Minimumsnormeringer

Aftale om minimumsnormeringer blev indgået den 5. december 2020 mellem regeringen (Socialdemokratiet), Radikale Venstre, Socialistiske Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet.

Med aftalen er der opsat krav til, hvor meget pædagogisk personale der skal være i daginstitutioner, hvordan minimumsnormeringer gøres op, og hvordan de nye krav indfases.

Minimumsnormeringer fra 2024

Minimumsnormeringer er et krav til, hvor meget pædagogisk personale der skal være ansat i daginstitutioner. Det er besluttet, at der fra 2024 skal være minimum 1 pædagogisk personale til 3 børn i vuggestuer og minimum 1 pædagogisk personale til 6 børn i børnehaver.

Normeringen skal følge barnets alder, så børn, der rykkes i børnehave før de er fyldt tre år, sikres en normering på minimum 1 pædagogisk personale pr. 3 børn – svarende til en vuggestuenormering. Det skal sikre, at det ikke er økonomi, men pædagogisk hensyn og hensynet til det enkelte barn, som styrer tidspunktet for oprykning til børnehave.

Børn i børnehave, som er over tre år, skal sikres en normering på minimum 1 pædagogisk personale pr. 6 børn. Børn i vuggestue, som er under tre år, skal sikres en normering på minimum 1 pædagogisk personale pr. 3 børn. 

Kommunerne får midler til at ansætte mere pædagogisk personale i årene frem mod 2024.

Opgørelsen af normeringer

Minimumsnormeringerne opgøres som et årligt gennemsnit på kommuneniveau. 

Opgørelsen af normeringer viser forholdet mellem de pædagogiske personaleressourcer og antallet af indskrevne børn i daginstitutioner (også kaldet normeringsstatistikken).

Det pædagogiske personale består som udgangspunkt af pædagoger, pædagogiske assistenter, pædagogmedhjælpere, ledere, pædagogstuderende og pædagogisk assistentelever. Som en del af aftale om minimumsnomeringer er det aftalt, at lederne indgår med en vægt på 85 procent i opgørelsen af minimumsnormeringer. Tidligere har ledere indgået i opgørelsen af normeringer med 100 procent. 

Opgørelsen af normeringer tager ikke højde for, hvor meget tid personalet bruger sammen med børnene (den såkaldte ansigt-til-ansigt-tid eller den oplevede normering). Personalet og lederens vægt i normeringsopgørelsen er således ikke fastsat på baggrund af den præcise tid, som det pædagogiske personale eller lederen har med barnet. Opgørelsen tager eksempelvis ikke højde for børnenes eller personalets fravær (sygdom, ferie m.v.) med undtagelse af barsel.

Der tildeles årligt daginstitutioner med mange børn i udsatte positioner ekstra midler til pædagogisk personale, de såkaldte statslige puljer til sociale normeringer. Pædagogisk personale ansat for disse midler indgår ikke i opgørelsen.

Den konkrete opgørelsesmetode for minimumsnormeringer vil blive fastsat i en bekendtgørelse.    

Indfasning af minimumsnormeringer i 2020-2023

Der er afsat midler til indfasning af minimumsnormeringer, så der kan ske et løft af kommunernes normeringer i årene frem til, at lovkravet træder i kraft. Der er afsat cirka 500 millioner kroner i 2020, cirka 765 millioner kroner i 2021, cirka 910 millioner kroner i 2022 og cirka 1.210 millioner kroner i 2023 hertil.

Som en del af aftalen er der herudover afsat cirka 45 millioner kroner i 2022 og cirka 55 millioner kroner i 2023 til en tilpasningspulje til den tredjedel af kommunerne, der er svagest stillet socioøkonomisk, og som i 2018 ikke havde normeringer på kommuneniveau, som levede op til minimumsnormeringerne.

Midlerne udmøntes til kommunerne via statslige tildelingspuljer.

Børne- og Undervisningsministeriet offentliggør årligt og frem mod 2024 en oversigt over kommunernes normeringer for at følge indfasningen af minimumsnormeringerne.