Spørgsmål og svar om erhvervsuddannelser

Det følger af § 5 a, stk. 4 i lov om erhvervsuddannelser, at en ansøger uden en uddannelsesaftale, der omfatter grundforløbets 2. del, kan kun optages på grundforløbets 2. del tre gange.
Bestemmelsen gælder for optagelser, der finder sted fra den 1. august 2015. Tidligere forsøg tæller ikke med.

Når skolen har konstateret, at ansøgeren er mødt til undervisningen i overensstemmelse med optagelsesbrevet, jf. § 62 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser, er ansøgeren at betragte som fuldgyldig elev på skolen. Derved er optagelsesprocessen afsluttet for den pågældende ansøger, som herefter er optaget som elev i den nævnte forstand. Eleven får ret til at begynde, når optagelsesbrevet fra skolen er modtaget. Fra begyndelsesdagen er eleven omfattet af mødepligten og af skolens ordensregler, herunder regler om mødepligt og fravær, jf. bekendtgørelsens § 54. Der henvises i øvrigt til bekendtgørelsens kapitel 8, Optagelse af elever på skole, hvor de nærmere regler om optagelse er fastsat.

Skolen behandler ansøgninger om optagelse i principielt tre faser:

1. Ansøgning modtages og det kontrolleres at eller om ansøgeren er optagelsesberettiget. Der foretages eventuelt optagelsesprøve og –samtale mv.

2. Senest når skolen har konstateret, at ansøgeren kan optages, oprettes hun/han som elev (kun stamoplysninger) i skolens administrative system, og hun/han får skriftlig besked om, at hun/han er optaget med oplysning om, hvor og hvornår eleven skal møde til undervisning.

3. Eleven møder til undervisning på skolen og registreres som aktiv. Registreringen foregår normalt i skolens administrative system.

Optagelsesproceduren er således afsluttet og eleven derfor optaget når eleven er mødt frem, og optagelsen er eksekveret og aktiveret i skolens administrative system. Eleven kan kun være optaget ét sted ad gangen og til én uddannelse ad gangen. Hvis eleven ikke møder, aktiveres optagelsen ikke i systemet, og derfor er det ikke registreret, at hun/han er optaget. Det er altså i praksis elevens fremmøde, og skolens registrering heraf, som udløser et forsøg.

Tilsvarende gælder for den administrative behandling af optagelsen til 1. del af grundforløbet, hvortil en elev kun kan optages én gang, jf. lovens § 5, stk. 4, nr. 1.

Nej, der skal ikke udstedes noget særskilt bevis for bestået optagelsesprøve. For at undgå tvivl om hvorvidt en elev har aflagt en prøve og bestået en prøve, skal skolerne under alle omstændigheder foretage en registrering af hvilke elever, der har aflagt prøven, herunder hvilke elever, der har bestået prøven.

En bestået prøve indgår i alle helhedsvurderinger af en ansøger, som søger optagelse flere gange.

Man kan ikke ansøge om at komme til optagelsesprøve, men om at blive optaget.

Retten til at blive optaget knytter sig til den ansøgte skoles helhedsvurdering af, hvorvidt ansøgeren kan gennemføre en erhvervsuddannelse. Helhedsvurderingen foretages på baggrund af prøven og en samtale, jf. lovens § 5, stk. 2 og § 5 a, stk. 2, samt § 63, stk. 1 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. 

Resultatet af helhedsvurderingen udmøntes i skolens begrundede afgørelse af, om ansøgeren kan optages, jf. § 63, stk. 4 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. Det skal fremgå af den begrundede afgørelse, om optagelsesprøven er bestået. Det gælder uanset om ansøgeren optages eller ikke optages. Afgørelsen om optagelse skal være skriftlig, jf. § 61 i bekendtgørelsen, selv om kravet om skriftlighed ikke er fastsat udtrykkeligt.

Hvis ansøgeren bliver optaget, men alligevel ikke ønsker at begynde, kan vedkommende melde fra eller udeblive, og kan søge optagelse inden for de frister og procedurer, som gælder for næste optagelsestermin. Det samme gælder, hvis eleven ikke bliver optaget. 

Skolen, som får ansøgningen i 2. omgang, skal i begge tilfælde træffe en ny afgørelse om optagelse af ansøgeren på baggrund af en ny helhedsvurdering. 

Skoler med erhvervsuddannelser, kan aftale at ansøgere, som skal til optagelsesprøve, gennemfører prøven på en anden skole end den skole, som i givet fald skal optage ansøgeren, men samtalen og helhedsvurderingen og dermed optagelsesafgørelsen skal foretages af den optagende skole, som i almindelighed er den ansøgte skole. 

En elev kan klage til ministeriet over ikke at være blevet optaget, jf. bekendtgørelse om erhvervsuddannelser § 1390, stk. 2. Der henvises endvidere til bekendtgørelsens bilag 9, hvori regler om klager over prøveforløbet samt øvrige regler og rammer for prøven er fastsat.

Alle elever skal udfordres til at blive så dygtige de kan. For grundfaget dansk gælder det, at eleven skal løftes minimum et niveau fra elevens niveau ved uddannelsesstart.

Elever med 9. klasses eksamen skal løftes til niveau F, og elever med 10. klasses eksamen skal løftes til niveau D.

Såfremt eleven kun løftes et niveau i dansk, skal eleven gennemføre endnu et grundfag af 2 ugers varighed. Dette andet fag bør (vejledende) være relevant i forhold til elevens uddannelsesønske. Det er stadig intentionen, at de 4 ugers grundfag skal bruges til et løft på to niveauer i dansk, hvis det er muligt.

Hvis eleven føres til prøve i grundfaget dansk på grundforløbets 1. del og ikke består, kan eleven gå til reeksamen efter eksamens reglerne eller tage det uddannelsesmæssige nødvendige niveau i dansk på grundforløbets 2. del.

Ja, adgangskravene gælder også for eud-elever, som får tilrettelagt deres uddannelsesforløb efter modellen for ny mesterlære.

Det fremgår af hovedbekendtgørelsens § 77, stk. 5, at elever i ny mesterlære kan optages til skoleundervisning i hovedforløbet uden at have opfyldt alle adgangskrav forinden. Meningen – som også genfindes i nuværende praksis – er, at eleven om nødvendigt kan få forlænget 1. skoleperiode i hovedforløbet, men det er også muligt – undtagelsesvis – at indkalde eleven til et særligt skoleophold mellem afslutningen af grundlæggende praktisk oplæring og begyndelsen af 1. skoleperiode i hovedforløbet, således at alle adgangskravene kan blive opfyldt.

Nej, undervisningen for eleven kan godt fra begyndelsen være målrettet E-niveauet. Men den vejledende uddannelsestid fra G-niveau (9.klasses niveau) til E-niveau er stadig 4 uger, som det er fastsat i bekendtgørelse om grundfag, erhvervsfag og erhvervsrettet andetsprogsdansk i erhvervsuddannelserne.

Det er muligt for skolerne at planlægge undervisningsforløb i grundfag på kortere tid for de dygtige elever efter en kompetencevurdering. Den angivne tid for at opnå et grundfag er vejledende og i forbindelse med adgangskrav til erhvervsuddannelsernes grundforløb, er der i udviklingen af grundfag lagt op til, at skolerne for dygtige elever kan planlægge forløb med en højere indlæringskurve.

Ifølge erhvervsuddannelseslovens § 66 a, kan skolepraktik kun tilbydes egnede elever, der har afsluttet et adgangsgivende grundforløb. Det vil sige de elever, der er i skolepraktik, skal have afsluttet deres grundforløb inklusive de rette grundfagsniveauer. Eleverne kan således ikke tilbydes skolepraktik uden af have opfyldt alle overgangskrav.

Ifølge lovens § 5 c, stk. 1 er en optagelse på en skole til en uddannelses hovedforløb betinget af, at eleven har gennemført det adgangsgivende grundforløb. Det vil sige, at når eleven påbegynder skoleundervisningen i hovedforløbet, skal vedkommende have hele sit grundforløb inklusive alle overgangskrav i hus. Dette understøttes endvidere de enkelte uddannelsesbekendtgørelser, som siger (her eksempelvis detailhandelsuddannelsen): 

§ 3. For at kunne blive optaget til skoleundervisningen i hovedforløbet skal eleven opfylde betingelserne i stk. 2-5 [stk. 5 omhandler grundfagene]

I eux-forløb er det de gymnasiale meritregler, der gælder, både for grundfag på gymnasialt niveau (C-niveau) placeret i grundforløb og hovedforløb og for gymnasiale fag placeret i hovedforløbet (C-, B- og A-niveau) eller det studiekompetencegivende forløb i merkantile eux-forløb. 

Efter de gymnasiale regler skal skolerne på baggrund af en konkret vurdering tilbyde merit, hvor der er grundlag for dette, mens det er eleven, der vælger, om vedkommende vil tage imod tilbuddet om merit. Det er i modsætning til merit efter eud-reglerne, hvor eleverne ikke har mulighed for at afslå merit (”tvangsmerit”). 

Eux-elever skal, som andre elever på en erhvervsuddannelse, have tilbud om anden undervisning m.v., hvis de har fået merit for fag. Skolen skal sammen med eleven fastlægge eventuel anden relevant undervisning. Alternativt skal forløbet afkortes tilsvarende den merit, der er givet, af hensyn til at efterleve kravet om fuldtidsundervisning i erhvervsuddannelserne.

Et eux-forløb indeholder – ud over den almindelige eud-undervisning – undervisning i en række fag på gymnasialt niveau, det vil sige på A-, B- og C-niveau. Kravene til lærerkvalifikationer i disse fag har udgangspunkt i, hvilket fagbilag eller læreplan undervisningen gennemføres efter. 

Der er to muligheder:

A) Fagbilag, som indgår i bekendtgørelse om grundfag, erhvervsfag og erhvervsrettet andetsprogsdansk i erhvervsuddannelserne (grund- og erhvervsfagsbekendtgørelsen), som er udstedt i medfør af erhvervsuddannelsesloven. Fagbilagene i denne bekendtgørelse dækker grundfag op til C-niveau, dvs. gymnasialt niveau, og lærerne skal opfylde de krav til lærerkvalifikationer, der gælder for erhvervsuddannelserne. Grundfag på C-niveau er primært placeret i grundforløbet på eux. 

B) Læreplaner udstedt i medfør af den gymnasiale lovgivning (gymnasiale fag) og bekendtgørelse om særlige studierettede fag m.v. til brug for erhvervsuddannelser, som er udstedt i medfør af eux-loven.  Læreplanerne dækker gymnasiale fag på C-, B- og A-niveau, og lærerne skal opfylde de regler om lærerkvalifikationer, der gælder ved undervisning i gymnasiale uddannelser i medfør af lov om de gymnasiale uddannelser.  De gymnasiale fag er placeret i hovedforløbet på teknisk eux og det studiekompetencegivende forløb på merkantil eux. 

Det afhænger af, om faget læses på grundforløbet eller hovedforløbet.

Hvis der er tale om fag på C-niveau, der indgår i grundforløbet, så skal faget læses fra fagbilaget i eud-grundfagsbekendtgørelsen

Hvis der er tale om fag på C-niveau, der indgår i hovedforløbet eller det studiekompetencegivende forløb, så er det angivet i uddannelses-bekendtgørelserne for de enkelte erhvervsuddannelser med eux, at der er valgfrihed i forhold til, om skolen underviser i faget fra fagbilaget i eud-grundfagsbekendtgørelsen eller fra den angivne gymnasiale læreplan. 

Fag på B- og A-niveau følger altid de gymnasiale læreplaner og de tilhørende gymnasiale regler for lærerkompetence.

Elever, der starter direkte på grundforløbets 2. del, skal forud for eller parallelt med grundforløbets 2. del opnå C-niveau i de fag, der er placeret i grundforløbets 1. del.

Mange elever vil allerede have opnået dette, fx gennem et afbrudt gymnasialt forløb.

Elever på eux-forløb kan få refunderet deltagerbetaling, som de måtte have haft i forbindelse med supplerende undervisning før eller under grundforløbets 2. del i fag, der er fastsat som grundfagsovergangskrav til hovedforløbet i en teknisk erhvervsuddannelse med eux eller til det studiekompetencegivende forløb i merkantil eux. 

Den supplerende undervisning kan enten tages som eud-enkeltfag på en erhvervsskole eller som hf-enkeltfag på VUC.

• Reglerne om refusion af deltagerbetaling i forbindelse med eud-enkeltfag er fastsat i bekendtgørelse om deltagerbetaling ved erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. Refusionen sker efter afslutningen af grundforløbet (forudsat beståede adgangskrav til hovedforløbet/det studiekompetencegivende forløb).
• Reglerne om refusion af deltagerbetaling i forbindelse med hf-enkeltfag er fastsat i bekendtgørelse om den almindelige og forhøjede deltagerbetaling ved almen voksenuddannelse og almengymnasiale uddannelser. Refusion sker efter optagelse til skoleundervisning i erhvervsuddannelsens hovedforløb med eux hhv. det studiekompetencegivende forløb.

Det er institutionen, der har opkrævet deltagerbetaling af eleven, der tilbagebetaler beløbet, når eleven kan forelægge dokumentation for berettigelsen til refusion.

Elever, der ønsker et eux-forløb, skal tilkendegive dette ved tilmeldingen til erhvervsuddannelsen.

Elever, der starter på et ordinært eud-forløb, har i kort tid efter påbegyndelsen af GF1/eud – ud fra en konkret vurdering – mulighed for at skifte til et eux-forløb, såfremt skolen vurderer, at det er meningsfuldt. 

Eux-elever kan gennem hele forløbet vælge at skifte til et almindeligt eud-forløb.

Den almindelige undervisning i gymnasiale fag i eux-forløb kan godt fortsætte efter, at prøveudtrækket er kendt af eleven, så længe den afsluttende standpunktskarakter først gives til eleven ved undervisningens afslutning og inden prøveafholdelse. Dette er i modsætning til reglerne på de gymnasiale uddannelser, hvor det er et krav, at undervisningen skal være afsluttet og de afsluttende standpunktskarakterer afgivet inden offentliggørelse af prøveudtrækket.

Ja, i alle gymnasiale fag i eux-forløb gives afsluttende standpunktskarakterer, der udtrykker graden af den enkelte elevs og lærlings opfyldelse af målene for faglig viden, indsigt og metode i den pågældende læreplan ved afslutningen af faget, jf. bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. 

Hvis faget både har en mundtlig og skriftlig dimension, gives både mundtlig og skriftlig afsluttende standpunktskarakter – ligesom i de gymnasiale uddannelser i bekendtgørelse om de gymnasiale uddannelser.

I grundfag på C-niveau gives også en afsluttende standpunktskarakter i faget, jf. bekendtgørelse om erhvervsuddannelser, uanset om niveauet i faget senere løftes.

Den afsluttende standpunktskarakter og en evt. prøvekarakter i grundfag på C-niveau, hvor niveauet i faget ikke løftes senere i forløbet, indgår i eux-beviset og – på merkantil eux – i bevis for eux 1. del. 

Hvis et C-niveau løftes til A- eller B-niveau, så indgår karakterer for C-niveau ikke på beviset. I stedet indgår karakterer for det niveau, som faget afsluttes på.

Ja, der er krav om udformning af undervisningsbeskrivelse i gymnasiale fag på både C-, B-, og A-niveau. 

Undervisningsbeskrivelsen udarbejdes for det enkelte fag i overensstemmelse med de regler herom, som gælder for de gymnasiale uddannelser. Formålet med en undervisningsbeskrivelse er bl.a. at vise, at undervisningen i det enkelte fag/forløb lever op til de faglige mål samt bidrage til at sikre overblik og opsamling ved lærerskift eller en elevs skoleskift. Dokumentet kan samtidig give eleverne et tydeligt prøvegrundlag og sikre gennemsigtighed og entydighed i samarbejdet mellem lærer og censor omkring prøven. 

Undervisningsbeskrivelsen gøres tilgængelig for censor sammen med prøvespørgsmålene. 

Kravet om udarbejdelse af en undervisningsbeskrivelse i gymnasiale fag i eux-forløb fremgår af bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. 

Se Skabelon til undervisningsbeskrivelse og læs mere i vejledning til undervisningsbeskrivelser.

For grundfag på C-niveau er der et krav om udarbejdelse af oversigt over gennemført undervisning ved afslutning af grundfaget. Den udarbejdede oversigt sendes til censor ved udtræk af faget til prøve. Det er fastsat i grund- og erhvervsfagsbekendtgørelsen.

Det er fastsat i de enkelte uddannelsesbekendtgørelser, hvilke grundfag, der skal hhv. gennemføres eller bestås for, at eleven kan få adgang til skoleundervisningen i eux-hovedforløbet/det studiekompetencegivende forløb.

Det er således vigtigt at være opmærksom på, at overgangskravene i grundfag varierer mellem uddannelserne. Derudover kan det indgå, at hvis der er fastsat karakterkrav i grundfag i den ordinære erhvervsuddannelse, så gælder disse krav tilsvarende for grundfag på det pågældende niveau i uddannelsen med eux.  

Definitionen af ”gennemført” er, at eleven som udgangspunkt skal have været til prøve i faget, men prøven kan være bortfaldet pga. lodtrækning. I så fald skal eleven have modtaget en afsluttende standpunktskarakter i faget, før det er gennemført. 

Definitionen af ”bestået” er, at den afsluttende standpunktskarakter i faget er mindst 02, eller at eleven efter evt. afprøvning har fået en bedømmelse, der er bestået. Hvis grundfaget udtrækkes til prøve, træder prøvekarakteren i stedet for standpunktskarakteren i forhold til, om eleven har adgang til skoleundervisningen i eux-hovedforløbet/det studiekompetencegivende forløb.

Ja, aflagte prøver på C-niveau er medtællende på eux-beviset – dog kun, hvis faget ikke senere hæves til et højere niveau. Vær opmærksom på, at prøver aflagt på grundforløbet ikke tæller med i det antal prøver, der skal aflægges.

Elever på hovedforløbet i et teknisk eux-forløb eller i det studiekompetencegivende forløb i et merkantilt eux-forløb skal aflægge mindst seks prøver i fag m.v. på gymnasialt niveau, herunder en skriftlig prøve i dansk på A-niveau. Ud over de udtrukne prøver skal den enkelte elev aflægge en mundtlig prøve med udgangspunkt i det skriftlige erhvervsområdeprojekt (EOP). Dvs. eleverne skal i alt til mindst syv prøver. 

For elever, der har flere fag på A-niveau end det obligatoriske fastsatte, udtrækkes et tilsvarende antal ekstra prøver. Antallet af obligatoriske fag på A-niveau fremgår af bekendtgørelsen for den enkelte erhvervsuddannelse. Det samlede antal aflagte prøver i fag m.v. på gymnasialt niveau på hovedforløbet henholdsvis det studiekompetencegivende forløb kan derfor være mere end syv.

Herudover gælder, at prøver på C-niveau, der er aflagt på grundforløbet, og hvor niveauet i faget ikke løftes senere i eux-forløbet, også skal anføres på eux-beviset og – for merkantil eux – på bevis for eux 1. del og er medtællende i elevens eksamensresultat.  Disse prøver tæller ikke med i de mindst syv prøver på gymnasialt niveau, der skal aflægges.

For EUV-elever på et eux-forløb er det de gymnasiale regler, der gælder, i relation til godskrivning. Efter de gymnasiale regler kan eleven vælge, om vedkommende vil have godskrivning eller ej. Dette gælder ikke kun fagene på det studiekompetencegivende år, men også på grundforløbets 2. del, hvor eleven også er i gang med en eux-uddannelse.

Således vil mange af de voksne på for eksempel kontoruddannelserne, der ikke ønsker godskrivning, kunne følge et ordinært forløb sammen med eud-eleverne.

Derudover kan skolen kræve, hvis en EUV-elev får godskrivning på baggrund af uddannelse eller beskæftigelse, der ikke fuldt ud modsvarer indholdet af et undervisningsfag, at eleven deltager i den undervisning i faget, som er nødvendig for at nå uddannelsens mål. Det vil med andre ord sige, at den del af faget, der indgår i helhedsorienteret undervisning, kan følges af en sådan elev.

Den skole, som eleven er optaget på, gennemfører realkompetencevurderingen. Er skolen alene godkendt til grundforløbet, må skolen – efter aftale - udføre realkompetencevurderingen på vegne af en skole, der er godkendt til hovedforløbet, da realkompetencevurderingen skal tage udgangspunkt i målene for den pågældende erhvervsuddannelse, jf. lovens § 66 v, stk. 2.  Det er hovedforløbsskolen, som har ansvaret for, at kompetencevurderingen er retvisende.

I princippet er der ikke noget til hinder for, at en skole kan optage en elev til uddannelsen og gennemføre realkompetencevurderingen, og at eleven derefter ønsker overflytning til en anden skole, når selve uddannelsesforløbet går i gang.

Det skal bemærkes, at hvis der er en skole nærmere end fem kvarters transporttid i forhold til ansøgerens bolig, vil denne ikke være berettiget til skolehjem. Dette gælder ikke kun realkompetencevurderingen, men også undervisningen.

Retten til at udbyde euv-forløb følger retten til at udbyde eud-forløb, så skoler, som kan udbyde bestemte eud-forløb, kan udbyde de samme forløb som euv. Det medvirker blandt andet til, at der kan ske samlæsning mellem unge og voksne, hvor det er relevant, og der skabes et bredt uddannelsestilbud for de voksne.

Ja, det er muligt at gennemføre euv, hvor man opnår studiekompetence.

Elever, der ikke har adgang til grundforløbets 1. del, kan få refusion for deltagerbetaling for eventuelt supplerende undervisning i de obligatoriske grundfag, der er placeret på grundforløbets 1. del, hvis de efterfølgende fuldfører grundforløbets 2. del med eux.

Altid. I udgangspunktet skal skoleundervisningen tilrettelægges som sammenhængende forløb for euv uden praktikuddannelse (euv-1). Skolen fastsætter i samarbejde med eleven og en eventuel arbejdsgiver en personlig uddannelsesplan, jf. § 68, stk. 5, bekendtgørelse om erhvervsuddannelser.

Ja. Euv skal være en vekseluddannelse ligesom erhvervsuddannelserne for unge.

Hvis en voksen har to års relevant erhvervserfaring forud for uddannelsesstart, vil han eller hun dog få godskrevet hele oplæringsuddannelsen, som det er tilfældet i gvu i dag.

Nej. Når en EUV gennemføres med EUX, vil skoleundervisningen i hovedforløbet ikke være afkortet, hvilket fremgår af uddannelsesbekendtgørelserne.

Derimod betyder varighedskravet på maksimalt 2 år for praktikuddannelsen i det standardiserede hovedforløb for voksne, jf. § 66x, stk. 1 i lov om erhvervsuddannelser, at praktikuddannelsen efter omstændighederne vil være kortere for voksne end for unge med eux.

Ja. En sådan ansøger kan påbegynde uddannelsen i EUV efter model 2, som kan omfatte grundforløbsundervisning. Alternativt kan ansøgeren erhverve certifikaterne i anden sammenhæng, herunder AMU, forud for optaget til EUV og vil derefter have adgang til et forløb efter model 1.

Både unge og voksne kan maksimalt optages tre gange på grundforløbets 2. del uden en uddannelsesaftale. Bestemmelsen træder i kraft 1. august 2015. Grundforløb, der er påbegyndt før 1. august 2015 tæller ikke med.

Ja, hvis eleven har bestået en prøve i fagene dansk og matematik på samme eller højere niveauer end 9. og 10. klasseprøve.

Nej. Det er et resultat af relevansvurderingen, at erhvervserfaringen træder i stedet for overgangskravene, herunder grundfagskravene (og kravene til praktikuddannelsen).  Hvis en voksen opfylder kriterierne for 2 års relevant erhvervserfaring betyder det, at den voksne er fritaget for grundforløbets 2. del og praktikuddannelsen, inklusive grundfagskrav.

Da reformen trådte i kraft valgte omkring 19 procent at søge ind på en erhvervsuddannelse direkte efter 9./10. klasse. Frem til 2006 var tallet oppe på cirka 30 procent. Det er en væsentlig udfordring for erhvervsuddannelserne, at færre grundskoleelever vælger en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse. Samtidig er gennemsnitsalderen blandt erhvervsuddannelseseleverne generelt høj. Den udvikling ønsker partierne bag aftalen at vende.

I dag gennemfører kun cirka halvdelen af de elever, der starter på en erhvervsuddannelse. Det er alt for få. Det er derfor vigtigt, at man både politisk og på skolerne har massivt fokus på at nedbringe frafaldet. Initiativerne i reformen skal styrke uddannelsernes kvalitet, og dermed skal flere fuldføre en erhvervsuddannelse.

Reformen skal gøre erhvervsuddannelserne til et attraktivt ungdomsuddannelsestilbud. Trivsel er afgørende for at mindske frafaldet og sikre de unges lyst og motivation til læring. Derfor ligger det i aftalen, at der udvikles én fælles metode til at måle trivsel, som alle skoler skal bruge fra skoleåret 2015/2016.

For at få den optimale effekt ud af vekselvirkningen i erhvervsuddannelsessystemet, er det vigtigt at virksomhederne har tillid til erhvervsskolerne.

For at sikre et højt fagligt niveau fokuserer reformen på, at erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Det betyder, at også de dygtigste elever skal have de fornødne udfordringer, så flere opnår højere niveauer end de obligatoriske niveauer.