Hop til indhold

Den kommunale ungeindsats

Den sammenhængende kommunale ungeindsats skal sikre, at alle unge under 25 år får den nødvendige støtte til at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse eller opnå fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Den kommunale ungeindsats skal tage udgangspunkt i den unges aktuelle situation, uddannelses- og erhvervsønsker samt mulighederne for realiseringen.

Kommunerne har det entydige myndighedsansvar for at sikre den nødvendige støtte og sammenhæng i den unges overgang mellem grundskole, ungdomsuddannelse eller til beskæftigelse. Kommunerne skal tilrettelægge en indsats, hvor den unge og den unges forældre møder kommunen som én samlet instans. Det kræver en koordinering på tværs af den enkelte kommunes uddannelses-, beskæftigelses- og socialindsats. Jobcenterets opgaver for unge under 25 år forankres desuden i den kommunale ungeindsats. Den kommunale ungeindsats skal derfor foretage en samlet afvejning af mulige tilbud og indsatser, som kan bringe den unge tættere på job og uddannelse.

Med lovkravet om en sammenhængende kommunal ungeindsats sikres en tværgående koordinering af ungeindsatsen i alle landets kommuner. Det understreges samtidig, at det er den enkelte kommune, der beslutter, hvordan den kommunale ungeindsats organiseres.

Unge under 25 år, der ikke er i gang med eller har gennemført en erhvervskompetencegivende ungdomsuddannelse, har ret til vejledning om uddannelse og job hos den kommunale ungeindsats.

Den kommunale ungeindsats har desuden ansvar for at målgruppevurdere unge til FGU.

Læs mere om den kommunale ungeindsats (uvm.dk)

Læs mere om vejledning til ungdomsuddannelse (uvm.dk)

Læs mere om målgruppevurdering til FGU (uvm.dk) 

Uddannelsesplan

Alle unge under 25 år, der hverken er i gang med eller har gennemført en erhvervskompetencegivende ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse, har ret til en samlet uddannelsesplan i den kommunale ungeindsats.

Uddannelsesplanen skal være det koordinerende redskab, der sikrer retning og samler de indsatser og tilbud, som den unge har brug for til at komme i uddannelse eller i job. Uddannelsesplanen skal fremstå som en sammenhængende plan i forhold til den unge, og den unge skal opleve, at der arbejdes på de samme målsætninger på tværs af kommunale enheder på kort og langt sigt. I planen skal alle indsatserne, som kommunen har igangsat for den unge, indgå. Det kan både være i uddannelses-, beskæftigelses- og socialt regi. 

For unge, der målgruppevurderes til FGU, skal uddannelsesplanen være det overordnede styringsredskab, hvad angår mål, retning og varighed. Kommunen sender de nødvendige elementer fra uddannelsesplanen til FGU-institutionen, hvor oplysningerne danner grundlag for elevens forløbsplan.

Læs mere om uddannelsesplanen (uvm.dk)

Læs mere i pjecen ’Bliv skarp på uddannelsesplanen' (uvm.dk)

Kontaktpersonsordning

Kommunen skal udpege en gennemgående kontaktperson til de unge, som af personlige eller sociale årsager har behov for støtte fra flere enheder i kommunen. Kontaktpersonens hovedopgave er at følge og støtte den unge gennem det samlede forløb frem mod at den unge er kommet i uddannelse eller job.

For nogle unge vil kontaktpersonen primært fungere som bindeled og koordinere andre kommunale indsatser for den unge eksempelvis koordinering af tilbud og forløb på uddannelses- og socialområdet. For andre unge vil kontaktpersonens opgaver primært knytte sig til at få den unges hverdag til at fungere, for eksempel at møde til tiden på uddannelsesstedet eller arbejdspladsen. Det kan også være at bistå den unge ved løbende kontakt med offentlige myndigheder.

Unge som har behov for støtte af personlige- eller sociale årsager fra flere instanser, skal tilknyttes én gennemgående kontaktperson, der følger og støtter den unge frem mod en ungdomsuddannelse eller beskæftigelse.

Det er op til den enkelte kommune at afgøre, hvordan kontaktpersonordningen etableres med bagvedliggende understøttende funktioner og opgaver. Det afgørende er, at den unge oplever at have én kontaktperson.

Virksomhedspraktik

Egu-eleven skal opnå sin primære læring gennem sin virksomhedspraktik. Egu-eleven indgår i et ansættelsesforhold og er en reel arbejdskraft for virksomheden. Virksomhedspraktikken skal give eleven en forståelse af, hvad det vil sige at have et arbejde og at indgå på en arbejdsplads. Derudover vil eleven opnå viden om og færdigheder i forskellige arbejdsfunktioner, der sikrer kvalifikationer, som er relevante på arbejdsmarkedet. Derudover får egu-eleven også erfaringer med arbejde og samarbejde, der er nødvendigt for senere at opnå en fast tilknytning til arbejdsmarkedet. 

Den unges kommune skal sammen med den unge finde en praktikplads i en privat eller offentlig virksomhed. Kommunen har dermed mulighed for at vurdere, om der i eget regi kunne være en mulighed for at etablere en praktikplads. Kommunen kan uddelegere opgaven med at finde virksomhedspraktik til FGU-institutionen på baggrund af en samarbejdsaftale, der fastlægger rammerne for dette. Det er alene opgaven, der kan uddelegeres til institutionen, og ansvaret for at finde en praktikplads vil således altid være kommunens. Ansvaret er ligeledes kommunens, hvis eleven mister sin praktikplads og skal finde en ny. Hvis det ikke er muligt at finde en virksomhedspraktik til eleven, kan eleven gennemføre virksomhedspraktikken på FGU-institutionen. Dette skal give eleven den samme grad af viden, færdigheder og kompetencer som en ordinær virksomhedspraktik. Udgifterne til virksomhedspraktik på FGU-institutionen afholdes af kommunen.

Læs mere i pjecen ’Virksomhedspraktik i forberedende grunduddannelse’ (uvm.dk)

Praktikaftale

Virksomhedspraktikken skal etableres på baggrund af en skriftlig praktikaftale mellem eleven og virksomheden. Praktikaftalen skal blandt andet angive mål for praktikperioden samt elevens arbejdsområder og funktioner i virksomheden. Målet for praktikperioden skal pege frem mod det overordnede mål i uddannelsesplanen, og de specifikke mål med praktikperioden skal være udfoldet i forløbsplanen. Praktikaftalen er en aftale om det ansættelsesforhold, som eleven og virksomheden indgår, og aftalen skal være underskrevet af eleven og af virksomheden senest ved praktikperiodens begyndelse.

Kommunen skal sikre, at dette sker, og skal i sidste ende også godkende at aftalen bidrager til at opfylde elevens uddannelsesplan. Kommunen skal ligeledes sikre, at både eleven, virksomheden og FGU-institutionen har en kopi af den underskrevne praktikaftale. For elever, der er under 18 år, skal forældremyndighedens indehaver give samtykke til at indgå, ændre og opsige praktikaftalen.

Praktikaftalen skal indgås på den formular, der udgør bilag 1 i bekendtgørelse om forberedende grunduddannelse (retsinformation.dk). Formularen viser de elementer, som praktikaftalen skal indeholde. Der må ikke ændres i formularen for eksempel ved at tilføje yderligere felter. Det er dog tilladt at indsætte logo, ændre på layout og lignende, og der er derfor en redigerbar udgave af praktikaftalen nedenfor.

Praktikaftale (docx)

Virksomhedsmentorordning

I særlige tilfælde kan kommunen stille en virksomhedsmentorordning til rådighed for eleven i forbindelse med virksomhedspraktik på egu-sporet. Mentoren kan enten være en erfaren medarbejder fra den pågældende virksomhed eller komme ude fra. Formålet med mentorordningen er at øge mulighederne for at fastholde eleven i forløbet. Mentorens opgaver kan variere ud fra den enkelte elevs behov, men kan for eksempel tage form af at hjælpe eleven med at overkomme udfordringer i opgavevaretagelsen, stimulere eleven til at passe sine ting, overholde aftaler og tage ansvar for eksempel gennem morgenopringninger og ved at drage omsorg for, at eleven integreres i det sociale liv på arbejdspladsen.

Virksomhedsmentorordningen retter sig mod egu-elever, der har behov for en individuel indsats og som konstant har behov for særlig støtte mod målet om at komme videre i en ungdomsuddannelse eller i et ordinært job.

Samarbejde mellem FGU og KUI

Opdateret 22/03 2020 kl. 13:49

Kommunen skal udpege en gennemgående kontaktperson til de unge, som af personlige eller sociale årsager har behov for støtte fra flere enheder i kommunen. Det er hensigten, at den unge kun skal have én kontaktperson.

Den kommunale ungeindsats skal varetage jobcentrenes opgaver for unge under 25 år. Både efter ungeindsatsloven og efter beskæftigelseslovgivningen er målet at få den unge i gang med uddannelse eller job. Det er derfor ikke hensigtsmæssigt, at den unge både har en mentor efter LAB-loven og en kontaktperson efter ungeindsatsloven.

Bestemmelserne om kontaktperson i ungeindsatsloven træder ikke i stedet for servicelovens bestemmelser om kontaktperson til særligt sårbare unge. Der vil eventuelt kunne være personsammenfald mellem en kontaktperson tildelt en ung efter ungeindsatsloven og en kontaktperson tildelt efter serviceloven, idet én kontaktperson vil kunne varetage flere funktioner.

Det er kommunen, der afgør, hvordan kontaktpersonordningen etableres og koordineres, så den unge oplever kun at have én kontaktperson. Den gennemgående kontaktperson vil under alle omstændigheder skulle forankres i den kommunale ungeindsats.

Opdateret 22/03 2020 kl. 13:50

Unge, som ikke er udfordrede – og som går den lige vej – skal ikke have en kontaktperson. Kontaktpersonen er forbeholdt unge, der ikke er selvhjulpne i forhold til at komme videre i uddannelsessystemet. Kommunerne må lave en konkret vurdering af, hvem der har behov.

Sidst opdateret: 26. juli 2023