I 2019 bliver der løbende udviklet og godkendt prøver til eksisterende arbejdsmarkedsuddannelser. Prøverne kan findes i uddannelsesadministration.dk efterhånden, som de godkendes.

Som beskrevet i trepartsaftalen, skal prøverne bidrage til, at læringsudbyttet for deltagerne øges. Samtidig er det formålet, at prøvekravet skal øge tilliden til kvaliteten af AMU og til den bedømmelse, der sker på uddannelserne.

Hvis der ikke er tilknyttet en prøve til uddannelsen, er den ikke omfattet af prøvekravet, og underviseren foretager som hidtil en vurdering af, om kursisten har nået målet med uddannelsen. Der kan dog komme en prøve på uddannelsen på et senere tidspunkt. I så fald vil det fremgå af uddannelsesadministration.dk og ugens rapport.

Prøvernes indhold

Det er som udgangspunkt efteruddannelsesudvalgene, der fastsætter formen og indholdet i prøverne. Det er hermed også udvalgene, der har ansvaret for prøvernes indhold og kvalitet og for anerkendelsen af prøverne på arbejdsmarkedet inden for de jobområder og jobfunktioner, som uddannelsen retter sig imod. Prøverne kan være skriftlige, mundtlige og/eller praktiske.

I særlige tilfælde kan dele af prøvebeskrivelsen overlades til AMU-udbyderne. Dette sker, hvis udvalget vurderer, at en centralt udviklet prøve vil føre til en begrænsning i fleksibiliteten i tilrettelæggelsen af undervisningen. Når dette er tilfældet, vil det fremgå tydeligt i prøvebeskrivelsen fra efteruddannelsesudvalget.

Regler for afholdelse af prøver

Prøver i AMU skal afholdes i overensstemmelse med efteruddannelsesudvalgets beskrivelse samt de fastsatte regler for afholdelse af prøver. Reglerne for afholdelse af prøver er fastsat af Undervisningsministeriet og fremgår af AMU-bekendtgørelsen. Reglerne er uddybet i 'Vejledning til AMU-udbydere'.

Nedenfor er en række spørgsmål/svar vedrørende reglerne for afholdelse af prøver. Svarene på størstedelen af spørgsmålene kan også findes i 'Vejledning til AMU-udbydere'. Listen med spørgsmål/svar har derfor primært til formål at tilbyde en hurtig og overskuelig adgang til svar på konkrete spørgsmål. Listen med spørgsmål opdateres løbende.

Beskrivelsen af prøverne

Efteruddannelsesudvalgene fastsætter formen og indholdet i prøven. Prøven skal, jævnfør AMU bekendtgørelsen, mindst være beskrevet ved en fastsættelse af prøvegrundlaget, prøverammerne, prøveformen, bedømmelsesgrundlaget og bedømmelseskriterierne. Alle disse informationer skal fremgå af prøvebeskrivelsen, som udvalget indtaster i felterne i prøvefanen i Udannelsesadministration.dk. Herudover skal efteruddannelsesudvalget vedhæfte selve prøveforlægget, og udvalget har også mulighed for at vedhæfte øvrige dokumenter, der supplerer og/eller uddyber den prøvebeskrivelse, der er indtastet i felterne i prøvefanen. Det kan for eksempel være bedømmelsesskemaer og lignende, der ikke kan indtastes i prøvefanen.

Efteruddannelsesudvalget skal beskrive prøven på en måde, der sikrer at:

  • Prøven afspejler uddannelsens indhold.
  • Prøven kan afholdes på en måde, som er tilpasset undervisningens tilrettelæggelse og målgruppen. 
  • Prøven fører til en individuel bedømmelse af den enkelte deltager ud fra objektive kriterier. 
  • Den enkelte deltager kommunikerer ikke utilsigtet med andre eller benytter ikke tilladte hjælpemidler.

 

Udvalget kan angive følgende overordnede prøveformer; mundtlig, skriftlig, praktisk og andet. Ved valget at "andet" skal prøveformen specificeres. Udvalget kan godt sætte hak i flere prøveformer, og en prøve kan f.eks. godt have prøveformen; praktisk, mundtlig. Prøveformen uddybes yderligere i prøvebeskrivelsen, for eksempel multiple-choice, porte folio prøve, praktisk produktprøve, etc.  Her angives det også, om der er tale om en individuel prøve eller en gruppeprøve.

Udvalget skal i særlige tilfælde undlade at udfylde udvalgte dele af prøvebeskrivelsen, og overlade dette til skolen. Dette sker, hvis udvalget vurderer, at en centralt udviklet prøve vil føre til en begrænsning i fleksibiliteten i tilrettelæggelsen af undervisningen. Når dette er tilfældet, vil det fremgå tydeligt i prøvebeskrivelsen fra efteruddannelsesudvalget. For hvert felt i prøvebeskrivelsen skal udvalget således beskrive, hvis denne del af prøvebeskrivelsen skal suppleres af skolens beskrivelse. Skolen skal beskrive og dokumentere sine valg.Når skolen beskriver de supplerende elementer af prøven, skal det foregå efter de samme retningslinjer som gælder for efteruddannelsesudvalgets beskrivelse af prøven. Retningslinjerne kan findes i Vejledning til prøvefanen på Udannelsesadministration.dk. Skolerne kan vælge at samarbejde om beskrivelsen af prøven, i det omfang, det giver mening. 

Hvis en skole oplever konkrete problemer med en prøve, som eksempelvis problemer med sværhedsgrad, sammenhæng mellem prøven og kursets indhold og/eller tilrettelæggelse, deltagerens forståelse af prøven eller lignende, opfordres skolerne til at tage konktakt til det pågældende efteruddannelsesudvalg. Det er vigtigt, at der foregår en dialog mellem skoler og udvalg med henblik på at sikre, at prøverne i tilstrækkelig grad afspejler kursernes konkrete indhold og tilrettelæggelse.

Alle godkendte arbejdsmarkedsuddannelser kan fortsat udbydes.

Til langt de fleste uddannelser med prøvekrav, ligger der en godkendt prøve – og alternativt er der givet en (typisk midlertidig) dispensation for prøveudvikling. Det fremgår af  uddannelsesadministration.dk, hvorvidt der foreligger en godkendt prøve eller om uddannelsen er fritaget for prøvekravet. Uddannelsen kan også være fritaget for prøvekravet, hvis der er tale om en certifikatuddannelse, hvor spørgsmålet om prøver er reguleret af en anden myndighed, hvilket også vil fremgå af uddannelsesadministration.dk.

Uddannelser med en aktivitet under 0,5 årselev i det foregående kalenderår er ikke pålagt et prøvekrav, og der vil derfor ofte ikke være tilknyttet en prøve til disse uddannelser.

Til uddannelser, som er påført en lukkedato/er planlagt nedlagt, er der givet dispensation til prøveudvikling. Af systemtekniske grunde er dette dog ikke markeret i uddannelsesadministration.dk. Uddannelsen må som hidtil udbydes indtil lukkedatoen.

Information til deltagerne om prøver

Skolen skal forud for prøven orientere deltagerne om prøvens afholdelse, herunder tidsrummet for prøven, prøvens rammer, prøvegrundlaget, bedømmelsesgrundlaget samt de overordnede regler for prøvens afholdelse. Sidstnævnte dækker som minimum over deltagernes ret til omprøve samt tidspunkt for, hvornår deltagerne får besked om bedømmelsen.

Det er vigtigt, at beskrivelsen af bedømmelsesgrundlaget overfor deltagerne ikke afslører det konkrete indhold af testen eller den praktiske prøve, forud for, at deltagerne skal aflægge prøven. Dette med undtagelse af prøver, hvor det ikke har nogen betydning for lærerens vurdering af deltageren, at indholdet i prøven er kendt på forhånd, eksempelvis ved visse praktiske færdighedsprøver, hvor målformuleringen udtømmende beskriver, hvad der skal læres, og prøven derfor vil gå ud på at vise dette.

Skolen må informere om bedømmelseskriterierne, hvis de er helt overordnede og ikke giver informationer om prøvens konkrete indhold og facit. Eksempelvis hvor mange rigtige besvarelser, der kræves for at bestå i en multiple-choice test eller lignende. Mere specifikke bedømmelseskriterier, der indeholder anvisninger til læreren om, hvordan en prøve skal bedømmes, må ikke udleveres til deltagerne. 

Ja, det skal fremgå af annonceringen, at uddannelsen har tilknyttet en prøve samt tidspunkt for prøven, hvis det er fastlagt. I 2019, hvor der løbende bliver udviklet prøver til uddannelserne, men hvor tidspunktet for prøvernes ikrafttrædelse endnu ikke er kendt, kan skolen med fordel skrive i annonceringen, at der kan være tilknyttet en prøve til uddannelsen.

Adgang til prøven

Prøven betragtes som en del af uddannelsen. Når deltageren tilmelder sig en arbejdsmarkedsuddannelse indebærer det, at deltageren som udgangspunkt også er tilmeldt prøven.

Ja, men skolen kan kun udstede bevis til deltagere, der har bestået prøven, med mindre deltageren har fået tildelt dispensation for deltagelse. Det skal efter den 1. januar 2020 fremgå af beviset, såfremt beviset er udstedt på baggrund af dispensation for prøve. Skolen kan vælge at udstede et dokument til deltageren, der beskriver, hvornår eller hvilke dele af uddannelsen, vedkommende har deltaget i. 

Ja, det er muligt for skolen at bestemme, at en deltager, som ikke har deltaget i centrale dele af undervisningen, kun kan gå op til prøven, hvis det for den pågældende uddannelses vedkommende er tilladt at gå op som selvstuderende. Hovedreglen er, jf. § 21, stk. 2, at det kun er muligt at aflægge prøve som selvstuderende ved arbejdsmarkedsuddannelser eller enkeltfag i FKB, hvor det før den nye AMU-bekendtgørelses ikrafttræden (BK nr. 1795, af 27/12/2018) var muligt at vælge at aflægge prøve som selvstuderende.

Ja. Prøven er en integreret del af arbejdsmarkedsuddannelsen (AMU-faget), også når AMU-faget er et valgfrit specialefag på erhvervsuddannelsen.
Når EUD-elever i stedet optages på normal vis på en arbejdsmarkedsuddannelse, for eksempel hvis virksomheden og deltageren mener, at et bestemt kursus er nyttigt i praktikperioden, så regnes eleven for at være normal deltager på AMU, og tager dermed også prøven som alle andre AMU-deltagere.

AMU som valgfrit specialefag følger EUD-reglerne i forhold til omprøve og klage over prøver mv., mens AMUs regler gælder, når eleven/lærlingen søger og optages på en arbejdsmarkedsuddannelse.

Regler for afholdelse af prøver

Prøverne skal afholdes i overensstemmelse med efteruddannelsesudvalgets beskrivelse og AMU lovgivningens rammer for prøveafholdelse. Reglerne for prøveafholdelse er fastsat i AMU-bekendtgørelsens §17, §18, §21 og §22 og en uddybende beskrivelse kan findes i institutionsvejledningens afsnit 4.8.2.

Jf. AMU-bekendtgørelsen skal prøverne afholdes: 

  • I naturlig tilknytning til undervisningen på kurset og uden censor. 
  • På en måde, som er tilpasset undervisningens tilrettelæggelse og målgruppen. 
  • Således, at prøven fører til en individuel bedømmelse af den enkelte deltager ud fra objektive kriterier. 
  • Så det sikres, at den enkelte deltager ikke kommunikerer utilsigtet med andre eller benytter ikke tilladte hjælpemidler. 

Det er først og fremmest efteruddannelsesudvalget, der har ansvar for at beskrive prøven på en måde, der understøtter ovenstående rammebeskrivelse. Men uddannelsesinstitutionen skal, inden for rammerne af prøvebeskrivelsen, også have ovenstående i sigte.

Fra 1. januar 2020 skal alle uddannelser, hvor der er tilknyttet en prøve, afholdes med prøve.

I 2019 bliver der løbende udviklet og godkendt prøver til eksisterende arbejdsmarkedsuddannelser. I 2019 gælder det som en overgangsordning, at prøvekravet først træder i kraft en måned efter, at prøven er blevet tilknyttet uddannelsen. Hvis en konkret afholdelse af en uddannelse påbegyndes i 2019, kan og skal der med andre ord afholdes prøve, hvis denne prøve er blevet tilknyttet uddannelsen senest en måned før uddannelsen starter.  

Prøven betragtes som en del af uddannelsen og skal derfor afholdes inden for den normerede varighed for kurset.

Der er ikke fastsat nærmere regler for, hvor prøverne skal afholdes, og der gælder hermed de regler, som gælder for undervisningen generelt. Det betyder, at prøverne også kan afholdes virksomhedsforlagt og som fjernundervisning, så længe prøven afholdes i overensstemmelse med udvalgets beskrivelse og lovgivningens rammer for prøveafholdelse. Skolen skal i øvrigt være opmærksom på at sikre hensigtsmæssige arbejdsforhold ved prøverne.

Prøverne kan afholdes digitalt eller på papir. Der stilles ikke nogen central systemunderstøttelse af prøverne til rådighed for skolerne, og det er således skolerne, der afgør om og hvordan, prøverne skal digitalt understøttes. 

Det er skolen, der afgør, hvorvidt der skal anvendes et digitalt prøvesystem og i så fald hvilket. Efteruddannelsesudvalget kan anbefale brugen af bestemte systemer, hvor det er efteruddannelsesudvalget, som tager ansvar for at få indtastet og opdateret prøver korrekt, men det er skolen, der afgør, om dette system skal anvendes til at understøtte prøven. Det er AMU-udbyderens ansvar at få indtastet og opdateret prøver korrekt i eventuelle egne digitale prøvesystemer.

Hvis skolen sammensætter et uddannelsesforløb bestående af flere arbejdsmarkedsuddannelser og/ eller delmål, er det muligt at afvikle de tilknyttede delprøver/prøver samlet i slutningen af forløbet, under forudsætning af, at det vurderes hensigtsmæssigt i forhold til uddannelsesforløbets varighed og indhold. Det skal fortsat være muligt for læreren at bedømme, om hver enkelt deltager har bestået den prøve, der hører til den enkelte uddannelse.  Afholdelsen af de enkelte delprøver/prøver skal ske i overensstemmelse med efteruddannelsesudvalgets beskrivelse og skal følge reglerne for afholdelse af hver enkelt prøve. Skolen skal være opmærksom på, at deltagere der ikke deltager i alle kurserne i et samlet uddannelsesforløb, skal aflægge prøve alene for de kurser, som deltageren har deltaget i.

Alle hjælpemidler må benyttes, medmindre udvalget i deres beskrivelse af prøven, har fastsat begrænsninger for anvendelse af hjælpemidler.

Besvarelsen/løsningen af prøveopgaven skal være deltagerens egen og selvstændige besvarelse/aflæggelse, med mindre andet fremgår af efteruddannelsesudvalgets beskrivelse. Det betyder at deltagerne, ved individuelle prøver, ikke må kommunikere med hinanden om prøven.

Hvis skolen i forbindelse med afholdelsen af en prøve bliver opmærksom på fejl omkring de forhold, som skolen er ansvarlig for, kan skolen tilbyde deltagerne at afhjælpe fejlen og evt. forlænge tidsrummet, hvori prøven afholdes. Det kan for eksempel være fejl i informationen til deltagerne, eller lignende.

Af AMU bekendtgørelsens § 18, stk. 8 fremgår det, at ”Skolen kan tilbyde en deltager, som vurderes, at have rimelig grund til ikke at deltage i prøven på det oprindeligt programsatte tidspunkt, mulighed for at deltage på et andet tidspunkt”. Det er skolen, der vurderer, om deltageren har en rimelig grund, og sygdom kan godt høre herunder. Skolen bør dog samtidig vurdere, om deltageren har deltaget i kurset i tilstrækkelig grad til at have tilegnet sig målet med uddannelsen. Skolen er ikke er forpligtet til at tilbyde en ny prøve inden for en bestemt frist. Skolerne opfordres dog til at tilbyde deltageren en prøve inden for en rimelig frist.

Den nye prøve indberettes som en omprøve med de samme økonomiske vilkår, som gælder for omprøver, både hvad angår tilskud, VEU-godtgørelse og deltagerbetaling. 
Den nye prøve er dog ikke en egentlig omprøve, hvilket betyder, at deltageren vil være berettiget til en omprøve, såfremt de ikke består prøven.

Bedømmelse af prøver

Bedømmelsen af prøverne skal gennemføres i overensstemmelse med efteruddannelsesudvalgets beskrivelse og eventuelt uddannelsesinstitutionens beskrivelse, såfremt udvalget har overladt dele af prøvebeskrivelsen til uddannelsesinstitutionen. Der skal foretages en individuel bedømmelse af den enkelte deltager ud fra de bedømmelseskriterier, som er fastsat. Prøven gennemføres uden brug af censor og bedømmes som bestået/ikke bestået.

Resultaterne af bedømmelsen meddeles som udgangspunkt i forlængelse af prøven eller, såfremt særlige forhold taler mod dette, ved en nærmere fastsat dato efter kursets afslutning. Datoen skal ligge inden for 10 hverdage efter kursets afslutning og meddeles deltagerne senest ved prøvens påbegyndelse. Deltagere der ikke har bestået prøven, gives skriftlig meddelelse inden for samme frist.

Der kan kun udstedes bevis til deltagere, der har bestået prøven, med mindre skolen har tildelt deltageren dispensation. Hvis deltageren ikke består prøven, har deltageren i øvrigt mulighed for at gå til omprøve. (læs mere under overskriften omprøver).

Dispensation for prøvekravet gives kun i særlige tilfælde, og kun når uddannelsesinstitutionen vurderer, at den bedømmelse, institutionen foretager af, om deltageres har opnået uddannelsens mål, kan erstatte prøveaflæggelsen. Dispensation kan kun gives efter ansøgning fra deltageren. Man kan læse mere om reglerne for dispensation i institutionsvejledningen og her på siden, under "særlige prøvevilkår". 

Hvis en deltager ikke har bestået prøven eller efter lærerens bedømmelse ikke har nået uddannelsens mål, kan der eventuelt udstedes et dokument til deltageren, der beskriver, hvornår eller i hvilke dele af uddannelsen, vedkommende har deltaget.

 

Læreren må gerne give feedback til deltageren og fortælle inden for hvilke områder, deltageren har svaret forkert eller givet et utilstrækkeligt svar. Karakteren af denne feedback vil afhænge af den konkrete prøves form og indhold, men generelt set må læreren ikke udlevere de korrekte prøvesvar, eksempelvis på en multiple-choice.

Ja. Klager over forhold ved prøver skal indgives individuelt af deltageren til skolen. Klagen skal være skriftlig og begrundet. Klagen skal indgives senest 10 hverdage efter, at deltager har modtaget bedømmelsen af prøven. Skolen kan dispensere fra fristen, hvor usædvanlige forhold begrunder det. De nærmere regler og retningslinjer for klager fremgår at institutionsvejledningens afsnit 4.8.2.

Omprøver

Deltagere, der ikke har bestået prøven, skal have mulighed for at deltage i én omprøve. Uddannelsesinstitutionen kan give deltageren mulighed for yderligere 1 omprøve, hvis det er begrundet i særlige forhold. Derudover kan der gives adgang til omprøve som følge af afgørelser på klager.

Det er institutionens vurdering, hvilke ganske særlige forhold, der kan føre til en yderligere omprøve.

Såfremt en omprøve er placeret efter endt kursusdag, og kursisten ikke består omprøven, vil det vilkår, at omprøven sker på et tidspunkt, hvor kursisten må formodes at være træt, generelt være et forhold, der kan føre til, at kursisten tilbydes en ekstra omprøve.

Omprøver skal som udgangspunkt afholdes på samme måde som den oprindelige prøve, men efteruddannelsesudvalget kan fastsætte andet, hvis udvalget finder, at dets centralt fastsatte bestemmelser om prøverammer, prøveforlægget, bedømmelsesgrundlag og bedømmelseskriterier har gjort prøven uegnet som omprøve. I mangel af en sådan beslutning fra udvalgets side kan uddannelsesinstitutionen i denne situation modificere prøven for at gøre den egnet som omprøve.

Omprøven skal afholdes inden for fire uger fra uddannelsens afslutning. Dato og tidspunkt skal meddeles den enkelte deltager skriftligt.

Det er ikke et krav, at omprøven afholdes samme sted som den oprindelige prøve. Institutionen må i øvrigt gerne samarbejde med andre institutioner om omprøver, således at omprøven kan afvikles på en anden institution end der, hvor deltageren har været på kursus.

Skolen bør dog tilstræbe, at omprøven afholdes inden for en rimelig geografisk afstand i forhold til der, hvor den oprindelige prøve blev afholdt.

Deltagere, der ikke har bestået prøven, skal have et tilbud om omprøve, som skal afholdes inden for fire uger fra uddannelsens afslutning. Det er ikke nærmere bestemt i lovgivningen, hvornår omprøven skal placeres inden for disse fire uger, men skolen bør sikre, at den tidsmæssige placering af omprøven understøtter formålet med omprøven og sikrer deltagerne rimelige vilkår for at aflægge omprøven.

Omprøven kan placeres samme dag, som den oprindelige prøve, men kursisten bør have mulighed for at fravælge dette tilbud og i stedet tilbydes en prøve et andet tidspunkt inden for fire uger fra uddannelsens afslutning. Dette skal medvirke til at sikre rimelige vilkår for kursisternes prøveaflæggelse, idet kursisterne kan være trætte efter en hel kursusdag inkl. prøve, der ikke blev bestået.

Hvis prøven placeres samme dag, skal dette give mening i forhold til både prøvens indhold og rammerne for prøven. Validiteten af deltagerens prøveaflæggelse må ikke påvirkes af, at omprøven afholdes samme dag. Som det gælder generelt for prøver, skal det  sikres, at den korrekte besvarelse af den konkrete omprøve ikke er kendt for deltagerne. Afhængigt af prøveformen, kan det ske  ved, at der anvendes et alternativt eller modificeret prøveforlæg ved omprøve. Hvis udvalget ikke har udarbejdet flere prøveforlæg, har skolen mulighed for at modificere prøven, så den egner sig til omprøve. Skolen skal i øvrigt være opmærksom på, at deltageren ikke kan opnå VEU-godtgørelse for mere end 37 timer pr. uge, hvilket kan betyde, at deltageren ikke kan få VEU-godtgørelse for omprøven, når den placeres i forlængelse af kursets afslutning.

Omprøver skal annonceres i efteruddannelse.dk De skal oprettes på den kode, som er tilknyttet den pågældende arbejdsmarkedsuddannelse.

Omprøver udløser undervisningstaxametertilskud, bygningstaxametertilskud og fællesudgiftstaxametertilskud, som alle følger takstindplaceringen for arbejdsmarkedsuddannelsen. Omprøver udløser imidlertid ikke påbegyndelsestaxameter.

Omprøver der afholdes i forbindelse med kurser for ledige, som er købt af et jobcenter, afregnes med jobcentret.

Der er ingen deltagerbetaling på omprøver. Deltagerbetaling for en omprøve betragtes som værende omfattet af den generelle deltagerbetaling for den dertilhørende AMU-uddannelse.

Omprøver indberettes med tilskudsmærkerne OMPPÅ og OMPÅE.

  • OMPPÅ: antal påbegyndte. Udløser ikke tilskud, men har til formål at følge hvor mange omprøver der tages, og sikre at kursister kan opnå VEU-godtgørelse ved prøvedeltagelse. 
  • OMPÅE: antal årselever. Udløser tilskud til undervisningstaxametertilskud, bygningstaxametertilskud og fællesudgiftstaxametertilskud efter fagets takstindplacering.

Der henvises i øvrigt til afsnit 20.1.8 i IEU-instruksen. 

Prøver ved fjernundervisning

Det er muligt at afholde prøven som fjernundervisning, så længe prøven afholdes i overensstemmelse med efteruddannelsesudvalgets beskrivelse og inden for det gældende regelsæt. Hvis skolen vurderer, at prøven ikke egner sig til at blive afholdt som fjernundervisning, kan selve prøveafholdelsen ikke ske som fjernundervisning, mens resten af uddannelsen eventuelt kan foregå som fjernundervisning.

Ved prøver afholdt som fjernundervisning, skal skolen have særlig opmærksomhed på, hvordan det kan understøttes, at besvarelsen/løsningen af prøveopgaven er deltagerens egen og selvstændige besvarelse/aflæggelse.

Efteruddannelsesudvalget kan vælge at udvikle en særlig prøve til brug for fjernundervisning. Hvis der ikke foreligger en sådan prøve, kan uddannelsesinstitutionen anvende den prøve, der er tilknyttet uddannelsen og afholde den som fjernundervisning, hvor dette giver mening.

Hvis skolen vurderer, at en prøve ikke egner sig til at blive afholdt som fjernundervisning, kan selve prøveafholdelsen således ikke ske som fjernundervisning.

Der er ikke fastsat nogen konkrete krav i AMU-bekendtgørelsen til, hvor en prøve, rent fysisk, skal afholdes ved fjernundervisning. Af regelsættet følger blot at prøven, som det gælder ved øvrige prøver, skal afholdes i overensstemmelse med efteruddannelsesudvalgets beskrivelse samt reglerne for prøveafholdelse.

Prøver tilknyttet certifikatuddannelser

Uddannelser med myndighedskrav, såvel myndighedscertifikatuddannelser som branchecertifikatuddannelser, hvor der afholdes prøver på andet grundlag, eller hvor spørgsmålet om prøver på nogen måde er reguleret af den kompetente myndighed, organisation eller lignende, er fritaget for AMU lovgivningens regler for afholdelse er prøver. I stedet er det den anden myndighed, der kan fastsætte regler for prøveafholdelse. Dette betyder også, at prøverne ikke kan findes i uddannelsesadministration.dk.

Særlige prøvevilkår og dispensation for prøvekravet

Uddannelsesinstitutionen skal tilbyde særlige prøvevilkår til deltagere med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse og til deltagere med tilsvarende vanskeligheder, når institutionen vurderer, at det er nødvendigt for at ligestille disse deltagere med andre i prøvesituationen.

Uddannelsesinstitutionen kan desuden tilbyde særlige prøvevilkår til deltagere, der på grund af niveauet på deres sproglige færdigheder i forhold til det sprog, prøven gennemføres på, vurderes at have behov herfor.

De særlige prøvevilkår tilbydes med henblik på at reducere deltagerens vanskeligheder ved prøveaflæggelsen. Eksempler på særlige prøvevilkår kan være forlængelse af prøvetiden eller støttende foranstaltninger (læs mere om særlige prøvevilkår i institutionsvejledningens afsnit 3.5.4 om specialpædagogisk støtte).

I valg af særlige prøvevilkår er det en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en ændring af prøvens niveau.

Hvis en deltager, der vurderes at have behov for særlige prøvevilkår, ikke kan ligestilles med andre i prøvesituationen ved hjælp af støttende foranstaltninger, kan uddannelsesinstitutionen efter ansøgning fritage for deltagelse i prøven.

Det forudsætter, at uddannelsesinstitutionen vurderer, at den bedømmelse, institutionen foretager af, om deltageres har opnået uddannelsens mål, kan erstatte prøveaflæggelsen. Deltagere, der har fået afkortet uddannelsestiden efter reglerne for kollektiv afkortning (§ 17, stk. 8 i AMU-bekendtgørelsen), kan ikke fritages for prøvekravet.

Sproglige krav

Medmindre myndighedskrav omkring adgang til udøvelse af et erhverv er til hinder for det, kan undervisningen og prøven gennemføres på andre sprog end dansk eller med en kombination af dansk og andre sprog. I så fald skal det være oplyst ved markedsføringen.

Hvis prøveforlægget er en tekst, forudsætter prøveafholdelse på andre sprog, at udvalget eller uddannelsesinstitutionen har udarbejdet eller godkendt en udgave af prøven på det pågældende sprog.

Hvis deltageren ikke har tilstrækkelige sproglige færdigheder til at aflægge prøven på prøvesproget, og hvis der ikke er mulighed for at aflægge prøven på et andet sprog kan deltageren, efter ansøgning, fritages for deltagelse i prøven. Dette forudsat, at uddannelsesinstitutionen vurderer, at uddannelsesinstitutionens bedømmelse af om deltageres har opnået uddannelsens mål, kan erstatte prøveaflæggelsen.

Opbevaring og indberetning af prøveresultater

Skolen skal opbevare oplysninger om, hvorvidt deltagerne har bestået eller ikke bestået prøven, og i situationer uden prøve, hvorvidt deltageren er vurderet til at have nået/ikke nået målet med uddannelsen. Skolen skal desuden opbevare øvrige oplysninger, som er nødvendige for at kunne udstede et bevis til deltageren. Indtil klagefristen udløber, skal skolen også, i det omfang det er muligt, opbevare de informationer, der er nødvendige, for at skolen kan behandle en eventuelt klage over prøvens afholdelse og bedømmelse. 

Skolen skal opbevare oplysninger om bestået/ikke bestået, samt andre oplysninger, der er nødvendige for at udstede beviser, i 30 år efter prøvens afslutning.

Skolen skal indberette de oplysninger, der fremgår af §27, stk. 3 i AMU-bekendtgørelsen. En oversigt kan også findes til sidst i institutionsvejledningens afsnit 4.8.2. 

Resultater for prøvebelagte AMU-mål skal, uanset hvilket studieadministrativt system, der anvendes på institutionen, registreres og indberettes med følgende kategorier:

  • Bevis opnået ved bestået prøve
  • Bevis opnået ved dispensation fra prøvedeltagelse
  • Bevis opnået ved individuel kompetencevurdering
  • Bevis ikke opnået på grund af ikke-bestået prøve
  • Bevis ikke opnået på grund af afbrud eller udeblivelse
  • Dispensation fra prøvedeltagelse uden bevisopnåelse
I fremtidige studieadministrative systemer skal uddannelsesinstitutionen herudover registrere og indberette 
følgende om AMU-mål, der ikke er prøvebelagt:
  • Bevis opnået
  • Bevis opnået på baggrund af individuel kompetencevurdering
  • Bevis ikke opnået på grund af manglende målopfyldning
  • Bevis ikke opnået på grund af afbud

Når EASY-A udskiftes med et andet administrativt system, er der fra Undervisningsministeriets side stillet krav om, at nye leverandører skal understøtte indberetningen af AMU-prøveresultater. Indtil da foregår indsamlingen af AMU-prøveresultater ved, at STIL stiller en webapplikation til rådighed for institutioner, der udbyder arbejdsmarkedsuddannelser.

I webapplikationen kan institutionerne se de kursister, der allerede er registeret af skolen i EASY-A på prøvebelagte kurser og selv tilføje grundlag for prøveresultater til Undervisningsministeriet. Indsamlingen foregår kvartalsvist. Webapplikationen tilgås via login, som udsendes med sikker mail, når der åbnes for, at applikationen kan benyttes. Sammen med login-oplysninger modtager institutioner også en vejledning der beskriver, hvordan resultaterne skal indberettes.

Kun uddannelsesinstitutioner med prøvebelagt kursusaktivitet i 2. kvartal 2019 modtager login-oplysninger til første indsamling. 

Uddannelsesinstitutionerne skal ikke benytte webapplikationen efter, at institutionerne er overgået til et andet system end EASY-A. Skolen kan henvende sig til Center for Data og Analyse i STIL på Uddannelsesstatistik, hvis der er spørgsmål til webapplikationen, eller man ikke har modtaget login-oplysninger. 

Udstedelse af beviser

For arbejdsmarkedsuddannelser, hvor der er tilknyttet en prøve, udstedes der bevis til deltagere, der har bestået prøven. Såfremt uddannelsesinstitutionen har givet deltageren dispensation for prøveaflæggelse, kan der udstedes et AMU-bevis, hvis læreren vurderer, at deltageren opfylder de fastsatte mål for arbejdsmarkedsuddannelsen. Hvis der ikke er tilknyttet en prøve til uddannelsen, udsteder uddannelsesinstitutionen bevis til de deltagere, der vurderes at opfylde de fastsatte mål for uddannelsen.

Beviser, der udstedes på baggrund af en bestået prøve, udstedes senest 10 hverdage efter prøvens aflæggelse. Beviser, der udstedes på andet grundlag, udstedes senest 10 hverdage efter undervisningens eller den individuelle kompetencevurderings afslutning.

Skolen skal påføre de oplysninger, der fremgår af § 21, stk. 3-7 i AMU bekendtgørelsen. En oversigt kan også findes i institutionsvejledningens afsnit 4.9. 
Senest fra den 1. januar 2020 skal beviser, der udstedes for uddannelser med en tilknyttet prøve, og som er påbegyndt på denne dato eller senere, påføres oplysninger om:

  • Hvorvidt deltageren har bestået den tilknyttede prøve. 
  • Deltageren har fået beviset på baggrund af dispensation efter § 18, stk. 6, 3. pkt. i AMU bekendtgørelsen.
  • Beviset er opnået på baggrund af en individuel kompetencevurdering.

Håndtering af dette er et krav til de studieadministrative systemer. 

Der skal ikke påføres oplysninger om særlige prøvevilkår.

AMU-beviser registreres og udstedes i uddannelsesinstitutionens administrative system. Fra den 1. januar 2020 er det obligatorisk for uddannelsesinstitutioner at udstede og for deltagere at modtage AMU-beviser digitalt. AMU-beviser udstedes derefter alene ved elektronisk fremsendelse til deltagerens digitale postkasse, medmindre deltageren er fritaget for at modtage digital post fra det offentlige eller skal anvende beviset over for en myndighed, organisation eller lignende, der forlanger at få forelagt et bevis på papir eller tilsvarende medie.

Som privat AMU-udbyder kan man sende digital post til deltagerens digitale postkasse (e-boks) ved at indgå aftale med en distributør eller partner til e-boks. Find kontaktoplysninger på distributørerne på www.e-boks.dk. Som privat AMU-udbyder skal man have tilladelse fra deltageren til at sende til vedkommendes e-boks. Deltageren kan give tilladelse via Borger.dk. 

Institutionen indberetter, med henblik på opbevaring i en central bevisdatabase, de oplysninger, der fremgår af § 21 stk. 3-5, til Styrelsen for It og Læring. Indberetning sker i overensstemmelse med gældende grænsefladebeskrivelser i henhold til den til enhver tid gældende Bekendtgørelse om krav til studieadministrative it-systemer for almene voksenuddannelser, erhvervsuddannelser, arbejdsmarkedsuddannelser, de gymnasiale uddannelser, forberedende grunduddannelse m.fl (systemrevisionsbekendtgørelsen). På baggrund af denne indberetning kan deltagerne genfinde bevisdata i MinKompetencemappe, og udskrive sine bevisoplysninger herfra. Tekniske spørgsmål vedr. grænsefladebeskrivelserne kan rettes til Styrelsen for It og Læring.

Fra den 1. januar 2020 vil AMU-deltagere kunne tilgå oplysninger om deres AMU-bevis fra Min Kompetencemappe.

Sidst opdateret: 10. januar 2020