Hop til indhold

For at deltage i AMU-uddannelsen grundlæggende vagt, kan institutionen fastsætte et krav om forhåndsgodkendes. I så fald betyder dette, at politiet skal vurdere, om du opfylder de vandelsmæssige betingelser for at kunne blive godkendt til ansættelse som vagt, før du kan deltage i uddannelsen.

Rent praktisk foregår det ved, at du udfylder nedenstående samtykkeerklæring. Med samtykkeerklæringen giver du uddannelsesstedet tilladelse til, at de må kontakte politiet, så politiet kan gennemføre vurderingen.

Der er alene tale om en forhåndsgodkendelse, og uddannelsesinstitutionen får ikke at vide, hvorfor du eventuelt ikke kan forhåndsgodkendes.

Samtykkeerklæring

I samtykkeerklæringen skal du:

  • bekræfte, at du har fast bopæl i Danmark, eller at du har reel og faktisk beskæftigelse i Danmark
  • angive, hvilken uddannelsesinstitution du søger optagelse på
  • angive CPR-nummer, navn, adresse og e-mailadresse.

Samtykkeerklæringen skal herefter underskrives og sendes til den ønskede uddannelsesinstitution.

Digital udfyldelse af samtykkeerklæringen

  • download samtykkeerklæringen og åbn erklæringen i programmet Adobe Acrobat Reader
  • udfyld de efterspurgte informationer
  • underskriv samtykkeerklæringen, ved at trykke på knappen der ligner en fyldepen, yderst til højre i menubjælken, øverst på siden (se billedet nedenfor)
  • indtast dit navn og placer det på underskriftfeltet på erklæringen.

Hvis du har adgang til en printer, kan du også udskrive erklæringen, udfylde og underskrive den og derefter scanne og sende den til den skole, du ønsker at tage uddannelsen på.

Afsendelse af samtykkeerklæring

Da samtykkeerklæringen indeholder oplysning om dit CPR-nummer, skal erklæringen sendes til en sikker postkasse. Du sender erklæringen fra din e-Boks til den skole, du ønsker at tage uddannelsen på via den pågældende skoles CVR-nummer.

Skolernes CVR-numre:

  • Next Uddannelse København: 11748708
  • UC Plus: 21620378
  • Aarhus Tech: 39747510
  • ZBC: 10521815
Her underskriver du samtykkererklæringen
Her underskriver du samtykkeerklæringen i Adobe Acrobat Reader

Hent samtykkeerklæringen (pdf).

Sidst opdateret: 17. juni 2021