Da jeg i tirsdags åbnede Berlingske, kunne jeg læse, at borgmester og medlem af Det Konservative Folkeparti Sofia Osmani ikke mener, at regeringens nye folkeskoleudspil tager fat på de mest væsentlige udfordringer med folkeskolen.
»Folkeskolens måske største udfordring - at skabe trivsel, livsglæde og lyst til læring hos alle børn - fylder uendeligt lidt,« skrev Osmani om udspillet.
Det er jeg ærgerlig over. For motivation og lyst til læring er faktisk noget af det, der har fyldt rigtig meget i mine overvejelser over, hvordan vi kan gøre folkeskolen endnu bedre. Faktum er, at alt for mange elever keder sig i skolen i dag samtidig med, at alt for mange har en hverdag med uro og støj. Ikke ligefrem noget, der fremmer hverken trivslen eller muligheden for at fordybe sig.
Jeg er helt enig med Osmani i, at vi skal have en folkeskole, der tager højde for, at børn og unge er forskellige, og at vores fælles folkeskole skal rumme alle elever. Både dem, der savner flere praktiske fag, og de elever, der ønsker mere ro, fordybelse og faglige udfordringer i klasseværelset.
Netop derfor har regeringen præsenteret et ambitiøst folkeskoleudspil med mange forskellige tiltag, der skal sikre motivation og lyst til læring for alle elever rundt om i klasselokalerne. Vi skal passe på med at indrette skolen efter forestillingen om den gennemsnitlige elev. Børn er forskellige, og det kræver forskellige løsninger at skabe en skole for alle.
Vi vil give de ældste elever større frihed til selv at vælge flere fag. Når jeg i dag kigger på min søns skoleskema for 7. klasse hjemme på køleskabet, er der kun to timer om ugen, som han selv har valgt. Det vil vi lave om på. Det skal være muligt for den enkelte elev i højere grad selv at skræddersy sin egen undervisning.
Selvom timetallet for valgfag sættes op, og vi foreslår nye fag som for eksempel »uddannelse og job«, betyder det ikke, at skoledagen vil blive længere, som Sofie Osmani skriver. Vi vil give skolerne mulighed for at afkorte skoledagen ved at konvertere den understøttende undervisning til for eksempel tolærerordninger. Lærerne får altså mulighed for at tilrettelægge en varieret undervisning, der passer til den klasse og de elever, de har.
Det er rigtigt nok, at der også skal skæres i andre fag. Det er noget af det, vi nu skal diskutere. Derfor glæder jeg mig til at drøfte vores udspil med folkeskoleforligskredsen og de fagfolk, der har deres hverdag på skolerne.
Vi foreslår også, at elever med faglige udfordringer skal tilbydes intensive undervisningsforløb. Det vil frigive nogle ressourcer i klasseværelset, der kan bruges på de fagligt stærke elever. For det er afgørende for alle elevers trivsel og faglighed, at de får kvalitetstid med dygtige lærere og pædagoger.
Sofia Osmani mener ikke, at det er banebrydende, at vi vil skabe kortere skoledage, færre faglige mål, ekstra fag for de ældste elever og en mere praktisk undervisning. Men jeg er overbevist om, at netop det vil skabe en større lyst og motivation og dermed trivsel for den enkelte elev.