Hop til indhold

Det er magtpåliggende for regeringen, at vi får gjort folkeskolen langt bredere og både teoretisk, kreativt, fysisk og praktisk i sit sigte.

For nylig opsagde SF folkeskoleforliget, som har været definerende for dansk skolepolitik siden den omdiskuterede reform i 2013.

Argumentet for at bryde med forliget er mere frihed til folkeskolen. Det er svært at være uenig i. I mange år har der nemlig været en tendens til, at politikerne på Christiansborg har villet overstyre folkeskolen. Og det ser hverken ud til at gavne elevernes udbytte eller lærernes arbejdsglæde.

Folkeskoleforlig eller ej er det fortsat magtpåliggende for regeringen at lave brede aftaler på folkeskoleområdet. Skolen er for vigtig en samfundsinstitution, til at vi må risikere at gøre den til en kampplads, hvor der føres blokpolitik. Men bruddet med folkeskoleforliget er en oplagt anledning til at snakke om, hvad det er for en fælles skole, vi ønsker os.

Som det er i dag, giver folkeskolen nemlig børnene et for smalt og ensidigt teoretisk fundament at stå på. Dannelsesfundamentet er blevet mere og mere snævert hen over de seneste årtier. Det betaler eleverne prisen for i dag i form af dels manglende motivation i undervisningen – særligt for drengenes vedkommende, dels usikkerhed og en følelse af utilstrækkelighed over for at blive voksne og skulle takle en masse hverdagsting.

Desuden taber vi som samfund ved, at unge mennesker ikke præsenteres for bredden i fag og faglighed. Folkeskolen ligner i alt for høj grad det almene gymnasium – og uddanner altså slet ikke til den bredde af fagligheder, vi har brug for: handelsuddannede, teknisk uddannede, industriuddannede og så videre. Det er ikke godt for eleverne – men jo absolut heller ikke for vores samfund.

Det er således magtpåliggende for regeringen, at vi får gjort folkeskolen langt bredere og netop både teoretisk, kreativt, fysisk og praktisk i sit sigte. Ikke kun teoretisk og bogligt. Alle børn skal have et bredt fundament, uanset hvad de skal beskæftige sig med som voksne. De skal alle kunne lave mad, også selv om de ikke skal være kokke. De skal alle kunne lave et almindeligt husholdningsbudget, også selv om de ikke skal være revisorer. De skal alle have et forhold til naturen, selv om de ikke skal være skovfogeder. De skal kunne spille bold og have en god fornemmelse af kroppens forskellige funktioner, selv om de ikke skal være sygeplejersker eller professionelle fodboldspillere. De skal kunne fikse de mest almindelige skader og vedligeholde småtingene i boligen, selv om de ikke skal være hverken tømrere eller vvs’ere. De skal alle kunne forstå, nyde og skabe kunst, musik og litteratur, selv om de ikke skal være hverken bibliotekarer eller gå på rytmisk konservatorium.

Vi har alle sammen i vores almindelige hverdag og liv brug for et bredt dannelsesfundament for at trives og for at føle os tilstrækkelige og myndige. Og så har vi som samfund brug for, at børn lærer meget forskellige discipliner, fordi vi jo netop har brug for, at de unge bliver både kokke, revisorer, skovfogeder etc. Der er i øvrigt også en risiko for, at børnene aldrig finder ud af, hvad de er gode til, og hvad de motiveres af, fordi de præsenteres for alt for lidt.

I Danmark har vi omkring halvt så meget praktisk undervisning i udskolingen som i Norge og Sverige. Og vores skandinaviske naboer har allerede gode erfaringer med, hvordan vi får gjort hverdagen i folkeskolen mere praksisorienteret. I Norge har de i dette skoleår hele 16 forskellige praktiske valgfag, som eleverne i udskolingen kan vælge. Det er fag om blandt andet programmering, design og redesign, produktudvikling, friluftsliv, praktisk håndværksfag og sceneproduktion. Fag, hvor eleverne ikke kun bruger hovedet, men også bruger hænderne. Samtidig har nordmændene inkorporeret mere praksisfaglighed i de boglige fag, så også historie, samfundsfag og tysk bliver mindre teoretiske. Jeg siger ikke, at vi skal kopiere nordmændene 1:1. Men jeg synes, der er god grund til at skele til dem og lære af deres erfaringer.

Ændrer man på fagindhold og fagrække, skal vi naturligvis også kigge på lærernes uddannelsesbaggrund og fag. Skal der undervises i f.eks. robotteknologi, handel, sundhed og håndværk, skal vi også se på, hvordan vi kan få en bredere skare af forskellige baggrunde ind på lærerværelserne. Det kan f.eks. være tømrere, ingeniører eller landmænd, som kan få en meritlæreruddannelse, så de oven i deres faglige kompetencer også får undervisningskompetence.

I Sammen om Skolen, som er et samarbejdsforum for alle parter omkring folkeskolen, har vi i de seneste måneder gennemført stribevis af besøg, møder og debatter med folkeskolens og samfundets aktører. Både sammen og hver for sig om netop balancen mellem det teoretiske og det praktiske i folkeskolen. Det har været enormt spændende at besøge et udpluk af de mange skoler, som for længst er gået i gang med at gøre dannelsesfundamentet bredere. En hel del kan skolerne nemlig bare gå i gang med uden at afvente os politikere. Andet kræver forandringer af lovgivningen – og de ting håber jeg på, at vi kan konkludere på hen over den kommende politiske sæson.