Skolen skal lave tekstopgivelser og/eller undervisningsbeskrivelser for hvert hold i de fag, hvor der er en mundtlig og/eller en praktisk-mundtlig prøve. Skolelederen kvalitetssikrer indholdet i tekstopgivelser og/eller undervisningsbeskrivelser, underskriver dem og sender til censor sammen med lodtrækningsmateriale og eventuelle bilag.
Opgivelser og undervisningsbeskrivelser indeholder oplysninger om, hvad klassen eller holdet har arbejdet med i undervisningen. På den måde kan censor få indblik i, hvad der danner grundlag for prøven på den pågældende skole.
Skolelederen kvalitetssikrer indholdet i tekstopgivelser og/eller undervisningsbeskrivelser, underskriver dem og sender dem til censor sammen med eventuelle lodtrækningsmaterialer og bilag.
Frist for at sende materiale til censor
Censor skal have modtaget tekstopgivelser og/eller undervisningsbeskrivelser senest 14 kalenderdage, før prøven afholdes. Censor har ansvar for at kontakte faglæreren for at drøfteprøveafholdelsen. Skolelederen kan efter behov inddrages i drøftelserne.
Regler og retningslinjer for tekstopgivelser og undervisningsbeskrivelser i de enkelte prøver kan findes i fagenes prøvevejledninger.
Særligt for håndværk og design
Særligt for madkundskab
Information til elever om opgivelser
Eleverne skal informeres om opgivelser, undervisningsbeskrivelser, fordybelsesområder, temaer eller andet forberedelsesmateriale til de mundtlige og praktiske prøver.
Eleverne kan ikke trække fordybelsesområde, tema og andet forberedelsesmateriale, hvis de ikke forinden har fået oplyst opgivelserne eller har set undervisningsbeskrivelsen til de enkelte prøver.
Blanketter til tekstopgivelser eller undervisningsbeskrivelser
Skolen vælger selv, hvilke blanketter skolen anvender. De skoler, der anvender et elektronisk elevadministrationssystem, kan bruge elektroniske blanketter. Uanset hvilken form for blanket, skolen anvender, skal den underskrives af skolelederen eller den prøveansvarlige. Styrelsen stiller ikke fortrykte blanketter til rådighed.
Blanketterne skal indeholde oplysninger om:
- prøvefag
- lærerens navn
- klassens/holdets betegnelse
- antal elever
- dato for prøvens afholdelse
- censors navn og navnet på censors skole (hvis censor er statsligt bestikket, skrives der "B" i stedet for navnet på censors skole)
- relevnte oplysninger om de tekster, der opgives til prøven.
Hvis der ikke opgives det samme materiale for alle elever på holdet, skal det fremgå på blanketten, hvordan opgivelserne fordeles for de enkelte elever eller for grupper af elever.