Hop til indhold

Avisens leder efterlyste i sidste uge svar på, hvordan vi får flere faglærte. 

Lad mig starte med at slå fast, at jeg er helt enig med lederskribenten i, at akademiseringen af vores samfund har taget overhånd. I alt for mange år levede politikerne i den vildfarelse, at der i fremtiden kun ville være brug for akademisk viden. Man overså det faktum, at et samfund som det danske altid vil have brug for dygtige håndværkere til at bygge vindmøller, opsætte solceller og nedgrave fjernvarme.

Vi kan ikke leve af akademisk viden alene. Vi skal også have kloge hænder. Om ganske få uger er det faktisk præcis 10 år siden, at jeg skrev en bog med netop den titel – det var dengang, der stadig var mange, som mente, at de fleste skulle arbejde bag et skrivebord. 

Erhvervsuddannelserne er mit hjertebarn.

Når lederskribenten onsdag skriver, at »Mattias Tesfayes svar er, at erhvervspraktikken i folkeskolen skal styrkes«, er det en anelse forsimplet udgave af regeringens synspunkt. 

Vi kommer til at sætte ind langt bredere og med langt større ambitioner. Både i folkeskolen og på erhvervsuddannelserne.

I dag mødes unge i folkeskolens ældste klasser af for meget undervisning, der reelt virker som en for-skole til det almene gymnasium. Både fagenes indhold og vægtning peger meget ensidigt i den retning. 

Det gælder både fag som dansk, historie og naturfagene, som sagtens kunne blive mere orienteret mod elevernes praktiske dagligdag og et praktisk fag som madkundskab, der er blevet for akademisk efter min smag.

Samtidig må vi også erkende, at børn er forskellige. Nogle er ganske enkelt skoletrætte, når de rammer de ældste klasser, og her vil vi gøre det nemmere at tage dele af deres 9. klasse på en erhvervsskole, så de får det faglige arbejde ind under huden og måske vælger at fortsætte ad den vej. 

Forsøgsprojektet ”eud 8/9”, som giver eleverne mulighed for at tage valgfag på erhvervsskolen, har netop vist, at det øger motivationen for at gå i skole og styrker elevernes lyst til at tage en ungdomsuddannelse.

Men grebene i folkeskolen kan selvfølgelig ikke stå alene. Derfor vil regeringen investere i erhvervsuddannelserne. Vi skal have fokus på tidssvarende udstyr og opdaterede lærerkompetencer. 
Og vi skal ikke kun have et fokus på, hvor mange folkeskoleelever der vælger en erhvervsuddannelse, men også på, hvordan vi får ældre elever til at søge en erhvervsuddannelse – og rent faktisk gennemfører den.

Meget har været forsøgt gennem de seneste 10 år, men vi er ikke kommet i mål. Derfor tænker vi os om, så vi kan have fokus på tiltag, der rent faktisk giver resultater. 

For vi er en regering, der vil måles på vores resultater – ikke på antallet af hurtige skud fra hoften.