Skoleudviklingssamtalen mellem skolen og kommunalbestyrelsen har primært to formål:
- Dialog: samtalerne skal styrke dialogen, den fælles forståelse og samarbejdet om udvikling af skolen mellem kommunalbestyrelse, forvaltning, skolebestyrelse og skolelederen.
- Udvikling: samtalerne skal bidrage til at styrke evalueringskulturen som helhed og pege fremad mod indsatser, der kan skabe udvikling og mulighed for forbedringer på skolen og sikre de bedste rammer for elevernes faglige og alsidige udvikling.
Det er kommunalbestyrelsen, der inviterer til skoleudviklingssamtalen.
Skoleudviklingssamtaler skal gennemføres minimum én gang årligt, men kan også være en del af den løbende, lokale dialog om udviklings- og indsatsområder.
Få formelle krav og stor grad af lokal frihed
Folkeskoleloven sætter rammen for skoleudviklingssamtalerne. Der er få formelle krav og en høj grad af lokal frihed til at tilrettelægge samtalerne. Nedenstående syv punkter udgør de formelle krav til skoleudviklingssamtaler.
Formelle krav til skoleudviklingssamtaler
- Kommunalbestyrelsen skal afholde en årlig skoleudviklingssamtale med skolens leder.
- En forældrerepræsentant fra skolebestyrelsen har ret til at deltage i samtalen.
- Skolelederen har initiativret til at beskrive de udviklings- og indsatsområder, samtalen skal fokusere på.
- Kommunalbestyrelsen supplerer med samtaleemner med afsæt i den strategiske ramme for skolevæsenet.
- Resultaterne fra de obligatoriske test i læsning og matematik og anden relevant viden inddrages i skoleudviklingssamtalen.
- Samtalen skal følge op på tidligere skoleudviklingssamtaler.
- Skolen skal give en beskrivelse af resultaterne af skoleudviklingssamtalen, hvilket offentliggøres i et notat på skolens hjemmeside.
Lokale rammer for skoleudviklingssamtaler
Skoler og kommuner har en høj grad af lokal frihed til at tilrettelægge samtalerne.
Kommunalbestyrelserne skal sammen med skolerne tage stilling til en konkret lokal ramme for skoleudviklingssamtalerne.
Kommunalbestyrelsen kan vælge at delegere opgaven med at gennemføre samtaler med skolelederne til et politisk udvalg, den kommunale forvaltning eller til skolebestyrelserne. Opgaven kan dog ikke delegeres fuldt ud til skolebestyrelsen. Formålet med skoleudviklingssamtalen kan nemlig ikke indfries, hvis samtalerne udelukkende bliver en intern dialog på skolen. Det betyder, at enten kommunalbestyrelse, et politisk udvalg eller forvaltning som minimum skal være repræsenteret ved samtalen.
Deltagerkredsen kan udvides, så den ud over kommunalbestyrelsen og skolelederen eksempelvis også omfatter andre skolebestyrelsesmedlemmer end forældrerepræsentanten og relevante ressourcepersoner fra skolen.
Vejledning til skoleudviklingssamtaler
I vores vejledning kan I få inspiration til at tilrettelægge arbejdet med skoleudviklingssamtaler. Vejledningen er skrevet i samarbejde med parterne i Sammen om Skolen.
Som supplement til vejledningen kan I se eksempler fra praksis i en samlet materialepakke, hvor forskellige kommuner deler erfaringer fra arbejdet med skoleudviklingssamtaler.
Bemærk, at praksiseksemplerne er fra før skolebestyrelsen fik ret til at deltage i samtalerne. Eksemplerne er dog stadig brugbare som inspiration.
Læs Vejledning om skoleudviklingssamtaler (pdf)
Se materialepakke med inspiration til skoleudviklingssamtaler (pdf)
Skoleudviklingssamtaler på behandlings- og specialundervisningstilbud og specialundervisningstilbud på børne- og ungehjem
Der er kun krav om at holde skoleudviklingssamtaler på folkeskoler.
Kommunalbestyrelsen kan dog vælge at gennemføre en skoleudviklingssamtale med behandlings- og specialundervisningstilbud og specialundervisningstilbud på børne- og ungehjem (tidligere interne skoler) som led i arbejdet med kvalitetsudvikling.
Centrale regler
Folkeskoleloven:
- § 40 a om skoleudviklingssamtalen
Nyt evaluerings- og bedømmelsessystem i folkeskolen
Skoleudviklingssamtaler er ét af mange initiativer under den politiske aftale om det fremtidige evaluerings- og bedømmelsessystem i folkeskolen.
Tilsammen har de forskellige initiativer til formål at styrke evalueringskulturen i folkeskolen ved at
- bidrage til løbende evaluering og feedback til alle elever
- bidrage til, at der følges op på elever, der oplever udfordringer
- styrke den enkelte skole og det lokale skolevæsens evalueringskapacitet.
Aftalen om det fremtidige evaluerings- og bedømmelsessystem i folkeskolen blev indgået af Folkeskoleforligskredsen i efteråret 2021 efter en tæt dialog med folkeskolens parter i Sammen om Skolen.
Læs mere om det fremtidige evaluerings- og bedømmelsessystem i folkeskolen