Hop til indhold

AMU skal afspejle behovene for kompetenceudvikling for ufaglærte og faglærte på det danske arbejdsmarked. Derfor eksisterer der AMU inden for stort set alle brancher, og der er et bredt udvalg af kurser.

AMU på 12 brancheområder

Arbejdsmarkedsuddannelserne er fordelt på 12 brancheområder. Derudover er der nogle uddannelser, der går på tværs af brancheområderne. Efteruddannelsesudvalgene, der er nedsat af arbejdsmarkedets parter, har ansvaret for at udvikle AMU til de forskellige brancheområder. Nedenstående er de 12 brancheområder opstillet med links til det relevante efteruddannelsesudvalg.

Tværgående og understøttende arbejdsmarkedsuddannelser

Der er i AMU en række uddannelser, der går på tværs af brancher, som for eksempel uddannelser inden for ergonomi og arbejdsmiljø.

En række af uddannelserne er udviklet for at understøtte deltagerens udbytte af et fagspecifikt kursus. For eksempel eksisterer der uddannelser i ”Faglig læsning”, ”Faglig skrivning”, ”Faglig matematik” og ”Faglig regning”.

Derudover er der udviklet en række uddannelser, der skal understøtte tosprogedes tilknytning til det danske arbejdsmarked.

Find arbejdsmarkedsuddannelserne

uddannelsesguiden.dk kan du søge efter specifikke kurser. Her findes også kontaktinformation til eVejledningen, hvor du kan få vejledning om uddannelse og job.

 

 

Sidst opdateret: 21. februar 2020