Inden 2025 skal alle elever i folkeskolen undervises af lærere, som enten har undervisningskompetence fra læreruddannelsen i de fag, de underviser i, eller har tilsvarende kompetencer, fx via efteruddannelse med videre. Målsætningen om fuld kompetencedækning er skrevet ind i folkeskoleloven og gælder alle fag og alle klassetrin. Skolerne har dog haft mulighed for at fravige målsætningen om fuld kompetencedækning i skoleåret 2021/2022 og skoleåret 2022/23 som følge af aftalerne om udvidede frihedsgrader på folkeskoleområdet efter coronakrisen.
En ny rapport fra VIVE "Betydningen af kompetencedækning og læreruddannelsesbaggrund (vive.dk) (pdf)" belyser betydningen af kompetencedækning. Undersøgelsen viser overordnet set, at de faglige resultater løftes, når eleverne bliver undervist af en lærer med undervisningskompetence i det pågældende fag.
Indsatsen er igangsat som led i folkeskolereformen.
Prioritering af kompetenceudviklingerne
Beløbet til kompetenceudviklingen skal først og fremmest bruges til at sikre fuld kompetencedækning. Fuld kompetencedækning er når 95 procent af undervisningstimerne varetages af undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer.
I forbindelse med kommunernes Økonomiaftale for 2014 (fm.dk) er det endvidere aftalt, at midlerne til efteruddannelse skal bruges til at understøtte en række prioriterede kompetencer for lærere og pædagoger i folkeskolen. Der er tale om følgende indsatsområder:
- Linjefagskompetence
- Understøttelse af øget inklusion
- Klasseledelse
- Løbende faglige opdatering
- Specialistkompetencer inden for blandt andet læsning, matematik, specialpædagogik og dansk som andetsprog
- Øvrige særlige indsatsområder som for eksempel øget anvendelse af IT i undervisningen.
Indsatsområderne blev i 2017 suppleret af 11 sigtelinjer formuleret af partnerskabet for kompetenceudvikling af lærere og pædagoger i folkeskolen mellem Børne- og Undervisningsministeriet, Uddannelses- og Forskningsministeriet, Danske Professionshøjskoler, KL og Skolederforeningen. Sigtelinjerne omhandler hvordan den afsatte milliard skal anvendes, videreudviklingen af professionshøjskolernes udbud og kommunernes- og statens kompetenceudviklingsindsats.
Pejlemærker for kompetenceudviklingen
Et partsudvalg for efteruddannelse af lærere og pædagoger i folkeskolen har udstukket de overordnede rammer og udarbejdet i alt otte pejlemærker for kompetenceudviklingsindsatsen.
De otte pejlemærker er:
- Kompetenceudvikling i folkeskolens fag
- Pædagogisk kompetenceudvikling med elevernes læring og trivsel i fokus
- Uddannelse af vejledere/ressourcepersoner
- Lav en kommunal kompetenceplan i en inddragende proces
- Følg op på skolernes kompetenceudvikling og undervisningskompetencedækning
- Arbejd systematisk med kompetenceudvikling
- Sæt fokus på medarbejdernes engagement i læringen
- Tilrettelæg kompetenceudviklingen, så den har størst mulig effekt på elevernes læring og trivsel.
Læs mere
- Partsudvalgsrapport om pejlemærkerne (pdf)
- Økonomiaftale for 2014 (fm.dk) (pdf)
- Økonomiaftale for 2020 (Regeringen.dk) (pdf)
- Supplerende sigtelinjer for kompetenceudvikling
- VIVE rapport om Betydningen af kompetencedækning og læreruddannelsesbaggrund (vive.dk) (pdf)
- KORA rapport om Kompetencedækning og kompetenceudvikling i folkeskolen (pdf)
- Rapport af Lange Gruppen om Kompetencedækning i folkeskolen (pdf)