”KAN TESFAYE ANDET med erhvervsskoler end at småsnakke?”
Det var overskriften på en kommentar fra A4’s chefredaktør Kristian Madsen i torsdags.
Jeg forstår utålmodigheden, og det er selvfølgelig fuldkommen fair at kritisere både mig og regeringen. Men kommentaren indeholder et par misforståelser.
For det første efterspørger Madsen ”en politisk reform, der tør prioritere erhvervsskolerne”.
Vi er sådan set for længst gået i gang med at planlægge adskillige politiske ændringer, der kan hjælpe til at sikre flere faglærte. Det handler om folkeskolen. Om at sikre mere støtte til FGU. Om voksen- og efteruddannelse. Og selvfølgelig også om erhvervsuddannelserne selv.
I alt dette arbejde er mit udgangspunkt, at de store armbevægelser og lette løsninger ikke er vejen frem. Uddannelsespolitikken har været præget af en lang række højtprofilerede reformer de seneste årtier, og det er langtfra dem alle, der er lykkedes særlig godt. Mildest talt. Derfor bliver jeg altid lidt tør i munden, når nogle efterspørger nye reformer. Ikke fordi jeg afviser nye lovændringer.
Men der er først og fremmest brug for, at folkestyret og partsstyret er i stand til at levere resultater. Ellers smuldrer legitimiteten bag den unikke måde, vi uddanner faglærte på i Danmark. Om jeg kan andet end at snakke, må tiden derfor vise. Men jeg kan garantere A4’s læsere om, at jeg gør mit bedste.
JEG STARTEDE SELV PÅ Århus Tekniske Skole i 1998. Min egen skole blev forsøgskanin i Reform 2000, der også dengang skulle styrke erhvervsuddannelserne. Jeg kan stadig huske, hvordan datidens pædagogiske konsensus om ansvar for egen læring pludselig forringede vores undervisning og reducerede vores faglærere fra autoriteter til konsulenter. Den store reform lød måske godt på Christiansborg, men var ingen succes.
Nu kan vi så også konstatere, at flere af målsætningerne bag den seneste reform af erhvervsuddannelserne fra 2015 heller ikke ser ud til at lykkes. Derudover er der taget utallige andre politiske initiativer, der skulle understøtte flere faglærte. Alligevel er udviklingen gået i den modsatte retning. Det er måske derfor, jeg er en anelse skeptisk overfor blot at præsentere endnu en hurtig akutpakke, sådan som det foreslås af flere andre.
Jeg mener, at vores første erkendelse må være, at der er stor forskel på gastronomuddannelsen og uddannelsen som lastvognsmekaniker. Vi kan altså ikke bruge de samme tiltag til alle 101 uddannelser, men er nødt til at gå mere branchespecifikt til værks. Jeg planlægger at starte med sosu-uddannelserne, der har nogle meget specifikke udfordringer, som adskiller sig fra fx industriens uddannelser.
DET ANDET SPØRGMÅL handler om økonomi. Her hæfter chefredaktøren sig ved, at der blev nedlagt 800 stillinger på erhvervsskolerne i 2022. En del af dem er måske gymnasielærere, da søgningen mod det ellers fremragende tilbud teknisk gymnasium (HTX) er faldende. Men derudover er der rigtignok også færre faglærere på værkstederne.
Det er ærgerligt, men ikke så underligt, når der er færre elever. Det skyldes altså ikke, at tidligere regeringer har nedprioriteret erhvervsuddannelserne. Det synes jeg faktisk ikke, at man kan klandre nogen af mine seneste forgængere for.
Jeg kan så også forstå, at A4 er ærgerlig over, at jeg takkede nej til at kommentere historien om de 800 nedlagte stillinger på erhvervsskolerne i 2022 i A4, og at jeg var tavs, da de seneste søgetal for grundskoleeleverne blev offentliggjort.
Det beklager jeg. Det er altid en skarp prioritering for en minister, hvem man skal tale med, og i begge tilfælde har jeg udtalt mig i andre medier. Her sagde jeg blandt andet om de 800 stillinger, at vi ikke skal ansætte lærere til elever, der ikke findes, men derimod koncentrere os om selve problemet, nemlig at vi skal have langt flere elever og virksomheder til at skrive uddannelsesaftaler, så vi kan få uddannet flere faglærte i Danmark.
En styrkelse af erhvervsuddannelsernes økonomi er for mig at se afgørende. Det gælder blandt andet om nogle af de erhvervsuddannelser, der er mest påvirket af den teknologiske udvikling. For det giver sig selv, at det er afgørende for at blive en god mekaniker, at man kan øve sig på moderne elbiler og i øvrigt har tidssvarende udstyr. Derfor kommer regeringen til at investere i erhvervsuddannelserne – både når det kommer til at sikre det rette udstyr og de rette lærerkompetencer.
Men økonomi kan først og fremmest styrke uddannelsernes kvalitet. Jeg tror, man skal passe på med at overvurdere pengenes evne til i sig selv at tiltrække flere elever. Så let er det nok desværre ikke.
REGERINGEN HAR ENDNU IKKE siddet et halvt år, men vi har allerede, som statsministeren også tidligere har talt med A4 om, præsenteret et uddannelsesudspil, som på længere sigt skal sikre penge til børn, undervisning og uddannelse, herunder erhvervsuddannelser. Og heldigvis er der også på kortere sigt finanslove foran os, hvor der kan afsættes penge til at styrke erhvervsskolerne.
Når det er sagt, så er problemet med de unges søgemønstre komplekst, og mange løsninger ligger andre steder end på erhvervsskolerne.
Det handler for eksempel også om, at vi generelt har et for akademiseret skolesystem, hvor vi er blevet fortalt, at en gymnasial uddannelse er det sikre valg, og hvor praktiske fag fylder meget lidt i grundskolen. Derfor skal vi blandt andet sikre, at ingen forlader grundskolen uden at kende til de mange muligheder for uddannelse, der er. Ligesom vi skal styrke FGU’en, så den i højere grad kan blive et springbræt til erhvervsuddannelserne. Og understøtte at flere voksne tager springet og underskriver en uddannelsesaftale.
Endeligt er det rigtigt, som Kristian Madsen skriver, at min tid i politik er kort. Det bruger jeg selv en del tid på at erkende og forstå. Derfor gider jeg heller ikke bruge min sparsomme tid på hovsapolitik, der virker slagkraftig et par dage i medierne, men er ligegyldigt i den virkelige verden.
Jeg prøver at insistere på resultater - også selvom de på overfladen kan virke kedelige og ukendte for de fleste. Det kræver lidt mere grundighed, tager lidt længere tid og tilfredsstiller måske ikke alle her-og-nu. Men uden at det skal virke alt for højstemt, så gør det faktisk, at det er værd at stå op om morgenen.