Øvrige

Spørgsmål/svar om datasikkerhed

Skal FGU-institutionerne følge regler om databeskyttelse?

FGU institutionerne omfattet af databeskyttelseslovgivningen (GDPR og den danske databeskyttelseslov) og skal derfor følge de fastsatte regler om datahåndtering. Læs mere om databeskyttelsesloven og GDPR på Datatilsynets side om databeskyttelse.

Ifølge databeskyttelseslovgivningen skal en FGU-institution have en databeskyttelsesrådgiver. Kan flere institutioner dele en rådgiver?

FGU-institutioner skal som selvejende institutioner, der er oprettet ved lov udpege en Databeskyttelsesrådgiver – ofte omtalt som DPO.

Når den dataansvarlige eller databehandleren er en offentlig myndighed eller et offentligt organ, kan en fælles databeskyttelsesrådgiver udpeges for flere af sådanne myndigheder eller organer i overensstemmelse med deres organisatoriske struktur og størrelse. Det vil sige, at flere FGU-institutioner godt kan dele en DPO.

Læs mere om dataansvarlige og databehandlere i Datatilsynets vejledning og i Databeskyttelsesloven.

Spørgsmål og svar om adgang, optagelse og målgruppe

Hvem målgruppevurderer til FGU?

Det er den kommunale ungeindsats, der målgruppevurderer til FGU. Målgruppevurderingen til FGU tilbydes til unge, som selv udtrykker ønske om optagelse på FGU, eller som af en vejleder umiddelbart vurderes at kunne tilhøre målgruppen.

Målgruppevurderingen til FGU kan også tilbydes unge, som er underlagt 15-17-åriges pligt til at være i uddannelse eller beskæftigelse samt til uddannelseshjælpsmodtagere under 25 år med uddannelsespålæg.

Kommunerne har fra 1. august 2019 det fulde ansvar for at gøre alle unge under 25 år parate til at gennemføre en ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse. Alle kommuner skal således etablere en kommunal ungeindsats, der koordinerer de unges samlede forløb på tværs af uddannelses-, beskæftigelses- og socialindsatsen.

Spørgsmål og svar om den sammenhængende kommunale ungeindsats

Hvornår etableres den kommunale ungeindsats, og hvordan organiseres den?

Den kommunale ungeindsats indføres med virkning fra senest den 1. august 2019. Allerede i foråret 2019 skal kommunerne målgruppevurdere til FGU.

Den sammenhængende ungeindsats skal blandt andet sikre den nødvendige støtte og hjælp for den unge til at realisere sin uddannelsesplan og give de unge, der har behov for det, en kontaktperson, som skal understøtte den enkeltes vej til uddannelse eller job. 

Kommunernes Landsforening (KL) og Undervisningsministeriet har indgået et strategisk partnerskab om etablering af den kommunale ungeindsats. Kommuner, der deltager i partnerskabet, får værktøjer og inspiration til etablering af den kommunale ungeindsats. Desuden vil viden og best practice blive spredt til landets øvrige kommuner. 

Partnerskabet startede op i januar 2019. De deltagende kommuner er Assens, Esbjerg, Guldborgsund, Høje-Taastrup, Ishøj, Jammerbugt, Køge, Lolland, Nordfyn, Skanderborg og Slagelse. 

Der er derudover nedsat en tværgående arbejdsgruppe med repræsentation fra KL, Undervisningsministeriet, Finansministeriet, Beskæftigelsesministeriet og Børne- og Socialministeriet, der blandt andet udarbejder vejledninger til brug for den kommunale ungeindsats.

Hvad er den kommunale ungeindsats’ opgave over for de unge, der ikke er i arbejde eller i gang med eller har gennemført en ungdomsuddannelse?

Den kommunale ungeindsats skal i samarbejde med den unge iværksætte initiativer med henblik på at gøre den unge klar til enten ungdomsuddannelse eller beskæftigelse.

De opgaver, der hidtil har ligget i regi af UU og jobcentre, og som for eksempel omhandler unge, der ikke er i arbejde eller i gang med en ungdomsuddannelse, skal fortsat varetages, men nu i regi af den kommunale ungeindsats.

Det er op til den enkelte kommune, hvordan den kommunale ungeindsats organiseres.

Hvad er kontaktpersonens opgaver og funktioner?

Kommunen skal udpege en gennemgående kontaktperson til de unge, som af personlige eller sociale årsager har behov for støtte fra flere enheder i kommunen. Kontaktpersonens hovedopgave er at følge og støtte den unge gennem det samlede forløb frem mod fastholdelse i uddannelse eller job.

For nogle unge vil kontaktpersonen primært fungere som bindeled og koordinere andre kommunale indsatser for den unge, eksempelvis koordinering af tilbud og forløb på uddannelses- og socialområdet.

For andre unge vil kontaktpersonens opgaver primært knytte sig til at få den unges hverdag til at fungere, for eksempel at møde til tiden på uddannelsesstedet eller arbejdspladsen. Det kan også være at bistå den unge ved løbende kontakt med offentlige myndigheder.

Kan unge med en mentor efter LAB-loven eller kontaktperson efter serviceloven også have en kontaktperson efter ungeindsatsloven?

Kommunen skal udpege en gennemgående kontaktperson til de unge, som af personlige eller sociale årsager har behov for støtte fra flere enheder i kommunen. Det er hensigten, at den unge kun skal have én kontaktperson.

Den kommunale ungeindsats skal varetage jobcentrenes opgaver for unge under 25 år. Både efter ungeindsatsloven og efter beskæftigelseslovgivningen er målet at få den unge i gang med uddannelse eller job. Det er derfor ikke hensigtsmæssigt, at den unge både har en mentor efter LAB-loven og en kontaktperson efter ungeindsatsloven.

Bestemmelserne om kontaktperson i ungeindsatsloven træder ikke i stedet for servicelovens bestemmelser om kontaktperson til særlig sårbare unge. Der vil eventuelt kunne være personsammenfald mellem en kontaktperson tildelt en ung efter ungeindsatsloven og en kontaktperson tildelt efter serviceloven, idet én kontaktperson vil kunne varetage flere funktioner.

Det er kommunen, der afgør hvordan kontaktpersonordningen etableres og koordineres, så den unge oplever kun at have én kontaktperson. Den gennemgående kontaktperson vil under alle omstændigheder skulle forankres i den kommunale ungeindsats.

Skal alle unge have en kontaktperson?

Unge, som ikke er udfordrede – og som går den lige vej – skal ikke have en kontaktperson. Kontaktpersonen er forbeholdt unge, der ikke er selvhjulpne i forhold til at komme videre i uddannelsessystemet. Kommunerne må lave en konkret vurdering af, hvem der har behov.

Hvad kommer der til at ske med Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU)?

Der vil ikke længere blive stillet krav om, at UU skal løse specifikke opgaver - det vil fremover være KUI, der løser opgaverne. Det er op til den enkelte kommune at afgøre, hvordan den mest hensigtsmæssigt organiserer sig, så det er arbejdet med den unge og den unges uddannelsesplan, som kommer i centrum for opgaveløsningen. Der vil være krav om, at kommunerne skal opretholde en fagprofessionel uddannelses- og erhvervsvejledning.

Hvad sker der med UU’s opgaver i forhold til grundskolen?

Vejledningsopgaverne ændres ikke. De unge skal fortsat have uddannelses- og erhvervsvejledning, herunder med uddannelsesplaner, kollektiv og individuel vejledning, introduktionskurser i 8. klasse, brobygning i 9. og 10. klasse, uddannelsesparathedsvurderinger etc. Opgaverne hermed overgår til den kommunale ungeindsats.

Ungdommens Uddannelsesvejledning er flere steder organiseret i et tværkommunalt samarbejde. Vil Den Kommunale Ungeindsats også kunne organiseres som tværkommunalt samarbejde?

Den gældende adgang til at organisere Ungdommens Uddannelsesvejledning ligger i Vejledningslovens § 9, stk. 2,: ”(k)ommunalbestyrelsen kan bemyndige en offentlig institution eller efter udbud en selvejende institution eller privat virksomhed til at varetage en eller flere af de opgaver, der efter loven varetages af Ungdommens Uddannelsesvejledning”.

Denne paragraf er ophævet med vedtagelse af Lov om kommunal indsats for unge under 25 år, som træder i kraft den 1. august 2019, hvilket betyder, at det nuværende lovgrundlag for fælleskommunal organisering af Ungdommens Uddannelsesvejledning ikke kan videreføres til oprettelse af Kommunal ungeindsats.

Der vil dog stadig være mulighed for at etablere kommunale samarbejder efter reglerne i Lov om kommunernes styrelse, § 60, stk. 1: ”Aftaler om samarbejde mellem kommuner, som vil medføre indskrænkning i de enkelte deltagende kommunalbestyrelsers beføjelser efter denne lov, kræver, medmindre andet særligt er hjemlet i lovgivningen, godkendelse fra Ankestyrelsen…..”.

Spørgsmål og svar om evaluering og prøver

Hvad er prøveformerne?

Der er besluttet tre prøveformer, som alle er lokalt stillede prøver.

De tre prøveformer er:

  • Praktisk prøve på én arbejdsdag
  • Praktisk prøve over flere arbejdsdage
  • Portfolioprøve

Læreplans- og fagbilagsgrupperne har foreslået en eller flere af prøveformerne til hvert af de almene fag og faglige temaer. Hvis der er mulighed for mere end en prøveform, skal institutionen beslutte, hvilken prøveform der anvendes.

Er der løbende eksamener eller er det to gange årligt?

Der er løbende prøveafholdelse. Eleverne går til prøve, når de er klar dertil.

Kan en elev, der dumper i en prøveform få lov til at gå op i en anden prøveform?

Nej. Undervisning og prøveform hænger sammen. Hvis læreplan eller fagbilag giver mulighed for det, og institutionen har valgt muligheden for flere prøveformer, er der dog mulighed for at gå til fornyet prøve i en anden prøveform, hvis det giver mening i det konkrete, særlige tilfælde.

Spørgsmål og svar om fagområder

Hvordan fastsættes de faglige temaer?

Bestyrelsen skal fastlægge de faglige temaer, som udbydes på hver skole, så de afspejler den lokale erhvervsstruktur og beskæftigelsesmuligheder. Det er FGU-institutionen selv, som selvejende institution, der beslutter de faglige temaer og eventuelle løbende ændringer i de faglige temaer som led i organiseringen af undervisningen. Skolerne kan udbyde uddannelsen indenfor én eller flere af de tolv faglige temaer. Der er ikke krav om, at alle tolv faglige temaer udbydes, men der krav om, at der skal undervises holdbaseret i alle de tre spor (AGU, PGU og EGU) og på basistrinnet samt organiseres afsøgningsforløb, kombinationsforløb, erhvervstræning og ordblindeundervisning.

Spørgsmål og svar om FGU-institutionens bestyrelse

Kan den første bestyrelse ændre sin midlertidige vedtægt?

Den første bestyrelse kan ikke selv ændre sin midlertidige vedtægt. Den midlertidige vedtægt er fastsat af undervisningsministeren. Den første bestyrelse kan dog indstille en ændring af den midlertidige vedtægt, som Undervisningsministeren så vil sagsbehandle med henblik på en evt. ændring af den midlertidige vedtægt.

Kan den første bestyrelse yde vederlag til to næstformænd?

Den første bestyrelse kan ikke yde vederlag til to næstformænd. Det fremgår af § 5, stk. 1 i bekendtgørelse om visse midlertidige regler for institutioner for forberedende grunduddannelse.

En eventuel næstformand kan jf. bekendtgørelse om visse midlertidige regler for institutioner for forberedende grunduddannelse ydes op til 27.500 kr./kalenderår. Bestyrelsen kan nedsætte et forretningsudvalg, hvis medlemmer (under observation af § 6, stk. 2) kan ydes et vederlag på op til 13.900 kr./kalenderår.

Spørgsmål og svar om forberedelse af institutioner

Hvordan kan institutionerne ændre navn?

Den første bestyrelse kan indstille en navneændring af institutionen til FGU-sekretariatet. Det indstillede navn skal indeholde betegnelsen ’forberedende grunduddannelse’ eller ’FGU’.

Indstillingen skal foregå skriftligt og vedlægges et mødereferat, der dokumentere bestyrelsens beslutning om at indstille en navneændring af institutionen. Navneændringen godkendes af Undervisningsministeriet ved ministeriets fremsendelse af en allonge til institutionen midlertidige vedtægt.

Hvornår skal institutionen have en hjemmeside – og hvilke krav er der til den?

Der er ikke nogen fast reguleret deadline for, hvornår institutionen skal have oprettet en hjemmeside, men det følger af kravene til offentlighed om institutionsbestyrelsernes dagsordener og mødereferater og kravene om åbenhed og offentlighed om institutionernes uddannelser, at institutionerne snarest bør oprette en hjemmeside.

Af bekendtgørelsen om visse midlertidige regler for institutioner for forberedende grunduddannelse fremgår, at bestyrelsens dagsordener og referater skal gøres offentligt tilgængelige. Ligeledes gælder lov nr. 810 af 20/06/20 om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne. Heraf fremgår krav til åbenhed og offentlighed om institutionernes uddannelser. Eftersom uddannelsestilbuddene vil være under udvikling helt frem til uddannelsesstart må informationen derfor offentliggøres løbende på institutionens hjemmeside.

Spørgsmål og svar om geografisk nærhed

Vil VUC kunne opretholde sin uddannelsesdækning?

VUC vil miste en del af sin aktivitet, og nogle af afdelingerne kan blive påvirket af oprettelsen af den nye Forberedende Grunduddannelse. Den geografiske dækning af VUC-udbud, herunder særligt i landdistrikter, kan derfor blive svækket som følge af reformen. Der er afsat en pulje på 60 mio. kr. (2017-niveau) i perioden 2019-2021 til kapacitetstilpasning, som institutionerne vil kunne ansøge om del i efter nogle objektive kriterier.

Spørgsmål og svar om lærerkompetencer

Hvordan sikres det, at underviserne har de rette kompetencer?

Underviserne på de forberedende tilbud er kendt for at have stærke faglige kompetencer. Men med aftalen skal de virke inden for en ny ramme, der stiller store krav til tværfagligt samarbejde mellem værksteder, almen undervisning samt specialressourcer.

Underviserne tilbydes derfor et kompetenceløft, der samlet set skal bidrage til udvikling af samarbejde og en fælles kultur, et inkluderende læringsmiljø og en mere praksisnær undervisning.
Undervisningsministeriet udbyder kompetenceudviklingsopgaverne for relevante parter for eksempel professionshøjskolerne for derigennem at sikre et ensartet tilbud over hele landet.

Hvordan skabes der tid til medarbejdernes kultursammensmeltning og fælles forberedelse i hhv. forår-19 og aug-19?

Institutionerne har mulighed for at give eleverne fri i en periode efter opstart, så medarbejderne kan mødes og forberede sig sammen. I foråret 2019 kan institutionerne frikøbe medarbejdere i mindre omfang med henblik på at understøtte forberedelsen. Det vil kun i begrænset omfang være muligt at påbegynde kultursammensmeltningen i denne periode, da medarbejderne her har fokus på deres nuværende arbejdsopgaver.

Hvordan klædes underviserne på til den differentierede undervisning?

Differentieret undervisning indgår som et tema i de kompetenceudviklingsaktiviteter, institutionerne kan tilkøbe fra 2019 til 2022.

Spørgsmål og svar om opbygning

Hvordan fastlægges uddannelsens timetal?

FGU er i udgangspunktet en fuldtidsuddannelse og timeantallet fastlægges i indholdsbekendtgørelsen. Der er mulighed for, at en elev kan følge FGU med et reduceret timeantal under visse omstændigheder. Uddannelsens timetal for den enkelte elev fastsættes i den unges uddannelsesplan.

Elever kan således for eksempel på grund af funktionsnedsættelse, kronisk sygdom, psykisk sårbarhed eller misbrugsbehandling, deltage i uddannelsesforløbet på nedsat tid, herunder med eventuel forlængelse af uddannelsestiden for en elevs samlede uddannelsesforløb. Kommunalbestyrelsen betaler udgifterne vedrørende forlængelse af forløb.

Hvordan tilrettelægges uddannelsens varighed?

Uddannelsens varighed fastsættes i den unges uddannelsesplan. Som led i den kommunale ungeindsats’ målgruppevurdering fastsættes blandt andet varigheden af den unges FGU-uddannelsesforløb i uddannelsesplanen.

Uddannelsesplanen indeholder en forventet start- og slutdato for et FGU-forløb og dertil et forventet indstignings- og udstigningsniveau. Uddannelsesplanen omsættes på FGU-institutionen til en forløbsplan, der fastlægger den enkelte elevs konkrete FGU-forløb.

Hvad er forskellen på basisforløb og FGU-forløb i de enkelte spor?

Uddannelsesstart på basis finder sted løbende under hensyn til den enkeltes behov, hvorimod uddannelsesstart på undervisningsniveauer som hovedregel finder sted to gange om året.

Forløbet på basis tilrettelægges i alle uddannelsesspor fleksibelt og omfatter undervisning i dansk og matematik, introduktion til uddannelsessporet, samt mulighed for deltagelse i relevante valgfag. Når eleven er afklaret i forhold til valg af uddannelsesspor, og der er uddannelsesstart på niveauet i det relevante spor, overgår eleven hertil.

Basisniveauet omfatter endvidere undervisning for unge, som alene har behov for at forbedre deres niveau i dansk, matematik eller begge fag for at opfylde adgangskrav til en erhvervsuddannelse, eller unge, som alene har behov for undervisning i almene fag for at imødekomme overgangskrav til en erhvervsuddannelses hovedforløb.

Skal FGU-institutionerne udbyde alle tre spor i FGU, og hvor lang er der afsat til at få tilpasset skolerne til at udbyde de tre FGU-spor?

De lokale forslag til placering af skolerne i forbindelse med fastlæggelse af dækningsområder og etablering af FGU-institutionerne har taget udgangspunkt i, at de eksisterende bygninger fra produktionsskoler, VUC med flere skulle bruges. En skole kan derfor ligge på flere matrikler.

Efter en overgangsperiode på 4 år skal FGU-institutionen og hver skole i FGU-institutionen i udgangspunktet indeholde alle tre spor af FGU. Der skal endvidere være et tilstrækkeligt elevgrundlag til at sikre holdfællesskabet på de forskellige niveauer på de tre spor.

For hver enkelt elev skal det klare udgangspunkt være, at al undervisning modtages på én matrikel. En skole skal således efter en overgangsperiode på fire år kunne opleves som et sammenhængende fagligt/pædagogisk skolemiljø, hvor eleverne kan deltage i fællesaktiviteter m.v.

Af hensyn til både skolemiljøet og en samling af de tre spor på hver skole skal der ligeledes, efter overgangsperioden, være en passende afstand mellem matriklerne, så det bliver muligt for eleverne fra de forskellige matrikler at deltage i for eksempel fællesaktiviteter sammen, og at en elev ikke får meget længere til skole ved eventuelt sporskifte.

Der er ikke indlagt et afstandskriterium mellem skolerne, der er organiseret i en given institution. Undervisningsministeren kan i særlige tilfælde, herunder for yderområder, godkende at en institution og dens skoler ikke lever op til ovenstående krav, hvis det godtgøres, at skolen vil udgøre et samlet og bæredygtigt fagligt miljø med de nødvendige muligheder for, at eleverne kan skifte spor mv..

Hvordan vælger man, hvilket af de tre uddannelsesspor den unge skal følge?

Hvis den unge er helt uafklaret, kan vedkommende tilbydes op til to ugers afsøgningsforløb. Her får den unge først og fremmest mulighed for at finde ud af, om FGU er det rigtige tilbud, men også hvilken hovedretning, den unge skal følge. Her er der også mulighed for at foretage en realkompetencevurdering.

Hvis målet er at fortsætte i erhvervsuddannelse eller hf, eller eleven mangler alene at opfylde de formelle adgangskrav til eud, vil basisforløbet i agu-sporet være første niveau efter start på FGU. Hvis den unge derimod er uafklaret i forhold til uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder og ikke kan forestille sig at sidde på skolebænken igen, vil det fælles basisforløb til pgu og egu være relevant.

Hvis den unge er afklaret og allerede har forudsætninger i forhold til sit uddannelses- eller beskæftigelsesvalg, starter den unge på det relevante niveau og afslutter tilsvarende, når det relevante niveau er nået. Der er derfor ikke tale om, at eleven nødvendigvis skal gennemføre alle niveauer.

Kan man gå på FGU, hvis man er fyldt 25 år?

Hvis man er påbegyndt FGU, inden man er fyldt 25 år, kan man fortsætte, indtil man efter planen er færdig, selvom man i mellemtiden er fyldt 25 år.

Den kommunale ungeindsats har dog mulighed for at dispensere fra aldersgrænsen på 25 år, hvis det vurderes, at FGU vil være det mest virksomme tilbud for en ung over 25 år, og den unge selv er indforstået hermed.

Hvilken dato i august skal eleverne starte?

Som udgangspunkt skal eleverne starte den 1. august 2019. Institutionen kan dog vælge, at eleverne starter senere – for eksempel en til to uger fra 1. august 2019. I denne periode vil eleverne fortsat have mulighed for at modtage skoleydelse, og institutionen kan modtage tilskud. Betingelsen for, at institutionen kan modtage tilskud for perioden er, at institutionen tilrettelægger undervisningen på en sådan måde, at der kompenseres for ikke afholdte undervisningstimer i løbet af det første skoleår. 

STUK råder institutionerne til så tidligt som muligt at afklare, hvordan de tilrettelægger arbejdet i den første periode efter opstart og sikrer, at de fysiske, administrative og undervisningsmæssige rammer er klar til at modtage eleverne.

Hvad sker der med erhvervsgrunduddannelsen (egu), når FGU begynder?

Erhvervsgrunduddannelsen ændres fra en individuelt tilrettelagt uddannelse til en institutionsforankret uddannelse. Indholdsmæssigt knyttes uddannelsen op på de faglige mål, der er i et fagligt tema, men det vil fortsat være en praktikbaseret uddannelse med et ansættelsesforhold i en virksomhed. Det vil som udgangspunkt være den kommunale ungeindsats, der får ansvaret for at finde praktikpladsen til eleverne. De elever, som er startet på den eksisterende erhvervsgrunduddannelse før 1. august 2019, kan afslutte uddannelsen efter de hidtil gældende regler og med samme vilkår for eksempelvis skoleydelse.

Kan FGU-institutionen overtage egu-vejledningen mv. med igangværende egu-forløb? 

Hvis kommunalbestyrelsen ikke har benyttet sin mulighed for at lade en produktionsskole tilrettelægge erhvervsgrunduddannelse på vegne af kommunen, jf. egu-lovens § 1, stk. 5, så ligger opgaven fortsat i kommunen efter 1. august 2019 for egu-forløb etableret før denne dato. Der er i overgangsbestemmelserne ikke taget stilling til, om en kommune efter 1. august 2019 kan delegere en igangværende egu-vejledningsopgave til en FGU-institution. Da der skal være klar lovhjemmel til at uddelegere en kommunal myndighedsopgave, er vurderingen umiddelbart, at det ikke vil være muligt.

Kan produktionsskoleelever færdiggøre deres forløb under eksisterende lovgivning og ordninger?

De elever, som før den 1. august 2019 er påbegyndt uddannelse eller aktivitet efter lov om produktionsskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 97 af 26. januar 2017, afslutter uddannelsen eller aktiviteten efter de hidtil gældende regler. Elever afslutter uddannelsen eller aktiviteten på en institution for forberedende grunduddannelse, såfremt og i det omfang uddannelsen eller aktiviteten foregår ved en institution, som helt eller delvis overdrages eller sammenlægges med institutioner for forberedende grunduddannelse.

Har KUU-elever mulighed for at fortsætte på det sted de startede? Skal de tilbydes muligheden for at skifte til FGU, og skal disse KUU-elever i givet fald informeres om, at FGU også er en mulighed? 

Det fremgår ikke af overgangsbestemmelserne til FGU-loven, at en KUU-elev skal tilbydes muligheden for at skifte til FGU. Det fremgår imidlertid af § 30, stk. 15, i loven om ændringer som følge af lovgivning om forberedende grunduddannelse m.v., jf. lov nr. 745 af 8. juni 2018, at KUU-elever fra og med den 1. januar 2019 har ret til at blive målgruppevurderet til forberedende grunduddannelse i henhold til § 2 k i lov om kommunal indsats for unge under 25 år, uanset om eleven eller kursisten er fyldt 25 år på tidspunktet for målgruppevurderingen. 

Hvordan overgangsbestemmelserne for KUU eleverne konkret og praktisk udmøntet forventes at blive aftalt mellem KUU-tovholdernetværk og FGU-institutionerne, således at elevernes tarv i overgangsperioden tilgodeses mest muligt ud fra lokale hensyn og behov.

En produktionsskole bor til leje i en kommunal bygning eller andet lejemål, hvor det er forudsat i lejekontrakten, at den lejede bygning anvendes til produktionsskole, og at lejemålet ikke uden nærmere aftale kan anvendes af den selvejende institution til andre formål. Hvad sker der, når produktionsskolen overdrager sine aktiver/passiver til FGU-institutionen?

FGU-institutionerne indtræder i alle løbende kontrakter og andre forpligtelser, som er indgået/påtaget af produktionsskolerne pr. 1. august 2019. Det gælder også de lejekontrakter, produktionsskolerne har for kommunale bygninger.

I forhold til krav om anvendelse af lejemålet til produktionsskole gælder, at produktionsskolen fusionerer ind i FGU-institutionen, og FGU-uddannelsen træder i stedet for produktionsskoleuddannelsen. Om lejemålet kan overtages og anvendes til FGU-uddannelsen i stedet for produktionsskole vil derfor bero på en fortolkning og kræve enighed herom mellem kommunen/anden udlejer og FGU-institutionen.

En produktionsskole, der indgår i et FGU, bor i dag til leje i kommunale bygninger på meget favorable vilkår, hvor huslejen for eksemple er fastsat til 0 kr. Kan kommunen fortsat yde støtte til FGU-institutionen i form af en husleje på 0 kr.?

I forhold til de økonomiske vilkår i en kommunal lejekontrakt kan kommuner ikke yde tilskud til FGU-institutionens driftsudgifter eller lån til driftsudgifter og anlægsudgifter (jf. § 31 FGU-institutionsloven).

Der skal derfor fastsættes en husleje, hvor huslejen i dag er fastsat til 0 kr. Huslejen skal i udgangspunktet fastsættes på markedsvilkår, dvs. at huslejen skal fastsættes på baggrund af en m2-pris, der svarer til den m2-pris, som andre lejere betaler i husleje i området for et lejemål af tilsvarende størrelse og stand. Hvis produktionsskolen har afholdt udgifter til modernisering og renovering af det kommunale lejemål, som FGU’en overtager, skal huslejen fastsættes med fradrag for de udgifter (svarende til afskrivninger), som FGU-institutionen fortsat vil afholde til forbedringerne af lejemålet inden for den aftalte lejeperiode.

Alternativt skal huslejen fastsættes ud fra den stand og indretning, som lokalerne havde ved lejemålets indgåelse.

Endvidere kan en kommune yde et anlægstilskud til ombygning eller særindretning af et lejemål, uden at dette medfører forøgelse af huslejen, fordi institutionen i denne model selv betaler for ombygningen/særindretningen.

Endelig har kommunerne mulighed for at støtte FGU-institutionerne økonomisk ved at give dem skattefritagelse for ejendomsskatter.

Skal beløb vedr. tilgodehavende statstilskud, debitorer, andre tilgodehavende samt forudbetalte omkostninger medregnes under hhv. aktiver og passiver, selv om fx forskud statstilskud bliver et andet tal pr. 31. juli?

Alle aktiver og passiver skal medtages - ellers går debet og kredit ikke op. STUK er klar over, at de endelige beløb pr. 1. august 2019 ændrer sig i forhold til de forventede beløb i fusionsplanen- og redegørelsen.

Hvordan indmelder man sammenlægningsredegørelsen, hvis der ikke kan opnås enighed om bygningsoverdragelsen?

Det er forudsætningen, at parterne fortsætter drøftelserne, til der er nået en aftale, der er rimelig for begge parter.

Kan en FGU-institution indgå i et administrativt fællesskab, hvor det er en erhvervsskole eller et VUC, der er værtsinstitution?

Ja, der er parallelle regler i institutionslovene for hhv. FGU-institutioner (§ 3), IEU-institutioner (§ 33a) og AGV-institutioner (§ 2, efter tilføjelser som følge af § 12 i følgelovforslaget til FGU-loven), der sikrer, at alle tre typer af institutioner kan være værtsinstitution for et administrativt fællesskab med deltagelse af alle tre typer af institutioner. De anførte §’er, giver institutionerne lov til at være værtsinstitution for et sådant fællesskab.

Der kræves ikke særskilt hjemmel i lovene til at deltage i et fællesskab; den hjemmel, der er nødvendig, er, at værtsinstitutionen har lov til at lade en institutionstype indgå i det administrative fællesskab.

Kan FGU købe inventar og maskiner, fx en traktor, eller igangsætte til- og ombygninger?

Der skal søges investeringsramme til alle investeringer, der er over statens grænser for straksafskrivninger. Det gælder både for køb af inventar, maskiner og andet udstyr og bygningsudgifter, der skal aktiveres på balancen og afskrives over driften. Dog skal der IKKE søges investeringsramme, hvis der er tale om brugt inventar eller brugte maskiner og andet udstyr. Investeringsrammer søges i ØAC i STUK.

OBU-taxameteret er væsentligt højere end FGU-enhedstaxameteret – er der så plads til OBU for FGU-eleverne?

Der er netop tale om et enhedstaxameter, hvorfor nogle undervisningselementer vil være billigere at gennemføre, mens andre vil være dyrere. Der er tale om et sammenvejet enhedstaxameter, hvorfor der skulle være plads til at gennemføre OBU i det omfang, som eleverne har brug for.

Spørgsmål og svar om statsligt selveje

Er et medlem i FGU-bestyrelsen, som også sidder i et byråd, inhabilt, når der tales lokalisering, hvis et af de steder der er i spil til kommende lokalisering ejes af den kommune, hvor medlemmet sidder i byrådet?

Hvis kommunalbestyrelsen ikke har besluttet som anlægstilskud efter institutionslovens § 31 at tilbyde institutionen at overtage den pågældende ejendom vederlagsfrit – eller til en rent symbolsk værdi – vil et medlem af den pågældende kommunalbestyrelse, som også er medlem af den pågældende FGU-institutions første bestyrelse, være inhabilt ved FGU-bestyrelsens behandling af, om institutionen skal erhverve eller leje kommunens ejendom.

Det samme vil være tilfældet ved bestyrelsens behandling af andre lokaliseringsmuligheder, hvis behandlingen af spørgsmålet om, hvorvidt institutionen skal erhverve eller leje kommunens ejendom, ikke er afgjort forinden.

Hvis bestyrelsen derimod tilrettelægger arbejdet således, at den først tager stilling til muligheden for at erhverve eller leje kommunens grund/ejendom efter, at kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om at tilbyde/udleje til FGU-institutionen, vil det pågældende bestyrelsesmedlem ikke være inhabilt ved den efterfølgende behandling af andre lokaliseringsmuligheder (forudsat dette fortsat er relevant).

Er medlemmer af en produktionsskoles bestyrelse inhabile, når der tales lokalisering, hvis et af de steder, der er i spil som fremtidig lokalitet, er den produktionsskole, hvor FGU-bestyrelsesmedlemmet tillige sidder i denne produktionsskoles bestyrelse?

Af de samme grunde som anført i svaret til spørgsmål om habilitet for visse medlemmer af FGU-institutionens første bestyrelse ved ansættelse af institutionens leder, vil et medlemskab af en bestyrelse for en produktionsskole ikke i sig selv udgøre en ”særlig” interesse, der kunne lede til, at ville foreligge selskabsinhabilitet.

Er et FGU-bestyrelsesmedlem, som samtidig er direktør for en erhvervsskole, inhabilt når der tales lokalisering, hvis direktørens erhvervsskole er bygningsejer på en af de lokaliteter, der er i spil? 

Det er Styrelsen for Undervisning og Kvalitets vurdering, at der i dette tilfælde foreligger selskabsinhabilitet ved behandlingen af sagen om, hvorvidt FGU-institutionen skal erhverve eller leje erhvervsskolens ejendom, hvis den pågældende erhvervsskole er uden for den offentlige forvaltning. Hvis der er tale om en erhvervsskole inden for den offentlige forvaltning, vil der efter styrelsens vurdering foreligge inhabilitet efter opsamlingsbestemmelsen i forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 5.

FGU-bestyrelsen vil imidlertid kunne tilrettelægge sin behandling af lokaliseringsspørgsmålet, så bestyrelsesmedlemmets inhabilitet får mindst mulig betydning for hans eller hendes mulighed for at deltage i behandlingen af lokaliseringsspørgsmålet.

Samlet vil bestemmelsen i forvaltningslovens § 4, stk. 2, kunne have betydning for, om inhabile bestyrelsesmedlemmer alligevel kan deltage i behandlingen af en sag, hvori de er inhabile. Det følger nemlig af bestemmelsen, at forbuddet for inhabile bestyrelsesmedlemmer mod at deltage i behandlingen af en sag, hvori de er inhabile, ikke gælder, hvis FGU-bestyrelsen ville miste sin beslutningsdygtighed, og behandlingen af sagen ikke kan udsættes uden væsentlig skade for institutionens interesser.

Den første betingelse vil være opfyldt, hvis inhabilitet hos et eller flere bestyrelsesmedlemmer, og det deraf normalt følgende forbud for dette eller disse bestyrelsesmedlemmer mod at deltage i en sags behandling, vil indebære, at bestyrelsen ikke opfylder bestemmelsen i den midlertidige vedtægt om beslutningsdygtighed. Det vil sige at mindst halvdelen af de stemmeberettigede medlemmer ikke kan deltage i beslutningen. Når det gælder beslutning om erhvervelse af ejendomme mm. gælder, at mindst 2/3 af de stemmeberettigede medlemmer skal deltage i beslutningen. 

Den anden betingelse vil være opfyldt, hvis en udsættelse af sagens behandling – eller anden tilrettelæggelse af sagens behandling – ikke vil kunne løse problemet med manglende beslutningsdygtighed, som et eller flere bestyrelsesmedlemmers inhabilitet vil indebære – for eksempel ved øget fremmøde på et senere møde.

Spørgsmål og svar om støtteordninger og ydelser

Hvordan er elevernes skoleydelse fastsat?

Skoleydelsen på FGU er fastsat med udgangspunkt i den nuværende produktionsskoleydelse svarende til niveauerne for satserne til uddannelseshjælp til uddannelsesparate. Dertil kommer et forsørgertillæg fastsat med udgangspunkt i det nominelle niveau for forsørgertillæg i SU-systemet. Skoleydelsen fremgår af Finanslovens § 20.55.03 og udgør på Forslag til Finanslov for 2019:

  Kr. pr. uge 
 Under 18 år 365
 18 år og derover, hjemmeboende  634 
 18 år og derover, udeboende 1.472 
 Forsørgertillæg, enlige 1.424
 Forsørgertillæg, ikke-enlige  569

De unge kan trækkes i ydelse ved manglende fremmøde svarende til produktionsskolernes praksis i dag. Eleverne vil have mulighed for lovligt fravær eksempelvis i forbindelse med sygdom. 

Hvor mange timer skal en elev have for at få skoleydelse?

Eleverne skal deltage på fuld tid og trækkes forholdsmæssigt i forhold til tiden til skoleundervisning i deres skoleydelse ved fravær. Det fastlægges i institutionsbekendtgørelsen, hvor mange timer skoleundervisning der knytter sig til fuld tid.

Har FGU-elever ret til befordringsgodtgørelse?

FGU-elever vil kunne få befordringsrabat efter tilsvarende regler, som gælder for elever i de forberedende uddannelser og ungdomsuddannelserne i dag, jf. lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser mv.

Hvordan kommer SPS til at fungere?

Institutionen ansøger på vegne af eleven om støtte i SPS-ordningen. Støtten bevilges med det formål at kompensere elever med funktionsnedsættelser i den almindelige undervisning, så de kan deltage i den almindelige undervisning på lige fod med andre elever. Støtteformerne, der kan bevilges, tager udgangspunkt i den særlige tilrettelæggelse, der er på uddannelsen. Der er således mulighed for at få bevilget f.eks. kompenserende it-støtte samt instruktion i brugen af heraf i tilknytning til undervisningen.

Hvordan bliver det sikret, at den ordblinde kan fortsætte deres specifikke ordblindeundervisning, som de er i gang med nu?

Ordblindeundervisning er individuelt tilrettelagte forløb. Det gælder også i FGU.

Vil de unge på FGU kunne gå til ordblindeundervisning udenfor FGU?

Nej, ordblindeundervisningen er ikke tilrettelagt til at foregå udenfor FGU.

Kommer der en skabelon for screening af ordblinde?

STUK stiller et værktøj til rådighed for institutionerne til screening i dansk. Dette værktøj kan afdække mistanke om ordblindhed. Hvis der er mistanke om ordblindhed anvendes Ordblindetesten til at afdække dette.

Spørgsmål og svar om styring og finansiering

Hvordan udmøntes de midler, der er afsat til institutionstilpasning, nødlidende VUC’er og udgifter i forbindelse med etablering af FGU?

Fastlæggelse af kriterierne for midlerne til institutionstilpasning i forbindelse med FGU-dannelsen vil, som udgangspunkt, først blive konkret udmøntet, når VUC’er, produktionsskoler og FGU-institutionerne indsender deres sammenlægnings- og overdragelsesplan 1. april 2019. Det er således først ultimo april 2019 vi har et overblik over behovet for tilskud til VUC’er, der forventes at blive nødlidende i forbindelse med udspaltningen til FGU. 

Der er fastsat en ansøgningsfrist for midler i 2019 den 1. maj 2019. Læs kriterierne (uvm.dk).

Hvordan tilrettelægges frikøb af medarbejdere?

Medarbejdere kan frikøbes fra deres primære arbejdsgiver til opgaver for FGU-institutionen som f.eks. sekretariatsbetjening af den første bestyrelse. Den primære arbejdsgiver betaler medarbejderens løn mv. igennem frikøbsperioden. Den primære arbejdsgiver vil efter indsendelse af faktura og refusionsopgørelse modtage refusion for den frikøbte del af udgiften fra FGU-institutionen.

Der er udsendt en vejledning om frikøb til FGU-institutionerne. Vejledningen er vedlagt en standardskabelon. Vejledning og skabelon fremgår af ministeriets hjemmeside (udsendt 1. november 2018).

Hvem betaler tilskud til institutionerne?

Det er staten, der udbetaler alle tilskud til de kommende institutioner. Kommunerne vil herefter en gang årligt blive opkrævet 65 pct. af udgiften pr. elev. Hvis kommune X og kommune Y hver sender en elev på den samme FGU-institution, vil kommune X og kommune Y blive opkrævet samme beløb.

Spørgsmål og svar om uddannelsesplan

Hvilke vejledningsopgaver vil der være i FGU?

Vejledningsopgaver i FGU knytter an til undervisningen og elevernes samlede forløb. De kan f.eks. findes i forbindelse med afsøgningsforløb, som skal medvirke til de unges afklaring om uddannelse og job.

Ved opstart af et ordinært forløb på basis eller i et spor skal elevens kompetencer i dansk og matematik screenes, og der skal gennemføres en samtale om elevens forløb. Elevens uddannelsesforløb fastlægges på baggrund af uddannelsesplanen i en forløbsplan. Der kan være behov for vejledningssamtaler i forbindelse med udarbejdelse af forløbsplanen og løbende opfølgning derpå, og der kan være øvrige vejledningsopgaver, når der skal skabes sammenhæng mellem uddannelsesplanen og forløbsplanen i et samarbejde mellem institutionen og den kommunale ungeindsats.

Under forløbet kan eleven tilbydes erhvervstræning, hvilket kræver et samarbejde med virksomheder. Eleven kan endvidere tilbydes kombinationsforløb, hvilket kræver et samarbejde med en ungdomsuddannelsesinstitution. Aftale om eventuel erhvervstræning og kombinationsforløb indebærer samtaler mellem en medarbejder og elever, hvilket også kan betragtes som en vejledningsopgave.

Spørgsmål og svar om virksomhedsoverdragelse

Hvem skal vurdere, om overdragelsen af en medarbejder er en væsentlig stillingsændring?

Det er som udgangspunkt den modtagende FGU-institution, der skal vurdere, om der foreligger en væsentlig stillingsændring for en overdraget medarbejder. Til brug for denne vurdering kan det være nødvendigt at indhente oplysninger fra den afgivende institution.

Kan medarbejderen sige nej til at blive virksomhedsoverdraget?

Nej. Man vil være forpligtet til at følge med sine opgaver over til FGU-institutionen, medmindre man fratræder sin stilling inden 1. august 2019.

Hvilken FGU institution bliver medarbejderen overdraget til?

I første omgang får/har medarbejderen fået besked af nuværende skole/arbejdsplads om, hvilken FGU-institution man skal overdrages til. Senere vil den nye arbejdsgiver fortælle, hvor det konkrete tjenestested bliver, fx om man i første omgang skal gøre tjeneste på én bestemt skole eller får delt tjeneste på flere skoler under FGU-institutionen.

Vil stillingen ændre sig ved overdragelsen til FGU?

Man vil som udgangspunkt beholde sin stilling og sine arbejdsvilkår ved overdragelsen til FGU. Der kan imidlertid opstå et behov for ændringer i stillingen, da den nye arbejdsgiver formentlig vil skulle tilpasse opgaverne og arbejdstilrettelæggelsen til institutionens behov. I disse tilfælde kan institutionen foretage ændringer i samme omfang, som den hidtidige skole/arbejdsplads kunne have gjort.

Det er FGU-institutionen, der skal tage stilling til, om ansættelsesvilkår anses for at blive væsentligt ændret. Hvis der bliver tale om væsentlige ændringer af ansættelsesvilkår, er man ikke forpligtet til at acceptere disse, men vil i stedet kunne vælge at anses for afskediget af arbejdsgiver, med de rettigheder der følger heraf. Vurderingen af, om en ændring er væsentlig eller ej, er altid konkret og tager udgangspunkt i forudsætningerne for det enkelte ansættelsesforhold.

For tjenestemænd gælder, at de har pligt til at acceptere stillingsændringer, der ikke ændrer tjenestens karakter, og som ikke medfører, at stillingen ikke længere er passende. Som tjenestemand har man derfor ikke krav på ventepenge, rådighedsløn eller pension som følge af overgangen til en FGU-institution.

Hvad sker der med løn og pension?

FGU-institutionen indtræder i de rettigheder og forpligtigelser, som nuværende skole/arbejdsplads som arbejdsgiver er omfattet af. Det betyder bl.a., at løn som udgangspunkt ikke vil ændre sig ved overdragelsen. Man vil endvidere bevare sin anciennitet samt optjent ret til ferie og feriepenge. FGU-institutionen kan dog foretage ændringer i samme omfang som din hidtidige skole/arbejdsplads, og det betyder fx, at ændringer i arbejdsindhold og funktioner kan medføre, at et funktionstillæg bortfalder.

Gælder overenskomsten også efter overdragelsen?

De kollektive overenskomster for ledere og lærere på de afgivende institutioner gælder ikke på de nye FGU-institutioner. Moderniseringsstyrelsen har sammen med de faglige organisationer forhandlet en ny aftale for henholdsvis lærere, konsulenter mv. på FGU. Der er nu indgået en overenskomst for FGU-lærere. Læs mere.

Kan medarbejdere blive afskediget?

Indtil 1. august 2019 vil der som udgangspunkt ikke ske nogen stillingsnedlæggelser, som følge af medarbejderoverdragelse. Der kan dog efter 1. august 2019 blive tale om afskedigelse begrundet i økonomiske, tekniske eller organisatoriske årsager som fx nedskæringer, opgavebortfald eller ændrede krav til medarbejdernes kompetencer.

Er processen den samme for medarbejdere ansat på særlige vilkår (fleksjobordning og IGU-forløb)?

Processen for overdragelse til FGU vil være den samme for medarbejdere ansat på særlige vilkår. Fleksjobansatte medarbejdere vil fortsat være ansat efter de regler, som de oprindeligt er ansat efter.

Gælder der særlige regler for overdragelse af tillidsrepræsentanter?

I udgangspunktet kan tillidsrepræsentanten overdrages som andre ansatte i forbindelse med virksomhedsoverdragelse. Har tillidsrepræsentanten den største tilknytning til de overdragede opgaver, er det således tillidsrepræsentanten, som skal overdrages til de nye FGU-institutioner.

Hvis det ikke kan fastlægges, om det er tillidsrepræsentanten, der har den største tilknytning til de overdragede opgaver, eller tillidsrepræsentanten og én eller flere af dennes kollegaer er lige kvalificerede til at varetage de overdragede opgaver, skal tillidsrepræsentanten som udgangspunkt overdrages som den sidste blandt de kvalificerede. Omvendt skal tillidsrepræsentanten overdrages, hvis vedkommende vil være bedre stillet ved at blive overdraget til en ny FGU-institution, fx fordi opgaverne på den afgivende institution helt bortfalder.

Overdrages tillidsrepræsentanten til en ny FGU-institution med den virkning, at vedkommende efter overdragelsen ikke repræsenterer mindst 5 medarbejdere, skal der forhandles efter reglerne om forflyttelse i TR-aftalen.

Spørgsmål/svar om den kommunale ungeindsats

Hvordan skal den kommunale ungeindsats organiseres – skal der være en ungeforvaltning i alle landets kommuner?

Det skal være op til kommunerne selv at fastlægge den konkrete organisering af ungeindsatsen, men målet er et samarbejde omkring den unge ved at skabe en tværgående kommunalt forankret indsats. Det kommunale ansvar for målgruppen betyder, at kommunerne får ansvaret for at koordinere den samlede kommunale ungeindsats.

Hvad kommer der til at ske med Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU)?

Der vil ikke længere blive stillet krav om, at ”institutionen” UU skal løse specifikke opgaver - det vil være ”Den kommunale ungeindsats”, der løser opgaverne. Det vil være den enkelte kommune, der afgør, hvordan den mest hensigtsmæssig organiserer sig, så det er arbejdet med den unge og den unges uddannelsesplan, som kommer i centrum for opgaveløsningen. Der vil være krav om at kommunerne skal opretholde en fagprofessionel uddannelses- og erhvervsvejledning.

Hvad sker der med UU’s opgaver i forhold til grundskolen?

Vejledningsopgaverne ændres ikke. De unge skal fortsat have uddannelses- og erhvervsvejledning, herunder med uddannelsesplaner, kollektiv og individuel vejledning, introduktionskurser i 8. klasse, brobygning i 9.og 10. klasse, uddannelsesparathedsvurderinger etc. Opgaverne hermed overgår til den kommunale ungeindsats.

Skal alle unge have en kontaktperson?

Unge, som ikke er udfordrede – og som går den lige vej – skal ikke have en kontaktperson. Kontaktpersonen er forbeholdt unge, der ikke er selvhjulpne i forhold til at komme videre i uddannelsessystemet. Kommunerne må lave en konkret vurdering af, hvem der har behov.

Ungdommens Uddannelsesvejledning er flere steder organiseret i et tværkommunalt samarbejde. Vil Den Kommunale Ungeindsats også kunne organiseres som tværkommunalt samarbejde?

Den gældende adgang til at organisere Ungdommens Uddannelsesvejledning ligger i Vejledningslovens § 9, stk. 2,: ”(k)ommunalbestyrelsen kan bemyndige en offentlig institution eller efter udbud en selvejende institution eller privat virksomhed til at varetage en eller flere af de opgaver, der efter loven varetages af Ungdommens Uddannelsesvejledning”.

Denne paragraf er ophævet med vedtagelse af  Lov om kommunal indsats for unge under 25 år, som træder i kraft den 1. august 2019, hvilket betyder, at det nuværende lovgrundlag for fælleskommunal organisering af Ungdommens Uddannelsesvejledning ikke kan videreføres til oprettelse af Kommunal ungeindsats.

Der vil dog stadig være mulighed for at etablere kommunale samarbejder efter reglerne i Lov om kommunernes styrelse, § 60, stk. 1: ”Aftaler om samarbejde mellem kommuner, som vil medføre indskrænkning i de enkelte deltagende kommunalbestyrelsers beføjelser efter denne lov, kræver, medmindre andet særligt er hjemlet i lovgivningen, godkendelse fra Ankestyrelsen…..”.

Spørgsmål/svar om implementering af reformen

Hvordan sikres det, at underviserne har de rette kompetencer?

Underviserne på de forberedende tilbud er kendt for at have stærke faglige kompetencer. Men med aftalen skal de virke inden for en ny ramme, der stiller store krav til tværfagligt samarbejde mellem værksteder, almen undervisning samt specialressourcer.

Underviserne tilbydes derfor et kompetenceløft, der samlet set skal bidrage til udvikling af samarbejde og en fælles kultur, et inkluderende læringsmiljø og en mere praksisnær undervisning.

Undervisningsministeriet udbyder kompetenceudviklingsopgaverne for relevante parter fx professionshøjskolerne for derigennem at sikre et ensartet tilbud over hele landet.

Hvordan støttes lederne i at løfte implementeringsopgaven?

Lederne står over for en stor og vigtig ledelsesopgave i forhold til at sikre faglige udvikling og gode institutionelle strukturer.

Lederne tilbydes derfor et kompetenceløft inden for pædagogisk ledelse, administrativ ledelse og forandringsledelse, der skal klæde dem på til at løfte opgaven.

Hvordan understøttes den lokale implementering?

Den kommende implementeringsproces vil stille store krav til medarbejderne og ledelsen på de nye skoler. Undervisningsministeriet vil derfor udarbejde en samlet plan for implementeringsunderstøttende initiativer der skal sikre, at skolerne har den nødvendige viden og kapacitet til at løfte opgaven.

De implementeringsunderstøttende initiativer falder inden for tre hovedområder:

  1. Kapacitetsopbygning: Kompetenceløft, opstartsstøtte til skoleledere og formidling af viden, inspirationsmateriale og gode eksempler.
  2. Implementeringsinfrastruktur: Organisering af lokale implementeringsteams, tværgående implementeringsnetværk og læringskonsulenter.
  3. Systematisk opfølgning: Opfølgning på den lokale implementering og indsatsernes effekt.

Undervisningsministeriet inviterer i efteråret 2018 de centrale interessenter til dialog om hvordan implementeringsarbejdet bedst kan tilrettelægges.

Spørgsmål/svar om uddannelsespolitisk målsætning

Hvorfor er ekspertgruppens anbefaling om en 100-procent-målsætning ikke fulgt?

Anbefalingen er fulgt med en målsætning, der rummer alle unge.

Målsætningen er formuleret anderledes, fordi det teknisk ikke er muligt at følge ekspertgruppens forslag. En ny registrering af erhvervskompetence opnået udenfor det ordinære uddannelsessystem vil kræve et stort bureaukratisk arbejde og det vil tage mange år før det vil kunne give udslag i profilmodellen, således at man kan sige noget om den andel af de unge, der forventes at opnå erhvervskompetence.

Hvorfor kan man ikke bare fortsætte med 95-procent-målsætningen?

Den tidligere 95-procent-målsætning skulle indfries i 2015. Målsætningen er således udløbet og blev med 92 procent næsten opfyldt. Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse anbefaler, at der bliver formuleret en ny uddannelsespolitisk målsætning. I overensstemmelse med ekspertgruppens anbefaling er der formuleret en ny målsætning, som rummer alle unge og som har et fokus på, at de skal opnå uddannelse mens de er unge.

Hvordan vælger man, hvilket af de tre uddannelsesspor den unge skal følge?

Hvis den unge er helt uafklaret, kan vedkommende tilbydes op til to ugers afsøgningsforløb. Her får den unge først og fremmest mulighed for at finde ud af, om FGU er det rigtige tilbud, men også hvilken hovedretning, den unge skal følge. Her er der også mulighed for at foretage en realkompetencevurdering. 

Hvis målet er at fortsætte i erhvervsuddannelse eller hf, eller eleven mangler alene at opfylde de formelle adgangskrav til eud, vil basisforløbet i agu-sporet være første niveau efter start på FGU. Hvis den unge derimod er uafklaret i forhold til uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder og ikke kan forestille sig at sidde på skolebænken igen, vil det fælles basisforløb til pgu og egu være relevant. 

Hvis den unge er afklaret og allerede har forudsætninger i forhold til sit uddannelses- eller beskæftigelsesvalg, starter den unge på det relevante niveau og afslutter tilsvarende, når det relevante niveau er nået. Der er derfor ikke tale om, at eleven nødvendigvis skal gennemføre alle niveauer.

Kan man gå på FGU, hvis man er fyldt 25 år?

Hvis man er påbegyndt FGU, inden man er fyldt 25 år, kan man fortsætte indtil, man efter planen er færdig, selvom man i mellemtiden er fyldt 25 år.

Den kommunale ungeindsats har dog mulighed for at dispensere fra aldersgrænsen på 25 år, hvis det vurderes, at FGU vil være det mest virksomme tilbud for en ung over 25 år, og den unge selv er indforstået hermed. 

Spørgsmål/svar om institutionsoprettelse, sammenlægningsplaner, spaltningsplaner og fusionsplaner

Vil VUC kunne opretholde sin uddannelsesdækning?

VUC vil miste en del af sin aktivitet, og nogle af afdelingerne kan blive påvirket af oprettelsen af den nye Forberedende Grunduddannelse. Den geografiske dækning af VUC-udbud, herunder særligt i landdistrikter, kan derfor blive svækket som følge af reformen. Der er afsat en pulje på 60 mio. kr. (2017-niveau) i perioden 2019-2021 til kapacitetstilpasning, som institutionerne vil kunne ansøge om del i efter nogle objektive kriterier.

Skal der være underskrifter fra hele institutionens bestyrelse på de spaltnings-, fusions- og sammenlægningsplaner, der skal indsendes den 1. april?

Alle de planer, der indsendes, skal have underskrifter fra hele bestyrelsen, da bestyrelsen står inde for, at oplysningerne er korrekt og dækkende. Hvis det ikke er muligt at skaffe alle underskrifter til mandag den 1. april, kan institutionen vælge at indsende en plan kun med underskrift fra bestyrelsesformand og institutionsleder. I så fald skal en plan med underskrifter fra alle bestyrelsesmedlemmer indsendes senest onsdag den 10. april.

Skal beløb vedr. tilgodehavende statstilskud, debitorer, andre tilgodehavende samt forudbetalte omkostninger medregnes under hhv. aktiver og passiver, selv om fx forskud statstilskud bliver et andet tal pr. 31. juli?

Alle aktiver og passiver skal medtages - ellers går debet og kredit ikke op. STUK er klar over, at de endelige beløb pr. 1. august 2019 ændrer sig i forhold til de forventede beløb i fusionsplanen- og redegørelsen.

Hvad skal vi som FGU-institution være særligt opmærksomme på, når vi modtager bygninger fra produktionsskoler og VUC’er?

FGU bør undersøge:
Hvilken type lokalplan er gældende for ejendommen? – indskrænker lokalplanen mulighederne for tilbygninger/videresalg e.l.? – er der bestemmelser om, at der fx ikke må forekomme produktion på ejendommen?
Er der klausuler knyttet til ejendommen? Dette kan undersøges i den digitale tingbog. Klausuler kan være en tilbagekøbsret eller ligefrem tilbagefald uden betaling til oprindelig ejer (ses fx ofte ved ejendomme, hvor arealet oprindelig har tilhørt en kommune). Vær også opmærksom på, at det kan være en sikkerhed at se skødet på ejendommen, da denne type bestemmelse nogen gange kun står i skødet og ikke er kommet med over i den elektroniske tingbog.
Et spørgsmål gælder specielt, når en bygning overdrages fra VUC: Stiller VUC krav til FGU om, at VUC beholder visse rettigheder over ejendommen, hvis FGU videresælger ejendommen. Fx at VUC ønsker at modtage 50 % af en eventuel fortjeneste ved videresalg inden for en periode på 10 år. Og stiller VUC ved overdragelse af dele af en bygning krav til, hvilken type aktivitet der må foregå på ejendommen?

 

Hvordan indmelder man sammenlægningsredegørelsen, hvis der ikke kan opnås enighed om bygningsoverdragelsen?

Det er forudsætningen, at parterne fortsætter drøftelserne, til der er nået en aftale, der er rimelig for begge parter. 

Hvad skal der ske med feriepengeforpligtelser for medarbejdere, der overføres fra VUC'ernes driftoverenskomstparter, fra udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse eller fra kommunernes egu-vejledere?

Fra kommuner, driftoverenskomstparter og udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse på fx erhvervsskoler overføres der ikke aktiver og passiver men alene medarbejdere efter Virksomhedsoverdragelsesloven. Her fremgår, at ved virksomhedsoverdragelse indtræder modtageren i de rettigheder og forpligtelser, der bestod på overtagelsestidspunktet. Det vil sige, at afsatte beløb til feriepengeforpligtelser og andre medarbejderforpligtelser skal følge medarbejderen over i den modtagende institution

Kan en FGU-institution indgå i et administrativt fællesskab, hvor det er en erhvervsskole eller et VUC, der er værtsinstitution?

Ja, der er parallelle regler i institutionslovene for hhv. FGU-institutioner (§ 3), IEU-institutioner (§ 33a) og AGV-institutioner (§ 2, efter tilføjelser som følge af § 12 i følgelovforslaget til FGU-loven), der sikrer, at alle tre typer af institutioner kan være værtsinstitution for et administrativt fællesskab med deltagelse af alle tre typer af institutioner. De anførte §’er, giver institutionerne lov til at være værtsinstitution for et sådant fællesskab. Der kræves ikke særskilt hjemmel i lovene til at deltage i et fællesskab; den hjemmel, der er nødvendig, er, at værtsinstitutionen har lov til at lade en institutionstype indgå i det administrative fællesskab.

Kan FGU købe inventar og maskiner, fx en traktor, eller igangsætte til- og ombygninger?

Der skal søges investeringsramme til alle investeringer, der er over statens grænser for straksafskrivninger. Det gælder både for køb af inventar, maskiner og andet udstyr og bygningsudgifter, der skal aktiveres på balancen og afskrives over driften. Dog skal der IKKE søges investeringsramme, hvis der er tale om brugt inventar eller brugte maskiner og andet udstyr. Investeringsrammer søges i ØAC i STUK.

OBU-taxameteret er væsentligt højere end FGU-enhedstaxameteret – er der så plads til OBU for FGU-eleverne?

Der er netop tale om et enhedstaxameter, hvorfor nogle undervisningselementer vil være billigere at gennemføre, mens andre vil være dyrere. Der er tale om et sammenvejet enhedstaxameter, hvorfor der skulle være plads til at gennemføre OBU i det omfang, som eleverne har brug for.

Hvordan beregnes nettoformuen til udspaltning m.v.?

I Vejledning om beregning af nettoformue til udspaltning gennemgås, hvordan nettoformuen beregnes. Vejledningen findes her.

Spørgsmål/svar om økonomi og tilskud

Hvornår forventes tilskudsbekendtgørelsen til FGU at være udarbejdet?

Bekendtgørelsesarbejdet, herunder vedr. tilskud, påbegyndes efter lovens forventede vedtagelse og forventes afsluttet senest i foråret 2019.

Hvem betaler tilskud til institutionerne?

Det er staten, der udbetaler alle tilskud til de kommende institutioner. Kommunerne vil herefter en gang årligt blive opkrævet 65 pct. af udgiften pr. elev. Hvis kommune x og kommune y hver sender en elev på den samme FGU-institution, vil kommune x og kommune y blive opkrævet samme beløb.

Skal elevens fravær fratrækkes i opgørelsen af årselevberegningen?

Nej. Elevens fravær trækkes ikke i forbindelse med opgørelse af årselevberegningen. 

Elevens fravær har alene betydning for opgørelsen af skoleydelse. Dvs. den ydelse, som skolen betaler til eleven pr. uge. Det påvirker ikke skolens tilskud, men kun pengestrømmene størrelsen på refusionen af skoleydelsen fra ministeriet.

Elevens bidrag til opgørelse af årselever beregnes som antallet af elever på tælledagen jf. den skolekalender, som skolen lægger ind i deres studieadministrative system. Der tælles jf. institutionsbekendtgørelsen i perioder på 5 dage, som er en uge. En årselev er en elev i 40 uger. Fx hvis der er 10 elever på tælledagen, som opfylder betingelserne (dvs. er optaget på uddannelsen), og ikke har ulovligt fravær mv., så giver det 10 elever/ 40 uger = 0,25 årselever. FGU-elever vil typisk have mere end 40 uger på et skoleår, og en elev kan derfor udløse mere end 1 årselev på et år. 

Så de to ting har ikke noget med hinanden at gøre. De har heller ikke noget at gøre med de 26 timer ugentligt, som er det krav, der er til hvor mange konfrontationstimer, eleverne skal have. Det ene er en måde at regulere skoleydelse på, det andet er en måde at fordele en bevilling på. Og det tredje er en måde at styre kvalitet på.

Sidst opdateret: 24. juni 2019