Kommunens skal godkende pasningsaftalen, som forældrene indgår med den private pasningsordning. Godkendelsen er en betingelse for, at forældrene kan få tilskud til privat pasning.
Kommunen skal som minimum godkende, at:
- de personlige forudsætninger hos børnepasseren er forsvarlige
- de fysiske rammer, hvor pasningen skal foregå, er egnede
- de økonomiske forhold i aftalen er i orden.
Godkendelse af den private passer
Kommunen skal godkende den private børnepasser, og opstille generelle saglige og nødvendige krav der skal være opfyldt for at kunne varetage omsorgsopgaven som børnepasser.
Kommunen skal indhente børneattest på den private passer. Hvis pasningen foregår i den private passers hjem, skal kommunen ligeledes indhente børneattest for ægtefælle, samlever, hjemmeboende børn og andre personer i husstanden.
Der stilles ikke krav til private passeres uddannelsesmæssige baggrund.
Kommunen skal orientere forældre om forskel mellem privat pasning og dagtilbud
Kommunen skal informere forældrene om forskellen mellem privat pasning og dagtilbud, inden en pasningsaftale godkendes.
Kommunen kan opfylde orienteringspligten ved fx at udarbejde en skrivelse om forskellen mellem privat pasning og dagtilbud, som forældre, der ønsker at få passet deres barn i en privat pasningsordning, får udleveret.
Denne information skal gøre det tydeligt overfor forældrene, at private pasningsordninger ikke er omfattet af samme regler som dagtilbud.
Kommunen skal informere om, at der i private pasningsordninger ikke er krav om:
- Udarbejdelse af en pædagogisk læreplan.
- Forældreindflydelse.
- Pasning af barnet, hvis børnepasseren er syg.
- Alternativ pasning ved afholdelse af lukkedage i private pasningsordninger.
- Reglen om, at børn ikke kan opsiges fra dagtilbud, gælder ikke for private pasningsordninger.
Orienteringen kan ske ved at henvise til eksempelvis kommunens hjemmeside.
Godkendelse af de økonomiske forhold
Kommunen skal godkende de økonomiske forhold i pasningsaftalen for at sikre, at der ikke er tale om en proformaaftale, og at forældrene reelt bruger tilskuddet til privat pasning.
Kommunen skal sikre, at:
- Forældrene kan dokumentere deres udgifter til den private pasning.
- Den private passer er gjort opmærksom på sin forpligtelse til at opgive betalingen til Skattestyrelsen.
Kommunen fastsætter kravene til dokumentationen. Det kan være i form af eksempelvis den indgåede aftale eller kontrakt med børnepasseren.
Afslag på godkendelse
Kommunen kan afvise at godkende en pasningsaftale, hvis de fysiske rammer eller den person, som forældrene ønsker at indgå aftale med, ikke vurderes egnet til opgaven. Det skal ske på baggrund af en konkret vurdering.
Hensynet til, at barnet passes på en forsvarlig måde, skal altid komme i først række.
Kommunen kan tilbagekalde godkendelse af pasningsaftale
Kommunen kan tilbagekalde en godkendelse af en pasningsaftale, hvis kommunens retningslinjer eller den konkrete pasningsaftale ikke overholdes.
Tilbagekaldelsen kan også ske, hvis kommunen gennem løbende tilsyn konstaterer, at den private pasning ikke praktiseres i overensstemmelse med den indgåede pasningsaftale og kravene til ordningen.
Kommunens afgørelser om tilbagekaldelse af en godkendelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Ændring af en pasningsaftale
Forældrene har pligt til at underrette kommunen om ændringer i pasningsaftalen.
Kommunen skal godkende ændringen, før der kan udbetales tilskud til pasningen efter den ændrede aftale.
Godkendelse af vikarer tilknyttet den private pasningsordning
Hvis private pasningsordninger har tilknyttet vikarer i ordningen, skal det fremgå af den godkendte pasningsaftale.
Kommunen skal godkende vikaren og indhente børneattest på vikaren. Vikaren må på intet tidspunkt passe flere børn, end vikaren er godkendt til.
Kommunen skal sikre, at den faste private passer, som har indgået aftale med forældrene, udfører hovedparten af pasningen. Hvilket er udgangspunktet for godkendelsen af aftalen.
Indholdet af pasningsaftalen
Det er vigtigt, at forældrene og den private pasningsordning på forhånd afklarer, hvilke forpligtelser og rettigheder pasningsaftalen indebærer for dem begge.
En pasningsaftale bør indeholde generelle oplysninger om:
- Hvem aftalen indgås mellem (navn, adresse og CPR-nummer eller CVR-nummer)
- Hvor pasningen foregår og kontaktoplysninger (pasningsadresse og telefonnummer)
- Barnets navn, som aftalen vedrører (navn og CPR-nummer for maks. tre børn)
- Forventet pasningsperiode
- Børnenes pasningsbehov eller børnepasserens arbejdstid (normal daglig og ugentlig arbejdstid)
- Fridage, ferie og vikarforhold
- Månedlig betaling for pasningen og opsigelsesvarsler
- Kontaktperson i kommunen ved spørgsmål.
Omfanget af aftalen afhænger af, hvordan pasningen er tilrettelagt.
Hvis forældrene ansætter en børnepasser gælder et arbejdsgiver-/lønmodtagerforhold. I dette tilfælde skal aftalen indeholde yderligere oplysninger om:
- Ansættelsesbevis.
- Afklaring vedr. beskatning, ydelse af ATP-bidrag og indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag.
- CVR-nummer med henblik på indbetaling af ATP-bidrag og feriegodtgørelse
- Der ydes løn under ferie eller feriegodtgørelse
- Hvordan pasningen håndteres i ferieperioder.
- Der ydes løn under sygdom eller sygedagpenge/barselsdagpenge.
- Arbejdsskadeforsikring.
Hvis den private passer er selvstændig erhvervsdrivende, skal aftalen indeholde yderligere oplysninger om:
- En bruttoydelse for børnepasningen
- Den selvstændige børnepassers registrering med CVR-nummer
- Hvordan ferie håndteres og vikarforhold
- Håndtering af sygdom, fx kan den selvstændige tegne sygedagpengeforsikring.
Forældrene har ansvar for at informere børnepasseren skriftligt om blandt andet løn, arbejdstid, ferie, vilkår ved sygdom og opsigelse. Det er samtidig forældrenes ansvar at udbetale løn til børnepasseren og udarbejde lønsedler samt ansættelsesbevis.
De almindelige regler for private aftaler gælder for aftalen mellem forældrene og den private pasningsordning, som parter i en privatretlig aftale.