Elever i 8. og 9. klasse kan fra skoleåret 2025/2026 komme i juniormesterlære.
Her får eleverne mulighed for at være for eksempel 1-2 dage om ugen på en virksomhed, erhvervsuddannelse, FGU-institution eller kommunal ungdomsskole.
De resterende dage får de undervisning i folkeskolen, men i færre fag – som minimum dansk og matematik.
Forberedelse til juniormesterlære
Den enkelte kommune skal inden for de lovgivningsmæssige ramme lave en lokalt tilpasset model for juniormesterlære.
I vejledningen om juniormesterlære til kommuner kan I læse om, hvordan I kan implementere og tilrettelægge ordningen hos jer.
Hent vejledningen om juniormesterlære (pdf)
I kan også vælge at bruge vores skabelon til praktikaftaler ved juniormesterlære.
Skabelon til praktikaftale ved juniormesterlære
Skabelonen indeholder de oplysninger, der som minimum skal være i en praktikaftale i forbindelse med juniormesterlære. Den indeholder også andre afsnit, som er en god idé at have med i aftalen.
I kan som kommune eller skole frivilligt vælge at bruge skabelonen. I kan justere den efter jeres lokale forhold eller branches specifikke behov.
Det er eleven, forældrene og praktikstedet, der skal indgå en praktikaftale i forbindelse med juniormesterlære. Skolens leder skal vurdere, om det samlede juniormesterlæreforløb for den enkelte elev lever op til kravene i reglerne, herunder om praktikken lever op til forventningerne. Skolens leder skal derfor godkende praktikaftalen i dialog med forældrene.
I kan som kommune eller skole hjælpe eleven med at udfylde skabelonen ved på forhånd at udfylde de afsnit, I allerede kender. Det er fx oplysninger om elevens skole og eventuelt de ugedage eller perioder, praktikken kan foregå i. Overvej, hvordan I sikrer en god forventningsafstemning om indholdet og udbyttet af praktikken. Inden aftalen bliver underskrevet, kan I fx med fordel gå i dialog med praktikstedet, forældrene og eleven om aktiviteter og forventet udbytte af praktikforløbet, eventuelt støttebehov, opfølgning og tilsyn.
Skabelon indeholder en kort vejledning til virksomheder i at udfylde aftalen. Den indeholder også regler og rammer for praktik i forbindelse med juniormesterlære.
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har desuden præsenteret juniormesterlære på KL’s regionale temamøder og webinarer om ordningen.
Fordeling af undervisningstid
Elever i juniormesterlæreordningen skal som minimum have dansk og matematik i op til fire femte-dele af den samlede undervisningstid på 1.400 timer.
I op til to femte-dele af den samlede undervisningstid, skal eleverne i juniormesterlære være i praktik eller praktiske undervisningsforløb.
På den måde får elever i juniormesterlære lige så meget undervisning som dem, der ikke er i juniormesterlære.
Folkeskolens afgangseksamen med juniormesterlære
Elever, der vælger at komme i juniormesterlære, afslutter folkeskolen med en afgangseksamen med juniormesterlære i 9. klasse.
De første elever, der kan få en afgangseksamen med juniormesterlære, er 9. klasseeleverne i skoleåret 2025/2026.
For at bestå folkeskolens afgangseksamen med juniormesterlære skal eleven
- opnå et karaktergennemsnit på mindst 2 i henholdsvis dansk og matematik i de bundne prøver (mundtlig dansk, skriftlig dansk og skriftlig matematik)
- gennemføre en afsluttende evalueringssamtale om juniormesterlæreforløbet.
Folkeskolens afgangseksamen med juniormesterlære giver adgang til erhvervsuddannelserne uden eux.
Samarbejdet mellem erhvervsliv, kommuner og skoler
En arbejdsgruppe med deltagere fra arbejdsmarkedets parter og parter i Sammen om Skolen skal bidrage til at identificere og beskrive udfordringer og muligheder i samarbejdet mellem erhvervslivet, kommunerne og skolerne om juniormesterlære.
Arbejdsgruppen skal for eksempel drøfte, hvordan det bliver attraktivt og let for virksomhederne at stille sig til rådighed for ordningen.
Arbejdsgruppen forventer at udkomme med sin afrapportering sommeren 2025.
Regler og rammer
Juniormesterlære er en integreret del af folkeskolen. Derfor gælder alle regler for folkeskolen som udgangspunkt også for elever i juniormesterlære.
Juniormesterlære har dog særlige regler. Det gælder blandt andet om selve juniormesterlæreordningen og folkeskolens afgangseksamen med juniormesterlære, som fremgår af folkeskolelovens § 9 a og § 14, stk. 5, samt bekendtgørelse om juniormesterlære.
Derudover er der en række øvrige bekendtgørelser, der bliver revideret ved implementeringen af juniormesterlære:
- Bekendtgørelse om folkeskolens prøver
- Bekendtgørelse om tilsynet med folkeskolens elever i skoletiden
- Bekendtgørelse om vejledning af unge om valg af ungdomsuddannelse og erhverv m.v.
- Bekendtgørelse om statens erstatningsordning
- Bekendtgørelse om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand og kvalitetsaftaler m.v. i behandlings- og specialundervisningstilbud og på børne- og ungehjem
- Bekendtgørelse om visse forhold ved folkeskoleelevers deltagelse i praktik mv. (ny bekendtgørelse).
Læs mere
- Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om erhvervsuddannelser og forskellige andre love. (Folkeskolens kvalitetsprogram m.v.) (ft.dk)
- Find høringssvar og høringsnotat om bekendtgørelsen om juniormesterlære (hoeringsportalen.dk)
- Find høring om udkast til bekendtgørelse om visse forhold ved folkeskoleelevers deltagelse i praktik m.v. (hoeringsportalen.dk)
- Find bekendtgørelse om juniormesterlære (retsinformation.dk)
- Se video om juniormesterlære for elever og forældre (ug.dk)
- Læs mere om prøver for elever i juniormesterlære
Spørgsmål og svar
Må en ungdomsskole, en institution for erhvervsrettet uddannelse eller en institution for forberedende grunduddannelse varetage undervisningen i mindst dansk og matematik i juniormesterlære?
Nej. Undervisningen i mindst fagene dansk og matematik skal foregå i folkeskolen. Det er alene de praktiske undervisningsforløb, der kan foregå på en ungdomsskole, en institution for erhvervsrettet uddannelse eller en institution for forberedende grunduddannelse. Det følger af folkeskolelovens § 9 a.
Kan en folkeskole bestå af 8. og 9. klassetrin med udelukkende juniormesterlæreklasser samt 10. klasse?
Nej. En folkeskole skal omfatte mindst tre sammenhængende klassetrin, bortset fra 10. klasse. For 10. klasse kan kommunalbestyrelsen beslutte, at en skole kun omfatter dette klassetrin.
Det betyder i forhold til juniormesterlære, at et klassetrin ikke kan udgøres alene af juniormesterlæreklasser. Juniormesterlære er en integreret del af folkeskolen, som elever, der ønsker en mere praktisk afslutning på folkeskolen, kan vælge. Det er derfor ikke muligt at etablere en folkeskole med klassetrin, der udelukkende består af juniormesterlæreklasser på 8. og 9. klassetrin samt 10. klasse.
Kan en folkeskole placere undervisningen i juniormesterlære i mindst dansk og matematik i lokaler, der er geografisk placeret et andet sted end resten af folkeskolen?
Kommunalbestyrelsen kan godt inden for rammerne af folkeskolelovens § 40, stk. 2, nr. 2, beslutte en skolestruktur med afdelinger, hvor juniormesterlæreklasser henlægges til en lokalitet geografisk adskilt fra hovedskolen. Det skyldes, at henlæggelse af undervisningen for disse elever til en lokalitet, fx i ungdomsskolens lokaler, i lejede lokaler på en institution for erhvervsrettet uddannelse eller en institution for forberedende grunduddannelse, der ligger i geografisk afstand fra den øvrige del af den pågældende folkeskole, vil være en afdeling af denne folkeskole, og at kravet om mindst 3 sammenhængende klassetrin gælder på skoleniveau, ikke på afdelingsniveau.
En sådan struktur vil dog ikke være godt stemmende med formålet med juniormesterlæreordningen. Udgangspunktet for ordningen er, at eleverne forbliver i deres stamklasser og dermed bevarer deres klassefællesskab. Eleverne i juniormesterlære vil endvidere kunne samles i en klasse på hver skole eller i en klasse på én eller flere skoler i kommunen.
Uanset, om kommunalbestyrelsen vælger at samle juniormesterlæreordningerne på én eller flere af kommunens folkeskoler, er der i lovgivningen lagt vægt på, at eleverne forbliver en integreret del af den folkeskole, de går i, og derfor ikke udskilles til alene at have deres undervisning i en enhed, der ligger geografisk adskilt fra den øvrige del af folkeskolen.
Opmærksomheden henledes på, at en sådan enhed i givet fald vil skulle etableres som en afdeling af den større folkeskole. En afdeling hører under den større folkeskole, og er underlagt denne leders ansvar, skolebestyrelse, regler om valg hertil, kompetencekrav for underviserne mv.
Se også svar på spørgsmål 4 om leje af lokaler.
Kan en institution for erhvervsrettet uddannelse eller en institution for forberedende grunduddannelse leje lokaler ud til en kommune til brug for en afdeling af en folkeskole?
Udgangspunktet er, at institutioner for erhvervsrettet uddannelse og institutioner for forberedende grunduddannelse selv skal anvende deres fulde bygningskapacitet. Hvis institutionen midlertidigt ikke har behov for at anvende en del af bygningskapaciteten, kan institutionen dog udleje den overskydende kapacitet inden for de rammer og betingelser, der gælder for udøvelse af indtægtsdækket virksomhed. Institutionerne kan i overensstemmelse hermed leje lokaler ud til f.eks. en afdeling af en folkeskole.
Det bemærkes, at det ikke vil være i overensstemmelse med ovenstående, hvis en institution for erhvervsrettet uddannelse eller institution for forberedende grunduddannelse erhverver eller opfører bygningskapacitet med henblik på udleje til f.eks. en folkeskole. Udleje af overskydende bygningskapacitet vil typisk skulle have en midlertidig karakter, og institutionerne skal som udgangspunkt kunne råde over lokalefaciliteterne med et kort varsel, hvis de selv får behov for at anvende dem.
Se endvidere svar på spørgsmål 3 om placering af undervisningen.