Hop til indhold

Folkeskolen skal grundlæggende tilgodese alle børns læring og trivsel. Børn med særlige behov skal så vidt muligt ikke udskilles til særlige undervisningstilbud, men undervises sammen med deres kammerater i den almene undervisning. Det skal ske med den nødvendige støtte og hjælpemidler.

Undervisning der understøtter inklusion

For at understøtte at elevernes udvikling og læring i videst mulig omfang kan finde sted i den almindelige undervisning, har kommuner og skoler mulighed for at give støtte til elever og tilrettelægge undervisningen på måder, som kan understøtte inklusionen af elever med særlige behov i den almindelige klasse.

Der kan blandt andet anvendes holddannelse, undervisningsdifferentiering og supplerende undervisning. Der kan også anvendes tolærerordninger og undervisningsassistenter, som både kan hjælpe den enkelte elev og klassen som helhed.

Faglig støtte

Børn, der har brug for støtte, og som ikke alene kan understøttes ved brug af undervisningsdifferentiering og holddannelse, skal tilbydes supplerende undervisning eller anden faglig støtte. Læs mere i § 3a og § 5, stk. 6 i folkeskoleloven (retsinformation.dk).

Beslutningen om supplerende undervisning og anden faglig støtte kan sættes i gang af skolen uden inddragelse af pædagogisk-psykologisk rådgivning (PPR).

Personlig støtte og tekniske hjælpemidler

Elever, der har praktiske vanskeligheder i forbindelse med skolegangen, skal have personlig assistance til at følge undervisningen.

Eleverne skal have de nødvendige undervisningsmidler og tekniske hjælpemidler stillet gratis til rådighed, så de kan bruge dem i både skolen og fritiden. Skolen skal sørge for, at den enkelte elev bliver instrueret i at bruge hjælpemidlet og for eksempel får downloadet software til it-rygsække.

Skolelederens ansvar

Det er skolelederen på den enkelte skole, der har ansvar for, at skolen kan tilrettelægge et relevant undervisningstilbud i den almindelige klasse. Skolelederen har ansvaret for at vurdere, om skolen kan imødekomme elevens særlige behov inden for rammerne af den almindelige undervisning.

Pædagogisk psykologisk vurdering

Skolelederen kan – efter samråd med forældrene – sørge for en pædagogisk psykologisk vurdering af barnet. Lederen skal fagligt vurdere, om det er nødvendigt med en sådan vurdering for at kunne tilrettelægge et undervisningstilbud, der svarer til barnets behov.

Forældrene kan også bede skolelederen om at henvise til en pædagogisk-psykologisk vurdering.

Skolelederens beslutning om støtte og anvendelse af PPR er en afgørelse, der er omfattet af forvaltningsloven, derfor kan forældrene forlange at få en skriftlig begrundelse for afgørelsen, hvis afgørelsen ikke giver dem fuldt ud medhold.

Specialundervisning

Elever med behov for støtte i mindre end ni ugentlige timer er ikke omfattet af reglerne om specialundervisning.

Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand

Målet med inklusion er at fastholde eleverne i børnefællesskabet, så børn med særlige behov ikke udskilles til særlige undervisningstilbud, men undervises i den almindelige klasse med den nødvendige støtte og hjælpemidler.

Målsætningen om inklusion indebærer, at eleverne er en del af det faglige og sociale fællesskab, at der sker en faglig progression og at elevernes trivsel bevares.

Specialundervisning er undervisning i specialskoler og specialklasser samt undervisning i den almindelige klasse, hvor eleven får støtte i mindst 9 ugentlige timer.

Børn med omfattende behov for specialpædagogisk støtte på grund af svære fysiske eller psykiske handicap skal henvises til specialundervisning. Specialundervisningen følger folkeskolelovens generelle bestemmelser i forhold til fagrække, Fælles Mål, timetal, elevplaner, nationale test og afgangsprøver.

Henvisning til specialundervisning skal ske efter pædagogisk-psykologisk rådgivning i samråd med eleven og forældrene. Iværksættelse af specialpædagogisk bistand forudsætter som hovedregel et forløb på tre trin.

1. En indstilling til kommunens Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR). Indstillingen kan afgives af klasselæreren gennem skolens leder, den kommunale sundhedstjeneste, forældrene til eleven eller eleven selv. Indstillingen skal beskrive årsagen til, at der ønskes iværksat en vurdering af behovet for specialpædagogisk bistand, samt hvilke former for støtte der er ydet.

2. En pædagogisk-psykologisk vurdering. Vurderingen har til formål at belyse elevens faglige, personlige og sociale potentialer og færdigheder med henblik på at yde skolen, eleven og forældrene rådgivning og støtte til elevens fortsatte undervisning i relation til elevens særlige behov og forudsætninger. Den pædagogisk-psykologiske vurdering laves af kommunens PPR-enhed.

3. Beslutning om iværksættelse af specialpædagogisk bistand. Beslutningen træffes på baggrund af den pædagogisk-psykologiske vurdering og efter samråd med forældrene af enten skolens leder, hvis der er tale om tilbud på den pågældende skole, eller kommunalbestyrelsen, hvis der er tale om henvisningstilbud uden for den pågældende skole.

Hvis du vurderer, at dit barn ikke får den hjælp, det har brug for, bør du først og fremmest tale med barnets skole.

Du kan blandt andet drøfte med skolen, hvordan skolen vil imødekomme dit barns undervisningsmæssige behov i den almindelige undervisning – for eksempel i tiden til den understøttende undervisning, gennem undervisningsdifferentiering eller holddannelse. Drøft også med skolen om dit barn har behov for anden faglig støtte eller hjælpemidler i den almindelige undervisning. Der kan også være behov for supplerende undervisning uden for den almindelige undervisning.

Hvis dit barn har omfattende støttebehov, skal der tages stilling til, om der er behov for specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand.

Det er skolelederen, der efter pædagogisk-psykologisk rådgivning, og i samråd med eleven og forældrene, beslutter, om en elev skal henvises til specialundervisning inden for skolens rammer.

Hvis dit barn skal henvises til en specialklasse på en anden skole eller en specialskole, er det kommunalbestyrelsen, der træffer afgørelsen.

Skolelederens og kommunens afgørelser om specialundervisning kan indbringes for Klagenævnet for Specialundervisning (ast.dk). Klagefristen er fire uger.

Specialpædagogisk bistand omfatter foranstaltninger, som er nødvendige for elevernes deltagelse i undervisningen, eller som medvirker til at fremme formålet med undervisningen for eleven. Specialpædagogisk bistand er defineret i bekendtgørelsens §1 (retsinformation.dk).

Specialundervisningen er en del af den specialpædagogiske bistand i folkeskolen, der omfatter:

  • Specialpædagogisk rådgivning til forældre, lærere eller andre, hvis indsats har væsentlig betydning for elevens udvikling
  • Særligt undervisningsmateriale og tekniske hjælpemidler, som er nødvendige i forbindelse med undervisningen af eleven
  • Undervisning i folkeskolens fag og fagområder, der tilrettelægges med særlige hensyn til elevens indlæringsforudsætninger
  • Undervisning og træning i funktionsmåder og arbejdsmetoder, der kan hjælpe eleven med at klare sig trods sine funktionsvanskeligheder
  • Personlig assistance til at klare praktiske vanskeligheder i forbindelse med skolegangen
  • Særligt tilrettelagte aktiviteter.

Som udgangspunkt skal den specialpædagogiske bistand tilrettelægges, så eleven ikke går glip af fagundervisningen. Dog kan den specialpædagogiske bistand tilrettelægges så støtten foregår parallelt med den almindelige undervisningstid, jf. bekendtgørelse nr. 693 af 20. juni 2014, §9 (retsinformation.dk).

Denne organisationsform må kun benyttes, hvis skolens leder ud fra den pædagogisk-psykologiske vurdering og i samråd med forældrene vurderer, at eleven ikke får det nødvendige udbytte af de to følgende organisationsformer:

1) At den specialpædagogiske bistand er organiseret som støtte i mindst 9 undervisningstimer (en undervisningstime er 60 minutters undervisning) ugentligt til den enkelte elev, eller 2) at den specialpædagogiske bistand er organiseret som støtte i klassen og som særligt tilrettelagt undervisning uden for den almindelige undervisningstid (supplerende undervisning).

Hvis støtten i en periode gives parallelt med anden undervisning, skal det sikres, at elevens specialundervisning samordnes med den almindelige undervisning, og at der eventuelt gives supplerende undervisning, så eleven ikke fratages muligheden for at følge klassens undervisning.

Forældrene skal medvirke centralt i hele forløbet vedrørende iværksættelse af specialpædagogisk bistand for deres børn. Forældrene skal orienteres skriftligt om alle indstillinger til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR), om den pædagogisk-psykologiske vurdering og om beslutning om iværksættelse af specialpædagogisk bistand.

Desuden skal forældrene informeres om klagemuligheder i forhold til den tildelte støtte. Endelig følger forældrene elevens skolegang via elevplanen. Elevplanen skal indgå som grundlag for, hvordan skolen og forældrene kan samarbejde om elevens skolegang. Formålet er at styrke grundlaget for undervisningens planlægning og tilrettelæggelse, herunder den løbende evaluering i forhold til fagene, ligesom fravigelser og fritagelser i forhold til test og afgangsprøver kan medtages i elevplanen.

Hvis et barn går i skole i en anden kommune, er det skolekommunens pædagogisk-psykologiske rådgivning, som har pligt til at betjene barnet.

Skolekommunen kan ikke foretage henvisning til et mere vidtgående specialundervisningstilbud end det tilbud, som bopælskommunen har henvist barnet til. Afgørelsen af, om tilbuddet er mere vidtgående, træffes af bopælskommunen.

Den pædagogisk-psykologiske vurdering omfatter, foruden en vurdering af elevens kompetencer, også et forslag til den nærmere ordning af den specialpædagogiske bistand i forhold til den enkelte elev jf. bekendtgørelsens § 3, stk. 6. Kan der ikke opnås enighed med forældrene, skal den pædagogisk-psykologiske vurdering redegøre herfor jf. § 3, stk. 3, i bekendtgørelsen.

Den pædagogisk-psykologiske vurdering kan iværksættes ved, at der fremsendes en indstilling om det pågældende barns behov for specialpædagogisk bistand. Denne indstilling kan afgives af klasselæreren gennem skolens leder, skolens leder selv, den kommunale sundhedstjeneste, forældrene til eleven eller eleven selv.

Indstillingen kan beskrive årsagen til, at der ønskes iværksat en vurdering af behovet for specialpædagogisk bistand, samt hvilke former for støtte der er ydet.

Forældre, der finder, at deres barn har behov for støtte i mindst 9 undervisningstimer ugentligt, støtte i specialklasse eller på specialskole kan bede om en pædagogisk-psykologisk vurdering af deres barn.

Hvis forældre til børn med behov for støtte i mindre end 9 timer om ugen mener, at der er behov for en pædagogisk-psykologisk vurdering af deres barn, kan de bede skolelederen om, at barnet bliver henvist. Skolelederen vil herefter vurdere, om der er fagligt grundlag for en pædagogisk-psykologisk vurdering.

Børn, der har brug for støtte, og som ikke alene kan understøttes ved brug af undervisningsdifferentiering og holddannelse, skal tilbydes supplerende undervisning eller anden faglig støtte i henhold til folkeskolelovens § 5, stk. 5.

For at understøtte, at disse elevers udvikling og læring i videst mulig omfang finder sted i den almindelige undervisning, kan der anvendes undervisningsdifferentiering, holddannelse og supplerende undervisning eller anden faglig støtte. Der kan også anvendes tolærerordninger og undervisningsassistenter, som både kan hjælpe den enkelte elev og klassen som helhed.

Der kan desuden, efter kommunens eller skolens afgørelse, gives personlig assistance til eleven med henblik på at hjælpe eleven til at overvinde praktiske vanskeligheder i forbindelse med skolegangen.

Det kan for eksempel være i form af hjælp til elever med fysiske handicap, hvor eleven har brug for en personlig hjælper i forskellige praktiske situationer.

Det fremgår af forarbejderne til lov nr. 379 af 28. april 2012, at det fortsat er kommunernes ansvar at give alle elever i folkeskolen et fyldestgørende undervisningstilbud i overensstemmelse med folkeskolens formål - også elever med særlige behov, der før har modtaget specialpædagogisk bistand.

Folkeskolen skal være for alle børn. Målet er derfor, at færre børn modtager specialundervisning, og flere børn indgår i den almindelige undervisning med de nødvendige støtteforanstaltninger. De børn, som har behov for specialundervisning i specialklasser og på specialskoler, skal fortsat have det tilbudt.

I skoleåret 2013/14 modtog 4,8 procent af eleverne i folkeskolen specialundervisning i specialklasser og på specialskoler. I 2015 er målet 4 pct. af børnene. Det svarer til, at knap otte elever pr. skole fortsat skal være en del af den almindelige undervisning eller skal flytte fra en specialklasse eller specialskole ind i en almen klasse.

Elever, der fremover ikke længere modtager specialundervisning, vil i stedet være omfattet af bestemmelserne om supplerende undervisning og anden faglig støtte samt personlig assistance. Det er i den forbindelse forudsat, at materialer og hjælpemidler stilles til rådighed i nødvendigt omfang. Der vil derfor ikke blive tale om forringelse af undervisningstilbuddene for eleverne.

Kommunerne forventes derimod blandt andet at prioritere frigivne ressourcer fra specialundervisningsområdet til øget inklusion i folkeskolen samt til en generel styrkelse af normalområdet.

Regeringen og KL er enige om at følge udviklingen tæt, så der kan reageres, hvis det generelt viser sig, at eleverne ikke får den støtte, de har krav på.

Skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens virksomhed. Principperne vedrører blandt andet undervisningens organisering, herunder elevernes undervisningstimetal på

hvert klassetrin, skoledagens længde, udbud af valgfag, specialundervisning på skolen, elevernes placering i klasser og arbejdets fordeling mellem lærerne.

Skolebestyrelsen kan fastsætte principperne, så de understøtter inklusion af flere elever i skolens almindelige undervisning.

Du kan læse mere om inklusion på emu.dk.

Henvisningerne til og brugen af ordet ”anbringelsessteder” i folkeskolelovens § 20, stk. 5, 1. pkt., § 20, stk. 7 og 8, og § 22, stk. 5 og 6, omfatter alene sociale institutioner, der er omfattet af servicelovens § 66, stk. 1, nr. 5 og 6 (opholdssteder og døgninstitutioner, herunder sikrede døgninstitutioner).

Det samme gælder henvisningen til ”anbringelsessteder” i bekendtgørelse nr. 702 af 23. juni 2014 om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand efter folkeskoleloven i dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder.

Ordet ”anbringelsessted” omfatter derved ikke plejefamilier efter lov om social service § 66, stk. 1, nr. 1, 2 og 3.

 

Nej. En plejefamilie er ikke et anbringelsessted i folkeskolelovgivningens forstand og kan derfor ikke drive en intern skole.

Ja. Børn og unge, der anbragt uden for hjemmet i en plejefamilie i henhold til servicelovens § 66, stk. 1, nr. 1-3, kan, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldte, henvises til et dagbehandlingstilbud med intern skole.

Der er således intet til hinder for, at de pågældende børn og unge både modtager en social foranstaltning i dagtilbuddet og specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i dagtilbuddets interne skole samtidig med, at de modtager den sociale foranstaltning, det er at være anbragt i en plejefamilie.

Ja. Børn og unge, der anbragt uden for hjemmet i en plejefamilie i henhold til servicelovens § 66, stk. 1, nr. 1-3, kan, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldte, henvises til et dagbehandlingstilbud med intern skole.

Der er således intet til hinder for, at de pågældende børn og unge både modtager en social foranstaltning i dagtilbuddet og specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i dagtilbuddets interne skole samtidig med, at de modtager den sociale foranstaltning, det er at være anbragt i en plejefamilie. Det har ingen betydning, om dagbehandlingstilbuddet tillige er et anbringelsessted for andre børn og unge.


Ja. En kommunalbestyrelse kan henvise hjemmeboende elever, der af de sociale myndigheder af sociale grunde er henvist til et dagbehandlingstilbud, til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i et andet dagbehandlingstilbud med intern skole eller i et anbringelsessted med intern skole.

En sådan henvisning vil indebære, at den sociale foranstaltning varetages af det dagbehandlingstilbud, som eleven er blevet henvist til, mens specialundervisningen mv. af eleven varetages af et andet dagbehandlingstilbud med intern skole eller et anbringelsessted med intern skole.

Ved henvisning af en hjemmeboende elev, der af de sociale myndigheder af sociale grunde er henvist til et dagbehandlingstilbud, til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i et anbringelsessted med intern skole, er det uden betydning om anbringelsesstedet tillige er dagbehandlingstilbud for andre børn og unge end de børn og unge, der er anbragt i vedkommende anbringelsessted. 

 

Ja. Børn og unge kan henvises til specialpædagogisk bistand i et andet dagbehandlingstilbud eller anbringelsessted end det dagbehandlingstilbud eller anbringelsessted, de er henvist til eller anbragt i.

Det er i øvrigt uden betydning, hvis der er tale om henvisning af en elev, der af de sociale myndigheder af sociale grunde er anbragt på et anbringelsessted, til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i et dagbehandlingstilbud med intern skole, om dagbehandlingstilbuddet tillige er anbringelsessted for andre børn og unge end de børn og unge, der er henvist til vedkommende dagbehandlingstilbud. 

Sidst opdateret: 10. januar 2020