Hop til indhold

Ved øveprøverne for fysik/kemi, biologi og geografi vil det være eksempelprøverne til de nye prøver, der bliver brugt. Eksempelprøver ligger frit tilgængelige på eksempelprøvesiden på testogprøver.dk, så hvis skolen forventer at anvende disse prøver ved øveprøverne, kan det være en fordel at vente med at vise eleverne eksempelprøverne på eksempelprøvesiden.

Eksempelprøver i fysik/kemi, biologi og geografi varer 60 minutter.

Det vil ikke være muligt at give eleverne karakterer i eksempelprøverne i fysik/kemi, biologi og geografi. Det skyldes, at det ikke er muligt at fremstille en valid omsætningstabel, da eksempelprøverne ikke har været afprøvet på et statistisk sikkert grundlag. I prøveforløbsrapporten vil den karakter, der gives i disse tre prøver, derfor for alle elever være 00.

Der er dog for eksempelprøverne udarbejdet en vejledende pointfordeling, der kan give en indikation af elevenes præstation ud fra tre forskellige kategorier. I prøveforløbsrapporten vil det fremgå, hvor mange point eleven har scoret i prøven. Denne score kan, sammenholdt med den vejledende pointfordeling, give en indikation af, hvordan eleven har klaret sig. Den vejledende pointfordeling kan findes på Materialeplatformen.dk (Se 2020 – FP9 Biologi, geografi og fysik/kemi, maj 2020).

Der findes ikke en ocr-behandlet pdf-udgave af eksempelprøverne, men teksten i eksempelprøverne kan oplæses af elevernes oplæsningsprogrammer (for de elever, der har tilladelse til at anvende disse programmer). Der kan dog være tekst i billeder samt i valgmuligheder i ”klik-flyt-klik opgaver”, der ikke kan oplæses af oplæsningsprogrammer. Her bedes lærere/tilsynsførende være behjælpelige med oplæsning, hvis der er behov for det.

Sidst opdateret: 23. september 2020