I 2019 bliver der løbende udviklet og godkendt prøver til eksisterende arbejdsmarkedsuddannelser. Prøverne kan findes i uddannelsesadministration.dk efterhånden, som de godkendes.

Som beskrevet i trepartsaftalen, skal prøverne bidrage til, at læringsudbyttet for deltagerne øges. Samtidig er det formålet, at prøvekravet skal øge tilliden til kvaliteten af AMU og til den bedømmelse, der sker på uddannelserne.

Prøvernes indhold

Det er som udgangspunkt efteruddannelsesudvalgene, der fastsætter formen og indholdet i prøverne. Det er hermed også udvalgene, der har ansvaret for prøvernes indhold og kvalitet og for anerkendelsen af prøverne på arbejdsmarkedet inden for de jobområder og jobfunktioner, som uddannelsen retter sig imod. Prøverne kan være skriftlige, mundtlige og/eller praktiske.

I særlige tilfælde kan dele af prøvebeskrivelsen overlades til AMU-udbyderne. Dette sker, hvis udvalget vurderer, at en centralt udviklet prøve vil føre til en begrænsning i fleksibiliteten i tilrettelæggelsen af undervisningen. Når dette er tilfældet, vil det fremgå tydeligt i prøvebeskrivelsen fra efteruddannelsesudvalget.

Regler for afholdelse af prøver

Prøver i AMU skal afholdes i overensstemmelse med efteruddannelsesudvalgets beskrivelse samt de fastsatte regler for afholdelse af prøver. Reglerne for afholdelse af prøver er fastsat af Undervisningsministeriet og fremgår af AMU-bekendtgørelsen. Reglerne er uddybet i 'Vejledning til AMU-udbydere'.

Nedenfor er en række spørgsmål/svar vedrørende reglerne for afholdelse af prøver. Svarene på størstedelen af spørgsmålene kan også findes i 'Vejledning til AMU-udbydere'. Listen med spørgsmål/svar har derfor primært til formål at tilbyde en hurtig og overskuelig adgang til svar på konkrete spørgsmål. Listen med spørgsmål opdateres løbende.

Prøver i AMU

Beskrivelsen af prøverne

Hvad indeholder en prøvebeskrivelse?

Efteruddannelsesudvalgene fastsætter formen og indholdet i prøven. Prøven skal, jævnfør AMU bekendtgørelsen, mindst være beskrevet ved en fastsættelse af prøvegrundlaget, prøverammerne, prøveformen, bedømmelsesgrundlaget og bedømmelseskriterierne. Alle disse informationer skal fremgå af prøvebeskrivelsen, som udvalget indtaster i felterne i prøvefanen i Udannelsesadministration.dk. Herudover skal efteruddannelsesudvalget vedhæfte selve prøveforlægget, og udvalget har også mulighed for at vedhæfte øvrige dokumenter, der supplerer og/eller uddyber den prøvebeskrivelse, der er indtastet i felterne i prøvefanen. Det kan for eksempel være bedømmelsesskemaer og lignende, der ikke kan indtastes i prøvefanen.

Hvilke overordnede krav stilles der til prøvebeskrivelsen?

Efteruddannelsesudvalget skal beskrive prøven på en måde, der sikrer at:

  • Prøven afspejler uddannelsens indhold.
  • Prøven kan afholdes på en måde, som er tilpasset undervisningens tilrettelæggelse og målgruppen. 
  • Prøven fører til en individuel bedømmelse af den enkelte deltager ud fra objektive kriterier. 
  • Den enkelte deltager kommunikerer ikke utilsigtet med andre eller benytter ikke tilladte hjælpemidler.

 

Hvilke prøveformer kan der være? 

Udvalget kan angive følgende overordnede prøveformer; mundtlig, skriftlig, praktisk og andet. Ved valget at "andet" skal prøveformen specificeres. Udvalget kan godt sætte hak i flere prøveformer, og en prøve kan f.eks. godt have prøveformen; praktisk, mundtlig. Prøveformen uddybes yderligere i prøvebeskrivelsen, for eksempel multiple-choice, porte folio prøve, praktisk produktprøve, etc.  Her angives det også, om der er tale om en individuel prøve eller en gruppeprøve.

Hvor kan man finde prøverne?

Når der bliver tilknyttet en prøve til en arbejdsmarkedsuddannelse vil beskrivelsen af prøven kunne findes på udannelsesadministration.dk. Det vil desuden fremgå af den ugentlige rapport, når der bliver tilknyttet en prøve til en uddannelse. Desuden kan skolerne trække en oversigt fra UA.dk, der viser, hvilke uddannelser, der har en tilknyttet prøve.

Hvad betyder det, at dele af prøvebeskrivelsen kan overlades til skolen?

Udvalget skal i særlige tilfælde undlade at udfylde udvalgte dele af prøvebeskrivelsen, og overlade dette til skolen. Dette sker, hvis udvalget vurderer, at en centralt udviklet prøve vil føre til en begrænsning i fleksibiliteten i tilrettelæggelsen af undervisningen. Når dette er tilfældet, vil det fremgå tydeligt i prøvebeskrivelsen fra efteruddannelsesudvalget. For hvert felt i prøvebeskrivelsen skal udvalget således beskrive, hvis denne del af prøvebeskrivelsen skal suppleres af skolens beskrivelse. Skolen skal beskrive og dokumentere sine valg.Når skolen beskriver de supplerende elementer af prøven, skal det foregå efter de samme retningslinjer som gælder for efteruddannelsesudvalgets beskrivelse af prøven. Retningslinjerne kan findes i Vejledning til prøvefanen på Udannelsesadministration.dk. Skolerne kan vælge at samarbejde om beskrivelsen af prøven, i det omfang, det giver mening. 

Hvad kan en skole gøre, hvis der opleves problemer med en prøvebeskrivelse? 

Hvis en skole oplever konkrete problemer med en prøve, som eksempelvis problemer med sværhedsgrad, sammenhæng mellem prøven og kursets indhold og/eller tilrettelæggelse, deltagerens forståelse af prøven eller lignende, opfordres skolerne til at tage konktakt til det pågældende efteruddannelsesudvalg. Det er vigtigt, at der foregår en dialog mellem skoler og udvalg med henblik på at sikre, at prøverne i tilstrækkelig grad afspejler kursernes konkrete indhold og tilrettelæggelse.

Information til deltagerne om prøver

Hvilken information skal deltagerne have om prøven?

Skolen skal forud for prøven orientere deltagerne om prøvens afholdelse, herunder tidsrummet for prøven, prøvens rammer, prøvegrundlaget, bedømmelsesgrundlaget samt de overordnede regler for prøvens afholdelse. Sidstnævnte dækker som minimum over deltagernes ret til omprøve samt tidspunkt for, hvornår deltagerne får besked om bedømmelsen.

Det er vigtigt, at beskrivelsen af bedømmelsesgrundlaget overfor deltagerne ikke afslører det konkrete indhold af testen eller den praktiske prøve, forud for, at deltagerne skal aflægge prøven. Dette med undtagelse af prøver, hvor det ikke har nogen betydning for lærerens vurdering af deltageren, at indholdet i prøven er kendt på forhånd, eksempelvis ved visse praktiske færdighedsprøver, hvor målformuleringen udtømmende beskriver, hvad der skal læres, og prøven derfor vil gå ud på at vise dette.

Må skolen informere deltagerne om bedømmelseskriterierne for prøven?

Skolen må informere om bedømmelseskriterierne, hvis de er helt overordnede og ikke giver informationer om prøvens konkrete indhold og facit. Eksempelvis hvor mange rigtige besvarelser, der kræves for at bestå i en multiple-choice test eller lignende. Mere specifikke bedømmelseskriterier, der indeholder anvisninger til læreren om, hvordan en prøve skal bedømmes, må ikke udleveres til deltagerne. 

Skal det fremgå af annonceringen, at en uddannelse har tilknyttet en prøve?

Ja, det skal fremgå af annonceringen, at uddannelsen har tilknyttet en prøve samt tidspunkt for prøven, hvis det er fastlagt. I 2019, hvor der løbende bliver udviklet prøver til uddannelserne, men hvor tidspunktet for prøvernes ikrafttrædelse endnu ikke er kendt, kan skolen med fordel skrive i annonceringen, at der kan være tilknyttet en prøve til uddannelsen.

Adgang til prøven

Skal deltagerne tilmelde sig prøven?

Prøven betragtes som en del af uddannelsen. Når deltageren tilmelder sig en arbejdsmarkedsuddannelse indebærer det, at deltageren som udgangspunkt også er tilmeldt prøven.

Kan en deltager vælge ikke at deltage i prøven?

Ja, men skolen kan kun udstede bevis til deltagere, der har bestået prøven, med mindre deltageren har fået tildelt dispensation for deltagelse. Det skal efter den 1. januar 2020 fremgå af beviset, såfremt beviset er udstedt på baggrund af dispensation for prøve. Skolen kan vælge at udstede et dokument til deltageren, der beskriver, hvornår eller hvilke dele af uddannelsen, vedkommende har deltaget i. 

Kan en deltager nægtes adgang til prøven på grund af for meget fravær?

Ja, det er muligt for skolen at bestemme, at en deltager, som ikke har deltaget i centrale dele af undervisningen, kun kan gå op til prøven, hvis det for den pågældende uddannelses vedkommende er tilladt at gå op som selvstuderende. Hovedreglen er, jf. § 21, stk. 2, at det kun er muligt at aflægge prøve som selvstuderende ved arbejdsmarkedsuddannelser eller enkeltfag i FKB, hvor det før den nye AMU-bekendtgørelses ikrafttræden (BK nr. 1795, af 27/12/2018) var muligt at vælge at aflægge prøve som selvstuderende.

Regler for afholdelse af prøver

Hvad er de overordnede rammer for prøveafholdelsen?

Prøverne skal afholdes i overensstemmelse med efteruddannelsesudvalgets beskrivelse og AMU lovgivningens rammer for prøveafholdelse. Reglerne for prøveafholdelse er fastsat i AMU-bekendtgørelsens §17, §18, §21 og §22 og en uddybende beskrivelse kan findes i institutionsvejledningens afsnit 4.8.2.

Jf. AMU-bekendtgørelsen skal prøverne afholdes: 

  • I naturlig tilknytning til undervisningen på kurset og uden censor. 
  • På en måde, som er tilpasset undervisningens tilrettelæggelse og målgruppen. 
  • Således, at prøven fører til en individuel bedømmelse af den enkelte deltager ud fra objektive kriterier. 
  • Så det sikres, at den enkelte deltager ikke kommunikerer utilsigtet med andre eller benytter ikke tilladte hjælpemidler. 

Det er først og fremmest efteruddannelsesudvalget, der har ansvar for at beskrive prøven på en måde, der understøtter ovenstående rammebeskrivelse. Men uddannelsesinstitutionen skal, inden for rammerne af prøvebeskrivelsen, også have ovenstående i sigte.

Hvornår er en skole forpligtet til at afholde en prøve?

Fra 1. januar 2020 skal alle uddannelser, hvor der er tilknyttet en prøve, afholdes med prøve.

I 2019 bliver der løbende udviklet og godkendt prøver til eksisterende arbejdsmarkedsuddannelser. I 2019 gælder det som en overgangsordning, at prøvekravet først træder i kraft en måned efter, at prøven er blevet tilknyttet uddannelsen. Hvis en konkret afholdelse af en uddannelse påbegyndes i 2019, kan og skal der med andre ord afholdes prøve, hvis denne prøve er blevet tilknyttet uddannelsen senest en måned før uddannelsen starter.  

Skal prøven afholdes inden for den normere varighed?

Prøven betragtes som en del af uddannelsen og skal derfor afholdes inden for den normerede varighed for kurset.

Hvor kan prøven afholdes?

Der er ikke fastsat nærmere regler for, hvor prøverne skal afholdes, og der gælder hermed de regler, som gælder for undervisningen generelt. Det betyder, at prøverne også kan afholdes virksomhedsforlagt og som fjernundervisning, så længe prøven afholdes i overensstemmelse med udvalgets beskrivelse og lovgivningens rammer for prøveafholdelse. Skolen skal i øvrigt være opmærksom på at sikre hensigtsmæssige arbejdsforhold ved prøverne.

Kan prøverne afholdes digitalt?

Prøverne kan afholdes digitalt eller på papir. Der stilles ikke nogen central systemunderstøttelse af prøverne til rådighed for skolerne, og det er således skolerne, der afgør om og hvordan, prøverne skal digitalt understøttes. 

Skal der anvendes bestemte systemer til afholdelse af digitale prøver?

Det er skolen, der afgør, hvorvidt der skal anvendes et digitalt prøvesystem og i så fald hvilket. Efteruddannelsesudvalget kan anbefale brugen af bestemte systemer, hvor det er efteruddannelsesudvalget, som tager ansvar for at få indtastet og opdateret prøver korrekt, men det er skolen, der afgør, om dette system skal anvendes til at understøtte prøven. Det er AMU-udbyderens ansvar at få indtastet og opdateret prøver korrekt i eventuelle egne digitale prøvesystemer.

Må der afholdes en samlet prøve for et forløb, der består af flere arbejdsmarkedsuddannelser?

Hvis skolen sammensætter et uddannelsesforløb bestående af flere arbejdsmarkedsuddannelser og/ eller delmål, er det muligt at afvikle de tilknyttede delprøver/prøver samlet i slutningen af forløbet, under forudsætning af, at det vurderes hensigtsmæssigt i forhold til uddannelsesforløbets varighed og indhold. Det skal fortsat være muligt for læreren at bedømme, om hver enkelt deltager har bestået den prøve, der hører til den enkelte uddannelse.  Afholdelsen af de enkelte delprøver/prøver skal ske i overensstemmelse med efteruddannelsesudvalgets beskrivelse og skal følge reglerne for afholdelse af hver enkelt prøve. Skolen skal være opmærksom på, at deltagere der ikke deltager i alle kurserne i et samlet uddannelsesforløb, skal aflægge prøve alene for de kurser, som deltageren har deltaget i.

Må der anvendes hjælpemidler til prøverne?

Alle hjælpemidler må benyttes, medmindre udvalget i deres beskrivelse af prøven, har fastsat begrænsninger for anvendelse af hjælpemidler.

Må deltagerne tale med hinanden under prøven?

Besvarelsen/løsningen af prøveopgaven skal være deltagerens egen og selvstændige besvarelse/aflæggelse, med mindre andet fremgår af efteruddannelsesudvalgets beskrivelse. Det betyder at deltagerne, ved individuelle prøver, ikke må kommunikere med hinanden om prøven.

Hvad kan skolen gøre, hvis der sker fejl under afholdelsen af en prøve?

Hvis skolen i forbindelse med afholdelsen af en prøve bliver opmærksom på fejl omkring de forhold, som skolen er ansvarlig for, kan skolen tilbyde deltagerne at afhjælpe fejlen og evt. forlænge tidsrummet, hvori prøven afholdes. Det kan for eksempel være fejl i informationen til deltagerne, eller lignende.

Hvad sker der, hvis deltageren er forhindret i at deltage i prøven, eksempelvis på grund af sygdom?

Af AMU bekendtgørelsens § 18, stk. 8 fremgår det, at ”Skolen kan tilbyde en deltager, som vurderes, at have rimelig grund til ikke at deltage i prøven på det oprindeligt programsatte tidspunkt, mulighed for at deltage på et andet tidspunkt”. Det er skolen, der vurderer, om deltageren har en rimelig grund, og sygdom kan godt høre herunder. Skolen bør dog samtidig vurdere, om deltageren har deltaget i kurset i tilstrækkelig grad til at have tilegnet sig målet med uddannelsen. Skolen er ikke er forpligtet til at tilbyde en ny prøve inden for en bestemt frist. Skolerne opfordres dog til at tilbyde deltageren en prøve inden for en rimelig frist.

Den nye prøve indberettes som en omprøve med de samme økonomiske vilkår, som gælder for omprøver, både hvad angår tilskud, VEU-godtgørelse og deltagerbetaling. 
Den nye prøve er dog ikke en egentlig omprøve, hvilket betyder, at deltageren vil være berettiget til en omprøve, såfremt de ikke består prøven.

Bedømmelse af prøver

Hvordan skal bedømmelsen af prøverne foregå?

Bedømmelsen af prøverne skal gennemføres i overensstemmelse med efteruddannelsesudvalgets beskrivelse og eventuelt uddannelsesinstitutionens beskrivelse, såfremt udvalget har overladt dele af prøvebeskrivelsen til uddannelsesinstitutionen. Der skal foretages en individuel bedømmelse af den enkelte deltager ud fra de bedømmelseskriterier, som er fastsat. Prøven gennemføres uden brug af censor og bedømmes som bestået/ikke bestået.

Hvornår skal deltagerne have besked om prøvens resultat?

Resultaterne af bedømmelsen meddeles som udgangspunkt i forlængelse af prøven eller, såfremt særlige forhold taler mod dette, ved en nærmere fastsat dato efter kursets afslutning. Datoen skal ligge inden for 10 hverdage efter kursets afslutning og meddeles deltagerne senest ved prøvens påbegyndelse. Deltagere der ikke har bestået prøven, gives skriftlig meddelelse inden for samme frist.

Hvad sker der, hvis deltageren ikke består prøven?

Der kan kun udstedes bevis til deltagere, der har bestået prøven, med mindre skolen har tildelt deltageren dispensation. Hvis deltageren ikke består prøven, har deltageren i øvrigt mulighed for at gå til omprøve. (læs mere under overskriften omprøver).

Dispensation for prøvekravet gives kun i særlige tilfælde, og kun når uddannelsesinstitutionen vurderer, at den bedømmelse, institutionen foretager af, om deltageres har opnået uddannelsens mål, kan erstatte prøveaflæggelsen. Dispensation kan kun gives efter ansøgning fra deltageren. Man kan læse mere om reglerne for dispensation i institutionsvejledningen og her på siden, under "særlige prøvevilkår". 

Hvis en deltager ikke har bestået prøven eller efter lærerens bedømmelse ikke har nået uddannelsens mål, kan der eventuelt udstedes et dokument til deltageren, der beskriver, hvornår eller i hvilke dele af uddannelsen, vedkommende har deltaget.

 

Kan en deltager klage over en lærers bedømmelse?

Ja. Klager over forhold ved prøver skal indgives individuelt af deltageren til skolen. Klagen skal være skriftlig og begrundet. Klagen skal indgives senest 10 hverdage efter, at deltager har modtaget bedømmelsen af prøven. Skolen kan dispensere fra fristen, hvor usædvanlige forhold begrunder det. De nærmere regler og retningslinjer for klager fremgår at institutionsvejledningens afsnit 4.8.2.

Omprøver

Hvem har ret til at gå til omprøve?

Deltagere, der ikke har bestået prøven, skal have mulighed for at deltage i én omprøve. Uddannelsesinstitutionen kan give deltageren mulighed for yderligere 1 omprøve, hvis det er begrundet i særlige forhold. Derudover kan der gives adgang til omprøve som følge af afgørelser på klager.

Hvordan skal omprøven afholdes?

Omprøver skal som udgangspunkt afholdes på samme måde som den oprindelige prøve, men efteruddannelsesudvalget kan fastsætte andet, hvis udvalget finder, at dets centralt fastsatte bestemmelser om prøverammer, prøveforlægget, bedømmelsesgrundlag og bedømmelseskriterier har gjort prøven uegnet som omprøve. I mangel af en sådan beslutning fra udvalgets side kan uddannelsesinstitutionen i denne situation modificere prøven for at gøre den egnet som omprøve.

Hvornår skal omprøven foregå?

Omprøven skal afholdes inden for fire uger fra uddannelsens afslutning. Dato og tidspunkt skal meddeles den enkelte deltager skriftligt.

Hvordan skal omprøven annonceres?

Omprøver skal annonceres i efteruddannelse.dk De skal oprettes på den kode, som er tilknyttet den pågældende arbejdsmarkedsuddannelse.

Udløser omprøver taxametertilskud?

Omprøver udløser undervisningstaxametertilskud, bygningstaxametertilskud og fællesudgiftstaxa-metertilskud, som alle følger takstindplaceringen for arbejdsmarkedsuddannelsen. Omprøver udløser imidlertid ikke påbegyndelsestaxameter.

Hvordan skal omprøver indberettes?

Omprøver indberettes med tilskudsmærkerne OMPPÅ og OMPÅE.

  • OMPPÅ: antal påbegyndte. Udløser ikke tilskud, men har til formål at følge hvor mange omprøver der tages, og sikre at kursister kan opnå VEU-godtgørelse ved prøvedeltagelse. 
  • OMPÅE: antal årselever. Udløser tilskud til undervisningstaxametertilskud, bygningstaxametertilskud og fællesudgiftstaxametertilskud efter fagets takstindplacering.

Der henvises i øvrigt til afsnit 20.1.8 i IEU-instruksen. 

Prøver ved fjernundervisning

Kan en prøve afholdes som fjernundervisning?

Det er muligt at afholde prøven som fjernundervisning, så længe prøven afholdes i overensstemmelse med efteruddannelsesudvalgets beskrivelse og inden for det gældende regelsæt. Hvis skolen vurderer, at prøven ikke egner sig til at blive afholdt som fjernundervisning, kan selve prøveafholdelsen ikke ske som fjernundervisning, mens resten af uddannelsen eventuelt kan foregå som fjernundervisning.

Ved prøver afholdt som fjernundervisning, skal skolen have særlig opmærksomhed på, hvordan det kan understøttes, at besvarelsen/løsningen af prøveopgaven er deltagerens egen og selvstændige besvarelse/aflæggelse.

Skal der anvendes en særlig prøve ved fjernundervisning?

Efteruddannelsesudvalget kan vælge at udvikle en særlig prøve til brug for fjernundervisning. Hvis der ikke foreligger en sådan prøve, kan uddannelsesinstitutionen anvende den prøve, der er tilknyttet uddannelsen og afholde den som fjernundervisning, hvor dette giver mening.

Hvis skolen vurderer, at en prøve ikke egner sig til at blive afholdt som fjernundervisning, kan selve prøveafholdelsen således ikke ske som fjernundervisning.

Hvor kan prøven, rent fysisk, afholdes ved fjerundervisning?

Der er ikke fastsat nogen konkrete krav i AMU-bekendtgørelsen til, hvor en prøve, rent fysisk, skal afholdes ved fjernundervisning. Af regelsættet følger blot at prøven, som det gælder ved øvrige prøver, skal afholdes i overensstemmelse med efteruddannelsesudvalgets beskrivelse samt reglerne for prøveafholdelse.

Prøver tilknyttet certifikatuddannelser

Hvilke regler gælder for prøver på uddannelser, hvor der er tilknyttet et myndigheds- eller branchecertifikat?

Uddannelser med myndighedskrav, såvel myndighedscertifikatuddannelser som branchecertifikatuddannelser, hvor der afholdes prøver på andet grundlag, eller hvor spørgsmålet om prøver på nogen måde er reguleret af den kompetente myndighed, organisation eller lignende, er fritaget for AMU lovgivningens regler for afholdelse er prøver. I stedet er det den anden myndighed, der kan fastsætte regler for prøveafholdelse. Dette betyder også, at prøverne ikke kan findes i uddannelsesadministration.dk.

Særlige prøvevilkår og dispensation for prøvekravet

Hvornår skal skolen tilbyde særlige prøvevilkår?

Uddannelsesinstitutionen skal tilbyde særlige prøvevilkår til deltagere med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse og til deltagere med tilsvarende vanskeligheder, når institutionen vurderer, at det er nødvendigt for at ligestille disse deltagere med andre i prøvesituationen.

Uddannelsesinstitutionen kan desuden tilbyde særlige prøvevilkår til deltagere, der på grund af niveauet på deres sproglige færdigheder i forhold til det sprog, prøven gennemføres på, vurderes at have behov herfor.

Hvad menes der med særlige prøvevilkår?

De særlige prøvevilkår tilbydes med henblik på at reducere deltagerens vanskeligheder ved prøveaflæggelsen. Eksempler på særlige prøvevilkår kan være forlængelse af prøvetiden eller støttende foranstaltninger (læs mere om særlige prøvevilkår i institutionsvejledningens afsnit 3.5.4 om specialpædagogisk støtte).

I valg af særlige prøvevilkår er det en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en ændring af prøvens niveau.

Hvornår kan der tildeles dispensation for prøvekravet?

Hvis en deltager, der vurderes at have behov for særlige prøvevilkår, ikke kan ligestilles med andre i prøvesituationen ved hjælp af støttende foranstaltninger, kan uddannelsesinstitutionen efter ansøgning fritage for deltagelse i prøven.

Det forudsætter, at uddannelsesinstitutionen vurderer, at den bedømmelse, institutionen foretager af, om deltageres har opnået uddannelsens mål, kan erstatte prøveaflæggelsen. Deltagere, der har fået afkortet uddannelsestiden efter reglerne for kollektiv afkortning (§ 17, stk. 8 i AMU-bekendtgørelsen), kan ikke fritages for prøvekravet.

Sproglige krav

Kan prøverne afholdes på andre sprog end dansk?

Medmindre myndighedskrav omkring adgang til udøvelse af et erhverv er til hinder for det, kan undervisningen og prøven gennemføres på andre sprog end dansk eller med en kombination af dansk og andre sprog. I så fald skal det være oplyst ved markedsføringen.

Hvis prøveforlægget er en tekst, forudsætter prøveafholdelse på andre sprog, at udvalget eller uddannelsesinstitutionen har udarbejdet eller godkendt en udgave af prøven på det pågældende sprog.

Kan deltagere med utilstrækkelige sproglige færdigheder få dispensation for prøvekravet?

Hvis deltageren ikke har tilstrækkelige sproglige færdigheder til at aflægge prøven på prøvesproget, og hvis der ikke er mulighed for at aflægge prøven på et andet sprog kan deltageren, efter ansøgning, fritages for deltagelse i prøven. Dette forudsat, at uddannelsesinstitutionen vurderer, at uddannelsesinstitutionens bedømmelse af om deltageres har opnået uddannelsens mål, kan erstatte prøveaflæggelsen.

Opbevaring og indberetning af prøveresultater

Hvilke prøveresultater skal skolen opbevare?

Skolen skal opbevare oplysninger om, hvorvidt deltagerne har bestået eller ikke bestået prøven, og i situationer uden prøve, hvorvidt deltageren er vurderet til at have nået/ikke nået målet med uddannelsen. Skolen skal desuden opbevare øvrige oplysninger, som er nødvendige for at kunne udstede et bevis til deltageren. Indtil klagefristen udløber, skal skolen også, i det omfang det er muligt, opbevare de informationer, der er nødvendige, for at skolen kan behandle en eventuelt klage over prøvens afholdelse og bedømmelse. 

Hvor længe skal skolen opbevare prøveresultaterne?

Skolen skal opbevare oplysninger om bestået/ikke bestået, samt andre oplysninger, der er nødvendige for at udstede beviser, i 30 år efter prøvens afslutning.

Hvilke oplysninger skal skolen indberette til Børne- og Undervisningsministeriet vedrørende prøver og beviser?

Skolen skal indberette de oplysninger, der fremgår af §27, stk. 3 i AMU-bekendtgørelsen. En oversigt kan også findes til sidst i institutionsvejledningens afsnit 4.8.2. 

Resultater for prøvebelagte AMU-mål skal, uanset hvilket studieadministrativt system, der anvendes på institutionen, registreres og indberettes med følgende kategorier:

  • Bevis opnået ved bestået prøve
  • Bevis opnået ved dispensation fra prøvedeltagelse
  • Bevis opnået ved individuel kompetencevurdering
  • Bevis ikke opnået på grund af ikke-bestået prøve
  • Bevis ikke opnået på grund af afbrud eller udeblivelse
  • Dispensation fra prøvedeltagelse uden bevisopnåelse
I fremtidige studieadministrative systemer skal uddannelsesinstitutionen herudover registrere og indberette 
følgende om AMU-mål, der ikke er prøvebelagt:
  • Bevis opnået
  • Bevis opnået på baggrund af individuel kompetencevurdering
  • Bevis ikke opnået på grund af manglende målopfyldning
  • Bevis ikke opnået på grund af afbud

Hvordan skal skolerne indberette prøveoplysningerne?

Når EASY-A udskiftes med et andet administrativt system, er der fra Undervisningsministeriets side stillet krav om, at nye leverandører skal understøtte indberetningen af AMU-prøveresultater. Indtil da foregår indsamlingen af AMU-prøveresultater ved, at STIL stiller en webapplikation til rådighed for institutioner, der udbyder arbejdsmarkedsuddannelser.

I webapplikationen kan institutionerne se de kursister, der allerede er registeret af skolen i EASY-A på prøvebelagte kurser og selv tilføje grundlag for prøveresultater til Undervisningsministeriet. Indsamlingen foregår kvartalsvist. Webapplikationen tilgås via login, som udsendes med sikker mail, når der åbnes for, at applikationen kan benyttes. Sammen med login-oplysninger modtager institutioner også en vejledning der beskriver, hvordan resultaterne skal indberettes.

Kun uddannelsesinstitutioner med prøvebelagt kursusaktivitet i 2. kvartal 2019 modtager login-oplysninger til første indsamling. 

Uddannelsesinstitutionerne skal ikke benytte webapplikationen efter, at institutionerne er overgået til et andet system end EASY-A. Skolen kan henvende sig til Center for Data og Analyse i STIL på Uddannelsesstatistik, hvis der er spørgsmål til webapplikationen, eller man ikke har modtaget login-oplysninger. 

Udstedelse af beviser

Til hvem kan der udstedes AMU-bevis?

For arbejdsmarkedsuddannelser, hvor der er tilknyttet en prøve, udstedes der bevis til deltagere, der har bestået prøven. Såfremt uddannelsesinstitutionen har givet deltageren dispensation for prøveaflæggelse, kan der udstedes et AMU-bevis, hvis læreren vurderer, at deltageren opfylder de fastsatte mål for arbejdsmarkedsuddannelsen. Hvis der ikke er tilknyttet en prøve til uddannelsen, udsteder uddannelsesinstitutionen bevis til de deltagere, der vurderes at opfylde de fastsatte mål for uddannelsen.

Hvornår skal beviset udstedes?

Beviser, der udstedes på baggrund af en bestået prøve, udstedes senest 10 hverdage efter prøvens aflæggelse. Beviser, der udstedes på andet grundlag, udstedes senest 10 hverdage efter undervisningens eller den individuelle kompetencevurderings afslutning.

Hvilke oplysninger skal påføres beviset?

Skolen skal påføre de oplysninger, der fremgår af § 21, stk. 3-7 i AMU bekendtgørelsen. En oversigt kan også findes i institutionsvejledningens afsnit 4.9. 
Senest fra den 1. januar 2020 skal beviser, der udstedes for uddannelser med en tilknyttet prøve, og som er påbegyndt på denne dato eller senere, påføres oplysninger om:

  • Hvorvidt deltageren har bestået den tilknyttede prøve. 
  • Deltageren har fået beviset på baggrund af dispensation efter § 18, stk. 6, 3. pkt. i AMU bekendtgørelsen.
  • Beviset er opnået på baggrund af en individuel kompetencevurdering.

Håndtering af dette er et krav til de studieadministrative systemer. 

Der skal ikke påføres oplysninger om særlige prøvevilkår.

Hvordan skal AMU-beviset udstedes?

AMU-beviser registreres og udstedes i uddannelsesinstitutionens administrative system. Fra den 1. januar 2020 er det obligatorisk for uddannelsesinstitutioner at udstede og for deltagere at modtage AMU-beviser digitalt. AMU-beviser udstedes derefter alene ved elektronisk fremsendelse til deltagerens digitale postkasse, medmindre deltageren er fritaget for at modtage digital post fra det offentlige eller skal anvende beviset over for en myndighed, organisation eller lignende, der forlanger at få forelagt et bevis på papir eller tilsvarende medie. 

Hvordan skal der indberettes til den centrale bevisdatabase?

Institutionen indberetter, med henblik på opbevaring i en central bevisdatabase, de oplysninger, der fremgår af § 21 stk. 3-5, til Styrelsen for It og Læring. Indberetning sker i overensstemmelse med gældende grænsefladebeskrivelser i henhold til den til enhver tid gældende Bekendtgørelse om krav til studieadministrative it-systemer for almene voksenuddannelser, erhvervsuddannelser, arbejdsmarkedsuddannelser, de gymnasiale uddannelser, forberedende grunduddannelse m.fl (systemrevisionsbekendtgørelsen). På baggrund af denne indberetning kan deltagerne genfinde bevisdata i MinKompetencemappe, og udskrive sine bevisoplysninger herfra. Tekniske spørgsmål vedr. grænsefladebeskrivelserne kan rettes til Styrelsen for It og Læring.

Hvornår skal beviserne tilgås fra den centrale bevisdatabase?

Fra den 1. januar 2020 vil AMU-deltagere kunne tilgå oplysninger om deres AMU-bevis fra Min Kompetencemappe.

Sidst opdateret: 21. november 2019