Hop til indhold

Hvornår træder de ændrede rammer i kraft?

Lovændringen trådte i kraft den 14. december 2017. Bekendtgørelserne om Fælles Mål for hhv. børnehaveklassen og folkeskolens fag og emner trådte i kraft 15. marts 2018.

Ministeren nedsatte en rådgivningsgruppe bestående af lærere, ledere, videnspersoner og repræsentanter fra DLF, KL, BKF og Skolelederforeningen, der rådgav ministeret om implementeringen af ændringerne. 

Forud for skoleåret 2019/20 har en række skrivegrupper med fagpersoner fra folkeskolen og professionshøjskolerne udarbejdet forslag til nye læseplaner og undervisningsvejledninger, der bedst muligt afspejler ønskerne i den politiske aftale om lempelse af bindingerne i regelsættet om Fælles Mål. Skrivegrupperne arbejdede på baggrund af anbefalingerne fra rådgivningsgruppen. Undervisningsministeriet stod for den endelige udformning af materialet.

Hvad indebærer lempelsen af bindinger i regelsættet om Fælles Mål?

Med lempelserne af bindinger i regelsættet om Fælles Mål blev fagenes formål fastholdt og de 215 overordnede kompetencemål for hvad eleverne skal kunne, samt færdighed- og vidensområderne, som bindende, mens de 3.170 underliggende færdigheds- og vidensmål blev gjort vejledende. De overordnede faglige mål for, hvad eleverne skal kunne i fagene, er dermed de samme, men med en øget frihed lokalt til at planlægge, hvordan man når dertil.

Der er ikke ændret på indholdet af hverken de 215 overordnede - bindende - kompetencemål eller de 3.170 underliggende - vejledende - færdigheds- og vidensmål. Der er ikke ændret på reglerne om, at dansk litteraturs kanon og historiekanonen skal indgå i undervisningen. Der er også fortsat bindende opmærksomhedspunkter i udvalgte kerneområder i dansk og matematik, der beskriver det forventede minimumsniveau, som kræves for, at en elev kan følge med i undervisningen, med henblik på, at der kan igangsættes nødvendige indsatser.

Hvilken betydning har lempelserne af regelsættet om Fælles Mål konkret for skoler og praktikere?

Skolerne er ikke bundet til at forholde sig til alle de 3.170 færdigheds- og vidensmål i planlægningen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningen, men skal tage udgangspunkt i de overordnede kompetencemål og de underliggende færdigheds- og vidensområder, som i overskriftsform angiver afgørende faglige elementer inden for kompetencemålene.

Skoler og undervisere er derfor ikke underlagt bindinger vedrørende det faglige indhold af undervisningen, der rækker ud over den konkrete formulering af det enkelte kompetencemål og færdigheds- og vidensområde fortolket i lyset af fagets eller emnets formål. Med henblik på at vejlede og inspirere skoler og undervisere i forbindelse med tilrettelæggelse af undervisningen ud fra kompetencemål og færdigheds- og vidensområder har ministeriet udsendt de nu vejledende færdigheds- og vidensmål samt læseplaner og undervisningsvejledninger, der er et udtryk for ministeriets fagligt begrundede anbefalinger på dette område.

Læseplaner for folkeskolens fag og emner skal beskrive den udvikling i indholdet af undervisningen, der tilrettelægges med henblik på at nå kompetencemålet.

Det er fortsat kommunalbestyrelsernes rolle at sikre de bedst mulige rammer for implementeringen af reglerne om Fælles Mål, og det er væsentligt, at kommunerne i deres udfyldning af lovgivningens rammer – i overensstemmelse med lovens intentioner – giver mulighed for, at det pædagogiske personale har tilstrækkeligt rum til at planlægge, gennemføre og evaluere undervisningen med udgangspunkt i deres pædagogiske faglighed.

Lovændringen har ikke ændret på intentionen om at styrke en systematisk og målrettet evalueringskultur, men de færre bindinger har til formål at sikre, at dette sker med et mindre fokus på dokumentation af delprocesser og et større fokus på elevernes samlede udbytte af undervisningen. 

Har ændringen af folkeskoleloven og bekendtgørelserne om Fælles Mål betydning for ansvarsfordelingen på folkeskoleområdet? 

Hverken lovændringen eller de ændrede bekendtgørelser ændrer på ansvarsfordelingen på folkeskoleområdet.

I henhold til folkeskolelovens § 40, stk. 2, har kommunalbestyrelsen således kompetencen til at træffe enhver beslutning om folkeskolen inden for det gældende lovgrundlag, medmindre der er tale om beslutninger, som forudsætter en særlig sagkundskab, for eksempel skolelederens, eller som udtrykkeligt er henlagt til en anden myndighed, for eksempel skolebestyrelsen.

Hvad betyder lempelse af bindinger i regelsættet om Fælles Mål for princippet om undervisningsdifferentiering?

Lempelsen af bindingerne i regelsættet om Fælles Mål ændrer ikke på, at undervisningen skal tilrettelægges og varieres, så den svarer til hver enkelt elevs behov og forudsætninger. I forlængelse heraf bemærkes, at reglerne om opmærksomhedspunkter ikke ændres i forbindelse med ændringen af folkeskoleloven og bekendtgørelserne om Fælles Mål.

Opmærksomhedspunkterne medvirker til, at de fagligt svage elever identificeres tidligt med henblik på, at der kan igangsættes den nødvendige indsats. Opmærksomhedspunkterne beskriver det forventede beherskelsesniveau af den grundlæggende viden og færdigheder, som er en forudsætning for, at eleven kan få tilstrækkeligt læringsudbytte af undervisningen på de efterfølgende klassetrin.

Hvad betyder lempelse af bindinger i regelsættet om Fælles Mål for reglerne om elevplaner? 

Der skal fortsat - som led i den løbende evaluering af elevens udbytte af undervisningen for hver elev fra børnehaveklassen til og med 9. klassetrin – udarbejdes en elevplan. Elevplanen skal [for eleverne i børnehaveklassen til og med 8. klassetrin] indeholde individuelle mål og status for elevens læring og en beskrivelse af, hvordan der skal følges op herpå.

De individuelle mål for den enkeltes elevs læring vil også fremover tage udgangspunkt i de kompetencemål, der er fastsat for hvert fag i Fælles Mål, men det bliver frivilligt at anvende færdigheds- og vidensmålene.

Det er ikke tilsigtet at svække det eksisterende fokus på elevernes faglige udbytte, herunder gennem løbende evaluering med udgangspunkt i mål for undervisningen.

Uændrede færdighed- og vidensmål

Undervisningsvejledningen er udarbejdet med udgangspunkt i den hidtil gældende bekendtgørelse om Fælles Mål og de eksisterende færdigheds- og vidensmål, hvorfor der ikke vil blive ændret i indholdet og formuleringen af færdigheds- og vidensmålene. Dermed er færdigheds- og vidensmålene, som beskriver centrale færdigheder og central viden i de enkelte fag, fortsat tilgængelige til inspiration for kommuner, skoler og praktikere i det omfang og på den måde, de lokalt giver mening for arbejdet med elevernes faglige udvikling. 

Færdigheds- og vidensmålene bygger på grundige faglige vurderinger af, hvilke færdigheder og hvilken viden, der er nødvendige for at udvikle de kompetencer, der er beskrevet i de forskellige kompetencemål, og udgør således konkretiseringer af det faglige stof, som det overordnede færdigheds- og vidensområde dækker.

De vejledende færdigheds- og vidensmål kan fungere som inspirationsmateriale til undervisningen af eleverne, der skal tilrettelægges ud fra de obligatoriske færdigheds- og vidensområder.

Har ændringen af folkeskoleloven og bekendtgørelserne om Fælles Mål betydning for folkeskolens prøver og de nationale test? 

Test og prøver tager udgangspunkt i de bindende kompetencemål. Det bliver der ikke ændret på. Men test og prøver vil i mange tilfælde være så konkrete, at de derfor ikke alene kan tage udgangspunkt i de meget overordnede kompetencemål.

Færdigheds- og vidensmålene beskriver centrale færdigheder og viden i de enkelte fag i en mere konkret form. Derfor er det også relevant at inddrage disse i test og prøver fremadrettet, selvom de fremover er vejledende.

Sidst opdateret: 7. november 2023