ene eller begge dine forældre – uanset, hvilken adresse du står tilmeldt i folkeregistret

Du er udeboende hvis:

  • du ikke bor hos dine forældre, og du ikke i folkeregistret står tilmeldt samme adresse som den ene eller begge dine forældre
  • du bor på en kostskole, skolehjem eller lignende. Dette gælder også selv om du har folkeregisteradresse hos den ene eller begge dine forældre
  • du er fyldt 20 år og har samme folkeregisteradresse som den ene eller begge dine forældre, men det er dine forældre, som er tilmeldt din folkeregisteradresse

En FGU-elev på et bosted anses, i udgangspunktet, for at være udeboende

 

Ja, så længe de er tilmeldt uddannelsen, modtager de skoleydelse.

Ja, så længe eleven er tilmeldt FGU, kan eleven modtage skoleydelse.

Det der er afgørende her er, at eleven ikke modtager to former for offentlige ydelser på samme tid, der tilsigter at dække leveomkostninger. Hvis der ikke er et overlap i ydelser, så er der ikke et problem.

Eksempel: en FGU-elev kan godt modtage skoleydelse frem til den 31. juli og overgå til SU den 1. august. Ydelserne overlapper ikke hinanden, da skoleydelse er bagudbetalt og SU er forudbetalt. Skoleydelsen, der er bagudbetalt, dækker juli måned. SU, der er forudbetalt, dækker august måned.

Bemærk, at en FGU-elev skal afmeldes FGU den dag elevens uddannelse afsluttes. Hvis en elev for eksempel afslutter sin uddannelse d. 30. juni og først begynder på en ny uddannelse 1. august, så modtager eleven ikke skoleydelse i den mellemliggende periode, hvor eleven ikke er tilmeldt nogen uddannelse. 

Nej, der er kun en takst for elever, der er under 18 år.

Skoleydelse udbetales ikke til elever, som modtager anden offentlig støtte, der tilsigter at dække leveomkostninger, for eksempel uddannelseshjælp. Endvidere udbetales der ikke skoleydelse til elever, som er i lønnet praktik.

Et almindeligt fritidsjob på almindelige løn- og ansættelsesvilkår, er derimod ikke til hinder for udbetaling af skoleydelse.

Ja.

Personer, som er fyldt 25 år, og som er berettiget til optagelse på forberedende grunduddannelse, hvis kommunalbestyrelsen har vurderet, at dette vil være det mest virksomme uddannelsestilbud, og den pågældende er indforstået hermed, gælder samme regler som for under 25-årige.

Lov om institutioner for forberedende grunduddannelse fastsætter følgende: 

§ 45. Institutionerne udbetaler en skoleydelse til de elever, der udløser statstilskud.

§ 42. For hver elev, der efter § 26 udløser statstilskud til en institution, betaler hjemstedskommunen bidrag til staten med en procentandel af de samlede tilskud, herunder refusion af skoleydelse, jf. dog stk. 3 og 4. Procentandelens størrelse fastsættes på de årlige finanslove for aktiviteten i det finansår, som finansloven vedrører.

Ja.

FGU-eleverne underskriver en tro- og loveerklæring vedrørende deres bopælsstatus, som institutionerne administrerer. Ansvaret ligger hos institutionerne, da det er disse, der udbetaler skoleydelsen.

Hvis der er konkret mistanke om, at eleven har oplyst falsk adresse for at modtage forhøjet skoleydelse med udeboende-sats, så skal institutionen tage kontakt til kommunen for at få verificeret den pågældende elevs adresse eller vurdere om der skal iværksættes andre tiltag for at få verificeret elevens adresse.

Det er institutionen, der afgør, hvilke konsekvenser det skal have for en elev, der uberettiget har modtaget for meget i skoleydelse. Konsekvenserne kan være tilbagebetaling, modregning i kommende udbetalinger, midlertidig hjemsendelse m.v. Konsekvenserne må bero på en konkret og individuel vurdering fra sag til sag, og kan blandt andet bero på, hvor grov overtrædelsen er, hvor længe den har  stået på og/eller om eleven har været i god tro eller ond tro?

Barsel

Ja. Reglerne vedrørende barsel og forsørgertillæg er, i udgangspunktet, sammenlignelig med SU-området. 

Barselsorlov er ikke reguleret i FGU-bestemmelserne. Det fremgår imidlertid af § 19, stk. 2, i bekendtgørelse om institutioner for forberedende grunduddannelse m.v., at barsel betragtes som lovligt fravær. FGU-elever vil derfor være berettiget til skoleydelse under barsel.

Det følger af § 2, stk. 1, i barselsloven, at alle forældre har ret til fravær. Dette gælder også for FGU-elever. Hvis en FGU-elev går på barselsorlov under uddannelsen, gælder der forskellige regler, alt efter om eleven er i lønnet virksomhedspraktik (kun i egu-sporet) eller på skoleophold, når barslen indledes.

Er eleven i lønnet virksomhedspraktik, er det de ansættelsesretlige regler, der fastsætter vilkårene under orloven. Er eleven på skoleophold, vil fravær pga. barsel anses for lovligt fravær. Eleven kan dermed få skoleydelse i en godkendt barselsperiode.

Læs FGU-institutionsbekendtgørelsen (retsinformation.dk).

Læs barselsloven (retsinformation.dk).

Ja. Fra den dag, barnet bliver født, har FGU-eleven ret til forsørgertillæg.

Efter § 45, stk. 2, i lov om institutioner for forberedende grunduddannelse, gælder følgende:

  • En elev anses som forsørger, hvis eleven er biologisk forælder, eller adoptivforælder, til et barn under 18 år, som har folkeregisteradresse hos eleven. En elev, som er plejeforælder, eller stedmor/-far, anses ikke som forsørger.
  • En elev anses som enlig forsørger, hvis eleven modtager ekstra børnetilskud fra Udbetaling Danmark, med mindre barnet er anbragt udenfor hjemmet.
  • En elev anses som ikke-enlig forsørger, hvis eleven er forsørger, og barnet har adresse hos eleven, og eleven bor sammen med en anden person, og eleven ikke får forsørgertillæg til enlige forsørgere.

Bemærk, at forsørgertillægget følger barnets folkeregisteradresse, så det gives kun  til den forælder, hvor barnet har folkeregisteradresse - uanset om man har valgt en ordning, hvor barnet bor syv dage hos den ene forælder og syv dage hos den anden.

Følgende fremgår endvidere af lovbemærkningerne til FGU-loven:
 ”Er der tale om en enlig forsørger til et barn, der er anbragt uden for hjemmet (efter lov om social service), vil der ligesom på SU-området være mulighed for at få forsørgertillæg som enlig forsørger, selvom vedkommende ikke modtager ekstra børnetilskud fra Udbetaling Danmark.”

Læs FGU-institutionsloven (retsinformation.dk).

Det følger af barselsloven, at alle forældre har ret til fravær. Alle gravide har ret til fire ugers orlov før fødslen og derefter 14 ugers barselsorlov, jf. barselslovens § 6. Fædre har ret til to ugers fædreorlov, som de skal holde i løbet af de første 14 uger efter fødslen, jf. barselslovens § 7. Efter de første 14 ugers barselsorlov har hver af forældrene ret til at holde forældreorlov i op til 32 uger, jf. barselslovens § 9. De har tilsammen ret til skoleydelse i 32 uger. Fædre kan godt starte orloven inden for de første 14 uger efter fødslen.

Det er endvidere muligt for FGU-elever at forlænge deres barsel med otte uger, da det er en ret, samtlige forældre har, jf. barselslovens § 10, stk. 1, 1. pkt. Forlængelsen på 14 uger gælder kun for forældre i arbejde, det vil sige lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende, jf. barselslovens § 10, stk. 1, 2. pkt.

Det skal understreges, at der ikke udbetales skoleydelse i forlængelsesperioden. Dette svarer til reglerne for lønmodtagere og barselsdagpengemodtagere, der heller ikke får løn eller ydelser i forlængelsesperioden. FGU-elever skal derfor nøje overveje, om de ønsker at forlænge deres barsel med otte uger, da det betyder, at de ikke modtager skoleydelse i forlængelsesperioden.

Læs barselsloven (retsinformation.dk).

Ja.

Eleven har ret til forsørgertillæg – også selvom hun bor hjemme hos sine forældre. 

Bemærk, at en elev under 18 år, der er forsørger, får skoleydelse for under 18-årige og forsørgertillæg, alt efter om vedkommende bor sammen med den anden forælder eller ej. Det er i denne forbindelse ikke relevant, om eleven er hjemmeboende eller udeboende. Det er kun i forhold til skoleydelsen, at der er en hjemmeboende og en udeboende sats.

Ja.

Når der er tale om ændring af elevens FGU-forløb, skal KUI inddrages. Det er også KUI, der skal vurdere, om omstændighederne gør, at FGU-forløbet bør revurderes eller forlænges med den tid, som barselsorloven har strakt sig over. Barselstiden tæller nemlig ikke med i det samlede FGU-forløb. Forlængelsen sker dog ikke automatisk. Det er derfor, at KUI skal inddrages.

Find mere i vores nye Vejledning til lov og bekendtgørelse om forberedende grunduddannelse (FGU) i afsnit 8.2 Barsel. Du kan finde bekendtgørelsen på ministeriets hjemmeside.

Transport og bolig

Ja, FGU-elever kan få ungdomskort, der giver rabat på transporten til og fra uddannelse. Reglerne for at få og bruge ungdomskort er de samme for FGU som for ungdomsuddannelser.

Egu-elever kan også få et ungdomskort, når de er i skoleforløb eller er i virksomhedspraktik på FGU-institutionen, men ikke under lønnet praktik i en virksomhed, da de vil have en status som lønmodtagere. Som følge heraf er de omfattet af de almindelige skattemæssige regler om kørselsfradrag.

FGU-elever kan under den såkaldte ”fleksible ordning” få rabat på offentlig transport ved korte og vekslende forløb. Rabatten gives på offentlig transport mellem bopæl og skole via fleksibel ordning, når eleven deltager i korte eller vekslende forløb og har et umiddelbart behov for hjælp til transport, hvor der ikke kan anvendes ungdomskort. Den fleksible ordning består i, at eleven for eksempel kan rejse med rejsekort til offentlig transport, når eleven er i kombinationsforløb eller erhvervstræning.

Fravær og nedsat tid

Ja. Muligheden for at indgå aftale om lovligt fravær mellem en institution og en elev fremgår af § 19, stk. 2, i bekendtgørelse om institutioner for forberedende grunduddannelse:

Reglen i § 19, stk. 2, kan rumme aftaler om kortere tids fravær på 1-2 uger. En aftale om fravær træffes ud fra en konkret og individuel vurdering. I vurderingen bør indgå elevens konkrete behov for fravær, om fraværsperioden er forenelig med undervisningens tilrettelæggelse, og om fraværet er realistisk i forhold til elevens forløbsplan og mulighed for at gennemføre sin FGU.

Såfremt det står klart, at elevens fravær ikke kan holde sig inden for en kort periode på 1-2 uger, bør institutionen sammen med eleven og den kommunale ungeindsats (KUI) se på mulighederne for en anden løsning.

Læs FGU-institutionsbekendtgørelsen (retsinformation.dk).

Ja,

Sygdom er lovligt fravær.

Da sygdom er lovligt fravær, har eleven ret til skoleydelse.

Længerevarende sygdom skal dog dokumenteres af elevens læge.

Ved længerevarende sygdom kan skolen vurdere om elevens uddannelsesplan skal justeres eller forlænges, så eleven stadig kan gennemføre sin uddannelse. Det kan være, at der er behov for, at drøfte dette med eleven og den kommunale ungeindsats (KUI) for at finde den bedste løsning for eleven. 

Ja.

Barsel registreres som lovligt fravær med skoleydelse. FGU-institutionens udgifter til skoleydelse under barsel bliver refunderet af Børne- og Undervisningsministeriet, hvilket fremgår af § 3 i bekendtgørelse om institutioner for forberedende grunduddannelse mv. 

Barsel indgår ikke i beregningen af den samlede længde af uddannelsen. En elev, der er henvist til et forløb af en bestemt længde, vil således stadig skulle gennemføre samme længde forløb ud over den tid, hvor vedkommende er på barsel. Der skal udbetales skoleydelse under hele barselsperioden, medmindre eleven overgår til anden offentlig støtte, der tilsigter at dække leveomkostningerne, jf. § 19, stk. 5, i bekendtgørelse om institutioner for forberedende grunduddannelse mv. 

Efter de første 14 ugers barselsorlov har hver af forældrene ret til at holde forældreorlov i op til 32 uger. De har tilsammen ret til dagpenge/skoleydelse i 32 uger.

Ja.

FGU-elever har mulighed for at tage FGU-forløbet på nedsat tid, jf. FGU-lovens § 9, stk. 3. Det fremgår her, at kommunalbestyrelsen kan godkende, at eleven kan være på nedsat tid i FGU, hvis eleven ikke magter at være på fuld tid på grund af funktionsnedsættelse, kronisk sygdom, psykisk sårbarhed eller misbrugsbehandling.

Hvis eleven er på nedsat tid, vil institutionen stadig få fuld takst for eleven, og eleven vil få fuld skoleydelse.

Hvis kommunen vurderer, at en elev skal på nedsat tid, bliver forløbet af længere varighed, så forløbets samlede antal undervisningstimer ikke ændres. Det vil sige, at det antal undervisningstimer, eleven skulle have haft på fuld tid, fordeles ud over et længere tidsrum.

Det er også muligt for elever med funktionsnedsættelser mv. at deltage på nedsat tid i erhvervstræning og virksomhedspraktik, hvis funktionsnedsættelse mv. hindrer fuld deltagelse, og praktikpladsen er indforstået med en reduktion af antallet af timer pr. uge. Praktikperioden skal i så fald tilpasses, så den samlede praktiktid er uændret.

Sidst opdateret: 10. september 2020