Med forslaget får kommunerne mulighed for at oprette særlige tilbud om grundskoleundervisning uden for rammerne af folkeskoleloven. De særlige tilbud om grundskoleundervisning vil være et alternativ eller supplement til folkeskolens undervisning i modtagelsesklasser. Dermed får kommunerne større frihed til at indrette et tilbud, der matcher den gruppe af flygtningebørn, der kommer til kommunerne. Det kan være børn med krigstraumer og andet, som stiller særlige krav til organiseringen af undervisningen.
”Vi står i en ekstraordinær situation med historisk mange flygtninge. Det er nødvendigt at gøre tingene anderledes, hvis vi skal kunne løfte opgaven. Jeg har en klar forventning om, at kommunerne med den nye lov får endnu bedre rammer til at påtage sig ansvaret, så de flygtningebørn, der kommer til kommunen, lærer dansk og får en god skolegang og tilværelse i Danmark. Ellers er integrationsopgaven ikke løst,” siger minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane Nørby.
Lovforslaget har været i offentlig høring i perioden 21. marts til 8. april 2016. Efter høringen og på baggrund af ønske fra Socialdemokraterne er der indsat en såkaldt solnedgangsklausul i lovforslaget. Det betyder, at loven automatisk ophæves den 31. juli 2021, medmindre Folketinget vurderer, at muligheden for undervisning i de særlige tilbud skal opretholdes, og inden da vedtager dette ved lov. I modsat fald vil eleverne i de særlige tilbud skulle overgå til undervisning i folkeskolen, herunder efter modtagelsesklasser.
I forlængelse af høringssvarene og efter ønske fra Socialdemokraterne er det i lovforslagets bemærkninger præciseret, at der skal være en tæt tilknytning mellem tilbuddet og folkeskolen for at sikre den bedst mulige overgang for eleven fra det særlige tilbuds grundskoleundervisning til undervisning i en almindelig klasse i folkeskolen. Samtidig kan der foregå samarbejde på tværs af kommunegrænser om særlig grundskoleundervisning. Derudover skal kommunen kunne indgå i et samarbejde med ungdomsuddannelserne omkring overgangen fra særlige tilbud om grundskoleundervisning til en ungdomsuddannelse.
”For Socialdemokraterne er det afgørende at sikre et ordentligt undervisningstilbud til de ekstraordinært mange flygtningebørn og unge, der har brug for undervisning netop nu. Undervisningen skal stå mål med det, der almindeligvis kræves i folkeskolen. Derfor har vi ud over en evaluering og en tidsbegrænsning på det særlige tilbud også fået præciseret, at der skal være en tæt tilknytning mellem tilbuddet og folkeskolen. Det skal sikre en god overgang til en almindelig klasse, som er forudsætningen for vellykket integration,” siger Annette Lind (S)
”Danmark står i en ekstraordinær flygtningesituation, hvor presset på landets kommuner er stort. Derfor er det meget positivt, at kommunerne nu får frihed til lokalt at anvende andre metoder til at løse undervisningsopgaven af flygtningebørnene. Det er helt afgørende for Danmarks fremtid, at de mange flygtningebørn, som ender med at blive i Danmark i længere tid, lærer dansk og samtidig tilegner sig de sociale såvel som faglige egenskaber, der er forudsætningen for en vellykket integration,” siger Anders Retz Johansson (K)
Liberal Alliance bakker desuden op om lovforslaget.
Ministeriet vil iværksætte en evaluering af loven i foråret 2019 for at vurdere, i hvilket omfang, loven har haft de tilsigtede virkninger.
Ændringer i lovforslaget i forbindelse med høringssvar |
---|
De modtagne høringssvar til lov om kommunale særlige tilbud om grundskoleundervisning til visse udenlandske børn og unge har givet anledning til følgende ændringer i det fremsatte lovforslag i forhold til det udkast, der har været i høring:
|
Kontakt
Annette Lind (S), tlf. 33374070
Merete Riisager (LA) tlf. 3337 4902
Anders Retz Johansson (K), tlf. 3337 4206
Anni Matthiesen (V), tlf 3337 4574
Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings pressetelefon, tlf. 2240 0930