Elever, som er begyndt på deres uddannelse før august 2015

Dimensionering betyder, at det kun er et begrænset antal elever, der kan optages på en uddannelse.

Konkret betyder det, at kun de elever, som har en aftale, som dækker grundforløbet og første praktikperiode og første skoleperiode i hovedforløbet, er sikre på at blive optaget. Skolerne har herudover en på forhånd fastlagt kvote, som elever uden uddannelsesaftale kan søge.

Dimensionering er indført, for at antallet af faglærte skal modsvare arbejdsmarkedets efterspørgsel.

Du kan læse mere om de dimensionerede erhvervsuddannelser på Uddannelsesguiden (ug.dk). 

Det faglige udvalg angiver i uddannelsesordningen hvilke fag eller niveauer, der alene har videreuddannelsesperspektiv, og hvor eleven kan udskifte faget med et andet fag eller tage faget på lavere niveau. Dette fremgår af hovedbekendtgørelsens § 4, stk. 3.

Undervisningsministeriet fører legalitetskontrol med de faglige udvalgs beslutninger også på dette område. Det indebærer blandt andet, at ministeriet kan bede om at blive underrettet om udvalgets begrundelse, og at ministeriet kan foretage en bedømmelse af valget. Ministeriet kan dog ikke omgøre udvalgets faglige skøn.

Nej, der kan være uddannelser, som ikke har sådanne fag, og hvor der derfor ikke vil være angivet sådanne fag i uddannelsesordningen.

Ja, hvis grundfaget og/eller grundfagets kompetencemål indgår som en del af de kompetencemål, eleven skal opfylde ved overgangen fra grundforløbet til skoleundervisningen i hovedforløbet, så skal grundfagets kompetencemål indgå i grundforløbsprojektet på samme måde, som de øvrige kompetencemål, der skal være opfyldt ved overgangen til skoleundervisningen i hovedforløbet.

Antallet af prøver i grundfag afhænger af den fastsatte varighed for grundforløbet. Der henvises til hovedbekendtgørelsens § 26 og § 27. Det er selvfølgelig en forudsætning for udtræk af en prøve, at der i uddannelsen indgår grundfag, hvor der er prøve.

Det er grundforløbets fastsatte vejledende varighed, der bestemmer antallet af prøver i grundfag – ikke varigheden af den enkelte elevs grundforløb.

Når eleven har gennemført et eksamensgrundfag som valgfri undervisning i grundforløbet, skal eleven aflægge prøve, hvis faget udtrækkes, jf. § 24 i hovedbekendtgørelsen. Det skal fremgå af elevens personlige uddannelsesplan, hvilke eventuelle grundfag eleven har valgt som led i den valgfri del af grundforløbet. Grundfag valgt som valgfag eller som undervisning indgår i udtrækket af prøver i grundfag.

I hovedforløbet er antallet af prøver afhængig af den samlede varighed af skoledelen af uddannelsen. Der henvises til § 29 i hovedbekendtgørelsen.

Eleverne skal have standpunktskarakterer i eventuelle grundfag og prøvekarakter i prøven i grundforløbsprojektet og eventuelle prøver i grundfag.
Skolen skal i alle fag foretage en løbende bedømmelse af elevens præstation for at vejlede eleven og for at kunne udstede skolevejledning og grundforløbsbevis, jf. hovedbekendtgørelsens § 90.

Skolen kan i sin skolebedømmelsesplan her ud over beslutte, at der skal afgives karakter i de undervisningsforløb, skolen tilbyder. Der skal således ikke afgives karakter i de enkelte kompetencemål, de fælles og de særlige, med mindre ét eller flere kompetencemål skal nås gennem grundfag.

I hovedforløbet skal eleverne bedømmes løbende i henhold til skolens bedømmelsesplan og afsluttende i henhold til reglerne om den enkelte uddannelse, jf. § 90 i hovedbekendtgørelsen. Bemærk, at prøvekarakteren træder i stedet for standpunktskarakterer og indgår i eventuelle gennemsnitsberegninger.

På grundforløbsbeviset kan der alene fremgå standpunktskarakter i de grundfag, der indgår i uddannelsen, samt karakterer fra eventuelle prøver i grundfag og eventuelle beståede certifikater, jf. hovedbekendtgørelsens § 77, stk. 2.

Ja, men kun når det undtagelsesvis er fastsat for den enkelte uddannelse i uddannelsesbekendtgørelsen.

Disse særlige kompetencekrav skal fremgå af kompetencemålsbeskrivelsen i uddannelsesbekendtgørelsen. Hvis det særlige kompetencekrav skal gælde alle uddannelser (hovedforløb) i indgangen, skal kravet indføjes i uddannelsesbekendtgørelsens § 4.

Skoleoplæring er en måde, hvorpå elever kan gennemføre en del af eller hele en erhvervsuddannelses oplæring uden en uddannelsesaftale med en virksomhed. Skoleoplæring er en del af uddannelsesgarantien og hjælper med til at nå målet, om at 95 % af Danmarks ungdom skal have en ungdomsuddannelse.

En elev kan optages til skoleoplæring trin 1, hvis eleven:

• Efter at have afsluttet et adgangsgivende grundforløb ikke har eller har haft en uddannelsesaftale,
• Har gennemført en del af trin 1 i en virksomhed med uddannelsesaftale (kort uddannelsesaftale) eller
• Uforskyldt har mistet en uddannelsesaftale i trin 1.

En elev kan optages til skoleoplæring trin 2 og eventuel efterfølgende trin, hvis eleven:

• Har gennemført trin 1 af en uddannelse,
• Har gennemført en del af trin 2 i en virksomhed med uddannelsesaftale (kort uddannelsesaftale) eller
• Uforskyldt har mistet en uddannelsesaftale i trin 2.

Det er en forudsætning, at eleven ønsker optagelse i en uddannelse med skoleoplæring, og at eleven opfylder optagelseskravene.

En elev, der uforskyldt mister sin uddannelsesaftale, kan optages til skoleoplæring, hvis uddannelsen udbydes med skoleoplæring. Med uforskyldt forstås, at eleven ikke selv er skyld i, at uddannelsesaftalen ophører. Dette kan for eksempel være, at virksomheden lukker. Eleven kan dog ikke optages til skoleoplæring, før en eventuel tvist vedrørende ophævelsen er behandlet i Tvistighedsnævnet.

Elever, der ønsker skoleoplæring, og som har taget grundforløbet på en skole (skoleoplæringscenter), der ikke udbyder skoleoplæring i den ønskede uddannelse, må søge en anden skole om optagelse til skolepraktik. Grundforløbsskolen er ansvarlig for, at de berettigede elever får tilbuddet om optagelse til skoleoplæring.

Optagelsen skal ske umiddelbart efter, at eleven afsluttede det adgangsgivende grundforløb.

Elever, der optages på baggrund af en kort uddannelsesaftale eller en uforskyldt mistet aftale, skal optages i skolepraktik snarest muligt efter aftalens ophør.

En elev, der bliver optaget til skoleoplæring direkte efter grundforløbet, skal påbegynde undervisningen i skoleoplæring præcist en måned efter afslutningen af det adgangsgivende grundforløb, med mindre dette ikke er muligt, da denne dag for eksempel er en helligdag. Skolen sender eleven et optagelsesbrev, hvoraf første undervisningsdag fremgår.

Elever, der optages på baggrund af en kort uddannelsesaftale eller en uforskyldt mistet aftale, skal starte i skoleoplæring snarest muligt efter aftalens ophør. Mister eleven sin aftale i prøvetiden, kan og skal eleven påbegynde undervisningen i skoleoplæring direkte efter afsluttet grundforløb.

Nej, en elev kan som hovedregel ikke tage orlov fra skoleoplæring. Dog har man mulighed for fravær på grund af sygdom eller barsel/forældreorlov. Som en del af uddannelsen i skoleoplæring kan praktikcentret efter aftale med eleven beslutte, at en del af elevens oplæring gennemføres i udlandet efter PiU-ordningen. I dette tilfælde kan skoleoplæringscentret give eleven orlov fra skoleoplæring, således at eleven kan vende tilbage til skolepraktik efter afslutningen af ophold i udlandet.

Kontakt dit skoleoplæringscenter for at høre nærmere om mulighederne og reglerne.

Skoleoplæringselever må ikke oppebære skoleoplæringsydelse, hvis eleven modtager løn fra en arbejdsgiver på grundlag af en uddannelsesaftale om delvis oplæring eller modtager nogle former for offentlig støtte. Elever, som har fået orlov fra skoleoplæring, for at gennemføre oplæringen i udlandet via PiU-ordningen, modtager ikke skoleoplæringsydelse i denne periode.

En skoleoplæringselev kan godt have lønnet fritidsbeskæftigelse uden at miste retten til skoleoplæringsydelse. Fritidsbeskæftigelsen må dog ikke antage et sådant omfang, at eleven ikke længere opfylder EMMA-kriterierne for eksempel ved ikke at være lærepladssøgende. Dette vurderes af skoleoplæringscentret. Der er ingen indtægtsgrænser.

Hvis du har gennemført et grundforløb eller mistet din læreplads i en uddannelse, som ikke udbydes med skoleoplæring, kan du kun gennemføre uddannelsen med en uddannelsesaftale.

Hvis du ikke kan finde en uddannelsesaftale, er du omfattet af uddannelsesgarantien, som betyder, at du kan gennemføre én af de andre uddannelser med en uddannelsesaftale eller i skoleoplæring. Du kan dog kun begynde på en erhvervsuddannelse tre gange uden en uddannelsesaftale.

Elever, hvis uddannelse ikke udbydes med skolepraktik, og som uforskyldt har mistet en uddannelsesaftale, kan optages til skoleundervisning i hovedforløbet uden en uddannelsesaftale. Optagelse kan ske for al skoleundervisning med undtagelse af undervisning, der indeholder afsluttende prøver.

Adgangsbegrænsningen til skoleoplæring gælder kun for elever, der påbegyndte deres uddannelse (grundforløb eller hovedforløb, hvis eleven ikke skulle have grundforløbet) inden den 1. august 2015.

Adgangsbegrænsning til skoleoplæring betyder, at det kun er elever, der har afsluttet en kort uddannelsesaftale eller uforskyldt mister deres læreplads plus et antal inden for den fastsatte kvote, som kan optages i skoleoplæring.

Adgangsbegrænsningen til skoleoplæring gælder kun for elever, der påbegyndte deres uddannelse (grundforløb eller hovedforløb, hvis eleven ikke skulle have grundforløbet) inden den 1. august 2015.

Uddannelser, hvor der efter de hidtidige regler var fastsat en adgangsbegrænsning til skoleoplæring, er angivet i bilag 7 i bekendtgørelse nr. 834 af 27. juni 2013 om erhvervsuddannelser.

Adgangsbegrænsningen til skoleoplæring gælder kun for elever, der påbegyndte deres uddannelse (grundforløb eller hovedforløb, hvis eleven ikke skulle have grundforløbet) inden den 1. august 2015.

Følgende elever skal bruge en kvoteplads på optagelse til skoleoplæring inden for uddannelser med adgangsbegrænsning til skoleoplæring:

• Elever der ønsker optagelse direkte efter grundforløbet uden at have eller have haft en uddannelsesaftale.
• Elever der ønsker optagelse til skolepraktik trin 2 på baggrund af, at eleven har gennemført trin 1 med uddannelsesaftale.
• Elever der ønsker optagelse til skolepraktik trin 2 på baggrund af, at eleven har gennemført trin 1 med skolepraktik og ikke har brugt en kvoteplads på optagelsen til trin 1.

En elev skal ikke bruge en kvoteplads, hvis eleven:

• Uforskyldt har mistet en uddannelsesaftale.
• Har afsluttet en kort uddannelsesaftale.
• Har brugt en kvoteplads ved optaget til trin 1 og nu ønsker optag på trin 2 i samme uddannelse.

EMMA er en forkortelse, som står for Egnet, faglig Mobil, geografisk Mobil og Aktivt søgende. Det er disse krav, man som elev skal opfylde ved optagelse til skoleoplæring, og så længe man er i skoleoplæring.

EMMA er de kriterier, som praktikcentret bruger til at vurdere, om en elev kan optages til skoleoplæring eller fortsætte i skoleoplæring. Alle elever i skoleoplæring skal overholde EMMA-kravene. Såfremt eleven ikke gør dette, skal skoleoplæringscentret udmelde eleven af skoleoplæring. For elever, der har mulighed for at blive optaget til skoleoplæring, vil skoleoplæringscentret afholde et introduktionsmøde, hvor information om disse krav og overholdelsen heraf vil blive omtalt. De fire EMMA krav er:

• Egnethed: Om eleven er egnet til at gennemføre den ønskede uddannelse, samt om eleven efter gennemført uddannelse vil kunne fungere på arbejdsmarkedet, herunder elevens evne til fx at overholde mødetider og aftaler.
• Geografisk mobilitet: Om eleven aktivt søger og tager imod en læreplads eller skoleoplæringsplads et hvilket som helst sted i landet.
• Faglig mobilitet: Om eleven aktivt søger og tager imod en læreplads eller skoleoplæringsplads i en anden uddannelse end elevens først valgte.
• Aktiv: Om eleven konstant er aktivt lærepladssøgende, herunder om eleven har lagt sine uddannelsesønsker og sit CV på www.lærepladsen.dk.

Opfylder eleven ikke alle fire EMMA-krav, kan eleven ikke optages til eller forblive i skoleoplæring.

Det faglige udvalg for uddannelsen er klageinstans for skoleoplæringscentrets afgørelse af EMMA.

Geografisk mobil: Elever, der er eller ønsker at blive optaget til skoleoplæring, må flytte derhen, hvor der er en læreplads eller en skoleoplæringsplads at få. Hvis eleven ikke er villig til at flytte, har eleven mulighed for at søge andre relevante uddannelsesmuligheder, som kan gennemføres i elevens nærområde. Man kan dog kun optages tre gange uden uddannelsesaftale. Elever tvinges ikke til at flytte mod deres vilje, men de kan ikke optages til skolepraktik, hvis de afslår at flytte hen, hvor det er muligt at finde en læreplads, eller hvor der er en ledig skoleoplæringsplads. Oplæringsdelen af en erhvervsuddannelse varer typisk mellem to og tre år afbrudt af korte skoleophold. Eleverne har altså gode muligheder for at etablere sig i et nyt nærmiljø under deres uddannelse.

Der ydes tilskud til visse rejse- og flytteomkostninger fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag for elever, der flytter som følge af en læreplads hos en virksomhed og for elever, der flytter som følge af en skoleoplæringsplads.

Faglig mobil: En elev, der er eller ønsker at blive optaget til skoleoplæring, skal være fleksibel i sit uddannelsesvalg, idet eleven skal opsøge og ikke må afslå tilbud om en læreplads, henholdsvis skoleoplæringsplads.

Kravet om faglig mobilitet kan fraviges, hvis en elev har en læreplads på hånden, som skal realiseres inden for nogle få dage eller uger. Eleven vil altså kunne optages til skoleoplæring i ventetiden. I så fald vil uddannelsesaftalen blive en restaftale. Det er eleven, der vælger mellem de foreliggende muligheder for oplæring eller skoleoplæring, og skoleoplæringscentret skal påse, at eleven opholder de tre andre EMMA-krav, mens eleven er i skoleoplæring.

Skoleundervisning uden uddannelsesaftale er en mulighed gældende for elever, der mister en uddannelsesaftale uforskyldt inden for en uddannelse, der ikke udbydes med skolepraktik. Udgangspunktet er, at en elev skal have en uddannelsesaftale for at kunne blive optaget til en uddannelsens hovedforløb. For elever, der uforskyldt har mistet en uddannelsesaftale, er der skabt mulighed for at kunne blive optaget til skoleundervisning uden uddannelsesaftale. Elever, der er optaget til skoleundervisningen, kan således gennemføre uddannelsens skoledel med undtagelse af undervisning, der indeholder afsluttende prøver, inden eleven skal gennemføre uddannelsens praktikdel.

Ja og nej. Ordningen gælder nemlig al skoleundervisning, dog bortset fra undervisning, der indeholder afsluttende prøver.

Optagelsen skal ske på samme vilkår som for skolepraktikelever, hvilket vil sige snarest muligt efter, at eleven har mistet uddannelsesaftalen. Undervisningen må derfor tilrettelægges sådan, at eleven kan påbegynde skoleundervisningen med mindst muligt tab af tid. Der vil derfor være situationer, hvor eleven ikke skal vente til tidspunktet for det næste planlagte skoleophold, men det kan være, at eleven skal optages på et andet hold eller på en anden skole.

Nej, elever, der optages til skoleundervisning i uddannelser uden skolepraktik, skal kunne gennemføre hele skoleundervisningen i hovedforløbet bortset fra undervisning, der indeholder afsluttende prøver.

Kan skolen mod forventning ikke tilvejebringe et relevant praktikpladstilbud, tilbydes eleven inden for de nuværende rammer supplerende undervisning så eleven opfylder overgangskravene i en uddannelse med skoleoplæring.

Ordningen er kombineret med et tilskud til virksomheder, der ansætter elever, der uforskyldt har mistet en uddannelsesaftale.

Elever, som har taget trin 1 i en erhvervsuddannelse, har tre veje til at gennemføre trin 2 i uddannelsen. Den ene mulighed er at indgå en uddannelsesaftale, der omfatter trin 2, med en virksomhed. Den anden mulighed er at tage minimum et halvt års relevant beskæftigelse efter trin 1 og derefter gennemføre en eud+. Den tredje mulighed er at begynde på trin 2 i uddannelsen i skoleoplæring, hvis uddannelsen udbydes med skolepraktik, jf. hovedbekendtgørelsens § 106, stk. 7, om elever, der har gennemført et trin med uddannelsesaftale.

Særligt for 2012 gælder, at elever, der har påbegyndt eller påbegynder trin 1 af en uddannelse i skoleoplæring senest 31. december 2012 og gennemfører dette med skoleoplæring, kan optages til skoleoplæring i alle efterfølgende trin, lige meget hvornår dette bliver, jf, § 66 a, stk. 4, i lov om erhvervsuddannelser. Optagelse forudsætter, at eleven har gennemført det forudgående trin med uddannelsesbevis og lever op til de generelle betingelser for at være optaget i skoleoplæring - EMMA-kriterierne, herunder at eleven får en kvoteplads, såfremt dette er nødvendigt for optaget.

Hvis der er indført adgangsbegrænsning til skoleoplæring i uddannelsen, skal elever optages inden for en fastsat kvote. Dette gælder for 11 uddannelser. På én uddannelse er kvoten fastsat til nul. Elever, der søger denne uddannelse (dyrepasser), har ikke mulighed for at begynde på trin 2 i uddannelsen gennem skoleoplæring.

En elev kan maksimalt bruge en kvoteplads ved optagelse til skoleoplæring, hvorfor elever, der har brugt en kvoteplads ved optagelsen til trin 1, ikke skal bruge endnu en kvoteplads ved optagelse til trin 2. Elever, der er optaget til trin 1 på baggrund af en uforskyldt mistet uddannelsesaftale eller gennemførelse af en kort aftale, jf. lovens § 66 a, stk. 2, har ikke brugt en kvoteplads ved optagelse til trin 1 og skal derfor bruge en kvoteplads ved optagelse efter lovens § 66 a, stk. 4, til trin 2, hvorfor dette ikke er muligt indenfor uddannelser, der har en kvote på nul (dyrepasser).

Ja, men godkendelse til trin 2 omfatter som udgangspunkt også trin 1, uden at det nødvendigvis fremgår af registreringen i EASY-P.

Det samme gælder for virksomheder, der er godkendt til trin 3, som så automatisk er godkendt til trin 1 og 2. Hvis virksomheden kun er godkendt til trin 1, skal det fremgå af registreringerne i EASY-P. Dette vil i så fald være en delgodkendelse.

Muligheden for delgodkendelse fremgår af § 5, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 26 af 15. januar 1991 om de faglige udvalgs behandling af sager om godkendelse af virksomheder som praktiksteder for elever i erhvervsuddannelser. Det samme gælder, hvis en virksomhed kun er godkendt til trin 2.

Lovændringen fra juni 2007 indebærer, at alle uddannelser som udgangspunkt skal trindeles. Det er et krav, at hvert trin i en uddannelse skal afspejle en kompetenceprofil, som har sit modsvar på arbejdsmarkedet. Undervisningsministeren kan efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU) fastsætte, at en uddannelse ikke skal trindeles.

Reglerne om trindeling findes i erhvervsuddannelseslovens § 15, stk. 2 og 5, og hovedbekendtgørelsens § 15.

Så vil trin 1 være et speciale og reelt ikke et trin.

Find blanketterne på Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside (uvm.dk).

En uddannelsesaftale er en aftale mellem en elev i en erhvervsuddannelse og en virksomhed, der er godkendt til at uddanne elever. Uddannelsesaftalen omhandler forholdet mellem praktikstedet og eleven, herunder virksomhedens forpligtigelse til at uddanne eleven. Når en elev har indgået en uddannelsesaftale med en godkendt praktikvirksomhed, kan eleven optages i den pågældende erhvervsuddannelses hovedforløb.

Uddannelsesaftalen er en forpligtende kontrakt, som både eleven og virksomheden skal underskrive. Virksomheden forpligter sig til at sørge for den praktiske del af elevens uddannelse og til at eleven deltager i skoleundervisningen, og eleven er forpligtet til at løse de opgaver, arbejdsgiveren sætter eleven til og til at deltage i skoleundervisningen.

Eleven får overenskomstfastsat løn som lønmodtager i hele aftaleperioden, også under skoleopholdene, mens virksomheden kan få lønrefusion for den tid, eleven er på skole fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (virk.dk).

En ordinær uddannelsesaftale dækker over hele uddannelsens hovedforløb. Det er dog muligt også at indgå aftaler, som dækker kortere dele af uddannelsen.

De første tre måneder af praktiktiden er prøvetid. I denne periode kan aftalen ophæves af elev eller arbejdsgiver. Efter prøvetiden er aftalen uopsigelig. Den kan kun ændres, hvis begge parter er enige - eller ophæves af en part, hvis den anden part ikke overholder aftalens forpligtelser. Hvis parterne ikke er enige, kommer sagen til behandling i et fagligt udvalg og eventuelt i Tvistighedsnævnet. Der kan indgås forlig om erstatning/godtgørelse, ligesom der kan blive tale om erstatning til den forurettede part.

I mellem den samme elev og den samme arbejdsgiver er der kun en prøvetid på samlet tre måneder. Dette gælder, også selvom parterne indgår flere uddannelsesaftaler og også selvom uddannelsen er trindelt. Skifter eleven praktikvirksomhed, er der prøvetid mellem de to nye parter, medmindre de to arbejdsgivere har aftalt andet, for eksempel i forbindelse med overførsel af en landbrugselev fra en arbejdsgiver til en anden via et tillæg. Det har ingen betydning for ovenstående, at eleven ikke har arbejdet i virksomheden i en længere periode, der er stadigvæk ikke ny prøvetid.

Elever, der mister en uddannelsesaftale, fordi den ophæves, skal søge en ny aftale for at kunne færdiggøre sin uddannelse. Eleven kan lægge sit ønske og sine data ind på www.lærepladsen.dk eller kontakte sin fagforening, det faglige udvalg eller skolen for at få en anden plads.

Mister eleven praktikpladsen uden egen skyld, for eksempel hvis virksomheden lukker, og det ikke lykkes eleven med det samme at få en ny plads, kan eleven kontakte skolen og søge om at komme i skolepraktik. Eleven kan optages til skolepraktik uden om kvoten, såfremt uddannelsen udbydes med skolepraktik, og eleven i øvrigt opfylder EMMA-kriterierne. Eleven kan dog ikke optages til skolepraktik, før en eventuel sag vedrørende ophævelsen er behandlet i Tvistighedsnævnet.

Hvis eleven uforskyldt mister en uddannelsesaftale inden for en uddannelse, der ikke udbydes med skolepraktik, kan eleven optages til skoleundervisning i hovedforløbet uden at have indgået en ny uddannelsesaftale.

En delaftale er en uddannelsesaftale, der indgås med en elev i skolepraktik. Delaftaler er fællesbetegnelsen for alle aftaler, som er kortere end et fuldt praktikforløb. Delaftaler har i aftaleperioden samme forpligtelser for begge parter som en almindelig uddannelsesaftale, og eleven er overenskomstaflønnet efter de samme regler.

En kombinationsaftale er en uddannelsesaftale mellem en elev og flere virksomheder. I modsætning til en ordinær uddannelsesaftale adskiller kombinationsaftalen sig ved, at der er flere virksomheder om at uddanne eleven. Det betyder, at også virksomheder, der ikke vil kunne godkendes til en hel uddannelse, kan få en elev i praktik og hjælpe en ung til en uddannelse. For at en kombinationsaftale kan indgås, skal alle elementer i aftalen være på plads ved påbegyndelsen af elevens uddannelse.

En kort uddannelsesaftale er en uddannelsesaftale, som kun gælder for en del af uddannelsen, nærmere bestemt for mindst én skoleperiode og mindst én praktikperiode i hovedforløbet.

Information om og eksempler på korte uddannelsesaftaler

Ja, en elev, som har indgået og afsluttet en kort uddannelsesaftale med en virksomhed, kan optages til skoleoplæring for resten af det trin, som eleven er i gang med. En elev, som optages til skoleoplæring efter afslutningen af en kort uddannelsesaftale, optages uden om kvoten, det kræver dog stadigvæk, at uddannelsen udbydes med skoleoplæring, og eleven skal opfylde EMMA-kriterierne, mens han/hun er i skoleoplæring.

Ja, en kort uddannelsesaftale kan godt omfatte grundforløbet. Kravet til en kort uddannelsesaftale er, at den omfatter mindst en skoleperiode og mindst en praktikperiode i hovedforløbet. Der er altså ingen begrænsning på, at den omfatter mere end dette.

Betingelsen for at blive optaget i grundforløbet på en uddannelse med adgangsbegrænsning er, at eleven har en uddannelsesaftale, der også omfatter grundforløbet eller gennem kvoten. En kort uddannelsesaftale skal omfatte mindst én skoleperiode og mindst én praktikperiode i hovedforløbet. Den kan altså godt omfatte mere af uddannelsen, fx grundforløbet.

En elev kan altså godt optages i en uddannelse med adgangsbegrænsning til grundforløbet uden om kvoten med en kort uddannelsesaftale, hvis aftalen også omfatter grundforløbet.

Nej, det er ikke længere muligt at indgå flex-kombiaftaler.

Skolen og virksomheden har løbende ansvar for, at der er fremdrift i elevens forløb, og for at eleven følger den personlige uddannelsesplan, som er lagt af de tre parter i fællesskab. Skulle der alligevel opstå et problem ved overgangen til hovedforløbet, anvendes erhvervsuddannelseslovens § 63, stk. 1, hvoraf fremgår, at en tvistighed mellem en elev og en virksomhed kan indbringes for det faglige udvalg med henblik på forlig. Løses konflikten ikke ad denne vej, vil sagen kunne indbringes for Tvistighedsnævnet som en sag om misligholdelse. Ansvaret for de enkelte dele af ny mesterlæreforløbet fastlægges i uddannelsesplanen.

Skulle eleven ikke opnå ”godkendt”, svarer det til situationen, hvor en ordinær elev får en helhedsvurdering, som betyder, at eleven ikke umiddelbart kan påbegynde hovedforløbets skoleundervisning. Forskellen er blot, at der for ny mesterlære-eleven enten kan blive tale om ekstra praktisk oplæring i virksomheden eller ekstra skoleundervisning, hvor det for den ordinære elev normalt vil betyde en forlængelse af skoleundervisningen i grundforløbet.

Den praktiske opgave indgår med stor vægt i kompetencevurderingen af eleven forud for påbegyndelse af hovedforløbets skoleundervisning. Men der er ikke bestemmelser i reglerne, der forhindrer, at skolen og virksomheden kan vurdere eleven ”godkendt”, selv om resultatet af den praktiske opgave ikke er fuldt tilfredsstillende.

Der er ikke fastsat regler for den praktiske opgaves varighed. Til inspiration til arbejdet med planlægning, tilrettelæggelse og gennemførelse af den praktiske opgave har Undervisningsministeriet fået udarbejdet en publikation med informationer herom.

Ja. Selvom eleven ikke skal have grundforløbsbevis, betragtes førstehjælpsbeviset som en gærdehøjde (certifikatfag) også for en elev i ny mesterlære.

En elev i ny mesterlære skal til eksamen på skolen, såfremt eleven har fulgt faget på skolen og eleven skulle have været til eksamen, hvis eleven havde gået i et grundforløb. Hvis eleven derimod har gennemført fagets undervisning i virksomheden, kan disse færdigheder afprøves i forbindelse med den praktiske opgave, og på den måde få sit bevis for gennemført praktisk oplæring og herefter fortsætte på hovedforløbet uden at have været til eksamen på skolen.

Nej, ikke hvis fagets mål opnås i virksomheden. Men hvis det er aftalt, at eleven følger faget på skolen, så skal eleven til eksamen og have karakterer på linje med de andre elever. Hvis det er aftalt, at eleven som udgangspunkt følger faget på skolen, men skal opnå et eller flere af fagets mål i virksomheden, gælder samme regler som for elever, der følger hele faget på skolen.

Elever, der gennemfører ny mesterlæreforløbet, skal løse en praktisk opgave som grundlag for bedømmelse af, om eleven er klar til skoleundervisning i hovedforløbet. Derfor får eleven som udgangspunkt ikke karakterer, med mindre et fag følges på skolen. Under alle omstændigheder bedømmes eleven løbende i forløbet og endeligt efter at have løst den praktiske opgave, hvor også elevens kompetencer i ”gærdehøjdefag” vurderes.

Nej, ny mesterlæreelever løser en praktisk opgave, som bedømmes af virksomhed og skole i fællesskab (altså uden ekstern censur).

Den afsluttende kompetencevurderings formål er at afprøve, om eleven har opnået de nødvendige erhvervsfaglige, almene og personlige kompetencer for at kunne begynde på hovedforløbet og dermed for at kunne gennemføre hele uddannelsen. Der skal på principielt samme måde, som for elever, der har gennemført et grundforløb, foretages en helhedsvurdering af eleven i den ny mesterlære. Som en del af kompetencevurderingen skal eleven løse en praktisk opgave – udarbejdet af skolen og virksomheden i fællesskab. Den praktiske opgave skal tage udgangspunkt i den grundlæggende praktiske oplæring i virksomheden, således som den er beskrevet i elevens uddannelsesplan. Kompetencevurderingen af en elev i ny mesterlære skal således tjene samme formål, som for elever der har et grundforløb, nemlig vurdere om de er kvalificerede til at starte på hovedforløbet og gennemføre hele uddannelsen.

Der udvikles ikke centrale praktiske opgaver. Det er skolen og virksomheden, der i samarbejde udarbejder den praktiske opgave for den enkelte elev. Men Undervisningsministeriet opfordrer til, at skolerne erfaringsudveksler på dette punkt, så de gode idéer til praktiske opgaver kan inspirere på tværs af skolerne.

En af måderne at gøre dette på er at udvikle og beskrive opgaven som en læringsaktivitet i Elevplan.dk og ’udbyde’ den, så indholdet bliver synligt for andre skoler. Ved at gøre det i Elevplan.dk sikrer man sig samtidig, at eleven og virksomheden har elektronisk dokumentation for opgaven og bedømmelsen heraf. Skolerne opfordres også til at indsende særligt vellykkede eksempler på praktiske opgaver til Undervisningsministeriet, som efterfølgende formidler disse på www.emu.dk.

Nej. Det er en person fra virksomheden (typisk den oplæringsansvarlige) og en lærer fra skolen, der sammen bedømmer den praktiske opgave. Resultatet af denne bedømmelse indgår i den samlede afsluttende helhedsvurdering af eleven.

Opgaven løses som udgangspunkt i virksomheden. Men hvis det af praktiske grund ikke kan lade sig gøre i virksomheden, kan virksomheden og skolen aftale, at opgaven løses på skolen i stedet for.

Der udstedes et bevis for gennemført praktisk oplæring, jf. § 75, stk. 5 i hovedbekendtgørelsen. Dette bevis træder i stedet for det grundforløbsbevis, som elever i grundforløb får. Men da eleven i ny mesterlære jo er i gang med en uddannelsesaftale, får dette bevis kun praktisk betydning for elever, der afbryder deres uddannelse før tid (for eksempel ved virksomhedslukning og lignende).

Der gælder de samme regler for ny mesterlære-elever som for ordinære elever. Det vil sige, at eleven, uanset om han/hun afbryder før eller efter påbegyndt hovedforløb, har krav på at modtage bevis for den gennemførte del af praktikuddannelsen, jf. hovedbekendtgørelsens § 93, stk. 6. Hvis eleven har gennemført den grundlæggende praktiske oplæring får eleven desuden bevis herfor, jf. hovedbekendtgørelsens § 75, stk. 5.

I Elevplan.dk findes særlige faciliteter til håndtering af ny mesterlæreelever, sådan at uddannelsesplanen for disse elever kommer til at afspejle det faktiske uddannelsesforløb i det første år af elevens uddannelse. Hovedforløbet for disse elever håndteres på samme måde som for elever, der er påbegyndt deres uddannelse ad skole- eller praktikadgangsvejen.

Nej. Foroplæring/trainee er ikke reguleret af Undervisningsministeriets lovgivning og der henvises derfor generelt til information herom på lønmodtager- og arbejdsgiverorganisationernes hjemmesider eller i trykt materiale, udarbejdet af organisationerne.

Der er ikke en klar forskel. De to begreber dækker begge over en virksomheds ansættelse af en ung under 18 år i typisk 3-6 måneder med det klare mål efterfølgende at indgå en uddannelsesaftale. Da der er små forskelle imellem de forskellige aftaler, henvises til de pågældende organisationers hjemmesider, hvor aftalerne kan findes.

P.t. kan der indgås aftaler om trainee-forløb på industriens område, herunder mekanikervirksomheder (hvor Dansk Industri/DS Håndværk og Industri forhandler overenskomst med Dansk Metal). Der kan også indgås foroplæringsaftaler inden for elektriker- og vvs-området (hvor Tekniq forhandler overenskomst med Dansk El-forbund og Blik- og rørarbejderforbundet). Endelig kan der indgås foroplæringsaftaler med mindre virksomheder på træ-området (hvor Håndværksrådet forhandler overenskomst med Træ Industri Byg).

Ja. Virksomhederne skal være godkendt til at uddanne EUD-elever i den uddannelse, som ansættelsesforløbet sigter imod. Kravene til virksomheden under selve trainee/foroplærings-forløbet kan ses på de respektive organisationers hjemmesider. Hvis virksomheden ikke allerede er godkendt, hjælper erhvervsskolen den hurtigt med dette.

Ja. Oplysningerne findes på Lærepladsen.dk.

Der er ikke automatisk forkortelse af uddannelsestiden for elever, der har gennemført et trainee/foroplæring-forløb, men kan forekomme efter en konkret vurdering fra det faglige udvalg. En elev skal altid realkompetencevurderes af skolen forud for påbegyndelse af en erhvervsuddannelse.

Nej. Det ny mesterlæreforløb ligger forud for hovedforløbet og erstatter det forudgående grundforløb, som eleven allerede vil have gennemført og bestået.

I princippet kendes begrebet ”forældet grundforløb” ikke. Da der er tale om en uddannelsesaftale, følger det af erhvervsuddannelseslovens § 48, stk. 5, at en sådan aftale ikke må omfatte dele af en uddannelse, som eleven tidligere har gennemgået med de undtagelser, der kan tænkes at følge af erhvervsuddannelseslovens §§ 58-59. I praksis vil det betyde, at det faglige udvalg skal fastsætte restuddannelsestiden, jf. lovens §§ 57-59.

Ny mesterlæreaftaler skal behandles på samme måde som andre uddannelsesaftaler ad praktikadgangsvejen. Normalt vil det være virksomheden som sådan, der har ansvaret for oplæringen i den indledende del af ny mesterlæreforløbet, det vil sige, at én aftale vil være tilstrækkelig.

En ny mesterlæreaftale kan også indgås som en kombinationsaftale efter de samme regler, som gælder for de øvrige to adgangsveje. Elevens uddannelsesplan skal udarbejdes i samarbejde med alle virksomheder, og det skal fremgå, hvilke dele af ny mesterlæreforløbet, der skal foregå i hvilken virksomhed og hvornår. Desuden skal det fremgå, hvor den praktiske opgave skal gennemføres.

En ny mesterlæreelev kan udstationeres inden for virksomheden, også selv om det er en til en afdeling i udlandet. En virksomhed kan derimod ikke udstationere en ny mesterlæreelev til en anden virksomhed. Aftalen skal udfærdiges efter aftale med eleven, og der skal udfærdiges et tillæg til uddannelsesaftalen på en godkendt formular, medmindre at det allerede er aftalt i forbindelse med indgåelse af uddannelsesaftalen.

Det kommer an på, hvilke kompetencer, eleven har opnået i ny mesterlæreforløbet. Eleven skal – som alle andre elever – realkompetencevurderes ved indgangen til et grundforløb og på den baggrund have lagt en personlig uddannelsesplan, hvor der tages højde for tidligere erhvervede kompetencer.

Nej, den generelle aftaleformular er justeret, så den også kan anvendes til elever i ny mesterlære. På formularen er der indføjet en afkrydsningsmulighed for elever i ny mesterlære. Og når der sættes kryds i dette felt, er det samtidig et signal til skolen om straks at tage kontakt til virksomheden med henblik på udformning af uddannelsesplanen, hvis det ikke allerede er sket. Formularen findes her.

Nej. Uddannelsestiden er den samme som for elever, der er påbegyndt deres uddannelse ad skole- eller praktikadgangsvejen. Se dog svar på spørgsmål nedenfor.

I bekendtgørelsen er der taget udgangspunkt i en tilsvarende elev på en teknisk EUD, der er påbegyndt ad praktikadgangsvejen og hvor grundforløbet varer 20 uger. For denne elev vil der typisk gå omkring 1 år eller lidt mere, før han/hun påbegynder skoleundervisningen i hovedforløbet. Det samme skal være normen for elever, der gennemfører sin EUD ad ny mesterlærevejen.

Men hvis en elev gennemfører en EUD med fx 40 ugers obligatorisk grundforløb for de ordinære elever ad ny mesterlærevejen, vil oplæringen i virksomheden inden påbegyndelse af hovedforløbet typisk også være tilsvarende længere end for elever, hvor grundforløbet varer 20 uger.

Det samme gælder for elever, der gennemfører en EUD med 38 eller 76 ugers grundforløb for de ordinære elever (merkantile uddannelser) ad ny mesterlærevejen.

Hvis det tilsvarende grundforløb er på 10 uger, vil den grundlæggende praktiske oplæring i virksomheden formentlig også kunne gennemføres på lidt mindre end 1 år.

Tommelfingerreglen er, at disse elever, med hensyn til det tidsmæssige forløb, kan sidestilles med elever, der påbegynder ad praktikadgangsvejen – hvor grundforløbet så er helt eller delvis erstattet af praktisk oplæring i virksomheden. Men der er tale om en individuel vurdering for hver enkelt elev set i forhold til den pågældende praktikvirksomhed, som eleven har indgået uddannelsesaftale med. Og den samlede uddannelsestid skal være den samme for disse elever, som for elever, der påbegynder sin EUD ad skole- eller praktikadgangsvejen. Se dog svar på spørgsmål nedenfor.

Der er ikke nogen regel, der siger, at den samlede uddannelsestid automatisk skal forlænges for denne elev. Her gælder den almindelige regel i erhvervsuddannelsesloven om, at elev og praktikvirksomhed kan aftale uddannelsestiden forlænget med varigheden af den forlængede skoletid. Hvis parterne ikke er enige herom, træffer det faglige udvalg afgørelse.

Ja, reglerne vedrørende prøvetid (3 måneder) for ny mesterlære-elever er de samme som for ordinære elever.

Ja, hvis der ikke er tale om fag, der skal bestås (gærdehøjdefag). Men elev og virksomhed kan godt vælge, at eleven skal følge et eller flere af fagene på skole, og eleven skal i de tilfælde til eksamen på linje med de ordinære grundforløbselever (hvis fagene bliver udtrukket), jf. svar ovenfor.

Det er skolen, der ved udarbejdelsen af uddannelsesplanen sammen med virksomheden og eleven skal sikre, at eleven efter den grundlæggende praktiske oplæring i virksomheden – eventuelt med supplerende skoleundervisning – vil have opnået de nødvendige kompetencer til at begynde på uddannelsens hovedforløb.

Med udgangspunkt i hvilke kompetencer eleven kan opnå i virksomheden og hvilke uddannelsesmål, der er nødvendige for at eleven kan påbegynde hovedforløbet, skal skolen sammen med praktikvirksomheden vurdere, om det er nødvendigt at supplere med skoleundervisning fra det tilsvarende grundforløb.

Som udgangspunkt er det kun den afsluttende praktiske opgave, som alle elever i ny mesterlæreforløb skal gennemføre. Dertil kommer fag, som i nogle uddannelser er obligatoriske for, at eleven kan påbegynde hovedforløbsundervisning - typisk fag, der følger af myndighedskrav (certifikatfag). Der kan også være såkaldte gærdehøjdefag, der som udgangspunkt skal gennemføres på skolen (og bestås), men målene fra disse gærdehøjdefag kan også aftales opnået i virksomheden, men så skal afprøvning af elevens kompetencer heri indgå i den praktiske opgave. Hvad der herudover eventuelt skal gennemføres af skoleundervisning i løbet af den grundlæggende praktiske oplæring i virksomheden, er op til skolen og den pågældende virksomhed at fastlægge – med udgangspunkt i en kompetencevurdering af eleven i begyndelsen af forløbet.

De faglige udvalg har ikke indflydelse på elevernes uddannelsesplaner. Men de faglige udvalg kan i enstemmighed beslutte, at uddannelser/specialer inden for deres område ikke skal være omfattet af muligheden for at påbegynde via ny mesterlæreadgangsvejen.

Nej. Forud for at eleven begynder på hovedforløbets skoleundervisning kan der kun gives undervisning fra det relevante grundforløb, herunder valgfri undervisning, fra grundforløbsdelen af uddannelsen. Men det kan til gengæld aftales, at opnåelse af visse kompetencer udskydes fra ny mesterlæreforløbet til hovedforløbet.

Nej, kun undtagelsesvis. Denne undervisning skal så vidt muligt gennemføres i de samme kalenderuger, som den ordinære hovedforløbsundervisning gennemføres, sådan at eleven gennemfører hovedforløbsskoleperioderne på samme antal dage, som de ordinære elever.

Det betyder, at disse elever normalt vil skulle tilbringe flere timer på skole, end de ordinære elever. Men i kraft af disse elevers længere ophold i virksomheden kan de i nogle tilfælde have lettere ved at gennemføre undervisningen i fx områdefag på skolen. Og derved vil nogle af eleverne have plads i skemaet til at gennemføre eventuelt aftalt flyttet undervisning inden for den normale skoletid i hovedforløbet.

Der er ingen faste modeller og skolen må derfor sammen med virksomheden aftale den nærmere tilrettelæggelse. Det vil afhænge af den enkelte skoles planlægningspraksis, hvor stor denne udfordring vil være. Umiddelbart kan peges på følgende muligheder:

• Den grundlæggende praktiske oplæringsperiode kan eventuelt afkortes med et par uger/måneder, så eleven kan følges med øvrige hovedforløbselever.
• Den grundlæggende praktiske oplæringsperiode kan eventuelt forlænges med et antal uger/måneder, så eleven kan følges med de øvrige hovedforløbselever.
• Eleven kan gennemføre sin skoleundervisning uafhængig af de øvrige hovedforløbselevers planlagte forløb.
• En eventuel afkortning eller forlængelse af den indledende praktiske oplæring vil ikke have betydning for elevernes samlede uddannelsestid.

En restaftale kaldes den sidste aftale, som en elev indgår, hvis det af en eller anden grund er nødvendigt at gennemføre praktikken med mere end én aftale, fx i tilfælde af virksomhedsophør eller hvis eleven af anden grund får opsagt sin oprindelige aftale. Restaftale er også betegnelsen for den uddannelsesaftale, som en elev i skolepraktik indgår med en virksomhed.