Hvornår træder de ændrede rammer i kraft?

Loven er trådt i kraft den 14. december 2017. Bekendtgørelserne om Fælles Mål for hhv. børnehaveklassen og folkeskolens fag og emner træder i kraft 15. marts 2018.

Ministeren har nedsat en rådgivningsgruppe bestående af lærere, ledere, videnspersoner og repræsentanter fra DLF, KL, BKF og Skolelederforeningen, der med tæt inddragelse af relevante parter i sektoren rådgiver ministeret om implementeringen af ændringerne, således der sikres en god ny start på Fælles Mål. 

Ændringerne i rammerne for Fælles Mål er afspejlet i formidlingen på www.emu.dk.
Læseplaner og undervisningsvejledninger for børnehaveklassen og folkeskolens fag og emner vil blive revideret.

Frem mod skoleåret 2018/19 gennemføres en teknisk gennemskrivning af læseplaner og undervisningsvejledninger med henblik på, at kommuner, skoler og praktikere i det kommende skoleår kan arbejde på baggrund af materiale, der afspejler de gældende rammer for arbejdet med udgangspunkt i Fælles Mål.

Forud for skoleåret 2019/20 vil arbejdsgrupper med deltagelse af praktikere fra grundskolen, undervisere på læreruddannelsen og andre videnspersoner udarbejde nye læseplaner og undervisningsvejledninger, der bedst muligt afspejler ønskerne i den politiske aftale om lempelse af bindingerne i regelsættet om Fælles Mål – herunder ikke mindst ønsket om et større professionelt råderum til skoler og praktikere. Udarbejdelse af nye læseplaner og undervisningsvejledninger vil ske på baggrund af de kommende anbefalinger fra den rådgivningsgruppe om Fælles Mål, som undervisningsministeren har nedsat. 

Hvad indebærer lempelsen af bindinger i regelsættet om Fælles Mål?

Med lempelserne af bindinger i regelsættet om Fælles Mål fastholdes fagenes formål og de 215 overordnede kompetencemål for, hvad eleverne skal kunne, som bindende, mens de 3.170 underliggende færdigheds- og vidensmål gøres vejledende. De overordnede faglige mål for, hvad eleverne skal kunne i fagene, vil dermed være det samme, men med en øget frihed lokalt til at planlægge, hvordan man når dertil.

Der ændres ikke på indholdet af hverken de 215 overordnede - bindende - kompetencemål eller de 3.170 underliggende - vejledende - færdigheds- og vidensmål. Der ændres ikke på reglerne om, at dansk litteraturs kanon og historiekanonen skal indgå i undervisningen. Der vil også fortsat være de samme opmærksomhedspunkter i udvalgte kerneområder i dansk og matematik, der beskriver det forventede minimumsniveau, som kræves for, at en elev kan følge med i undervisningen, med henblik på, at der kan igangsættes nødvendige indsatser.

Hvilken betydning har lempelserne af regelsættet om Fælles Mål konkret for skoler og praktikere?

Skolerne vil fremover ikke være bundet til at forholde sig til alle de 3.170 færdigheds- og vidensmål i planlægningen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningen, men skal tage udgangspunkt i de overordnede kompetencemål og de underliggende færdigheds- og vidensområder, som i overskriftsform angiver afgørende faglige elementer inden for kompetencemålene.

Skoler og undervisere vil derfor ikke være underlagt bindinger vedrørende det faglige indhold af undervisningen, der rækker ud over den konkrete formulering af det enkelte kompetencemål og færdigheds- og vidensområde fortolket i lyset af fagets eller emnets formål. Med henblik på at vejlede og inspirere skoler og undervisere i forbindelse med tilrettelæggelse af undervisningen ud fra kompetencemål og færdigheds- og vidensområder vil Undervisningsministeriet udsender de nu vejledende færdigheds- og vidensmål samt læseplaner og undervisningsvejledninger, der er et udtryk for ministeriets fagligt begrundede anbefalinger på dette område.

Læseplaner for folkeskolens fag og emner skal beskrive den udvikling i indholdet af undervisningen, der tilrettelægges med henblik på at nå kompetencemålet.

Det er kommunalbestyrelsernes rolle at sikre de bedst mulige rammer for implementeringen af ændringen af reglerne om Fælles Mål, og det er væsentligt, at kommunerne i deres udfyldning af lovgivningens rammer – i overensstemmelse med lovens intentioner – giver mulighed for, at det pædagogiske personale har tilstrækkeligt rum til at planlægge, gennemføre og evaluere undervisningen med udgangspunkt i deres pædagogiske faglighed.

Lovændringen ændrer ikke på intentionen om at styrke en systematisk og målrettet evalueringskultur, men de færre bindinger har til formål at sikre, at dette sker med et mindre fokus på dokumentation af delprocesser og et større fokus på elevernes samlede udbytte af undervisningen. 

Har ændringen af folkeskoleloven og bekendtgørelserne om Fælles Mål betydning for ansvarsfordelingen på folkeskoleområdet?

Hverken lovændringen eller de ændrede bekendtgørelser ændrer på ansvarsfordelingen på folkeskoleområdet.

I henhold til folkeskolelovens § 40, stk. 2, har kommunalbestyrelsen således kompetencen til at træffe enhver beslutning om folkeskolen inden for det gældende lovgrundlag, medmindre der er tale om beslutninger, som forudsætter en særlig sagkundskab, f.eks. skolelederens, eller som udtrykkeligt er henlagt til en anden myndighed, f.eks. skolebestyrelsen.

Hvad betyder lempelse af bindinger i regelsættet om Fælles Mål for princippet om undervisningsdifferentiering?

Lempelsen af bindingerne i regelsættet om Fælles Mål ændrer ikke på, at undervisningen skal tilrettelægges og varieres, så den svarer til hver enkelt elevs behov og forudsætninger. I forlængelse heraf bemærkes, at reglerne om opmærksomhedspunkter ikke ændres i forbindelse med ændringen af folkeskoleloven og bekendtgørelserne om Fælles Mål.

Opmærksomhedspunkterne medvirker til, at de fagligt svage elever identificeres tidligt med henblik på, at der kan igangsættes den nødvendige indsats.Opmærksomhedspunkterne beskriver det forventede beherskelsesniveau af den grundlæggende viden og færdigheder, som er en forudsætning for, at eleven kan få tilstrækkeligt læringsudbytte af undervisningen på de efterfølgende klassetrin.

Hvad betyder lempelse af bindinger i regelsættet om Fælles Mål for reglerne om elevplaner?

Der skal fortsat - som led i den løbende evaluering af elevens udbytte af undervisningen for hver elev fra børnehaveklassen til og med 9. klassetrin – udarbejdes en elevplan. Elevplanen skal [for eleverne i børnehaveklassen til og med 8. klassetrin] indeholde individuelle mål og status for elevens læring og en beskrivelse af, hvordan der skal følges op herpå.

De individuelle mål for den enkeltes elevs læring vil også fremover tage udgangspunkt i de kompetencemål, der er fastsat for hvert fag i Fælles Mål, men det bliver frivilligt at anvende færdigheds- og vidensmålene.

Det er ikke tilsigtet at svække det eksisterende fokus på elevernes faglige udbytte, herunder gennem løbende evaluering med udgangspunkt i mål for undervisningen.

Bliver der ændret i færdighed- og vidensmålene?

De hidtil bindende færdigheds- og vidensmål vil fremover alene blive beskrevet i ministeriets vejledning. Vejledningen vil blive udarbejdet med udgangspunkt i den hidtil gældende bekendtgørelse om Fælles Mål og de eksisterende færdigheds- og vidensmål, hvorfor der ikke vil blive ændret i indholdet og formuleringen af færdigheds- og vidensmålene. Dermed vil færdigheds- og vidensmålene, som beskriver centrale færdigheder og central viden i de enkelte fag, fortsat være tilgængelige til inspiration for kommuner, skoler og praktikere i det omfang og på den måde, de lokalt giver mening for arbejdet med elevernes faglige udvikling. 

Færdigheds- og vidensmålene bygger på grundige faglige vurderinger af, hvilke færdigheder og hvilken viden, der er nødvendige for at udvikle de kompetencer, der er beskrevet i de forskellige kompetencemål, og udgør således konkretiseringer af det faglige stof, som det overordnede færdigheds- og vidensområde dækker.

De vejledende færdigheds- og vidensmål kan fungere som inspirationsmateriale til undervisningen af eleverne, der skal tilrettelægges ud fra de obligatoriske færdigheds- og vidensområder.

Har ændringen af folkeskoleloven og bekendtgørelserne om Fælles Mål betydning for folkeskolens prøver og de nationale test? 

Test og prøver tager udgangspunkt i de bindende kompetencemål. Det bliver der ikke ændret på. Men test og prøver vil i mange tilfælde være så konkrete, at de derfor ikke alene kan tage udgangspunkt i de meget overordnede kompetencemål. Færdigheds- og vidensmålene beskriver centrale færdigheder og viden i de enkelte fag i en mere konkret form. Derfor er det også relevant at inddrage disse i test og prøver fremadrettet, selvom de fremover er vejledende.

Færdigheds- og vidensmålene bygger på grundige faglige vurderinger af, hvad der er nødvendigt for at opnå de forskellige kompetencemål. 

Sidst opdateret: 20. juni 2018