Hop til indhold
 

Opbygningen af FGU

FGU er i udgangspunktet en fuldtidsuddannelse, hvor undervisningen i gennemsnit udgør minimum 26 timer pr. uge. Der er ikke fastsat timetal for fagene.

Der er mulighed for, at en elev for eksempel på grund af funktionsnedsættelse, kronisk sygdom, psykisk sårbarhed eller misbrugsbehandling kan deltage i uddannelsesforløbet på nedsat tid. Nedsat tid fastsættes i den unges uddannelsesplan.

Hvis den unge er uafklaret, kan vedkommende tilbydes op til to ugers afsøgningsforløb. Her får den unge først og fremmest mulighed for at finde ud af, om FGU er det rigtige tilbud, men også hvilket spor den unge skal følge. Du kan læse mere om afsøgningforløbet på uvm.dk.

Hvis den unge er afklaret og allerede har forudsætninger i forhold til sit uddannelses- eller beskæftigelsesvalg, starter den unge på det relevante spor ved et af de to årlige optag. Alternativt begynder eleven på basis og flytter til sporet, når det er muligt.

Hvis man er påbegyndt FGU, inden man er fyldt 25 år, kan man fortsætte, indtil man efter planen er færdig, selvom man i mellemtiden er fyldt 25 år.

Den kommunale ungeindsats har også mulighed for at dispensere fra aldersgrænsen på 25 år, hvis det vurderes, at FGU vil være det mest virksomme tilbud for en ung over 25 år, og den unge selv er indforstået hermed.

Samarbejde mellem FGU og KUI

Kommunen skal udpege en gennemgående kontaktperson til de unge, som af personlige eller sociale årsager har behov for støtte fra flere enheder i kommunen. Det er hensigten, at den unge kun skal have én kontaktperson.

Den kommunale ungeindsats skal varetage jobcentrenes opgaver for unge under 25 år. Både efter ungeindsatsloven og efter beskæftigelseslovgivningen er målet at få den unge i gang med uddannelse eller job. Det er derfor ikke hensigtsmæssigt, at den unge både har en mentor efter LAB-loven og en kontaktperson efter ungeindsatsloven.

Bestemmelserne om kontaktperson i ungeindsatsloven træder ikke i stedet for servicelovens bestemmelser om kontaktperson til særligt sårbare unge. Der vil eventuelt kunne være personsammenfald mellem en kontaktperson tildelt en ung efter ungeindsatsloven og en kontaktperson tildelt efter serviceloven, idet én kontaktperson vil kunne varetage flere funktioner.

Det er kommunen, der afgør, hvordan kontaktpersonordningen etableres og koordineres, så den unge oplever kun at have én kontaktperson. Den gennemgående kontaktperson vil under alle omstændigheder skulle forankres i den kommunale ungeindsats.

Unge, som ikke er udfordrede – og som går den lige vej – skal ikke have en kontaktperson. Kontaktpersonen er forbeholdt unge, der ikke er selvhjulpne i forhold til at komme videre i uddannelsessystemet. Kommunerne må lave en konkret vurdering af, hvem der har behov.

Målgruppevurdering

En ung, der har afsluttet EUX 1. del, kan i helt særlige tilfælde målgruppevurderes til FGU, hvis den kommunale ungeindsats vurderer, at FGU er det bedste tilbud til at bringe den unge tættere på uddannelse og job.

Den kommunale ungeindsats skal vurdere, om den unge tilhører FGU’s målgruppe efter bestemmelserne i lov om kommunal indsats for unge under 25 år, § 2 k (retsinformation.dk). Denne målgruppevurdering foretages på grundlag af en samlet afvejning af mulige tilbud og indsatser i kommunen, som kan bringe den unge tættere på uddannelse og job. I målgruppevurderingen indgår også en helhedsvurdering af den unges faglige, sociale og personlige ressourcer og udfordringer, erfaringer fra brobygning, praktik i virksomheder og afsøgningsforløb i FGU. 

EUX 1. del er ikke en afsluttet ungdomsuddannelse, men beviset giver adgang til hovedforløbet på alle merkantile erhvervsuddanneler, samt giver studiekompetence på samme niveau som en hf-eksamen uden overbygning til korte og mellemlange videregående uddannelser. En ung, der har afsluttet EUX 1. del, kan på den baggrund ikke målgruppevurderes til FGU på baggrund af faglige forhold. 

Den kommunale ungeindsats kan dog i helt særlige tilfælde vurdere, at FGU er det bedste tilbud til en ung med EUX 1. del, der på baggrund af sociale eller personlige forhold vurderes i målgruppen for FGU.

 

Forsikringer

I udgangspunktet, nej. Der kan i helt særlige undtagelsestilfælde tegnes forsikringer.

FGU-institutioner er på samme måde som erhvervsskoler omfattet af statens selvforsikring. Det betyder blandt andet, at institutionernes ansatte og ejendele er dækket, samt at de har en selvrisiko på 1 % af deres samlede indtægter i finansåret. Læs mere i vejledningen om statens selvforsikring (uvm.dk). 

 

FGU-institutionens bestyrelse

Den første bestyrelse kan ikke selv ændre sin midlertidige vedtægt. Den midlertidige vedtægt er fastsat af Børne- og Undervisningsministeren. Den første bestyrelse kan dog indstille en ændring af den midlertidige vedtægt, som Undervisningsministeren vil sagsbehandle med henblik på en eventuel ændring af den midlertidige vedtægt.

Forpligtigelsen af vederlagsfrit

Institutionen kan vælge at yde enten ét eller flere måltider mad til elever vederlagsfrit. Hvis institutionen vælger at sælge eleverne yderligere måltider, skal det være frivilligt for eleverne, om de vil købe måltidet. Institutionen kan ikke opkræve obligatorisk betaling fra eleverne for måltider.

Bestemmelserne om institutionens forpligtelse til vederlagsfrit at yde et eller flere daglige måltider mad til eleverne fremgår af Bekendtgørelse af lov om forberedende grunduddannelse § 42 (retsinformaion.dk).

 

Databeskyttelsesrådgiver

Ifølge databeskyttelseslovgivningen skal en FGU-institution have en databeskyttelsesrådgiver. FGU-institutioner skal som selvejende institutioner, der er oprettet ved lov udpege en databeskyttelsesrådgiver – ofte omtalt som DPO.

Når den dataansvarlige eller databehandleren er en offentlig myndighed eller et offentligt organ, kan en fælles databeskyttelsesrådgiver udpeges for flere af sådanne myndigheder eller organer i overensstemmelse med deres organisatoriske struktur og størrelse. Det vil sige, at flere FGU-institutioner godt kan dele en DPO.

Læs mere om dataansvarlige og databehandlere i Datatilsynets vejledning (datatilsynet.dk) og i Databeskyttelsesloven (retsinformation.dk).

 

Tilskud

FGU institutionerne skal administrere indberetninger både på produktionsskoleaktivitet og kommunalt bidrag efter de gamle regler, indtil den sidste produktionsskoleelev er afsluttet.

Dette betyder, at FGU-institutionerne efter hvert kvartal skal indberette aktivitetsindberetninger for de elever, der fortsætter på produktionsskoleforløb efter de gamle regler.

FGU-institutionerne indberetter derfor produktionsskoleaktiviteten ved at logge ind med produktionsskolernes institutionsnumre, brugernavne og adgangskoder på indberetningsportalen.

Det vil være optimalt, at de tidligere produktionsskoler bibeholder deres nuværende administrative systemer, indtil de tilskudsudløsende indberetninger og kommunale bidragsindberetninger for den sidste produktionsskoleelev er afsluttet.

Nej. Elevens fravær trækkes ikke i forbindelse med opgørelse af årselevberegningen. 

Elevens fravær har alene betydning for opgørelsen af skoleydelse. Det vil sige  den ydelse, som skolen betaler til eleven pr. uge. Det påvirker ikke skolens tilskud, men kun størrelsen på refusionen af skoleydelsen fra ministeriet.

Elevens bidrag til opgørelse af årselever beregnes som antallet af elever på tælledagen jf. den skolekalender, som skolen lægger ind i deres studieadministrative system. Der tælles jf. institutionsbekendtgørelsen i perioder på 5 dage, som er en uge. En årselev er en elev i 40 uger. Hvis der eksempelvis er 10 elever på tælledagen, som opfylder betingelserne (det vil sige er optaget på uddannelsen) og ikke har ulovligt fravær mv., så giver det:

10 elever / 40 uger = 0,25 årselever/bidrag. 

FGU-elever vil typisk have mere end 40 uger på et skoleår, og en elev kan derfor udløse mere end 1 årselev på et år.

 

Den uddannelsespolitiske målsætning

Anbefalingen er fulgt med en målsætning, der rummer alle unge.

Målsætningen er formuleret anderledes, fordi det teknisk ikke er muligt at følge ekspertgruppens forslag. En ny registrering af erhvervskompetence opnået uden for det ordinære uddannelsessystem vil kræve et stort bureaukratisk arbejde og det vil tage mange år før det vil kunne give udslag i profilmodellen, således at man kan sige noget om den andel af de unge, der forventes at opnå erhvervskompetence.

Den tidligere 95-procent-målsætning skulle indfries i 2015. Målsætningen er således udløbet og blev med 92 procent næsten opfyldt. Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse anbefaler, at der bliver formuleret en ny uddannelsespolitisk målsætning. I overensstemmelse med ekspertgruppens anbefaling er der formuleret en ny målsætning, der rummer alle unge, og som har et fokus på, at de skal opnå uddannelse, mens de er unge.

Spørgsmål og svar om evaluering og prøver

Eleven skal som udgangspunkt til prøve i dansk/dansk som andetsprog og matematik. Hvis eleven har to eller flere almene fag ud over matematik og dansk/dansk som andetsprog, skal det tredje prøvefag findes ved udtræk lokalt på FGU-institutionen. Dette udtræk sker ved brug af et studieadministrativt system. Der er ikke nogen regler om, hvornår udtrækket skal ske, men eleven må få besked tidligst 21 dage og senest 7 dage før undervisningens afslutning. Undervisningen kan godt defineres som afsluttet i god tid inden prøven (fx ved færdiggørelse af præsentationsportfolio).

Alle elever skal som udgangspunkt til prøve i tre almene fag, hvoraf dansk/dansk som andetsprog og matematik er to af dem. Det tredje prøvefag findes ved udtræk, hvis eleven har to eller flere almene fag udover dansk og matematik. Hvis pgu-eleven udelukkende har dansk, matematik, PASE og et fagligt tema, ved eleven således, at han/hun skal til prøve i dansk, matematik og PASE. Hvis eleven afslutter sit faglige tema på FGU-niveau 3, skal eleven til prøve. Afslutter eleven sit faglige tema på FGU-niveau 1 eller 2, modtager eleven en afsluttende standpunktsbedømmelse og skal ikke til prøve.

Alle elever skal som udgangspunkt til prøve i tre almene fag, hvoraf dansk/dansk som andetsprog og matematik er to af dem. Det tredje prøvefag findes ved udtræk, hvis eleven har to eller flere almene fag udover dansk/dansk som andetsprog og matematik. Identitet og medborgerskab og PASE indgår i udtrækningen på lige fod med elevens valgfag. 

I fagbilag og læreplaner kan du finde information om prøverne i de enkelte fag og faglige temaer. Her kan du finde information om hvilke(n) prøveform(er), der er mulig inden for faget, krav til prøven, eksaminationsgrundlag, bedømmelsesgrundlag og bedømmelseskriterier. Du kan finde læreplaner og fagbilag på uvm.dk. 

Det er muligt i nogle fag/faglige temaer at afholde gruppeprøve. Dette varierer fra fag/fagligt tema til fag/fagligt tema og herunder også fra prøveform til prøveform. Det er beskrevet i læreplaner og fagbilag, om der er mulighed for gruppeprøve i de enkelte fag/faglige temaer og i forhold til den specifikke prøveform. 

Hvis en censor modtager en præsentationsportfolio, som ikke har et højt nok fagligt niveau, skal censor kontakte læreren/institutionen og have en dialog herom. Herefter er det op til læreren/institutionen at vurdere om prøven fortsat skal afholdes, eller om den skal udskydes, så eleven har mulighed for at vise et højere fagligt niveau i sin præsentationsportfolio. Hvis læreren/institutionen holder fast i, at eleven skal til prøve med udgangspunkt i den fremsendte præsentationsportfolio, bør censor efterfølgende lave en indberetning til ministeriet. 

Der kan være særlige regler for elevens oplæg til portfolioprøven i de enkelte fag. Disse regler kan findes i læreplaner og fagbilag. Hvis ikke der er fastsat specifikke regler for oplægget, kan eleven, gerne i samarbejde med læreren, beslutte, hvordan oplægget skal struktureres. Dette er et didaktisk valg, som læreren bør støtte eleven i. Eleven kan eksempelvis vælge at dykke ned i et eller to af produkterne i portfolioen, og gå i dybden med disse og hermed få vist sit faglige niveau i dybden. Eleven kan omvendt også vælge at gennemgå alle produkterne lige meget, hvormed præsentationen bliver mere bred, men måske også mere overfladisk. Uanset hvordan elevens oplæg struktureres, kan lærer og censor efterfølgende stille spørgsmål til alle produkterne i elevens præsentationsportfolio, og ikke kun de dele, eleven er gået i dybden med i sit oplæg.

Lærer og censor skal gemme deres noter i et år efter prøven. Det er for at sikre, at de kan huske, hvad der skete til de specifikke prøver, fx i tilfælde af en elevklage. Noterne skal opbevares sikkert og i overensstemmelse med GDPR-reglerne. Det er op til den enkelte institution at skabe procedurer for dette. 

Ja, det må eleven godt. Eleven må i princippet medbringe alt til prøven, herunder også elevens løbende dokumentation for eksempel i form af en arbejdsportfolio, som indeholder dokumenter, skitser, erfaringer osv. fra elevens arbejde i faget.

Som hovedregel kan eleven anvende de hjælpemidler i prøven, som vedkommende har haft behov for og har benyttet i den almindelige undervisning. FGU-institutionen skal tilbyde særlige prøvevilkår til elever, når institutionen vurderer, at det er nødvendigt for at ligestille disse elever med andre i prøvesituationen. Det skal understreges, at det ikke er noget, der kan sker generelt, fx at ordblinde elever altid får ekstra tid, men at der er foretaget en konkret vurdering. Det er en forudsætning, at der med de særlige vilkår ikke sker en ændring af prøvens niveau. FGU-institutionen kan tilbyde særlige prøvevilkår til følgende elever:

  • Elever med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse og elever med tilsvarende
    vanskeligheder
  • Elever med et andet modersmål end dansk.
  • FGU-institutionen skal træffe sin afgørelse på baggrund af sagkyndige udtalelser set i forhold til den konkrete elevs særlige behov og den konkrete prøve, der skal aflægges. Der skal altid være
    tale om en individuel vurdering, og det skal altid sikres, at en elev der får tildelt særlige prøvevilkår ikke bliver bedre stillet til prøven end øvrige elever. Bemærk, at det ikke må fremgå af elevens endelige FGU-bevis – eksempelvis uddannelsesbevis eller kompetencebevis – at eleven har fået særlige prøvevilkår.
 

På FGU skal eleven først til prøve, når eleven er klar til det. Det betyder også, at eleven IKKE skal til prøve, hvis eleven vurderes ikke at være klar til at gå til prøve og bestå faget (få mindst 02). En elev kan naturligvis være blevet vurderet klar til at gå til prøve og så alligevel ikke bestå af forskellige årsager – eleven har så mulighed for at gå til omprøve. Dette kan kræve, at eleven følger mere undervisning i faget. 

Eleven bør således først afslutte faget, når eleven har nået sit mål ifølge sin forløbsplan og uddannelsesplan. Såfremt eleven ikke når sit mål ifølge elevens uddannelsesplan, så bør det overvejes, om eleven skal have forlænget sit FGU-forløb. 

 

Svaret er delt i to.

Del 1

Ja. Alle elever skal have undervisning i matematik og dansk eller dansk som andetsprog, samt aflægge prøve i begge fag på enten G, E eller D-niveau. Eleven kan ikke gå til prøve på introducerende niveau. I ganske særlige tilfælde kan eleven fritages fra prøve:

Bekendtgørelse om forberedende grunduddannelse

§8 Stk. 4. Eleven aflægger prøve i matematik og dansk eller dansk som andetsprog senest ved afslutning af det niveau, der er fastsat som mål i elevens forløbsplan.

§8 Stk. 2. I ganske særlige tilfælde kan institutionen fritage eleven fra at deltage i prøver eller anden form for afsluttende bedømmelse, hvis institutionen vurderer, at dette ikke vil være i strid med uddannelsesmålet i elevens uddannelsesplan. Fritagelsen og begrundelsen herfor skal fremgå af elevens forløbsplan.

Del 2

Elever, der alene er indskrevet på basisniveauet for at forbedre sit niveau i dansk/dansk som andetsprog eller matematik eller begge fag, kan nøjes med at gå til prøve i det/de fag, som eleven mangler:

Lov om forberedende grunduddannelse

§ 4. Stk. 2. Personer, som efter kommunalbestyrelsens vurdering alene har behov for at forbedre deres niveau i dansk eller matematik eller begge fag for at opfylde adgangskrav til en erhvervsuddannelse, jf. lov om erhvervsuddannelser, er berettiget til at modtage den herfor relevante undervisning på forberedende grunduddannelses basisniveau.

På FGU skal eleven først til prøve, når eleven er klar til det. Det betyder også, at eleven IKKE skal til prøve, hvis eleven vurderes ikke at være klar til at gå til prøve og bestå faget/det faglige tema (få mindst 02) på et af niveauerne (GED-niveau eller FGU-niveau 1-3). Eleven kan have fulgt et fag/fagligt tema på introducerende niveau, og kan afslutte på introducerende niveau såfremt det ikke er i modstrid med elevens uddannelsesplan eller forløbsplan. I så fald noteres det på elevens kompetencebevis, at eleven har afsluttet faget på introducerende niveau. I dette tilfælde modtager eleven ikke nogen faglig bedømmelse i form af prøvebedømmelse eller standpunktsbedømmelse.

På samme vis kan eleven have fulgt et fag på for eksempel G-niveau uden at blive klar til at gå til prøve og bestå. Hvis eleven stopper FGU uden at kunne bestå faget på det pågældende niveau (for eksempel G-niveau), så kan der på elevens kompetencebevis undlades at skrives en karakter, og i stedet kan det for eksempel fremgå som en ”særlig oplysning”, at eleven har ”fulgt faget uden at afslutte det på G-niveau” - se eventuelt en skabelon for kompetencebevis her. 

Hvis eleven ikke har opnået sit mål ifølge elevens uddannelsesplan, så bør det overvejes, om elevens forløb på FGU skal forlænges.

Sidst opdateret: 25. marts 2020