Hop til indhold

Skolevinderen er en pige. Forskellen mellem drenge og pigers faglige resultater vokser, og det har betydning for deres senere liv.

Skoletaberen er en dreng. Det lyder hårdt. Men faktum er, at af dem, der får de 10 procent dårligste karakterer i skolen, er to ud af tre drenge. Skolevinderen er en pige. For hun får ikke alene de bedste karakterer i skolen. Der er også større sandsynlighed for, at hun gennemfører en ungdomsuddannelse.

Der er store og stigende forskelle mellem drenge og pigers faglige resultater i grundskolen og ungdomsuddannelserne, og det har betydning for deres livsmuligheder senere i tilværelsen. Gabet mellem drenge og pigers faglige resultater ses allerede i 2. klasse, og det øges frem mod afgangseksaminerne i 9. klasse. Forskellene er endda blevet større i de senere år.

Alt for mange drenge efterlades ved skoleporten og bliver til mænd uden uddannelse. Det kan vi ikke være bekendt, når vi ved, hvor afgørende uddannelse er for ens livskvalitet. Dertil kommer, at det medfører et betydeligt samfundsøkonomisk tab. Beregninger fra ROCKWOOL Fonden viser, at der er en samfundsmæssig gevinst på 102.000 kroner, hver gang en person løftes fra ufaglært til uddannelse, og dermed går Danmark samlet glip af godt 3 mia. kr. årligt.

Pigerne klarer sig som køn betragtet stadigt bedre i uddannelsessystemet, men de har andre udfordringer, ikke mindst med trivsel og stress i gymnasiet. Dertil kommer, at alt for mange piger forhånds-fravælger matematiske og teknisk-naturvidenskabelige fag, fordi de i deres selvforståelse ikke er dygtige nok – og det selvom de faktisk har flotte faglige resultater.

Det fører til, at kun hver tredje studerende på de såkaldte STEM-uddannelser er kvinde, og dermed går danske ingeniør-, IT- og tech-virksomheder glip af en betydelig talentreserve. Det er både et tab for unge kvinder selv og for Danmark.

Nogle studier peger på, at kønsforskelle er etableret allerede i etårsalderen, hvor piger har måleligt bedre sprogforståelse end drengene, og at drenge til gengæld har bedre rumforståelse og er mere fysiske end pigerne. Men betydningen af køn er både omgærdet af mange hypoteser og myter, og der er behov for mere faktuel viden, mindre stereotype tilgange og kloge tiltag.

Det er et faktum, at piger som gruppe betragtet klarer sig fagligt bedre i skolen end drenge. Allerede i de små klasser læser pigerne bedre. Samtidig må en relativt stor gruppe drenge af den ene eller anden grund visiteres til specialklasser eller specialskoler. Måske fordi, som nogle undersøgelser peger på, at mange drenge bliver lidt senere modne, og det kan have negativ indflydelse på deres skoleparathed og indlæring i indskolingen. Derved skabes et fagligt efterslæb, som nogle får meget svært ved at indhente.

For pigernes vedkommende er det en traditionel fordom, at de, som følge af deres køn, skulle mangle interesse for naturfag. Den antagelse er dog ubegrundet, for i lande som Iran og Indien vælger piger i stor stil matematik og naturfag til, og i Italien anses for eksempel fysik for et decideret kvindefag. Så noget tyder på, at det er muligt at indrette undervisningen i blandt andet matematik og naturfag på måder, der i højere grad tilgodeser pigerne.

Den ene fordom leder ofte til den næste. For eksempel til, at pædagoger og læreres køn og normer kan påvirke piger og drenges lyst til at lære dette og hint. Og at for eksempel en overvægt af kvinder i lærerkorpset fører til en feminiseret skole, hvor mange drenges større behov for bevægelse vurderes negativt, mens piger omvendt skulle trives bedre.

Aktuelt er der også i gymnasiet betydelig forskel på kønnenes faglige resultater og trivsel. Der findes studier, som peger på, at henholdsvis venne- og venindegrupper kan sætte den faglige barriere højere eller lavere. Desuden kan forskellige måder at gå til stoffet og opstille forventninger til piger og drenge forklare billedet af, at pigerne fordyber sig mere i bøgerne og måler sig selv og hinanden på karaktererne, mens en stor del af drengene henter prestige i en mere tilbagelænet tilgang til lektierne.

Hvis der er noget om snakken om kønnede præferencer for undervisnings- og læringsstrategier, kan der gemme sig en nøgle til, hvordan lærerne bedre kan adressere elevernes forskelligartede behov. Men hvis vi skal gøre noget effektivt ved det stigende uddannelsesgab mellem piger og drenge i uddannelsessystemet, skal der flere videns- og erfaringsbaserede anbefalinger på bordet.

Derfor har regeringen besluttet at nedsætte en ekspertgruppe, der skal formulere anbefalinger til, hvordan betydningen af køn i dagtilbud, folkeskolen og ungdomsuddannelser kan mindskes. Den består af praksiseksperter som eleverne selv, pædagoger, lærere og skoleledere fra dagtilbuds-, folkeskole- og ungdomsuddannelsesområdet, af repræsentanter fra arbejdsmarkedets parter og NGO’er med fokus på køn samt af forskellige forskere med indsigt i området.

Gruppens formål er at give anbefalinger, der tager højde for faktorer både i og uden for skolen. Hvordan spiller betydningen af køn for eksempel sammen med kulturel eller socioøkonomisk status, og hvordan kan man indrette fx dagtilbud, undervisningsformer, differentiering og klasseledelse, så der tages højde for disse forskelle – vel at mærke uden, at et køn stilles bedre på bekostning af andre?

Når vi snakker drenge og piger, kan vi heller ikke komme uden om at se på, om den folkeskole, vi har i dag, er alsidig nok. Måske skal vi tænke dannelse meget bredere, end vi gør i dag. Skal vi for eksempel tænke skoleskemaet anderledes og have flere praktiske fag og mere praktisk undervisning? Alt for mange oplever nemlig nederlag i skolen. De bliver hægtet af fagligt, fordi de keder sig, og får ikke et ordentligt fundament at gå ind i voksenlivet med. De mister motivationen, bliver skoletrætte og starter ikke på en ungdomsuddannelse. Det gælder især de alt for mange drenge, der ikke trives med at gå i den skole, vi har i dag. Det kan vi ikke være bekendt.

Vi skal huske, at børn er lige så forskellige, som vi voksne er. Nogle lærer bedst med papir og blyant, andre lærer bedst, når de får lov til at bruge kroppen, andre igen lærer bedst i grupper. I dag har vi en skole, som passer godt til én gruppe børn, men slet ikke til andre. Og det er synd, at de mister motivationen og kommer til at føle sig forkerte. For ingen kan alt, men alle kan noget, og som skole og samfund har vi et ansvar for at skabe dagtilbud og et undervisningssystem, hvor så mange børn og elever som muligt kan forløse deres potentiale og finde ud af, hvad de er gode til – uanset deres køn.

Ekspertgruppen om køns betydning for læring og udvikling i dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelser afleverer sine anbefalinger til børne- og undervisningsministeren til foråret 2023.