Hop til indhold

Folkeskoler og øvrige institutioner, der underviser efter folkeskoleloven, skal i november og december 2022 gennemføre Folkeskolens Nationale Overgangstest. Test i læsning gennemføres fra 7.– 25. november og test i matematik gennemføres fra 28. november – 16. december 2022. Testene gennemføres i testogprøver.dk.


Forud for gennemførelsen af testene kan I arbejde med demotestene. Demotestene findes her. 

I indeværende skoleår 2022/23 gennemføres Folkeskolens Nationale Overgangstest i november og december 2022.

  • Test i dansk (læsning) skal gennemføres i perioden fra 7. november – 25. november 2022 (uge 45 til og med uge 47).
  • Test i matematik skal gennemføres i perioden fra 28. november – 16. december 2022 (uge 48 til og med uge 50).

Det vil ikke være muligt at gennemføre erstatningstest for en elev, når testperioden for det enkelte fag er slut.

Planlægningen af gennemførelsen af testene bør derfor ske, så elever, der måtte være fraværende ved første planlagte test, kan nå at gennemføre en erstatningstest et senere tidspunkt i testperioden. 

Testperioden i skoleårene 2023/24 til og med 2025/26

Fra og med skoleåret 2023/24 til og med skoleåret 2025/26 gennemføres Folkeskolens Nationale Overgangstest i begyndelsen af skoleåret. De konkrete uger fremgår af § 2 i testbekendtgørelsen (retsinformation.dk).

Sidst opdateret: 28. oktober 2022