Nordisk Forum tog på sit første møde den 25. november i København hul på at drøfte vidensdeling på grundskole – og dagtilbudsområdet. På mødet deltog de faglige organisationer, elev –, forældre – og studenterorganisationer sammen med en vifte af andre centrale nordiske interessenter som for eksempel skoleledere, forskere og lokale og nationale myndigheder. Mødet var det første møde i Nordisk Forrum, som er referencegruppen for Fyrtårnsprojektet: forskningsvidendeling til brug for nordiske praktikere. Projektets formål er at styrke brugen af forskningsviden blandt nordiske lærere og pædagoger, og Nordisk Forums rolle er at guide Fyrtårnsprojektets arbejde.
Se video fra mødet:
Projektet er lanceret af det danske formandskab for Nordisk Ministerråd og løber frem til ultimo 2017. Næste møde i Nordisk Forum vil foregå i Oslo den 20. maj 2016.