Prøvebeviser, deltagerbeviser og attestationer

Her kan institutionerne tilgå beskrivelse af prøvebeviser, deltagerbeviser og attestationer.

OBS. Hjemmesiden er opdateret efter ny bekendtgørelse om gymnasiale prøver, prøver i de almene voksenuddannelser m.v., der trådte i kraft d. 1. februar 2026. Prøver, der er påbegyndt før d. 31. januar 2026, er omfattet af BEK nr. 343 af 8. april 2016.

Institutioner, der udbyder almen voksenuddannelse, udsteder beviser for gennemført uddannelse, prøver og deltagelse. Beviser udstedes efter gældende regler og dokumenterer de kompetencer og resultater, som kursisten eller eksaminanden har opnået.

§ 73 i Bekendtgørelse om gymnasiale prøver, prøver i de almene voksenuddannelser m.v. (BEK nr. 3 af 05/01/2026)
Det fremgår, at beviser skal indberettes til BUVM samtidig med udstedelsen af det fysiske bevis. Dette er et langsigtet perspektiv, som forudsætter en fremtidig teknologisk understøttelse i de prøveadministrative systemer.

Indtil STUK meddeler, at BUVM’s systemer understøtter denne funktionalitet, skal institutionerne ikke foretage ændringer i den gældende indberetningsproces. Beviser skal således for nu ikke indberettes til BUVM. 

Prøvebevis

Prøvebeviser udstedes af den institution, hvor prøven er aflagt. Dette sker efter anmodning fra eksaminanden.

I særlige tilfælde kan Styrelsen for Undervisning og Kvalitet udstede prøve- og eksamensbeviser, herunder for prøver, der er afholdt under Danmarks Fængsler.

Der udstedes ét prøvebevis for hvert fag, som er aflagt på den bevisudstedende institution, når alle fagets prøver er aflagt.

Prøvebevis: form og indhold

Beviset består af to sider og udskrives enten på ét A4-ark på for- og bagside eller på to A4-ark. De to sider indeholder individuelle oplysninger samt generelle oplysninger om almen voksenuddannelse. Der anvendes hvidt papir efter institutionens eget valg.

Bevisets overordnede opbygning

  • Personlige oplysninger
  • Oplysning om fag og trin mm.
  • Dispensationer
  • Karakteroplysninger
  • Institutionsoplysninger og underskrift
  • Bevisets bagside

Personlige oplysninger

Der anføres navn og cpr. nr. på kursisten samt prøvetermin. Afsluttende prøvetermin udfyldes med fx ’Vinter 26/27 eller Sommer 2026/27’.

Oplysning om fag og trin mm.

I fagnavnet indgår udover fagets navn også niveaubetegnelsen samt evalueringsformen, hvor der er tale om flere (skriftlige og mundtlige) fag. Den udmeldte fagbetegnelse benyttes.

Endvidere skal der henvises til gældende bekendtgørelse nr. 1380 af 10. december 2019 om almen voksenuddannelse (avu-bekendtgørelsen).

Dispensationer

Har Styrelsen for Undervisning og Kvalitet givet dispensation i forbindelse med prøveafholdelsen, skal det angives i karakterfeltet med en *, hvor dispensationen er givet, og der skal i tekstfeltet henvises til den konkrete dispensation, jf. § 58 i den almene prøvebekendtgørelse. 

Karakteroplysninger etc.

På beviset optræder kun fag og niveauer, hvor der findes en karakter, eller fag, hvor der er givet merit eventuelt uden karakter (markeres med M), dvs. hvor et fag har både en mundtlig og en skriftlig prøve, og der er givet merit for den ene prøve. Merit kan gives efter reglerne i bekendtgørelse nr. 1380 af 10. december 2019 om almen voksenuddannelse (avu-bekendtgørelsen). Det skal fremgå af beviset, fra hvilken uddannelse der er givet meritInstitutionsoplysninger og underskrift

Kolonnerne Karakter
Udfyldes med karakterer fra 7-trins-skalaen (herunder konverterede karakterer fra 13-skalaen), eller evt. med –. Karakterer, der er konverteret fra 13-skalaen, markeres med *.

Kolonnerne ECTS 
Udfyldes med den karakter fra ECTS-skalaen, der svarer til karakteren fra 7-trins-skalaen, jf. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 262 af 20 marts 2007 om karakterskala og anden bedømmelse

Bevisets bagside

Bevisets anden side indeholder generelle oplysninger om almen voksenuddannelse.

I øvrigt skal der henvises til bekendtgørelse nr. 262 af 20. marts 2007 om karakterskala og anden bedømmelse

Eksempel på bevis for almen forberedelseseksamen (pdf)
Tekst til bagsiden af prøvebevis for almen forberedelseseksamen (pdf)

Deltagerbevis

Kursister, der har fuldført undervisning på basisniveau, på niveau F eller E, og som opfylder betingelserne i bekendtgørelse nr. 1380 af 10. december 2019 om almen voksenuddannelse (avu-bekendtgørelsen), kan efter anmodning få udstedt et deltagerbevis. 

Der udstedes ét bevis for hvert fag, som kursisten har gennemført på den bevisudstedende institution.

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet kan udstede bevis for deltagelse i undervisning, der afholdes af uddannelsesinstitutioner under Danske Fængsler.

Deltagerbevis: form og indhold

Beviset består af to sider og udskrives enten på ét A4-ark på for- og bagside eller på to A4-ark. De to sider indeholder individuelle oplysninger samt generelle oplysninger om almen voksenuddannelse. Der udstedes ét bevis for hvert fag, som kursisten har gennemført på den bevisudstedende institution. 

Bevisets overordnede opbygning
•    Personlige oplysninger
•    Oplysning om fag og trin mm.
•    Institutionsoplysninger og underskrift
•    Bevisets bagside

Personlige oplysninger

Der anføres navn og cpr.nr. på kursisten samt måned og undervisningsår for afslutning af faget.

Oplysning om fag

På beviset optræder kun fag og niveauer, som ikke afsluttes med prøve

Fag

I fagnavnet indgår udover fagets navn også niveaubetegnelsen. Der benyttes den udmeldte 
Fagbetegnelse

Institutionsoplysninger og underskrift

Institutionsnummer og -navn etc. anføres sammen med den bevisudstedendes underskrift.

Bevisets bagside

Bevisets anden side indeholder generelle oplysninger om almen voksenuddannelse.

Eksempel på deltagerbevis (pdf)
Tekst til bagsiden af deltagerbevis (pdf)

Attestationer

Kursister, der har fuldført undervisning i et fagelement og opfylder betingelserne i bekendtgørelse nr. 1380 af 10. december 2019 om almen voksenuddannelse (avu-bekendtgørelsen), kan efter anmodning få udstedt en attestation.

Attestationen består af to sider og udskrives enten på ét A4-ark på for- og bagside eller på to A4-ark. De to sider indeholder individuelle oplysninger samt generelle oplysninger om almen voksenuddannelse. 

Der udstedes en attestation for hvert fagelement, som kursisten har gennemført på den bevisudstedende institution.

Attestationens overordnede opbygning
•    Personlige oplysninger
•    Oplysning om forløb
•    Institutionsoplysninger og underskrift 
•    Attestationens bagside

Personlige oplysninger

Der anføres navn og cpr. nr. på kursisten samt undervisningsår.

Oplysning om forløb

På attestationen angives uddannelsestid og indholdsbeskrivelse for fagelementet.

Fag

I fagnavnet indgår udover fagets navn også niveaubetegnelsen. Der benyttes den udmeldte fagbetegnelse.

Institutionsoplysninger og underskrift

Institutionsnummer og -navn etc. anføres sammen med den bevisudstedendes underskrift.

Attestationens bagside

Attestationens anden side indeholder generelle oplysninger om almen voksenuddannelse.

Eksempel på attestation for fagelement (pdf)
Tekst til bagsiden af attestationer (pdf)

Attestation for afbrudt undervisning

Kursister, der afbryder undervisningen og opfylder betingelserne i bekendtgørelse nr. 1380 af 10. december 2019 om almen voksenuddannelse (avu-bekendtgørelsen), kan efter anmodning få udstedt en attestation. 

Attestationen består af to sider og udskrives enten på ét A4-ark på for- og bagside eller på to A4-ark. 

De to sider indeholder individuelle oplysninger samt generelle oplysninger om almen voksenuddannelse. Der udstedes en attestation for hvert fag, som kursisten har deltaget i på den bevisudstedende institution.

Attestationens overordnede opbygning: 
•    Personlige oplysninger
•    Oplysning om forløb
•    Institutionsoplysninger og underskrift 
•    Attestationens bagside

Personlige oplysninger

Der anføres navn og cpr. Nr. på kursisten samt undervisningsår.

Afbrudt undervisning

På attestationen angives navnet på faget og den uddannelsestid, som kursisten har deltaget i.

Fag

I fagnavnet indgår udover fagets navn også niveaubetegnelsen. Den udmeldte fagbetegnelse benyttes.

Institutionsoplysninger og underskrift

Institutionsnummer og -navn etc. anføres sammen med den bevisudstedendes underskrift. 

Attestationens bagside

Attestationens anden side indeholder generelle oplysninger om almen voksenuddannelse

Eksempel på attestation for afbrudt undervisning (pdf)
Tekst til bagsiden af attestationer (pdf)

Nyt bevis ved ændring af personnummer

Personer, der har fået ændret deres personnummer, har ret til at få udstedt et nyt bevis, hvor det nye personnummer fremgår.

Det er den institution, der oprindeligt har udstedt beviset, som har ansvaret for at udstede det nye bevis. Hvis institutionen ikke længere eksisterer, varetager Styrelsen for Undervisning og Kvalitet opgaven på baggrund af det først udstedte bevis.

Institutionens ansvar i opbevaring af beviser

Institutionen skal opbevare de oplysninger, der er nødvendige for at kunne udstede eksamensbeviser, prøvebeviser og deltagerbeviser, i 30 år efter uddannelsens, prøvens eller fagets afslutning.

Hvis institutionen ophører med at eksistere eller ikke længere kan opbevare oplysningerne, skal der sikres anden betryggende opbevaring i overensstemmelse med gældende regler.

Kontakt

  • Kontor for Prøver, Eksamen og Test

    Titel: Prøver på voksenområdet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

    Telefon: +45 33 92 61 00

     

    Du kan kontakte os om generel vejledning om prøveafholdelse voksenområdet. 

    Åbningstiden på telefonen er 9-12 tirsdag og torsdag.