»Tesfaye forsøger endnu en gang at lokke, presse eller udskamme unge til at vælge en erhvervsuddannelse frem for en gymnasial uddannelse.«
Sådan skrev Henrik Nevers fra Danske Gymnasier i Berlingske 17. oktober. Jeg kan faktisk godt forstå, at formanden for Danske Gymnasier bliver bekymret, hvis han har fået indtryk af, at det er mit og regeringens sigte med vores nye folkeskoleudspil; at presse eller udskamme de unge til at vælge bestemte uddannelser frem for andre. For jeg er fuldstændig enig med Nevers i, at der ikke kommer noget godt ud af at presse unge ind på uddannelser, de ikke har interesse eller evner inden for. Derfor er det også vigtigt for mig at understrege, at det ikke er hensigten.
Jeg vil dog vove den påstand, at rigtigt mange unge ikke ved, hvad de vælger fra, når de vælger en ungdomsuddannelse. Jeg synes, vi skylder den kommende gymnasieelev, at han eller hun ved, at der findes en uddannelse som sosu-assistent. At den tager lidt over tre år, at den ligger på en erhvervsskole, og at man også er i praktik.
Og jeg synes, vi som samfund skylder den kommende kokkeelev, at hun eller han går ud af folkeskolen med en viden om, at der også findes noget, der hedder »Eux« (erhvervsfaglig studentereksamen), som kombinerer svendebrev og en gymnasial eksamen. Pointen her er ikke, at vores to unge mennesker nødvendigvis skal vælge sosu-uddannelsen eller eux. Det skal de kun gøre, hvis det er rigtigt for dem. Pointen er, at de har ret til at træffe deres beslutning på et oplyst grundlag. At vi som voksne har et ansvar for, at de unge bliver præsenteret for flere perspektiver.
Undersøgelser peger desværre på, at det langtfra altid er tilfældet i dag. Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har spurgt de unge, og her svarer en fjerdedel af dem, at de ikke føler sig tilstrækkeligt klædt på til at træffe deres uddannelsesvalg.
Derfor foreslår regeringen med vores nye udspil at indføre et fast timetal til faget »uddannelse og job« i 7. til 9. klasse. Det gør vi netop for at sikre, at de unge kender de mange muligheder, der er.
Det gælder naturligvis begge veje. Det er altså ikke kun ham eller hende, der har valgt gymnasiet, der skal have udfordret sit valg. Det gælder også ham eller hende, som vil være tømrer, fordi far er det, men måske ikke kender til de mange forskellige former for gymnasiale uddannelser, der findes i dag.
Nevers skriver, at »det er de færreste unge, der er klar til at træffe et valg om et bestemt erhverv, når de går i 9. klasse, og spørgsmålet er, om skolen og forældrene overhovedet kan eller skal udfordre, at unge har det sådan?«
Jeg synes, det ville være en falliterklæring at give op. Jeg vil insistere på, at vi skal og kan gøre det bedre end i dag. Derfor synes jeg, at et af succeskriterierne, som vores folkeskoleudspil en dag skal måles på, er, om væsentligt flere unge end i dag kender de mange forskellige veje, man kan gå, og føler, at de har den viden, der skal til for at vælge det, der er rigtigt for dem. I mine øjne er det en fuldstændig væsentlig del af skolens opgave.