Fagfornyelsen handler om at udvikle nye fagplaner, der skal understøtte en virkelighedsnær og engagerende undervisning i folkeskolens fag.
Fagfornyelsen skal blandt andet være med til at skabe en undervisning i fagene og i børnehaveklassen, der tydeligt understøtter folkeskolens formål. Det skal blandt andet ske gennem en mere praktisk orienteret undervisning, hvor der er plads til faglig fordybelse, og hvor eleverne inddrages og inviteres ind i faglige og sociale fællesskaber.
Fagfornyelsen er en del af den politiske aftale om folkeskolens kvalitetsprogram (marts 2024), som fastsætter de overordnede pejlemærker for Fagfornyelsen. De nærmere rammer for arbejdet med Fagfornyelsen er fastlagt i den politiske aftale om Fagfornyelsen fra februar 2025.
Politiske pejlemærker for Fagfornyelsen
Folkeskoleforligskredsen har sat retningen for udviklingen af folkeskolens fagplaner med seks politiske pejlemærker. De seks pejlemærker er:
- Folkeskolens fagplaner formuleres ud fra folkeskolens formål og understøttes af få, præcise mål, som skal sikre progression. Det samlede antal af mål må ikke overstige 10 pct. af de nuværende mål.
- Folkeskolens fagplaner skal beskrive fagets kernestof og understøtte, at eleverne stilles lige ved skoleskift og ved overgang til videre uddannelse og arbejde.
- Folkeskolens fagplaner skal være skrevet i et letforståeligt, pædagogisk sprog, som understøtter plads til både at fordybe sig i fagenes teoretiske grundlag og deres praktiske anvendelse, jf. folkeskolelovens § 5, stk. 1.
- Folkeskolens fagplaner skal understøtte den løbende evaluering af elevernes viden og færdigheder samt den endelige afslutning af faget.
- Folkeskolens fagplaner skal udvikles med omfattende inddragelse af folkeskolens parter, eksperter og praktikere.
- Folkeskolens fagplaner skal udarbejdes og implementeres i sammenhæng med et udviklingsprogram.
Læs Aftale om Fagfornyelsen (pdf)
Nye læreplaner: Folkeskolens fagplaner
Fagfornyelsens omdrejningspunkt er udviklingen af nye, enkle fagplaner for folkeskolens fag: folkeskolens fagplaner. De bliver udviklet i samarbejde med lærere, pædagoger, børnehaveklasseledere, skoleledere, elever, forældre, kommuner, forskere, folkeskolens parter og øvrige interessenter omkring folkeskolen.
Folkeskolens fagplaner skal skabe en tydelig rød tråd fra folkeskolens formål til fagenes indhold og sætte en overordnet retning for undervisningen ved blandt andet at udpege fagenes kernestof – det indhold, der er så centralt for det enkelte fag, at alle elever i folkeskolens skal møde og arbejde med det.
Samtidig skal fagplanernes korte format og få billedskabende mål give lærerne plads og frihed til, at de kan planlægge en undervisning og vælge det konkrete indhold, der passer til deres konkrete elevgruppe og understøtter de faglige og sociale fællesskaber i den enkelte klasse.
Fagplanerne skal også inspirere til pædagogiske og didaktiske drøftelser af, hvordan den gode undervisning på den enkelte skole og i den enkelte klasse ser ud.
De nye fagplaner træder i kræft fra skoleåret 2027/2028.
Sådan forløber Fagfornyelsen
21 fagudvalg, der består af lærere og fagdidaktikere, udvikler udkast til folkeskolens fagplaner i perioden 2024-2027.
Fagudvalgene udvikler udkastene i det samme format. Formatet bygger på anbefalinger fra ekspertgruppen for Fagfornyelsen og er godkendt af folkeskoleforligskredsen.
Fagudvalgenes udkast til fagplaner bliver offentliggjort undervejs i deres skriveproces. Fagudvalgene bruger udkastene som afsæt for dialog med lærere, fagmiljøer og andre aktører omkring skolen, der kan bidrage til at kvalificere udviklingen af fagplanerne.
Udkastene bliver også afprøvet i et udviklingsprogram, hvor skoler gør sig erfaringer med udkastene til de nye fagplaner og giver feedback og input til det fortsatte arbejde med Fagfornyelsen.
Afprøvningen giver også skolerne mulighed for at komme i gang med Fagfornyelsen, idet de gør sig erfaringer med at omsætte centrale intentioner og tankegange i Fagfornyelsen til didaktiske drøftelser og undervisning i praksis, inden fagplanerne træder i kraft.
Samtidig med at skolerne i udviklingsprogrammet arbejder med udkast til fagplaner og bidrager til fagudvalgenes videre arbejde, har alle skoler og aktører med interesse for folkeskolens fag mulighed for at læse udkast til fagplaner og give input til Fagfornyelsen og udviklingen af fagplanerne i en åben bidragsrunde.
Første råudkast til fagplanerne er offentliggjort i september 2025, det andet udkast i løbet af 2026.
Rådgivningsgruppe for folkeskolens fagplaner
Fagudvalgene får sparring af en rådgivningsgruppe.
Rådgivningsgruppens formål er blandt andet at støtte fagudvalgene i deres skrivearbejde, så fagplanerne afspejler anbefalingerne fra ekspertgruppen og de politiske pejlemærker for Fagfornyelsen.
En fagdidaktisk fagplansgruppe supplerer rådgivningsgruppen og giver fagdidaktisk sparring til de enkelte fagudvalg.
Samarbejde med aktører i og omkring skolen
Fagfornyelsen og udviklingen af folkeskolens fagplaner foregår i tæt samarbejde med lærere, pædagoger, børnehaveklasseledere, skoleledere, elever, forældre, kommuner, forskere, folkeskolens parter og øvrige interessenter omkring folkeskolen.
De er med til at kvalificere fagplanerne og understøtte, at de bliver meningsfulde og anvendelige, og at intentionerne med Fagfornyelsen og de nye fagplaner bliver omsat i praksis.
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet samarbejder med folkeskolens parter (Danmarks Lærerforening, Skolelederforeningen, Kommunernes Landsforening, Danske Skoleelever, Børne- og Kulturchefforeningen, BUPL samt Skole og Forældre) i et fælles sekretariat for at understøtte arbejdet med Fagfornyelsen og sikre sammenhæng til skolerne hverdag.
Sekretariatet for Fagfornyelsen er i løbende dialog med andre relevante aktører i og omkring skolen, blandt andre læreruddannelserne, de faglige foreninger tilknyttet folkeskolens fag, CFU’erne, læremiddelproducenter og interesseorganisationer med snitflader til skolen, som giver relevante perspektiver på udviklingen og implementeringen af fagplanerne.