Både ved de nationale tests i folkeskolen og til folkeskolens prøver i 9. klasse klarer udsatte børn sig generelt dårligere end deres kammerater. 

I forsøgsprogrammet om udsatte børns faglighed undersøges det, om betydningen af den sociale baggrund kan mindskes ved at bruge særlige undervisningsmetoder. I alt skal fire metoder prøves. De to af metoderne bruges i skoletiden, og de to andre bruges uden for undervisningstiden. 

Alle metoderne sigter på at forbedre de udsatte børns resultater i læsning og matematik.

Forskning viser, at et godt fagligt niveau i folkeskolen har afgørende betydning for trivsel og uddannelse for udsatte børn. Skoleresultaterne påvirker også børnenes muligheder for at bryde den negative sociale arv og få en ungdomsuddannelse.

Indsatser

Forsøgsprogrammet afprøver forskellige metoder henholdsvis inden for og uden for undervisningstiden.

I de skolerettede indsatser inden for skolens undervisningstid afprøves metoderne:

  • Struktureret elevsamarbejde på tværs af årgangene.
  • Supplerende faglig støtte fra studerende.

I de skoleunderstøttende indsatser uden for undervisningen afprøves metoderne:

  • Klub Penalhus (se nedenfor).
  • Makkerlæsning (se nedenfor).

Baggrund

Forsøgsprogrammets udgangspunkt er, at

  • elevernes socioøkonomiske baggrund har større betydning for deres faglige resultater i Danmark, end de har i de øvrige nordiske lande. Sådan har det været i flere år.
  • elevers socioøkonomiske baggrund har stor betydning for, om unge påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse.
  • udsatte og anbragte børn gennemsnitligt klarer sig væsentligt dårligere end andre børn, hvad angår uddannelse og erhverv.
  • der mangler evidensbaseret, sikker viden om, hvad der virker for at styrke fagligheden hos elever med svag social baggrund, herunder udsatte børn. Dette er til trods for, at der sættes mange projekter i gang for at styrke denne faglighed.
  • der er et behov for et tættere samarbejde mellem undervisnings- og socialområderne om, hvordan de to områder kan støtte hinanden i arbejdet med de udsatte børn.

Pilot og afprøvning

Indsatserne er blevet udviklet og afprøvet som pilotforsøg i skoleåret 2015/2016. De systematiske forsøg foretages i to forsøgsrunder; én i efteråret 2016 og én i efteråret 2017. For de skolerettede indsatser er målet afprøvning i 500 klasser, og for de skoleunderstøttende indsatser er målet, at tilsammen 500 anbragte og udsatte børn indgår i afprøvningen uden for undervisningstiden.

Følgeforskning

Der foregår en omfattende evaluering af forsøgene, som TrygFondens Børneforskningscenter, Rambøll og VIA University College forestår. Evalueringen skal afdække metodernes effekt på de udsatte børns læsefaglighed, matematikfaglighed, trivsel, udvikling i hyperaktivitet, socioemotionelle velfærd, arbejdsindsats og forventning til fremtiden.

En følgegruppe med de væsentligste interessenter på folkeskole- og socialområdet vil løbende blive inddraget i projektets udformning. Følgegruppen er nedsat.

Forsøgsprogrammets faser

1  Forberedelse, udvikling og pilottest af forsøgene (efterår 2015 og forår 2016).
2. Tilpasning af forsøgene og tilmelding til første systematiske forsøgsrunde (efterår 2015 og forår 2016).
3. Gennemførelse af første systematiske forsøgsrunde (efterår 2016).
4. Tilmelding til anden systematiske forsøgsrunde (efterår 2016 og forår 2017).
5. Gennemførelse af anden systematiske forsøgsrunde (efterår 2017).
6. Spredning af virkningsfulde indsatser for kontrolskoler (forår 2018).
7. Præsentation af resultaterne og videnspredning, herunder offentliggørelse af vejledningsmaterialer og beskrivelse af opkvalificeringsforløb (efterår 2018).

Projektet er udarbejdet i et samarbejde mellem Undervisningsministeriet og Social- og Indenrigsministeriet.

Sidst opdateret: 10. april 2017