Elever i 8. og 9. klasse kan vælge at komme i juniormesterlære i fx 1-2 dage om ugen.
Elever i 8. og 9. klasse kan vælge at komme i juniormesterlære.
Her får eleverne mulighed for at være fx 1-2 dage om ugen på en virksomhed eller på en erhvervsskole, FGU-institution eller kommunal ungdomsskole.
De resterende dage får de undervisning i folkeskolen, men i færre fag – som minimum dansk og matematik.
Den enkelte kommune skal inden for de lovgivningsmæssige rammer lave en lokalt tilpasset model for juniormesterlære.
I vejledningen til kommuner om juniormesterlære kan I læse om, hvordan I kan tilrettelægge juniormesterlære hos jer.
Undervisningen i mindst fagene dansk og matematik skal foregå i folkeskolen. Det er alene de praktiske undervisningsforløb, der kan varetages af en ungdomsskole, en institution for erhvervsrettet uddannelse eller en institution for forberedende grunduddannelse.
Udgangspunktet for ordningen er, at eleverne forbliver i deres stamklasser. Eleverne i juniormesterlære kan dog samles i en klasse på hver skole eller i en klasse på én eller flere folkeskoler i kommunen.
Uanset, om kommunalbestyrelsen vælger at samle juniormesterlæreordningerne på én eller flere af kommunens folkeskoler, er der i lovgivningen lagt vægt på, at eleverne forbliver en integreret del af den folkeskole, de går i.
Elever, der påbegynder juniormesterlære og ikke ønsker at fortsætte, har ret til at komme tilbage til den almindelige undervisning.
Skoler skal så tidligt som muligt registrere elevers tilmelding og framelding af juniormesterlære i deres elevadministrative system. Oplysningerne skal indberettes fra systemet til Elevdatabasen.
Skoler skal også indberette standpunkts- og prøvekarakterer og gennemført evalueringssamtale til Karakterdatabasen.
Elever i juniormesterlæreordningen skal som minimum have dansk og matematik i op til fire femtedele af den samlede undervisningstid på 1.400 timer. Skolens leder kan beslutte at give undervisning i andre fag, emner m.v.
Det betyder, at man lokalt kan beslutte en bredere fagrække, som dermed bliver obligatorisk for eleverne i juniormesterlære.
Skolens leder kan også beslutte, om elever i juniormesterlære skal deltage i de obligatoriske emner, i introduktionskurser i 8. klasse, i brobygning i 9. klasse eller i obligatorisk erhvervspraktik.
I op til to femtedele af den samlede undervisningstid, skal eEleverne i juniormesterlære skal i op til to femtedele af den samlede undervisningstid være i praktik eller praktiske undervisningsforløb.
På den måde får elever i juniormesterlære lige så meget undervisning som dem, der ikke er i juniormesterlære.
En elev i praktik ifm. juniormesterlære må kun varetage opgaver, som kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Det indebærer bl.a., at praktikstedet skal tage hensyn til elevens udvikling ved valg af arbejdsopgaver, sørge for, at de unge får grundig oplæring og instruktion, samt sikre, at der føres effektivt tilsyn med eleven af en person over 18 år, som har den fornødne indsigt i arbejdet.
Det er bekendtgørelse om unges arbejde (ungebekendtgørelsen), der ud fra elevens alder definerer, hvad elever må beskæftige sig med, også når de er i praktik. Spørgsmål om hvad eleverne må, skal derfor rettes til Arbejdstilsynet.
Læs mere om praktik her (at.dk).
Reglerne i ungebekendtgørelsen gælder stadig, når eleverne deltager i aktiviteter i virksomheden som led i praktik m.v. – også selvom der ikke er tale om arbejde for en arbejdsgiver. Det er fastsat i praktikbekendtgørelsen.
Elever i juniormesterlære har mulighed for at deltage i AMU-kurser som led i praktik. Virksomheden skal orientere elevens skole, hvis eleven i juniormesterlære deltager på et AMU-kursus. Virksomheden har fortsat ansvaret for tilsynet med eleven, mens eleven er på AMU-kursus.
For elever i juniormesterlære gælder almindelig deltagerbetaling på AMU-kurser. Deltagerbetalingen skal i udgangspunktet afholdes af arbejdsgiveren eller alternativt kommunen, hvis kommunen lokalt har truffet beslutning herom. Udgiften til selve kurset må ikke pålægges eleven.
I kan vælge at bruge styrelsens skabelon til praktikaftaler ved juniormesterlære.
Skabelonen indeholder de oplysninger, der som minimum skal være i en praktikaftale. Den er frivillig at bruge, og I kan justere den efter jeres lokale forhold eller branches specifikke behov.
Det er eleven, forældrene og praktikstedet, der skal indgå praktikaftalen. Skolens leder skal vurdere, om det samlede juniormesterlæreforløb for den enkelte elev lever op til reglerne og godkende praktikaftalen i dialog med forældrene.
I kan som kommune eller skole hjælpe eleven med at udfylde skabelonen ved på forhånd at udfylde de afsnit, I allerede kender. Det er fx oplysninger om elevens skole og eventuelt de ugedage eller perioder, praktikken kan foregå i. Overvej også, hvordan I kan gå i dialog med praktikstedet, forældrene og eleven for at sikre en god afstemning af aktiviteter og forventet udbytte af praktikforløbet, eventuelt støttebehov, opfølgning og tilsyn.
Ved børneattest forstås en attest med oplysninger, som fremgår af kapitel 7 i bekendtgørelse om behandling af personoplysninger i Det Centrale Kriminalregister (Kriminalregistret).
Børneattester bestilles ved politiet. Indhentelse af børneattest skal ske i overensstemmelse med de regler, der gælder herom.
En virksomhed, der tager en elev i praktik som led i juniormesterlære, skal indhente en aktuel børneattest for den kontaktperson, der er angivet i praktikaftalen, hvis eleven er under 15 år.
Virksomheden skal i praktikaftalen sikre og bekræfte, at eleven ikke får eller har en kontaktperson, som er dømt for forhold, der fremgår af en børneattest.
Hvis eleven får en ny kontaktperson, skal virksomheden opdatere praktikaftalen og indhente en aktuel børneattest for den nye kontaktperson. Virksomheden skal herefter på ny bekræfte, at kontaktpersonen ikke er dømt for forhold, der fremgår af en børneattest.
Den kommunale ungeindsats skal informere elever på 7. klassetrin om juniormesterlære. Hvordan informationen gives er op til den kommunale ungeindsats.
For interesserede elever og forældre kan der også afholdes informationsarrangementer, deles beskrivelse af en typisk uge som juniormesterlæreelev og information om ordningens muligheder og begrænsninger, samt hvilken understøttelse der er for elever i juniormesterlære.
Udover information om ordningen, kan I lokalt overveje andre tiltag, der kan hjælpe med at afklare om juniormesterlære er det rigtige for eleverne. Det kan eksempelvis være et klassebesøg i 7. klasse fra en elev i juniormesterlære. Som led i åben skole vil det også være muligt at besøge en virksomhed, der har en juniormesterlæreelev i praktik, både for en gruppe af elever eller for hele klassen.
Hvis der er erhvervspraktik for klassen på 7. klassetrin, kan orientering om juniormesterlære også samtænkes hermed, f.eks. i forberedelsen og efterbehandlingen af praktikken. Det er ikke muligt at sende elever på 7. klassetrin i individuel praktik heller ikke som led i forberedelse til juniormesterlære.
Elever, der vælger at komme i juniormesterlære, afslutter folkeskolen med en afgangseksamen med juniormesterlære i 9. klasse.
For at bestå folkeskolens afgangseksamen med juniormesterlære skal eleven
Folkeskolens afgangseksamen med juniormesterlære giver adgang til erhvervsuddannelserne uden eux.
Det er obligatorisk for eleverne at aflægge prøverne i dansk og matematik. Fag, eleven ellers har haft, kan afsluttes med en frivillig prøve.
Det er de samme regler for prøvefritagelse og prøver på særlige vilkår, der gælder for elever i juniormesterlære som for andre elever.
Elever, der afslutter folkeskolen i juniormesterlære, kan vælge at fortsætte i 10. klasse på samme måde som andre elever efter 9. klasse. Har eleverne som del af deres juniormesterlære ikke modtaget undervisning i engelsk, mens de gik i juniormesterlære, skal de heller ikke have engelsk i 10. klasse. De skal i stedet tilbydes undervisning i andre fag eller aktiviteter.
Har en elev afsluttet folkeskolen med et 9. klassebevis for elever i juniormesterlære og fortsætter i 10. klasse, kan eleven vælge at aflægge en eller flere af prøverne i dansk og matematik på 9. klasses niveau ved afslutningen af 10. klasse. Opnår eleven et gennemsnit på over 2,0 i henholdsvis dansk og matematik, skal eleven have udstedt bevis for folkeskolens afgangseksamen med juniormesterlære. Det forudsættes, at den afsluttende evalueringssamtale blev afholdt på 9. klassetrin.
Juniormesterlære udbydes ikke i 10. klasse.
Elever på frie grundskoler kan ikke komme i juniormesterlære, fordi ordningen ikke er reguleret i friskoleloven. Det er således kun en ordning for elever i folkeskolen. Det er derfor heller ikke muligt for en elev på en fri grundskole at aflægge folkeskolens afgangseksamen med juniormesterlære.
Frie grundskoler kan dog fortsat – ligesom folkeskoler – bruge folkeskolelovens § 33, stk. 4 om særligt tilrettelagte forløb. Det er kommunalbestyrelsen, der beslutter, om en elev på en fri grundskole kan opfylde undervisningspligten efter denne bestemmelse.
Juniormesterlære er en integreret del af folkeskolen. Derfor gælder alle regler for folkeskolen som udgangspunkt også for elever i juniormesterlære.
Juniormesterlære har dog særlige regler. Det gælder blandt andet om selve juniormesterlæreordningen og folkeskolens afgangseksamen med juniormesterlære, som fremgår af folkeskolelovens § 9 a og § 14, stk. 5, samt bekendtgørelse om juniormesterlære.
Derudover er en række øvrige bekendtgørelser revideret ved implementeringen af juniormesterlære. Her følger en række relevante love og bekendtgørelser::
Center for Folkeskole
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
