Hop til indhold

Forsøget afprøver ordninger med og uden forældrebetaling. Dertil giver forsøget viden om skolemadsordninger med lokal produktion og ekstern produktion af skolemaden. 

Forsøget giver således viden om fire typer af skolemadsordninger, jf. figur 1. 

Figur 1: Overblik over typer af skolemadsordninger i forsøget

Billedet viser fire typer af skolemadsordninger i forsøget. 1: Med forældrebetaling med lokal produktion. 2: Uden forældrebetaling med lokal produktion. 3: Med forældrebetaling med ekstern leverandør. 4: Uden forældrebetaling med ekstern leverandør.

 

Med og uden forældrebetaling

Forsøget afprøver tre forskellige finansieringsmodeller med henblik på at indhente erfaringer med forskellige former for finansiering af skolemadsordninger: 

  • Ingen forældrebetaling
  • Forældrebetaling på 15 kroner pr. måltid
  • Forældrebetaling på 25 kroner pr. måltid

Skolerne er ved lodtrækning udtrukket til at afprøve én af de tre finansieringsmodeller. I lodtrækningen er der taget højde for, at cirka 70 procent af de deltagende elever skal tilbydes skolemad uden forældrebetaling, mens cirka 15 procent skal tilbydes skolemad med en forældrebetaling på 15 kroner pr. måltid, og cirka 15 procent skal tilbydes skolemad med en forældrebetaling på 25 kroner pr. måltid.

Uanset finansieringsmodellen er det frivilligt for eleverne at deltage i ordningen.

Mulighed for at indføre differentieret forældrebetaling

Kommuner og frie grundskoler kan – såfremt de ønsker det – indføre en differentieret forældrebetaling, så prisen pr. måltid reduceres eller fjernes for husstande med lav indkomst.

Kommunen/den frie grundskole skal selv udarbejde en model herfor, men kan lade sig inspirere af fripladsskalaen i dag-, fritids- og klubtilbud mv. eller tilskudsordninger hos kommuner med eksisterende madordninger og differentieret indkomstafhængigt tilskud.

Sidst opdateret: 3. juni 2025