Resultaterne af FoU-projekterne skal bidrage til videreudvikling af praksis i erhvervsuddannelserne.
I den fælles FoU-strategi for ministeriet arbejdes der med tre typer af FoU-programmer:
- Inspirationsprogrammer bliver sat i gang på områder, hvor der ikke i forvejen eksisterer viden, og der derfor er brug for at høste bred erfaring med, hvordan indsatser på et område virker.
- Modelprogrammer giver indikationer om effekten af en indsats og bliver sat i gang på områder, hvor man allerede har nogen erfaring og viden.
- Systematiske forsøg skal bruges, når der allerede findes indikationer på, hvad der har effekt, men der er brug for generalisérbar viden.