Spørgsmål og svar

Optagelse til erhvervsuddannelserne

Hvornår har en elev i praksis brugt et af sine tre forsøg?

Det følger af § 5 a, stk. 4 i lov om erhvervsuddannelser, at en ansøger uden en uddannelsesaftale, der omfatter grundforløbets 2. del, kan kun optages på grundforløbets 2. del tre gange.
Bestemmelsen gælder for optagelser, der finder sted fra den 1. august 2015. Tidligere forsøg tæller ikke med.

Når skolen har konstateret, at ansøgeren er mødt til undervisningen i overensstemmelse med optagelsesbrevet, jf. § 53 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser, er ansøgeren forvandlet til at være fuldgyldig elev på skolen. Derved er optagelsesprocessen afsluttet for den pågældende ansøger, som herefter er optaget som elev i den nævnte forstand. Eleven får ret til at begynde, når optagelsesbrevet fra skolen er modtaget. Fra begyndelsesdagen er eleven omfattet af mødepligten og af skolens ordensregler, herunder regler om mødepligt og fravær, jf. bekendtgørelsens § 47. Der henvises i øvrigt til bekendtgørelsens kapitel 8, Optagelse af elever på skole, hvor de nærmere regler om optagelse er fastsat.

Skolen behandler ansøgninger om optagelse i principielt tre faser:

1. Ansøgning modtages og det kontrolleres at eller om ansøgeren er optagelsesberettiget. Der foretages eventuelt optagelsesprøve og –samtale mv.

2. Senest når skolen har konstateret, at ansøgeren kan optages, oprettes hun/han som elev (kun stamoplysninger) i EASY-A og hun/han får skriftlig besked om, at hun/han er optaget med oplysning om, hvor og hvornår eleven skal møde til undervisning.

3. Eleven møder til undervisning på skolen og registreres som aktiv. Registreringen foregår normalt i EASY-A.

Optagelsesproceduren er således afsluttet og eleven derfor optaget når eleven er mødt frem, og optagelsen er eksekveret og aktiveret i EASY-A. Eleven kan kun være optaget ét sted ad gangen og til én uddannelse ad gangen. Hvis eleven ikke møder, aktiveres optagelsen ikke i systemet, og derfor er det ikke registreret, at hun/han er optaget. Det er altså i praksis elevens fremmøde, og skolens registrering heraf, som udløser et forsøg.

Tilsvarende gælder for den administrative behandling af optagelsen til 1. del af grundforløbet, hvortil en elev kun kan optages én gang, jf. lovens § 5, stk. 4, nr. 1.

Optagelsesprøve til erhvervsuddannelserne

Får man et bevis for bestået optagelsesprøve til erhvervsuddannelserne?

Nej, der skal ikke udstedes noget særskilt bevis for bestået optagelsesprøve. For at undgå tvivl om hvorvidt en elev har aflagt en prøve og bestået en prøve, skal skolerne under alle omstændigheder foretage en registrering af hvilke elever, der har aflagt prøven, herunder hvilke elever, der har bestået prøven.

En bestået prøve indgår i alle helhedsvurderinger af en ansøger, som søger optagelse flere gange.

Man kan ikke ansøge om at komme til optagelsesprøve, men om at blive optaget.

Retten til at blive optaget knytter sig til den ansøgte skoles helhedsvurdering af, hvorvidt ansøgeren kan gennemføre en erhvervsuddannelse. Helhedsvurderingen foretages på baggrund af prøven og en samtale, jf. lovens § 5, stk. 2 og § 5 a, stk. 2, samt § 54, stk. 1 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. 

Resultatet af helhedsvurderingen udmøntes i skolens begrundede afgørelse af, om ansøgeren kan optages, jf. § 54, stk. 4 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. Det skal fremgå af den begrundede afgørelse, om optagelsesprøven er bestået. Det gælder uanset om ansøgeren optages eller ikke optages. Afgørelsen om optagelse skal være skriftlig, jf. § 53 i bekendtgørelsen, selv om kravet om skriftlighed ikke er fastsat udtrykkeligt.

Hvis ansøgeren bliver optaget, men alligevel ikke ønsker at begynde, kan vedkommende melde fra eller udeblive, og kan søge optagelse inden for de frister og procedurer, som gælder for næste optagelsestermin. Det samme gælder, hvis eleven ikke bliver optaget. 

Skolen, som får ansøgningen i 2. omgang, skal i begge tilfælde træffe en ny afgørelse om optagelse af ansøgeren på baggrund af en ny helhedsvurdering. 

Skoler med erhvervsuddannelser, kan aftale at ansøgere, som skal til optagelsesprøve, gennemfører prøven på en anden skole end den skole, som i givet fald skal optage ansøgeren, men samtalen og helhedsvurderingen og dermed optagelsesafgørelsen skal foretages af den optagende skole, som i almindelighed er den ansøgte skole. 

En elev kan klage til ministeriet over ikke at være blevet optaget, jf. bekendtgørelse om erhvervsuddannelser § 130, stk. 2. Der henvises endvidere til bekendtgørelsens bilag 9, hvori regler om klager over prøveforløbet samt øvrige regler og rammer for prøven er fastsat.

Grundfag

Grundfaget dansk på grundforløbets 1. del: Hvor mange niveauer skal eleverne løftes i dansk?

Alle elever skal udfordres til at blive så dygtige de kan. For grundfaget dansk gælder det, at eleven skal løftes minimum et niveau fra elevens niveau ved uddannelsesstart.

Elever med 9. klasses eksamen skal løftes til niveau F, og elever med 10. klasses eksamen skal løftes til niveau D.

Såfremt eleven kun løftes et niveau i dansk, skal eleven gennemføre endnu et grundfag af 2 ugers varighed. Dette andet fag bør (vejledende) være relevant i forhold til elevens uddannelsesønske. Det er stadig intentionen, at de 4 ugers grundfag skal bruges til et løft på to niveauer i dansk, hvis det er muligt.

Hvis eleven føres til prøve i grundfaget dansk på grundforløbets 1. del og ikke består, kan eleven gå til reeksamen efter eksamens reglerne eller tage det uddannelsesmæssige nødvendige niveau i dansk på grundforløbets 2. del.

Gælder adgangskravene til skoleundervisningen i hovedforløbet også for elever i ny mesterlære eller produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse (PBE)?

Ja, adgangskravene gælder også for eud-elever, som får tilrettelagt deres uddannelsesforløb efter modellen for ny mesterlære eller produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse (PBE).

Det fremgår af hovedbekendtgørelsens § 66, stk. 5, at elever i ny mesterlære kan optages til skoleundervisning i hovedforløbet uden at have opfyldt alle adgangskrav forinden. Meningen – som også genfindes i nuværende praksis – er, at eleven om nødvendigt kan få forlænget 1. skoleperiode i hovedforløbet, men det er også muligt – undtagelsesvis – at indkalde eleven til et særligt skoleophold mellem afslutningen af grundlæggende praktisk oplæring og begyndelsen af 1. skoleperiode i hovedforløbet, således at alle adgangskravene kan blive opfyldt.

Hvis et fagligt udvalg har fremsat krav om et eller flere grundfag på E-niveau forud for optagelse til skoleundervisningen på hovedforløbet, skal en elev fra 9. klasse så først tage et F-niveau på 2 uger og derefter yderligere 2 uger for at opnå E-niveauet ?

Nej, undervisningen for eleven kan godt fra begyndelsen være målrettet E-niveauet. Men den vejledende uddannelsestid fra G-niveau (9.klasses niveau) til E-niveau er stadig 4 uger, som det er fastsat i bekendtgørelse om grundfag, erhvervsfag og erhvervsrettet andetsprogsdansk i erhvervsuddannelserne.

Det er muligt for skolerne at planlægge undervisningsforløb i grundfag på kortere tid for de dygtige elever efter en kompetencevurdering. Den angivne tid for at opnå et grundfag er vejledende og i forbindelse med adgangskrav til erhvervsuddannelsernes grundforløb, er der i udviklingen af grundfag lagt op til, at skolerne for dygtige elever kan planlægge forløb med en højere indlæringskurve.

Hovedforløb

Skal overgangskravene skal være helt på plads, inden hovedforløb kan startes, eller kan man påbegynde hovedforløb, hvis enkelte grundfagsniveauer endnu ikke er taget? (Spørgsmålet gælder for såvel skolepraktikelever som elever i uddannelsesaftaler)

Ifølge erhvervsuddannelseslovens § 66, a, kan skolepraktik kun tilbydes egnede elever, der har afsluttet et adgangsgivende grundforløb. Dvs. de elever, der er i skolepraktik skal have afsluttet deres grundforløb inklusive de rette grundfagsniveauer. Eleverne kan således ikke tilbydes skolepraktik uden af have opfyldt alle overgangskrav.

Ifølge lovens § 5 c, stk. 1 er en optagelse på en skole til en uddannelses hovedforløb betinget af, at eleven har gennemført det det adgangsgivende grundforløb. Dvs. at når eleven påbegynder skoleundervisningen i hovedforløbet, skal vedkommende have hele sit grundforløb inklusive alle overgangskrav i hus. Dette understøttes endvidere de enkelte uddannelsesbekendtgørelser, som siger (her eksempelvis detailhandelsuddannelsen): 

§ 3. For at kunne blive optaget til skoleundervisningen i hovedforløbet skal eleven opfylde betingelserne i stk. 2-5 [stk. 5 omhandler grundfagene]

Eux

Kan euv-elever på et eux-forløb fravælge godskrivning?

For EUV-elever på et eux-forløb er det de gymnasiale regler, der gælder, i relation til godskrivning. Efter de gymnasiale regler skal skolerne tilbyde merit, hvor der er grundlag for dette, mens det er eleven, der vælger, om vedkommende vil tage imod tilbuddet om merit. Dette gælder ikke kun fagene på det studiekompetencegivende forløb i de merkantile eux-forløb, men også på grundforløbets 2. del, hvor eleven også er i gang med et eux-forløb.

Således vil mange af de voksne eux-elever på f.eks. kontoruddannelserne, der ikke ønsker merit, kunne følge et ordinært forløb sammen med eux-eleverne.

Derudover kan skolen kræve, hvis en EUV-elev får godskrivning på baggrund af uddannelse eller beskæftigelse, der ikke fuldt ud modsvarer indholdet af et undervisningsfag, at eleven deltager i den undervisning i faget, som er nødvendig for at nå uddannelsens mål. Det vil med andre ord sige, at den del af faget, der indgår i helhedsorienteret undervisning, kan følges af en sådan elev.

 

Hvordan sikres det, at eux-eleverne når det samme erhvervsfaglige niveau, når blandt andet en del af grundforløbet skal reserveres til grundfagsundervisning?

En erhvervsuddannelse indeholder den fulde erhvervsfaglige undervisning, som indgår i en erhvervsuddannelse. De eneste elementer fra en erhvervsuddannelse, som udgår i et eux-forløb, er grundfag, valgfag og fag med et grundfagslignende indhold.

Eux kombinerer en erhvervsuddannelse med en gymnasial eksamen. I et eux-forløb samtænkes den studieforberedende undervisning med erhvervsuddannelsesundervisningen, hvorved kompetencerne læres hurtigere og bedre, end når de læres i to adskilte forløb.

Det konkrete indhold i en uddannelses grundforløb vil blive fastsat på baggrund af de overgangskrav fra grund- til hovedforløb, som fastsættes af det faglige udvalg, og – for uddannelser med eux - således, at kravene kan nås af elever, som skal nå de krævede c-niveauer.

Konkret skal overgangskravene på uddannelser med eux have en karakter, som muliggør, at der kan afkortes i grundfagsundervisningen med 3 uger. Dertil kommer et krav om, at undervisningen på gymnasialt niveau i et eux-forløb skal inddrage viden, begreber og indhold fra elevernes erhvervsuddannelse. På den måde bidrager både de uddannelsesspecifikke fag og grundfagene til elevernes erhvervsfaglige kompetence.

Hvilke krav til lærerkvalifikationer gælder for undervisning på eux-forløb?

Et eux-forløb indeholder – ud over den almindelige eud-undervisning - undervisning i en række fag på gymnasialt niveau, dvs. på A-, B- og C-niveau. Kravene til lærerkvalifikationer i disse fag har udgangspunkt i, hvilken læreplan undervisningen gennemføres efter.

Der er to muligheder:

A) Læreplaner indeholdt i bekendtgørelse om grundfag, erhvervsfag og erhvervsrettet andetsprogsdansk i erhvervsuddannelserne (grund- og erhvervsfagsbekendtgørelsen), som er udstedt i medfør af erhvervsuddannelsesloven (eud-fag). Læreplanerne i denne bekendtgørelse dækker fag op til C-niveau, og lærerne skal opfylde eud-lærerkvalifikationskravene. Et grundfag på C-niveau ækvivalerer tilsvarende gymnasiale fag på C-niveau.

B) Læreplaner udstedt i medfør af den gymnasiale lovgivning (gymnasiale fag). Bekendtgørelse om særlige studierettede fag m.v. til brug for erhvervsuddannelser, som er udstedt i medfør af eux-loven, anses i denne forbindelse også for at være gymnasial. Læreplanerne dækker fag på C-, B- og A-niveau, og lærerne skal opfylde de gymnasiale lærerkvalifikationskrav, der findes i pædagogikumbekendtgørelsen.

Eux-forløbene er beskrevet således, at fagene på C-niveau i grundforløbet hentes fra grund- og erhvervsfagsbekendtgørelsen.

Det kan som angivet i uddannelsesbekendtgørelserne vælges, om fag på C-niveau i hovedforløbet og det studiekompetencegivende forløb hentes fra grundfagsbekendtgørelsen til erhvervsuddannelserne eller fra den angivne gymnasiale bekendtgørelse. Fag på B- og A-niveau hentes altid fra de gymnasiale bekendtgørelser.

Et grundforløb med eux indeholder 6 grundfag på C-niveau på tekniske uddannelser og 8 grundfag på C-niveau på de merkantile uddannelser. 3 af disse fag er placeret på grundforløbets 1. del. Hvordan sikres det, at elever, der starter direkte på grundforløbets 2. del, kan opnå niveauerne i disse fag?

Elever der starter direkte på grundforløbets 2. del skal forud for eller parallelt med grundforløbets 2. del opnå C-niveau i de fag, der er placeret i grundforløbets 1. del.

Mange elever vil allerede have opnået dette, fx gennem et afbrudt gymnasialt forløb.

Med aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser indgik det derudover, at elever på eux-forløb kan få refunderet deltagerbetaling, som de måtte have haft i forbindelse med supplerende undervisning før eller under grundforløbets 2. del i fag, der er fastsat som overgangskrav til hovedforløbet eller til det studiekompetencegivende forløb i merkantile eux-forløb.

Den supplerende undervisning kan enten tages som eud-enkeltfag på en erhvervsskole eller som hf-enkeltfag på VUC.

Reglerne om refusion af deltagerbetaling i forbindelse med eud-enkeltfag er fastsat i bekendtgørelse om deltagerbetaling ved erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.. Refusionen sker efter afslutningen af grundforløbet (forudsat beståede adgangskrav til hovedforløbet).

Reglerne om refusion af deltagerbetaling i forbindelse med hf-enkeltfag er fastsat i bekendtgørelse om den almindelige og forhøjede deltagerbetaling ved almen voksenuddannelse og almengymnasiale uddannelser. Refusion sker efter optagelse til skoleundervisning i hovedforløbet.

Skal elever, der vælger eux, gå længere tid på grundforløbet?

Nej. Det er ikke uddannelsesforlængende på grundforløbet at vælge eux.

Hvornår skal en elev vælge, om han/hun ønsker en eux?

Elever, der ønsker et eux-forløb, skal tilkendegive dette ved tilmeldingen til erhvervsuddannelsen i foråret.

Elever, der starter på et ordinært eud-forløb, har derudover mulighed for at skifte til et eux-forløb inden for de første to uger.

Elever, der ønsker at skifte fra et ordinært eud-forløb til et eux-forløb efter de første to uger, kan i særlige tilfælde opnå dispensation hertil. Forudsætningen er, at skolen vurderer, at den pågældende elev kan nå målene for et eux-forløb inden for den tilbageværende tid af grundforløbet.

Eux-elever kan gennem hele forløbet vælge at skifte til et almindeligt eud-forløb.

Erhvervsuddannelse for voksne (euv)

Kan euv-elever på et eux-forløb fravælge godskrivning?

For EUV-elever på et eux-forløb er det de gymnasiale regler, der gælder, i relation til godskrivning. Efter de gymnasiale regler kan eleven vælge, om vedkommende vil have godskrivning eller ej. Dette gælder ikke kun fagene på det studiekompetencegivende år, men også på grundforløbets 2. del, hvor eleven også er i gang med en eux-uddannelse.

Således vil mange af de voksne på f.eks. kontoruddannelserne, der ikke ønsker godskrivning, kunne følge et ordinært forløb sammen med eud-eleverne.

Derudover kan skolen kræve, hvis en EUV-elev får godskrivning på baggrund af uddannelse eller beskæftigelse, der ikke fuldt ud modsvarer indholdet af et undervisningsfag, at eleven deltager i den undervisning i faget, som er nødvendig for at nå uddannelsens mål. Det vil med andre ord sige, at den del af faget, der indgår i helhedsorienteret undervisning, kan følges af en sådan elev.

 

Hvem skal gennemføre rkv og udbyde euv?

Den skole, som eleven er optaget på, gennemfører realkompetencevurderingen. Er skolen alene godkendt til grundforløbet, må skolen – efter aftale - udføre realkompetencevurderingen på vegne af en skole, der er godkendt til hovedforløbet, da realkompetencevurderingen skal tage udgangspunkt i målene for den pågældende erhvervsuddannelse, jf. lovens § 66 v, stk. 2.  Det er hovedforløbsskolen, som har ansvaret for, at kompetencevurderingen er retvisende.

I princippet er der ikke noget til hinder for, at en skole kan optage en elev til uddannelsen og gennemføre realkompetencevurderingen, og at eleven derefter ønsker overflytning til en anden skole, når selve uddannelsesforløbet går i gang.

Det skal bemærkes, at hvis der er en skole nærmere end 5 kvarters transporttid i forhold til ansøgerens bolig, vil denne ikke være berettiget til skolehjem. Dette gælder ikke kun realkompetencevurderingen, men også undervisningen.

Retten til at udbyde euv-forløb følger retten til at udbyde eud-forløb, så skoler, som kan udbyde bestemte eud-forløb, kan udbyde de samme forløb som euv. Det medvirker blandt andet til, at der kan ske samlæsning mellem unge og voksne, hvor det er relevant, og der skabes et bredt uddannelsestilbud for de voksne.


Er det muligt at gennemføre euv som eux?

Ja, det er muligt at gennemføre euv, hvor man opnår studiekompetence.

Elever, der ikke har adgang til grundforløbets 1. del, kan få refusion for deltagerbetaling for eventuelt supplerende undervisning i de obligatoriske grundfag, der er placeret på grundforløbets 1. del, hvis de efterfølgende fuldfører grundforløbets 2. del med eux.

Hvornår må en uddannelse planlægges som et sammenhængende forløb for euv-1?

Altid. I udgangspunktet skal skoleundervisningen tilrettelægges som sammenhængende forløb for euv uden praktikuddannelse (euv-1). Skolen fastsætter i samarbejde med eleven og en eventuel arbejdsgiver en personlig uddannelsesplan, jf. § 56, stk. 5, bekendtgørelse om erhvervsuddannelser.

Indgår der praktik i euv?

Ja. Euv skal være en vekseluddannelse ligesom erhvervsuddannelserne for unge.

Hvis en voksen har to års relevant erhvervserfaring forud for uddannelsesstart, vil han eller hun dog få godskrevet hele praktikuddannelsen, som det er tilfældet i gvu i dag.

Skal skoleundervisningen i hovedforløbet på EUV med EUX være afkortet?

Nej. Når en EUV gennemføres med EUX, vil skoleundervisningen i hovedforløbet ikke være afkortet, hvilket fremgår af uddannelsesbekendtgørelserne.

Derimod betyder varighedskravet på maksimalt 2 år for praktikuddannelsen i det standardiserede hovedforløb for voksne, jf. § 66x, stk. 1 i lov om erhvervsuddannelser, at praktikuddannelsen efter omstændighederne vil være kortere for voksne end for unge med eux.

Skal voksne med 2 års relevant erhvervserfaring tage de certifikater, som de måtte mangle fra grundforløbet, før de kan gå i gang med hovedforløbet?

Ja. En sådan ansøger kan påbegynde uddannelsen i EUV efter model 2, som kan omfatte grundforløbsundervisning. Alternativt kan ansøgeren erhverve certifikaterne i anden sammenhæng, herunder AMU, forud for optaget til EUV og vil derefter have adgang til et forløb efter model 1.

Hvor mange gange må voksne begynde på grundforløbets 2. del?

Både unge og voksne kan maksimalt optages tre gange på grundforløbets 2. del uden en uddannelsesaftale. Bestemmelsen træder i kraft 1. august 2015. Grundforløb, der er påbegyndt før 1. august 2015 tæller ikke med.

Hvis en voksen har gennemført en studentereksamen, opfylder han eller hun så de generelle adgangskrav?

Ja, hvis eleven har bestået en prøve i fagene dansk og matematik på samme eller højere niveauer end 9. og 10. klasseprøve.

Skal voksne med 2 års relevant erhvervserfaring bestå de grundfag, som de måtte mangle fra grundforløbet, før de kan gå i gang med hovedforløbet?

Nej. Det er et resultat af relevansvurderingen, at erhvervserfaringen træder i stedet for overgangskravene, herunder grundfagskravene (og kravene til praktikuddannelsen).  Hvis en voksen opfylder kriterierne for 2 års relevant erhvervserfaring betyder det, at den voksne er fritaget for grundforløbets 2. del og praktikuddannelsen, inklusive grundfagskrav.

Klare mål

Hvorfor fokuserer reformens måltal på grundskoleelevernes valg af uddannelse?

I dag vælger 19 procent at søge ind på en erhvervsuddannelse direkte efter 9./10. klasse. Frem til 2006 var tallet oppe på cirka 30 procent. Det er en væsentlig udfordring for erhvervsuddannelserne, at færre grundskoleelever vælger en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse. Samtidig er gennemsnitsalderen blandt erhvervsuddannelseseleverne generelt høj. Den udvikling ønsker partierne bag aftalen at vende.

Hvorfor fokuserer reformens måltal på frafald?

I dag gennemfører kun cirka halvdelen af de elever, der starter på en erhvervsuddannelse. Det er alt for få. Det er derfor vigtigt, at man både politisk og på skolerne har massivt fokus på at nedbringe frafaldet. Initiativerne i reformen skal styrke uddannelsernes kvalitet, og dermed skal flere fuldføre en erhvervsuddannelse.

Hvorfor fokuserer reformens måltal på elevtrivsel?

Reformen skal gøre erhvervsuddannelserne til et attraktivt ungdomsuddannelsestilbud. Trivsel er afgørende for at mindske frafaldet og sikre de unges lyst og motivation til læring. Derfor ligger det i aftalen, at der udvikles én fælles metode til at måle trivsel, som alle skoler skal bruge fra skoleåret 2015/2016.


Hvorfor fokuserer reformens måltal på virksomheders tillid?

For at få den optimale effekt ud af vekselvirkningen i erhvervsuddannelsessystemet, er det vigtigt at virksomhederne har tillid til erhvervsskolerne.

Hvorfor fokuserer reformens måltal på, at alle elever skal udfordres?

For at sikre et højt fagligt niveau fokuserer reformen på, at erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Det betyder, at også de dygtigste elever skal have de fornødne udfordringer, så flere opnår højere niveauer end de obligatoriske niveauer.

Sidst opdateret: 9. marts 2017