Professor Lars Qvortrup har rettet en hård kritik mod regeringen her i Skolemonitor. Problemet er bare, at kritikken er rettet mod noget, regeringen slet ikke foreslår.
Han påstår blandt meget andet, at regeringen ønsker en ’hårdt mod hårdt’-pædagogik. Det er fuldstændig fordrejet. Ligesom i øvrigt resten af Qvortrups indlæg i Skolemonitor.
Der er utallige fejlslutninger i det indlæg. Så lad mig fokusere på det vigtigste: Vi vil ikke sætte ’hårdt mod hårdt’ i folkeskolen. Vi vil have ro i timerne. Vi vil have respekt for fællesskabet. Og vi vil sikre, at lærerne får mulighed for at være de voksne i lokalet.
Når et barn vælter møblerne, nægter at slukke for larmende videoer på telefonen. Eller nægter at forlade lokalet – så skal læreren – når andet er forsøgt – have mulighed for at kunne gribe ind.
Ikke for at straffe. Men for at kunne gennemføre undervisningen og passe på resten af klassen.
Vi taler om, at læreren kan føre ham eller hende ud af lokalet. Og nej, fysisk indgriben er ikke førstevalg. Det skal kun ske, når der ikke er andre muligheder. Men det skal kunne ske. Alt andet er et omsorgssvigt over for fællesskabet.
Så når Qvortrup påstår, at statsministeren og jeg skulle ønske os en skole, hvor lærere taler hårdt til børn, så er det ren fantasi.
Lærerne skal have lov at tage ansvaret på sig
Når virkeligheden ikke passer Qvortrup, opfinder han åbenbart sin egen. Vi siger ingen steder, at lærerne skal tale eller handle sådan. Det mener vi ikke. Og det kommer vi heller ikke til.
Vi beder bare om, at lærerne får lov at tage ansvaret på sig. De skal ikke stå med hænderne i lommen og se på, mens én elev ødelægger det for de 23 andre.
Qvortrup hiver også gode gamle Hal Koch frem. Men i en kontekst og kritik, der slet ikke giver mening.
Han påstår, at Hal Koch ville være imod, at lærere må gribe fysisk ind. Man skal altid passe på med at tage afdøde mennesker til indtægt for egne synspunkter.
Men det vi ved er, at Hal Koch var optaget af, at demokrati og samtale kræver rammer. At frihed uden ansvar ender i kaos. Og at autoritet er nødvendigt for, at fællesskaber kan fungere.
Jeg er helt enig. Autoritet handler ikke om at være passiv. Det handler om at tage ansvar.
Derfor er vi i gang med at ændre reglerne. Så lærerne får den opbakning, de har brug for. Så vi får en skole, hvor det er de voksne, der bestemmer.