Det er skolen, der tilmelder elever til folkeskolens prøver.

Tilmelding kræver brugernavn og adgangskode, som sendes til skolerne i august.

Prøveperiode Tidsfrister
Maj/juni 2018
Tilmelding til folkeskolens prøver 21. november –
1. december 2017
Ændring af elevantal i allerede godkendt tilmelding 2. december til prøvedagen

Vejledninger om tilmelding

Vejledningsskemaer til af- og tilmelding til folkeskolens prøver og historie og kristendom (skoleåret 2017/18)

Booking til digitale selvrettende prøver

Booking og ændring af booking sker i test- og prøvesystemet på testogprøver.dk. Proceduren er ligeledes beskrevet i brugervejledningen, der findes her: www.stil.dk/testsupport.

Det er skolens ansvar, at der kun bookes til de relevante prøver. Før skolerne kan booke, skal skolen sikre, at elevers og medarbejderes UNI-Login er opdateret. Medarbejdere i skolens administration, der foretager bookingen, skal have rettigheden: Inst.ledelse. UNI-Login skal være opdateret senest to dage før bookingen.

Brugernavn og adgangskode

Ved tilmelding benyttes det brugernavn og den adgangskode, som hvert år i august måned sendes til prøveafholdende skoler og til skoleforvaltninger.

Brugernavnet og adgangskoden bruges ved alle elektroniske tilmeldinger/indberetninger. Brugernavnet og adgangskoden er knyttet til den enkelte skole/skoleforvaltning og må derfor ikke videregives.

Hvis du har mistet brugernavn og/eller adgangskode

Hvis skolen har mistet brugernavn og adgangskode, kan skolen sende en mail til: fp@stukuvm.dk og oplyse skolens navn, skolekode, adresse, telefonnummer og kontaktperson.

Koder oplyses ikke pr. telefon af hensyn til sikkerhed.

Antal tilmeldte elever

Skolen skal tilmelde det præcise antal elever til de enkelte prøver. Hvis der er behov for justering af elevantallet, kan skolen gøre det frem til prøvedagen. Det har betydning for den enkelte censors rettearbejde, at elevantallet er tilmeldt korrekt.

Vi sender flere opgavesæt, end skolen har behov for.

Klasse- eller holdniveau

Tilmelding af eleverne sker på klasse- eller holdniveau. Hver klasse eller hvert hold skal tilmeldes særskilt. En elev kan kun være tilknyttet én klasse eller ét hold, og klassen eller holdet er elevernes stamklasse. Stamklassen er typisk der, hvor eleven har undervisning i dansk.

Hvis en elev modtager undervisning på tværs af en klasse eller et hold, vælger skolen ved tilmeldingen, hvilken stamklasse eleven er tilknyttet. Beslutningen skal ske, før udtrækket er offentliggjort. Elevens tilhør til en stamklasse er vigtigt i forbindelse med udtræk, da udtrækket alene gælder for stamklassen.

Eksempel med udtræksprøve på stamklasseniveau

I 9.a er der 25 elever. 15 har valgt tysk, og 10 har valgt fransk. I 9.b er der 22 elever. 10 har valgt tysk, og 12 har valgt fransk. Der oprettes et hold på 25 elever for tysk med elever fra 9.a og 9.b og et hold for fransk på 22 elever fra 9.a og 9.b.

For 9.a udtrækkes tysk/fransk. Det betyder, at de 15 elever skal til prøve i tysk, og de 10 elever i fransk.

For 9.b udtrækkes historie. Det betyder, at ingen elever fra 9.b skal til prøve i tysk/fransk. Hvis 9.a får udtrukket tysk/fransk, er det altså kun eleverne fra 9.a, der skal aflægge prøve i tysk/fransk.

Hvis skolen ikke inddeler elever i klasser eller hold

Skoler, som ikke inddeler elever i klasser eller hold, skal ved tilmeldingen fastlægge en inddeling i klasse eller hold.

Skolesammenlægning

Sammenlagte skoler skal sende en mail til fp@stukuvm.dk med information om hvilket institutionsnummer og hvilken skole, der fremover holder prøverne.

Hvis skolen ikke har afholdt folkeskolens prøver

Skoler, som ikke tidligere har afholdt folkeskolens prøver, men som fremover ønsker at tilmelde elever til folkeskolens prøver, kan skrive til fp@stukuvm.dk. I e-mailen angives skolens navn og adresse, skolekode, telefonnummer og kontaktperson. Vi sender derefter brugernavn og adgangskode.

Sidst opdateret: 20. november 2017