Faglighed, dannelse og frihed - justeringer af folkeskolen til en mere åben og fleksibel folkeskole

Det er hensigten, at de forskellige dele af de nye lovmæssige rammer for folkeskolen skal træde i kraft på forskellige tidspunkter.

Den generelle afkortning af skoleugen i indskolingen, den fleksibel brug af muligheder for afkortning af skoleugen på mellemtrinnet og i udskolingen, samt kvalitetsløft af den understøttende undervisning forventes at træde i kraft fra skoleåret 2019/2020.

For at give skolerne et ekstra år til at planlægge gennemførelse af de ekstra fagtimer samt flytningen af fagtimer mellem klassetrin vil initiativet om prioriteringen af udvalgte fagtimer er det hensigten, at disse ændringer først træde i kraft fra skoleåret 2020/2021. Der er således hensigten, at der skal gælde en overgangsordninger for de fag, der flytter mellem klassetrinnene.

Hvis loven kan vedtages inden sommerferien, er det hensigten, at følgende dele træder i kraft fra den 1. august 2019:

Den mindste varighed af den samlede undervisningstid i indskolingen (§ 14 b, stk. 1):

Det betyder, at den samlede undervisningstid i indskolingen – når loven træder i kraft – bliver mellem 1.110 undervisningstimer (§ 14 b, stk. 1) og 1.400 undervisningstimer (§ 14 b, stk. 2), hvor den tidligere har været mellem 1.200 og 1.400 undervisningstimer.

Mulighederne for at afkorte skoleugens længde (§ 16 b og § 16 d):

Det betyder, at mulighederne for at afkorte skoleugens længde for udvalgte klasser og klassetrin vil afløse den gældende regel i folkeskolelovens § 16 b, når loven træder i kraft. I indskolingen, specialskoler og specialklasser vil det stadig være folkeskolelovens § 16 b, der sætter rammen, mens den nye § 16 d kommer til at regulere mulighederne på mellemtrinnet og i udskolingen. Her vil der fremover som udgangspunkt blive et loft over afkortningen på gennemsnitligt 2 undervisningstimer om ugen, suppleret af en mulighed for at afkorte med henblik på deltagelse i konfirmationsforberedelse på 7. eller 8. klassetrin.

For skoler, der har afkortet mindre, end de nye regler giver mulighed for, vil regelændringen ikke få nogen betydning.

For skoler, der for skoleåret 2019/20 har godkendelse til at afkorte mere, end de nye regler giver mulighed for, vil afkortningen ikke kunne fortsætte uændret, efter de nye regler er trådt i kraft. Der vil derfor skulle træffes nye afgørelser om afkortning af skoleugen for de pågældende klasser.

Kvalitetsløftet af den understøttende undervisning (§ 16 a):

Gennemskrivningen af bemærkningerne til reglen om den understøttende undervisning har til formål at sikre en mere tydelig beskrivelse af den understøttende undervisnings formål og indhold. Der er således ikke tale om, at den understøttende undervisning vil kunne bruges til andre aktiviteter end hidtil. Der vil hverken blive stillet færre eller flere krav – men ske en tydeliggørelse af de krav, der hele tiden har været til den understøttende undervisning.

Ikrafttrædelsestidspunktet er således kun relevant i forhold til, hvornår der stilles krav om, at skolerne foretager kvalitetsløftet. Der gives nemlig økonomiske midler til at lykkes bedre med de eksisterende indsatser. Da kvalitetsløftet delvist bliver finansieret af afkortningen af den samlede undervisningstid i indskolingen (jævnfør ovenfor), træder de to i kraft samtidig.

Skolebestyrelsens rolle ved ansættelse af ny skoleleder (§ 40, stk. 6, og § 44, stk. 7):

Regelændringen betyder, at skolebestyrelsen fremover skal inddrages i ansættelsesprocessen, fx gennem en repræsentant i et ansættelsesudvalg, hvor skolebestyrelsen i dag skal afgive en udtalelse om den ansøger, der ønskes ansat. De nye regler vil finde anvendelse på ansættelser, der sker efter ikrafttrædelsestidspunktet.

Valgperiodens længde for forældrerepræsentanter i skolebestyrelsen (§ 42, stk. 12):

Regelændringen betyder, at kommunalbestyrelserne fremover får mulighed for konkret at beslutte toårige valgperioder for forældrerepræsentanterne i skolebestyrelserne, hvor valgperioden i dag skal være 4-årig. Den nye regel vil finde anvendelse på valg til skolebestyrelser, der sker efter ikrafttrædelsestidspunktet, såfremt kommunalbestyrelsen træffer beslutning herom.

Følgende dele af lovforslaget forventes at træde i kraft den 1. august 2020:

Fordelingen af fagene på de forskellige klassetrin (§ 5 og bilag 1):

Der foreslås ændringer i timetallene eller fordelingen af undervisningstimerne på de forskellige klassetrin i fagene: dansk, tysk eller fransk, historie, idræt, billedkunst, håndværk og design samt madkundskab. Derudover gøres fordelingen af det samlede minimumstimetal i 7. og 8. klasse fleksibelt, så det følger undervisningen i kristendomskundskab.

Ændringer i fordelingen af fagene på de forskellige klassetrin og af omfanget af de enkelte fag kræver, at disse er vedtaget inden skolernes dimensionering af lærer- og pædagogressourcerne til brug for det kommende skoleår. Denne dimensionering foretages i de første måneder af kalenderåret. Disse ændringer kan derfor tidligst træde i kraft fra skoleåret 2020/21.

Overgangsbestemmelserne vil skulle indebære, at de nye timetal bliver indfaset over et eller flere år, så alle elever får det samme antal timer i fagene. For eksempel vil alle elever stadig skulle have 2.160 undervisningstimer i dansk i løbet af deres skolegang, uanset at 30 af undervisningstimerne bliver flyttet fra 3. til 2. klasse. Det vil betyde, at skolerne i nogle år vil skulle tilbyde flere eller færre timer i et givent fag, så elevernes timer kommer til at ligge rigtigt.

DUT-forhandlingerne mellem regeringen og KL pågår fortsat. Når der er nået enighed vedrørende beløbsstørrelsen for kompensationen, kan midlerne forventes at indgå i midtvejsregulering af bloktilskudsaktstykket for 2019 og i bloktilskuddet for 2020.

Økonomi- og Indenrigsministeriet administrerer tilskuds- og udligningssystemet. Du kan læse mere på deres hjemmeside (oim.dk)

Det er forudsat i folkeskoleaftalen, at kvalitetsløftet af den understøttende undervisning og den øgede aktivitet i fritidstilbud skal finansieres dels ved provenu fra den generelle afkortning af skoleugen i børnehaveklassen og på 1.- 3. klassetrin og dels ved tilførsel af statslige midler. Det fremgår således af bemærkningerne til lovforslaget (L 226 Forslag til lov om ændring af folkeskolen, afsnit 3.2), at kvalitetsløftet af den understøttende undervisning blandt andet finansieres af midler, der frigøres som følge af afkortningen af skoleugens længde i børnehaveklassen og 1.-3. klasse.

Afkortningen af skoleugen i børnehaveklassen og på 1.-3. klassetrin (jævnfør § 14 b) indgår som et element i DUT-forhandlingen om folkeskoleaftalen mellem regeringen og KL, hvor det forudsættes, at de frigjorte midler forbliver på skolerne og i de kommunale fritidstilbud. De frigjorte midler forudsættes dermed ikke tilbageført til staten. De supplerende muligheder for lokalt at træffe beslutning om at afkorte skoleugen, jævnfør § 16 b og d, indgår ikke i DUT-forhandlingen. Dette er tilfældet, fordi anvendelsen af de supplerende muligheder for afkortning af skoleugen er frivillig og besluttes lokalt.

Det bemærkes i den forbindelse, at det er en forudsætning for at benytte de lokale muligheder for at afkorte undervisningstiden, at de frigivne ressourcer forbliver på skolen og anvendes til kvalitetsforbedringer, der kommer de elever til gavn, der får forkortet deres skoleuge. Det følger derfor af § 16 b, at undervisningstiden kan nedsættes med henblik på yderligere faglig støtte og undervisningsdifferentiering for en klasse ved hjælp af ekstra personale i klassen. Det fremgår videre af § 16 d, stk. 1, at undervisningstiden kan nedsættes med henblik på tilrettelæggelse af andre aktiviteter, der udløser et tilsvarende personaleforbrug i undervisningen.

Folkeskolelovens § 16 b bliver skrevet om, så den fremover kun omfatter klasser i indskolingen samt specialskoler og specialklasser.

Det er hensigten, at der skal kunne ske konvertering af den fulde understøttende undervisning i indskolingen – dog skal det være muligt at afholde klassens tid, som ligger i den understøttende undervisning.

Betingelserne for at benytte § 16 b vil komme til at svare til de nuværende betingelser.

Dette betyder, at den kun kan bruges på klasser med særligt behov. Der vil således kunne ske en nedskalering af skoleugens længde, hvis det findes hensigtsmæssigt i forhold til en eller flere problemstillinger i klassen, som bedst ses at kunne afhjælpes ved, at der gives mulighed for at have to voksne i klassen. Nedskaleringen kan for eksempel være hensigtsmæssig, hvis der er tale om en klasse med særlige trivselsproblemer, eller hvis en eller flere enkelte elever befinder sig i en vanskelig situation, der har betydning for hele klassen.

Derudover vil nedskaleringen skulle ske med henblik på at øge antallet af timer med to voksne i undervisningen. Dette vil give mulighed for, at der vil kunne være to voksne i såvel den fagopdelte undervisning som i tiden til den understøttende undervisning, der måtte blive tilbage efter nedskaleringen.

Det vil være skolelederen, der skal ansøge kommunalbestyrelsen om godkendelsen til at fravige en mindste varighed af undervisningstiden, herunder indhente skolebestyrelsens udtalelse herom. Ansøgning, begrundelse og godkendelse skal ske klassevist.

En fravigelse af den mindste varighed af undervisningstiden vil kunne fornyes i forhold til den samme klasse. Den kan dog kun gives for et år ad gangen.

Alle klasser på mellemtrinnet vil fremover komme til at få mulighed for at afkorte med op til to ugentlige undervisningstimer inklusiv pauser med henblik på tilrettelæggelse af andre aktiviteter, der udløser et tilsvarende personaleforbrug i undervisningen. Det vil sige, den ugentlige undervisningstid kan reduceres fra 33 timer til 31 timer.

Dermed kommer kravet om konkret og individuel vurdering til at bortfalde, og muligheden for konvertering af understøttende undervisning vil ikke længere kun gælde i særlige tilfælde. Dette vil blive reguleret i en ny bestemmelse i § 16 d i folkeskoleloven.

De andre aktiviteter, der udløser et tilsvarende personaleforbrug i undervisningen, vil kunne være:

• To-voksenundervisning og undervisning tilpasset elevernes forskellige faglige udvikling
• Særlige talentforløb og turboforløb for de fagligt dygtige og fagligt svage elever
• Pædagoger eller lærere i forbindelse med åben skole og bevægelse

Det vil være skolelederen, der skal ansøge kommunalbestyrelsen om godkendelsen til at fravige en mindste varighed af undervisningstiden, herunder indhente skolebestyrelsens udtalelse herom. Begrundelsen i ansøgning og godkendelse skal gives for den eller de klasser, der ønskes afkortet for.

Alle klasser i udskoling vil fremover – ligesom på mellemtrinnet – komme til at få mulighed for at afkorte med op til to ugentlige undervisningstimer inklusiv pauser med henblik på tilrettelæggelse af andre aktiviteter, der udløser et tilsvarende personaleforbrug i undervisningen (se ovenfor om mellemtrinnet). Det vil sige, den ugentlige undervisningstid kan reduceres fra 35 timer til 33 timer.

Derudover vil der kunne ske afkortning af skoleugens længde på det klassetrin, hvor konfirmationsforberedelsen finder sted (se nedenfor om konfirmationsforberedelse).

Specialklasser/-skoler vil kunne benytte sig af både folkeskolelovens § 16 b (se ovenfor om indskolingen) og den nye § 16 d (se ovenfor om mellemtrinnet og udskolingen).

Skolerne vil komme til at kunne afkorte den understøttende undervisning på det klassetrin, hvor konfirmationsforberedelsen finder sted, det vil sige enten i 7. eller 8. klasse, for at gøre plads til tiden til konfirmationsforberedelse. Undervisningstiden vil kunne afkortes med op til 60 undervisningstimer årligt, svarende til i gennemsnit to lektioner om ugen, dog således, at der på 8. klassetrin skal være minimum 90 timer årligt til den understøttende undervisning. Det svarer til gennemsnitligt 3 ugentlige lektioner. Da der ikke vil kunne være 90 timers understøttende undervisning tilbage, hvis der afkortes med 60 timer på 8. klassetrin, bliver der samtidig givet mulighed for, at der kan flyttes undervisningstimer fra 8. til 7. klasse (se nedenfor).

Dermed permanentgøres det forsøg med konfirmationsforberedelse i tiden til den understøttende undervisning, der har været gennemført på et stort antal skoler i perioden fra skoleåret 2015/16 til 2018/19.

Når undervisningstiden nedsættes, vil skolen komme til at blive forpligtet til at stille et frivilligt undervisningstilbud til rådighed for de elever, der ikke deltager i konfirmationsforberedelse (se nedenfor).

Først og fremmest skal der ikke undervises i kristendomskundskab på det klassetrin, hvor konfirmationsforberedelsen finder sted. Samtidig kommer det årlige minimumstimetal til at blive fleksibelt, så de 30 undervisningstimer til kristendomskundskab regnes med i det årlige minimumstimetal på det af klassetrinnene, hvor skolen har pligt til at tilbyde undervisning i faget.

Dermed kommer de 30 undervisningstimer til at flytte automatisk mellem de to klassetrin. Hvis konfirmationsforberedelsen ligger på 8. klassetrin, vil kristendomskundskab og de 30 undervisningstimer derfor tælle med på 7. klassetrin.

Herudover vil kommunalbestyrelsen få mulighed for at beslutte at flytte op til 30 undervisningstimer i andre fag fra 8. til 7. klassetrin. Det vil være en forudsætning, at det eller de fag, hvis timer bliver flyttet, er fag, hvori der undervises på begge klassetrin, da kravene til fagrækken fortsat skal være opfyldt, og at der ikke flyttes timer omfattet af minimumstimetallene for dansk, matematik og historie, da kravene om minimumstimetal fortsat skal være opfyldt.

Hvis en elev ikke deltager i konfirmationsforberedelse, vil eleven skulle tilbydes et frivilligt undervisningstilbud.

Undervisningstilbuddet skal medvirke til, at styrke elevernes trivsel, samt skabe bedre forudsætninger for at indfri ambitionerne med en varieret skoledag med åben skole, bevægelse samt lektiehjælp og faglig fordybelse.

Der vil blive udarbejdet inspirationsmateriale om indhold og tilrettelæggelsen af det frivillige undervisningstilbud fra ministeriets side, som vil blive gjort tilgængeligt for skolerne.

Kommunalbestyrelsen vil efter indstilling fra skolelederen og skolebestyrelsen skulle godkende og føre tilsyn med konvertering af understøttende undervisning i de enkelte klasser og klassetrin. Dette kommer til at skulle ske årligt.

Kommunalbestyrelsen kan beslutte, om der generelt anlægges en lempelig eller restriktiv praksis inden for lovens rammer, det vil sige, om en kommunalbestyrelse vil se henholdsvis velvilligt eller restriktivt på ansøgninger om konvertering af den understøttende undervisning efter folkeskolelovens §§ 16 b og 16 d på alle klassetrin, udvalgte klassetrin mv.

Kommunalbestyrelsen kan – som hidtil – delegere beslutningskompetencen til skoleforvaltningen, skolelederen eller skolebestyrelsen. Se hertil ministeriets notat om delegation.

Det er hensigten, at kommunalbestyrelsen fremover skal beskrive de enkelte skolers anvendelse af afkortning af skoleugens længde, herunder hver enkelt afkortnings omfang, formål og begrundelse.

Det forventes præciseret i bekendtgørelsen om kvalitetsrapporter i folkeskolen, at der vil skulle redegøres for skolernes anvendelse af de midler, der måtte blive frigivet ved en afkortning af skoleugens længde. I det omfang en skole måtte afkorte skoleugens længde efter folkeskolelovens § 16 b, stk. 1 (i indskolingen og på specialskoler/-klasser), eller den foreslåede bestemmelse i folkeskolelovens § 16 d (på mellemtrinnet og i udskolingen), vil der således skulle redegøres for, hvordan disse midler er blevet anvendt på skolen.

Ministeriet vil som led i den årlige uge 35-undersøgelse af skoleugens længde komme til at undersøge, hvad eventuel afkortning på skolerne anvendes til. Opfølgningen tilrettelægges, så den bliver så ubureaukratisk som muligt for kommunerne.

Hvis kommunalbestyrelsen beslutter at afkorte skoleugens længde efter de kommende reglerne i folkeskolelovens § 16 b og § 16 d, stk. 1, vil kommunalbestyrelsen skulle tilbyde eleverne plads i skolens skolefritidsordning, eller i et andet relevant tilbud.

Forældrene vil ikke kunne opkræves betaling for de timer i skolefritidsordningen eller fritidstilbuddet, som skyldes en fravigelse af den fastsatte undervisningstid.

I aftalen er der generelt henvist til folkeskolelovens § 16 b, når der tales om afkortning af skoleugens længde, også selvom der er tale om de to nye muligheder for afkortning, som forventes at komme til at fremgå af folkeskolelovens § 16 d.

Tabel 2 og 3 illustrerer skoleugens længde ved brug af de to nye muligheder for afkortning.

Aftalen ændrer ikke på de eksisterende muligheder for at bruge § 16 b i indskolingen. Denne afkortningsmulighed er dog ikke medtaget i tabel 2 og 3 i bilag 2, da der vil være store lokale forskelle på anvendelsen i indskolingen.

Titlen på tabel 2 og 3 er derfor ikke helt retvisende.

I minimumstimetallet for dansk bliver der flyttet 30 undervisningstimer fra 3. klassetrin til 2. klassetrin. Det svarer til gennemsnitligt en lektion om ugen.

Dermed sikres bedre plads til mere understøttende undervisning på 3. klassetrin, og der vil være flere timer i dansk på 2. klassetrin, hvor der er stort fokus på, at eleverne lærer at læse.

Det nye minimumstimetal i dansk vil finde anvendelse for alle elever, der begynder i 2. klasse fra den 1. august 2020.

For elever, der har modtaget undervisning i dansk på 2. klassetrin efter de hidtil gældende regler, det vil sige med et minimumstimetal på 300 undervisningstimer, vil de hidtil gældende regler finde anvendelse. Disse elever vil således fortsat skulle have minimum 270 undervisningstimer i dansk på 3. klassetrin.

Det vejledende timetal i tysk eller fransk bliver tilført yderligere 30 undervisningstimer på 5. klassetrin. Det svarer til gennemsnitligt en lektion om ugen.

Det betyder, at undervisningstiden i tysk eller fransk som udgangspunkt er mindst to lektioner om ugen på alle klassetrin, hvor undervisning i sproget gives.

Baggrunden herfor er, at det vurderes, at en ugentlig lektion på 5. klassetrin til at lære et nyt fremmedsprog er i underkanten, hvis der skal sikres tilstrækkelig intensitet i undervisningen til at opbygge og fastholde for eksempel mundtlig sprogfærdighed. Tilføjelsen af en ugentlig ekstra lektion vil således sikre, at eleverne får en god start på og et tilstrækkeligt udbytte af undervisningen i tysk eller fransk.

Det nye vejledende timetal i tysk eller fransk vil finde anvendelse for alle elever, der begynder i 5. klasse fra den 1. august 2020.

For elever, der har modtaget undervisning i tysk eller fransk efter de hidtil gældende regler, det vil sige med et vejledende timetal på 30 undervisningstimer på 5. klassetrin, vil de hidtil gældende regler finde anvendelse. Disse elever får derfor ikke ekstra undervisningstimer i tysk eller fransk, men vil skulle fortsætte med at modtage undervisning efter de eksisterende Fælles Mål.

Minimumstimetallet i historie bliver tilført yderligere 30 undervisningstimer på 9. klassetrin. Det svarer til gennemsnitligt en lektion om ugen.

Det betyder, at der sikres større tyngde i arbejdet med den dybere og mere komplekse faglighed i faget, som er mulig i udskolingen, og at det sikres, at eleverne er bedre forberedt på prøven. Det bemærkes, at prøven i faget er en mundlig prøve, der består af arbejde med en selvstændig problemformulering, som belyses via kilder og et produkt.

Det nye minimumstimetal i historie vil finde anvendelse for alle elever, der begynder i 9. klasse fra den 1. august 2020.

De vejledende timetal i idræt på 4.-6. klassetrin bliver reduceret med 30 undervisningstimer årligt til 60 undervisningstimer årligt, og de vejledende timetal i idræt på 7.-9. klassetrin bliver øget med 30 undervisningstimer årligt til 90 undervisningstimer årligt. Fremover vil eleverne således have gennemsnitligt 2 lektioner om ugen på 4.-6. klassetrin og gennemsnitligt 3 lektioner om ugen på 7.-9. klassetrin.

Dermed sikres, at elever på alle klassetrin – herunder på mellemtrinnet – bliver mødt af en varieret skoledag med den rette balance mellem almindelige fagtimer og understøttende undervisning, ligesom flere idrætstimer i udskolingen vil kunne understøtte bevægelse i udskolingen samt forberede eleverne bedre på at gå til den eventuelle udtræksprøve i 9. klasse.

De nye vejledende timetal vil finde anvendelse for alle elever, der begynder i 4.-6. klasse ved bestemmelsens ikrafttræden fra den 1. august 2020.

For elever, der starter i 5. klasse den 1. august 2020 og derfor har modtaget undervisning i idræt med et vejledende timetal på 90 undervisningstimer i 4. klasse, vil der skulle tilbydes et vejledende timetal på 60 undervisningstimer i 5.-7. klasse og 90 undervisningstimer i 8.-9. klasse.

For elever, der starter i 6. klasse den 1. august 2020 og derfor har modtaget undervisning i idræt med et vejledende timetal på 90 undervisningstimer i 4. og 5. klasse, vil der skulle tilbydes et vejledende timetal på 60 undervisningstimer i 6.-8. klasse og 90 undervisningstimer i 9. klasse.

For elever, der starter i 7.-9. klasse den 1. august 2020 og derfor har modtaget undervisning i idræt med et vejledende timetal på 90 undervisningstimer i 4.-6. klasse, vil der skulle tilbydes et vejledende timetal på 60 undervisningstimer i 7.-9. klasse.

Skolerne vil få mulighed for at skemalægge skoledagen, herunder fagtimer, understøttende undervisning og pauser, så der bliver mulighed for at gennemføre svømmeundervisning i den periode, svømmeundervisning tilbydes.

Selvom skolerne måtte vælge at bruge den nye § 16 d fuldt ud, vil der fortsat være mellem 2,1 og 3,6 timers understøttende undervisning tilbage per klassetrin per uge på mellemtrinnet. Denne tid kan blandt andet bruges, hvis der er behov for at afsætte ekstra tid til transport til og fra svømmehal.

Skolerne lægger typisk svømmeundervisning i dele af skoleåret i 4. eller 5. klasse.

Det vejledende timetal i billedkunst bliver udvidet med 30 undervisningstimer på 6. klassetrin. Det svarer til gennemsnitligt en lektion om ugen.

De kommende ændringer i de praktiske/musiske fag, det vil sige billedkunst, håndværk og design samt madkundskab, skal ses i lyset af, at der med L 126 (forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om friskoler og private grundskoler mv., lov om efterskoler og frie fagskoler og lov om ungdomsskoler (Styrket praksisfaglighed mv.) bliver indført et obligatorisk praktisk/musisk valgfag på 7.-8. klassetrin, hvor eleverne vil kunne vælge mellem håndværk og design, billedkunst, musik og madkundskab. Det er derfor nødvendigt at sikre, at der gives en sammenhængende undervisning i hvert af de fire praktiske/musiske fag i skoleårene frem til starten af valgfaget.

Det nye vejledende timetal i billedkunst vil skulle finde anvendelse for alle elever, der begynder i 6. klasse fra den 1. august 2020.

Det samlede vejledende timetal på 390 undervisningstimer i håndværk og design samt madkundskab på 4.-7. klassetrin bliver flyttet til 3.-6. klassetrin og fordelt på de to fag, således at det vejledende timetal i håndværk og design fordeles med 60 undervisningstimer på 3. klassetrin (det vil sige 2 lektioner ugentligt), 90 undervisningstimer på 4. klassetrin (det vil sige 3 lektioner ugentligt), 60 undervisningstimer på 5. klassetrin (det vil sige 2 lektioner ugentligt) og 60 undervisningstimer på 6. klassetrin (2 lektioner ugentligt), og det vejledende timetal i madkundskab fordeles med 60 undervisningstimer på 5. klassetrin og 60 undervisningstimer på 6. klassetrin, det vil sige gennemsnitligt 2 lektioner ugentligt.

De kommende ændringer i de praktiske/musiske fag, det vil sige billedkunst, håndværk og design samt madkundskab, skal ses i lyset af, at der med L 126 (forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om efterskoler og frie fagskoler og lov om ungdomsskoler (Styrket praksisfaglighed mv.) bliver indført et obligatorisk praktisk/musisk valgfag på 7.-8. klassetrin, hvor eleverne vil kunne vælge mellem håndværk og design, billedkunst, musik og madkundskab. Det er derfor nødvendigt at sikre, at der gives en sammenhængende undervisning i hvert af de fire praktiske/musiske fag i skoleårene frem til starten af valgfaget.

De nye vejledende timetal i håndværk og design samt madkundskab vil finde anvendelse for alle elever, der begynder i 3. klasse fra den 1. august 2020.

For elever, der har modtaget undervisning i håndværk og design samt madkundskab efter de hidtil gældende regler, det vil sige som har afsluttet 3. klasse før lovens ikrafttræden og som afslutter 7. klasse senest med udgangen af skoleåret 2023/24, vil de hidtil gældende regler finde anvendelse.

Når der tilføres ekstra undervisningstimer i fagene, afkortes der tilsvarende i den understøttende undervisning.

Aftalen medfører således en generel afkortning i indskolingen på 90 undervisningstimer årligt per klassetrin svarende til 2 ¼ time ugentligt inklusiv pauser samt en mulighed for lokal afkortning af skoleugen på op til 2 timers understøttende undervisning inklusiv pauser på mellemtrinnet og i udskolingen.

Ministeriet forventer at udmelde rammer for ansøgningspuljen til den styrkede læseindsats hurtigst muligt med henblik på igangsættelse ved skoleårets start 2019/20.

Skolebestyrelsens muligheder for at tage aktiv del i ansættelsesprocessen ved ansættelse af skolens leder bliver forbedret.

Fremover vil der skulle deltage mindst en repræsentant for skolebestyrelsen ved beslutningen om, hvem der tilbydes ansættelse i stillingen som skoleleder.

Skolebestyrelsen får således krav på at medvirke ved beslutningen om, hvem der tilbydes ansættelse som skoleleder. Beslutningen om, hvem der tilbydes ansættelse som skoleleder, vil omfatte en stillingtagen til alle ansøgere til stillingen, med henblik på at kunne vurdere disse i forhold til hinanden og identificere de ansøgere, som vil kunne opnå skolebestyrelsens opbakning, samt tage stilling til, hvem af disse der tilbydes stillingen. Skolebestyrelsens medvirken kan for eksempel ske gennem deltagelse i et ansættelsesudvalg.

Kravet om medvirken ved beslutningen om, hvem der tilbydes ansættelse som skoleleder, indebærer ikke, at skolebestyrelsens repræsentant kommer til at få bestemmende indflydelse ved beslutningen. Det vil således for eksempel være muligt for et ansættelsesudvalg at vælge en anden ansøger end den ansøger, som skolebestyrelsens repræsentant helst ser i stillingen.

Da det valgte medlem repræsenterer skolebestyrelsen, vil skolebestyrelsen kunne fastsætte nærmere rammer for repræsentantens varetagelse af opgaven. Den samlede skolebestyrelse vil således forud for og under ansættelsesprocessen kunne give repræsentanten et mandat, som beskriver de krav og ønsker, som skolebestyrelsen har til en skoleleder, således at repræsentanten under ansættelsesprocessen kan tage højde herfor, for eksempel gennem de spørgsmål, der stilles under ansættelsessamtaler, og derved belyse de forhold, som skolebestyrelsen ønsker, at der skal lægges vægt på ved ansættelsen. Repræsentanten vil inden for rammerne af et mandat fra skolebestyrelsen være forpligtet til at arbejde for, at de krav og ønsker, som skolebestyrelsen har til en ny skoleleder, så vidt muligt bliver opfyldt.

Ansættelsesprocessen af en skoleleder vil i sagens natur indebære en behandling af oplysninger om ansøgere til stillingen (for eksempel navn, adresse, hverv mv.), hvilket er personoplysninger, jævnfør databeskyttelsesforordningens artikel 4, nr. 1.

Skolebestyrelsens repræsentant må derfor kun tilgå, behandle og eventuelt videregive oplysninger om ansøgerfeltet, hvor dette konkret er sagligt, relevant og nødvendigt for ansættelsesbeslutningen. Dette vil som udgangspunkt kun være tilfældet i forhold til de personer, der af kommunen konkret er udpeget til opgaven om at medvirke ved beslutningen om, hvem der skal tilbydes ansættelse i stillingen, for eksempel et eventuelt ansættelsesudvalg.

Skolebestyrelsen vil ikke kunne få en tilsvarende adgang til personoplysninger, da det vil være repræsentanten, der på skolebestyrelsens vegne fremmer skolebestyrelsens krav og ønsker til en ny skoleleder i forbindelse med ansættelse.

Der ændres ikke på skolebestyrelsens rolle ved ansættelse af øvrige ledere samt lærere og pædagoger på skolen. Her vil skolebestyrelsen fortsat skulle afgive en udtalelse.

Fremover vil det være op til kommunalbestyrelsen at beslutte, hvorvidt valgperioden for forældrerepræsentanter skal nedsættes til to år, eller ej.

Aftalepartierne er enige om, at skabe bedre og mere fleksible muligheder for de lokale kommunalbestyrelser, så de kan tiltrække flere forældrerepræsentanter til deres arbejde, da skolebestyrelsen spiller en vigtig rolle i forhold til at sætte retning for den enkelte skole og føre tilsyn med alle dele af skolens virksomhed.

Denne justering skal gerne bidrage til at kommunalbestyrelserne lettere kan få besat alle pladserne til forældrerepræsentanter.