Hop til indhold

Specialundervisningstilbuddenes udvikling er blevet fulgt tæt i 2016 som en del af et fireårigt projekt, hvor der hvert år frem til 2019 præsenteres rapporter. Her ses på specialundervisningstilbuddenes organisering, elevernes skoledag og undervisning, samt om elever trives, deres faglige resultater og overgang til ungdomsuddannelse. Undersøgelsen bygger bl.a. på spørgeskemaundersøgelser blandt ledere og udvalgte medarbejdere på samtlige specialundervisningstilbud. Derudover indgår caseanalyser fra ti specialundervisningstilbud.

Undersøgelsen viser, at eleverne i specialundervisningstilbud trives godt og faktisk bedre, hvis man sammenligner med eleverne i almene folkeskoler. Der er stort fokus på differentiering og variation i undervisningen, og de fleste specialundervisningstilbud havde allerede inden folkeskolereformen erfaringer med mange af de nye elementer som for eksempel fokus på praksis- og anvendelsesorienteret undervisning og bevægelse som en del af skoledagen. Undersøgelser peger også på, at mange elever ikke modtager undervisning på et aldersvarende niveau, samt at resultaterne i undersøgelsen tyder på, at en del elever ikke modtager undervisning i den fulde fagrække.

”Det er rigtig godt, at lærere og pædagogers store indsats for, at eleverne på specialundervisningstilbud trives og udvikles socialt, giver positive resultater. Det vidner om stort engagement for at gøre det bedst mulige for hver enkelt elev. Det er dog en forudsætning, at eleverne bliver mødt der, hvor de er fagligt og med høje forventninger, hvis flere elever i specialundervisningstilbuddene skal sikres en bedre overgang til en ungdomsuddannelse,” siger undervisningsminister Merete Riisager.

Rambøll, UCC og UC VIA, som står bag det fireårige projekt, afholder en stor konference om undersøgelsens resultater torsdag den 12. januar 2017. Derudover vil de frem til 2019 følge specialundervisningstilbuddene med ti årlige caseanalyser og spørgeskemaer.

 

Elever i specialundervisningstilbud trives godt

Ny undersøgelse af specialundervisningstilbud viser, at langt hovedparten af eleverne trives og møder en differentieret og varieret undervisning.

Specialundervisningstilbuddenes udvikling er blevet fulgt tæt i 2016 som en del af et fireårigt projekt, hvor der hvert år frem til 2019 præsenteres rapporter. Her ses på specialundervisningstilbuddenes organisering, elevernes skoledag og undervisning, samt om elever trives, deres faglige resultater og overgang til ungdomsuddannelse. Undersøgelsen bygger bl.a. på spørgeskemaundersøgelser blandt ledere og udvalgte medarbejdere på samtlige specialundervisningstilbud. Derudover indgår caseanalyser fra ti specialundervisningstilbud.

Undersøgelsen viser, at eleverne i specialundervisningstilbud trives godt og faktisk bedre, hvis man sammenligner med eleverne i almene folkeskoler. Der er stort fokus på differentiering og variation i undervisningen, og de fleste specialundervisningstilbud havde allerede inden folkeskolereformen erfaringer med mange af de nye elementer som for eksempel fokus på praksis- og anvendelsesorienteret undervisning og bevægelse som en del af skoledagen. Undersøgelser peger også på, at mange elever ikke modtager undervisning på et aldersvarende niveau, samt at resultaterne i undersøgelsen tyder på, at en del elever ikke modtager undervisning i den fulde fagrække.

”Det er rigtig godt, at lærere og pædagogers store indsats for, at eleverne på specialundervisningstilbud trives og udvikles socialt, giver positive resultater. Det vidner om stort engagement for at gøre det bedst mulige for hver enkelt elev. Det er dog en forudsætning, at eleverne bliver mødt der, hvor de er fagligt og med høje forventninger, hvis flere elever i specialundervisningstilbuddene skal sikres en bedre overgang til en ungdomsuddannelse,” siger undervisningsminister Merete Riisager.

Rambøll, UCC og UC VIA, som står bag det fireårige projekt, afholder en stor konference om undersøgelsens resultater torsdag den 12. januar 2017. Derudover vil de frem til 2019 følge specialundervisningstilbuddene med ti årlige caseanalyser og spørgeskemaer.