Frit skolevalg

Alle børn er tilknyttet en bestemt distriktsskole ud fra deres bopæl eller opholdssted.
Som udgangspunkt har de ubetinget ret til at blive optaget på den folkeskole.

Hvis forældre ikke ønsker, at deres barn skal gå på distriktsskolen, kan de søge om plads på en anden folkeskole efter eget valg.

Det kan enten være i forældrenes egen kommune eller i en anden kommune. Barnet kan kun optages på den valgte skole, hvis der er plads, og hvis skolen har et relevant undervisningstilbud til eleven.

Hvis barnet bliver optaget på skolen, får barnet også ret til at blive optaget i en eventuel skolefritidsordning, hvis der er plads.

Forældrene søger om at få indskrevet deres barn i folkeskolen via kommunens digitale ansøgningsløsning.

Klasseloft og retningslinjer for optagelse

Når skoleåret starter, må der ifølge folkeskoleloven højst være 26 elever i klassen i børnehaveklasse til 2. klasse, og 28 elever i klassen fra 3.-9. klasse.

Det er dog kommunalbestyrelsen, der beslutter, hvor mange elever der kan optages i en klasse. Grænsen for klassestørrelsen kan derfor være lavere end folkeskolelovens klasseloft.

Når grænsen for antal elever i klassen er nået, kan der ikke optages flere elever via det frie skolevalg.

Tilflyttere til et skoledistrikt har dog altid krav på at blive optaget på distriktsskolen.

Kommunalbestyrelsen skal fastsætte retningslinjer for, hvordan optagelsen skal foregå, hvis der er flere ansøgere end pladser. Retningslinjerne skal bygge på objektive kriterier om fx afstand og søskende. Skolen optager eleverne i en prioriteret rækkefølge ud fra retningslinjerne.

Om klassestørrelse og klasseloft

Der må normalt højst være 26 elever i klassen i børnehaveklasse - 2. klasse og 28 elever i klassen fra 3.-9. klasse, når skoleåret starter. Det er kommunalbestyrelsen, der beslutter, hvor mange elever, der må være i klasserne i kommunens skoler. Selv om nogle skoler venter med at danne klasserne endeligt til udgangen af børnehaveklassen, må der stadig som udgangspunkt ikke være flere end 26 i en børnehaveklasse ved årets begyndelse.

I særlige tilfælde kan kommunalbestyrelsen tillade et højere elevtal i klasserne. Det må dog ikke være over 28 for børnehaveklassen til 2. klasse eller over 30 elever for 3.-9. klasse. Det betyder, at skolen ikke behøver at oprette en ny klasse, hvis der nogle dage før skoleårets start kommer en ny elev til en klasse, der har 26 elever i forvejen for børnehaveklasse – 2. klasse, eller 28 elever for 3.-9. klasse.

Det sænkede klasseloft i indskolingen gælder kun for nye årgange fra skoleåret 2024/2025.

Kommunalbestyrelsen er forpligtet til at give skolerne nogle økonomiske og pædagogiske rammer, som sætter dem i stand til at leve op til folkeskolens formål og i det hele sikre, at kvaliteten af undervisningen er i overensstemmelse med Fælles Mål mv. Inden for denne ramme, er det den enkelte kommune, der beslutter, hvor mange elever der skal være i hver klasse i kommunen.

Friskoler, private grundskoler og hjemmeundervisning

Forældre kan frit vælge et andet undervisningstilbud til deres barn, der kan stå mål med kravene i folkeskolen. Det kan fx være en friskole, privat grundskole eller hjemmeundervisning.
Friskoler og private grundskoler optager som udgangspunkt elever efter kriterier, der er fastsat af skolerne selv.
Hvis forældrene har valgt en anden skole end distriktsskolen, har barnet ikke ubetinget ret til at blive optaget på distriktsskolen på et senere tidspunkt. Optagelsen vil afhænge af de nærmere retningslinjer og skolens kapacitet.

Henvisning til andre skoler og specialundervisningstilbud

I særlige tilfælde kan bopælskommunen henvise et barn til en anden skole eller et andet undervisningstilbud.

Det kan ske, hvis barnets udvikling kræver særlig hensyn eller støtte, der ikke kan gives på distriktsskolen. Det kan fx være, hvis barnet skal have specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand.

Det kan også ske, hvis en elev har et væsentligt behov for sprogstøtte i form af undervisning i dansk som andetsprog, og det er pædagogisk påkrævet at henvise eleven.

Børn i specialundervisning har som udgangspunkt ret til at blive på den skole, de er henvist til.

Kommunen kan dog henvise et barn til en anden skole eller undervisningstilbud, hvis en pædagogisk-psykologisk vurdering (PPV) viser, at barnets behov har ændret sig.

Frit skolevalg for elever i specialundervisningstilbud

Hvis forældrene ønsker det, kan de vælge et andet specialundervisningstilbud til deres barn, hvis der er plads. Det skal svare til det tilbud, bopælskommunen har henvist barnet til.

Forældrene kan ikke vælge et tilbud, der er mere vidtgående end det, bopælskommunen har henvist til. De kan godt vælge et tilbud, der er mindre vidtgående. Det er en forudsætning, at den ønskede skole har et tilbud, som er relevant for den pågældende elev.
Hvis et barn flytter og bliver visiteret til et nyt tilbud af den nye bopælskommune, og forældrene vælger at fortsætte skolegangen i det tilbud, barnet havde i forvejen, hører det under reglerne om frit skolevalg.

Suspension af det frie skolevalg

Kommunalbestyrelsen kan suspendere det frie skolevalg i kommunen for en konkret klasse eller eventuelt et konkret klassetrin. Det kan kun ske på baggrund af en vurdering af klassens sårbarhed og behov for beskyttelse. Kommunalbestyrelsen kan delegere beslutningen om suspension til skolelederen. De helt konkrete tilfælde og udførelsen af suspensionen udmøntes herefter af kommunen.
Hvis det frie skolevalg er suspenderet for en klasse eller et klassetrin, kan nye elever ikke blive optaget i klassen eller på klassetrinnet. 
En elev, som ønsker optagelse i en klasse, kan ikke afvises på baggrund af elevens forudsætninger eller lignende. Afvisning af en elev forudsætter, at der forinden er truffet beslutning om suspension af det frie skolevalg for den pågældende klasse eller det pågældende klassetrin.

Underretningspligt ved skoleskift

Hvis en skoleleder eller personer, der udøver offentlig tjeneste eller offentligt hverv, vurderer, at et skoleskift vil have konsekvenser for barnets trivsel og være i strid med barnets tarv, har de pligt til at underrette de sociale myndigheder.
Ligeledes skal en fraflytningskommune skal underrette en tilflytningskommune, hvis en familie med et eller flere børn under 18 år, eller kommende forældre, flytter fra en kommune til en anden, og fraflytningskommunen finder, at et eller flere børn, eller de kommende forældre, har behov for særlig støtte.