I 9. klasse arbejder eleverne i en uge, fem sammenhængende dage, med det afsluttende arbejde med projektopgaven. Eleverne belyser en problemstilling, som de selv er med til at formulere.
Projektopgaven går på tværs af skolens fag og emner, og læreren tilrettelægger og differentierer undervisningen, så den tilgodeser den enkelte elevs mulighed for at arbejde med:
- en problemstilling
- opgavens indhold
- arbejds- og undersøgelsesformer
- kilder og materialer
- udtryks- og formidlingsformer
- at fremstille et produkt
- at gennemføre fremlæggelsen
- et eller flere praksisfaglige elementer.
I løbet af projektugen arbejder eleverne – alene eller i grupper – med deres problemstilling. Fremlæggelsen sker enkeltvis eller gruppevis og skal finde sted i forlængelse af de fem sammenhængende skoledage. Find inspiration og redskaber til arbejdet med projektopgaven i 9. klasse på emu.dk.
Karakter og udtalelse
Skolen planlægger, hvornår på skoleåret projektopgaven skal ligge. Opgaven skal dog være afsluttet inden udgangen af april.
Læreren eller lærerne bedømmer projektopgaven med både en skriftlig udtalelse og en karakter.
Eleven kan selv vælge, om udtalelsen og/eller karakteren skal stå på 9.-klassebeviset. Det er også muligt at fravælge begge dele.
Eleven skal give skolen besked om dette inden den 1. juni.
Projektopgaven er uafhængig af 9. klasses prøverne
Selvom eleven kan vælge at få påført resultatet på sit prøvebevis, er projektopgaven en del af skolens normale undervisning. Den er således uafhængig af både 9.-klasses prøverne og elevens standpunktskarakterer.
Hvis en elev for eksempel er syg eller på anden måde er forhindret i at deltage i projektopgaven, er det alene skolens leder, der beslutter, om, og i givet fald hvornår, eleven skal have mulighed for at gennemføre projektopgaven.
Lovgivning og relevante paragraffer
Bekendtgørelse om projektopgaven i folkeskolens 9. klasse:
- Om formål med og indhold i projektopgaven
- Regler ved skoleskift eller fravær i forbindelse med projektopgaven.
- Om projektopgaven på Frie Grundskoler
Lovgivningen om projektopgaven findes i folkeskolelovens §13, stk. 5, 7 og 8:
- Om karaktergivning og udtalelse: stk. 8
- Om undervisningsdifferentiering: § 18
Ofte stillede spørgsmål og svar
Projektopgaven i folkeskolens 9. klasse
Findes der regler for den obligatoriske projektopgave i 9. klasse?
Ja. Bekendtgørelse nr. 918 af 3. september 2019 om projektopgaven i folkeskolens 9. klasse indeholder de centralt fastsatte retningslinjer for gennemførelsen af opgaven. Ved tvivlsspørgsmål om den nærmere tilrettelæggelse af arbejdet med projektarbejdet rettes henvendelse til skolens lærere eller skolelederen.
Er projektopgaven en del af folkeskolens 9.-klasseprøve?
Nej. Projektopgaven udarbejdes på 9. klassetrin som en del af den normale undervisning, jævnfør § 1 i bekendtgørelse nr. 918 af 3. september 2019 om projektopgaven. Den obligatoriske projektopgave er således uafhængig af 9. klasseprøven. Projektopgaven bedømmes med en skriftlig udtalelse og en karakter, men projektopgaven er ikke en prøve.
Kan en elev – for eksempel efter forældrenes ønske – få fri i den uge, hvor klassen udfører den obligatoriske projektopgave?
Som udgangspunkt er projektopgaven i 9. klasse obligatorisk. Skolens leder beslutter, om en elev kan blive fritaget for undervisningen. Det er også skolelederen, som beslutter, om en elev ved sygdom eller andet fravær skal have mulighed for at gennemføre projektopgaven på et andet tidspunkt.
Skal eleven beslutte om karakter og/eller udtalelse skal på 9.- klassebeviset før eller efter eleven har fået sin karakter og udtalelse?
Eleven skal beslutte om projektopgaveudtalelsen og/eller -karakteren skal på 9.- klassebeviset inden 1. juni. Det er ikke nærmere bestemt, om det skal være før eller efter prøven er afholdt og eleven har fået sin karakter og udtalelse. Kravet er, at eleven har indtil 1. juni til at beslutte sig.
Planlægning og organisering af projektopgaven
Om vejledning af projektopgaver
Læreren skal til enhver tid undervisningsdifferentiere arbejdet med projektopgaven, så den tilgodeser den enkelte elevs muligheder for at arbejde med de enkelte dele, jævnfør § 18, stk. 3 i folkeskoleloven (retsinformation).
Endvidere skal eleverne, forud for arbejdet med projektopgaven, orienteres om, hvad der vil blive lagt vægt på ved bedømmelsen, jævnfør § 5 stk. 4 i bekendtgørelse nr. 918 af 3. september 2019.
Skal de samme lærere følge arbejdet med projektopgaven fra start til slut?
Nej, ikke absolut. Dog er det væsentligt, at klassens lærer(e) vejleder eleverne under hele processen, jævnfør § 3 i bekendtgørelse nr. 918 af 3. september 2019 om projektopgaven i folkeskolen. På skolen træffes konkrete og praktiske beslutninger om, hvordan arbejdet med projektopgaven tilrettelægges.
Det væsentlige er, at hver elev får vejledning under hele processen inden for de i § 1, stk. 2, nævnte områder, herunder:
- indkredsning og formulering af problemstilling
- afgrænsning af projektopgavens indhold i forhold til den formulerede problemstilling
- valg og brug af arbejds- og undersøgelsesformer
- valg og brug af indhold og metoder
- valg og brug af kilder og materialer
- valg og brug af udtryks- og formidlingsformer
- fremstilling af produkt
- tilrettelæggelse og gennemførelse af fremlæggelsen.
Der er desuden væsentligt, at hver elev får vejledning til, hvordan der kan arbejdes med ét eller flere praksisfaglige elementer i projektopgaven, jævnfør § 1, stk. 3.
Vejledning
Hvor mange timer om dagen skal skolen skemalægge til projektopgaven?
Det fremgår af § 2 i bekendtgørelse nr. 918 af 3. september 2019 om projektopgaven, at eleverne får fem sammenhængende skoledage til det afsluttende arbejde med indsamling af informationer, bearbejdning af emnet, færdiggørelse af deres produkt og forberedelse af fremlæggelsen af det samlede arbejde.
Bestemmelsen betyder, at eleverne inden for de fem sammenhængende skoledage både skal færdiggøre deres produkt og forberede fremlæggelsen.
Hvordan de fem dage og fremlæggelsen i øvrigt tilrettelægges, fastlægges på den enkelte skole.
Kan de fem sammenhængende dage strække sig hen over en weekend?
Ja. Det fremgår af § 2 i bekendtgørelse nr. 918 af 3. september 2019 om projektopgaven, at eleverne får fem sammenhængende skoledage til det afsluttende arbejde med indsamling af informationer, bearbejdning af emnet, færdiggørelse af deres produkt og forberedelse af fremlæggelsen af det samlede arbejde.
Ministeriet er bekendt med, at skolerne sædvanligvis tilrettelægger forløbet fra mandag til fredag. Der er imidlertid intet lovgivningsmæssigt til hinder for at gøre det for eksempel fra onsdag til efterfølgende tirsdag.
Har en elev gennemført projektopgaven, når eleven har været væk flere af de fem sammenhængende dage?
Skolens leder er ansvarlig for, at projektopgaven afholdes efter gældende regler. Det er således skolens leder, der i de enkelte tilfælde tager stilling til, hvorvidt eleven har levet op til de gældende regler. Skolens leder skal i de enkelte sager lægge vægt på formålet med projektopgaven og hensynet til, at eleverne så vidt muligt har de samme vilkår for at udarbejde og gennemføre projektopgaven.
Hvor mange timer om dagen skal eleverne opholde sig på skolen i løbet af projektugen?
Hvordan de fem sammenhængende dage tilrettelægges og organiseres, herunder konkrete spørgsmål om antallet af timer per dag, er ikke reguleret i bekendtgørelsen. Spørgsmålet om antal timer per dag besluttes på den enkelte skole. Da eleverne blandt andet skal bedømmes på arbejdsprocessens forskellige faser (jævnfør paragraf 5 stk. 2), vil det dog være hensigtsmæssigt, hvis eleverne opholder sig på skolen en del af tiden.
Hvornår skal eleverne fremlægge?
Fremlæggelsen skal ske i umiddelbar forlængelse af de fem sammenhængende skoledage. Formuleringen ”umiddelbar” tager hensyn til, at hele klassen sjældent vil kunne fremlægge samme dag samt andre praktiske forhold så som aktivitetens art, lokaler og eventuelle udstyr. Arbejdet med projektopgaven er imidlertid tænkt som et sammenhængende forløb. Det skal derfor tilstræbes, at eleverne – så vidt det er muligt – fremlægger i umiddelbar forlængelse af de fem sammenhængende skoledage.
Hvor lang tid har eleverne til at fremlægge?
Der findes ikke særlige regler om dette i projektopgavebekendtgørelsen. Hvordan selve fremlæggelsen tilrettelægges og organiseres, herunder spørgsmålet om den afsatte tid, beslutter man på den enkelte skole.
Bedømmelsen
Skal en elev både have en karakter og en skriftlig udtalelse?
Ja. Projektopgaven bedømmes med en skriftlig udtalelse og en karakter. Eleven vælger imidlertid selv, om eleven ønsker udtalelsen og/eller karakteren registreret i forbindelse med 9. klassebeviset.
Det fremgår af folkeskolelovens § 13, stk. 8, at udtalelsen eller karakteren efter elevens eget valg kan påføres 9. klassesbeviset. Det betyder, at eleven helt kan fravælge begge dele, få begge påført, eller blot enten karakteren eller udtalelsen. Der er således tale om fire valgmuligheder, og det er elevens eget valg, om karakter og/eller udtalelse kommer på 9. klassesbeviset.
Kan en elev klage over sin karakter eller over udtalelsen?
Det er skolens leder, som eleven skal rette henvendelse til, hvis eleven er utilfreds med forhold på skolen, herunder også hvis eleven er utilfreds med karakter eller udtalelse vedrørende projektopgaven.
Hvordan skal læreren (eller lærerne) vurdere elevens arbejde?
Den skriftlige udtalelse og karakteren gives ud fra en samlet vurdering af elevens projektfaglige arbejde med opgavens faglighed, arbejdsprocessens forskellige faser, produktet samt fremlæggelsen og formidlingen paragraf 5 stk. 2.
Eleverne skal forud for arbejdet med projektopgaven orienteres om, hvad der vil blive lagt vægt på ved bedømmelsen, jævnfør § 5, stk. 2 i bekendtgørelse nr. 918 af 3. september 2019.
Produkt
Skal eleverne udarbejde et produkt?
Projektopgaven skal resultere i et produkt, som vælges af eleverne inden for de rammer, som er til rådighed på skolen. Der er ikke særlige formkrav til produktet. Produktet skal være færdiggjort inden for de 5 dage.
Skoleskift
Hvad gør en elev, som ikke har gennemført projektopgaven i forbindelse med skoleskift
Hvis en elev ikke har gennemført projektopgaven på sin gamle skole, og klassen på den nye skole har gennemført projektopgaven, er det op til skolelederen at beslutte, om eleven skal gives mulighed for at gennemføre projektopgaven på et andet tidspunkt end det af skolen fastsatte.
Skal en elev, der allerede har gennemført projektopgaven på én skole, gennemføre opgaven på ny, hvis eleven skifter til en skole, der endnu ikke har gennemført opgaven
Ja. Projektopgaven er en obligatorisk del af undervisningen - på samme måde som øvrige opgaver, der udarbejdes i forbindelse med undervisningen i de forskellige fag i folkeskolen. Eleven vil derfor skulle udarbejde en ny opgave, hvis klassen på den nye skole endnu ikke har gennemført projektopgaven.
Kan en elev, der på grund af skoleskift har gennemført to projektopgaver og dermed fået to karakterer, selv vælge, hvilken karakter der skal påføres 9.-klassebeviset?
Ja. Hvis en elev, der har gennemført to projektopgaver på grund af skoleskift, ønsker en karakter for projektopgaven påført 9.-klassebeviset, vil eleven selv kunne vælge, hvilken af de to karakterer der skal påføres.
Sygdom eller andet fravær
Kan en elev fritages for at udføre projektopgaven i tilfælde af sygdom eller andet fravær?
Projektopgaven er obligatorisk, men ved en elevs sygdom eller andet fravær beslutter skolelederen, om eleven skal gives mulighed for at gennemføre projektopgaven uden for det af skolens fastsatte tidsrum, jævnfør § 2, stk. 3 i bekendtgørelse nr. 918 af 3. september 2019.
Den obligatoriske projektopgave er del af den normale undervisning. Hvis en elev ikke afvikler opgaven på grund af for eksempel sygdom eller andet fravær, og skolelederen beslutter ikke at tilbyde mulighed for at afvikle opgaven på et senere tidspunkt, vil eleven ikke få en karakter og en udtalelse.
Kan en elev udføre projektopgaven i andre tidsrum end resten af klassen i tilfælde af sygdom eller lignende?
Hvis en elev er syg i den periode, hvor projektopgaven afvikles, beslutter skolens leder, om eleven skal gives mulighed for at afvikle opgaven uden for det fastsatte tidsrum, jævnfør § 2, stk. 3 i bekendtgørelse nr. 918 af 3. september 2019 om projektopgaven.
Kan en elev gå til folkeskolens prøver, hvis eleven ikke har gennemført projektopgaven?
Ja. Projektopgaven udarbejdes på 9. klassetrin som en del af den normale undervisning. Folkeskolens prøver er således uafhængige af gennemførelsen af projektopgaven.
Hvad er konsekvensen, når en elev ikke afleverer sit produkt og/eller ikke dukker op til fremlæggelsen?
En elev, der ikke afleverer et produkt eller ikke møder op til fremlæggelsen, har ikke gennemført den obligatoriske projektopgave på 9. klassetrin. Konsekvensen vil være, at den pågældende elev hverken skal have karakter eller en udtalelse, og at eleven således heller ikke får påført nogen af delene på sit 9.-klassebevis. Det vil ikke i øvrigt fremgå af 9.-klassebeviset, at eleven ikke har gennemført opgaven.
Har en elev gennemført projektopgaven, hvis eleven ikke har fremlagt?
Nej. Fremlæggelsen er en del af projektopgaven, jævnfør § 6, i bekendtgørelse nr. 918 af 3. september 2019.
Har en elev gennemført projektopgaven, når eleven har været væk flere af de fem sammenhængende dage?
Skolens leder er ansvarlig for, at projektopgaven afholdes efter gældende regler. Det er således skolens leder, der i de enkelte tilfælde tager stilling til, hvorvidt eleven har levet op til de gældende regler.
Skolens leder skal i enkelte sager lægge vægt på formålet med projektopgaven og hensynet til, at eleverne så vidt muligt har de samme vilkår for udarbejdelse af opgaven.
Gruppearbejde
Kan eleverne arbejde i grupper og fremlægge sammen?
Ja, det er muligt for eleverne at udarbejde projektopgaven enkeltvis eller i grupper, jævnfør § 3 stk. 3 i bekendtgørelse nr. 918 af 3. september 2019, ligesom det også er muligt, at eleverne fremlægger enkeltvis eller gruppevis.
Kan en elevgruppe gennemføre fremlæggelsen af projektopgaven i tilfælde af sygdom i gruppen?
Ja. Hvis en elev er syg i den periode, hvor projektopgaven afvikles, kan resten af gruppen fremlægge uden den fraværende elev. Herefter beslutter skolens leder, om eleven skal gives mulighed for at afvikle opgaven uden for det fastsatte tidsrum, jævnfør § 2, stk. 3 i bekendtgørelse nr. 918 af 3. september 2019 om projektopgaven.
Konsekvenserne ved sygdom – eller andet fravær – for et enkelt medlem i en gruppe skal foretages efter en individuel vurdering af den enkelte elev, jævnfør § 5, stk. 2 i bekendtgørelse nr. 918 af 3. september 2019 om projektopgaven. Heraf fremgår det, at den skriftlige udtalelse og karakter gives ud fra en samlet vurdering af elevens projektfaglige arbejde med opgavens faglighed, arbejdsprocessens forskellige faser, produktet samt fremlæggelsen og formidlingen.
Efterskoler, friskoler og privatskoler
Skal efterskoleelever og elever på friskoler og private grundskoler gennemføre folkeskolens obligatoriske projektopgave?
Nej, det er ikke et krav. Det er ikke fastsat i lov om frie kostskoler og friskoleloven, at elever på efterskoler, friskoler og private grundskoler skal udarbejde projektopgaven i 9. klasse. Frie grundskoler skal give en undervisning i folkeskolens fag og fagområder, samt i de obligatoriske fag, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Efterskoler skal tilbyde elever en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Skolen fastsætter for disse elever slutmål for de fagområder, som folkeskolens fagkreds naturligt kan opdeles i, og for folkeskolens obligatoriske emner.
Dog kan efterskoler og frie grundskoler beslutte, hvorvidt eleverne skal udarbejde projektopgaven i overensstemmelse med reglerne, jævnfør bekendtgørelse nr. 918 af 3. september 2019.
Start på ungdomsuddannelse
Kan man starte på en ungdomsuddannelse, hvis man ikke har gennemført den obligatoriske projektopgave i 9. klasse?
Ja. Projektopgaven bedømmes med en skriftlig udtalelse og en karakter. Ikke desto mindre er projektopgaven en del af undervisningen og er ikke en prøve, jævnfør § 1 i bekendtgørelse nr. 918 af 3. september 2019 om projektopgaven. Gennemførelse af projektopgaven har således ikke betydning for eventuelle optag på en ungdomsuddannelse.