Hop til indhold

Debat: Lige rundt om hjørnet venter kommunal- og regionsrådsvalget, men inden da står ungdommen over for et vigtigt valg.

Søndag 26. september udskrev statsministeren nemlig årets Skolevalg til afholdelse den 14. oktober. Skolevalget betyder, at ca. 80.000 elever i udskolingen gennem gennem tre uger, 39, 40 og 41, skal arbejde med politik og udforske deres holdninger til, hvilken retning vores samfund skal bevæge sig i.

For at sikre gode vaner, skal man - som med andre vaner - starte tidligt. Gode demokratiske vaner skaber demokratiske borgere, og de er vigtige for et samfund som det danske. Politisk selvtillid er en egenskab, der kan trænes og styrkes.

Den politiske selvtillid handler om ens tro på egne demokratiske evner. Det handler om troen på, at man ved nok om politik til at deltage. Det handler om, at man har tillid til, at ens stemme er værd at lytte til. Og det handler om, at man tror på, at man kan gøre en forskel ved at engagere sig.

Skolevalgets formål er at styrke de unges politiske selvtillid. Fordi det styrker demokratiet. Det er særligt vigtigt nu, fordi de unges politiske selvtillid er lav.

For eksempel viser helt nye tal fra DUF - Dansk Ungdoms Fællesråds Demokratianalyse fra 2021, at 35 procent af de unge mellem 16 og 25 år ikke føler, de ved nok til at kunne deltage mere i politik, end de gør nu.

Ligeledes mener kun cirka halvdelen af de unge, at de har en politisk holdning, der er værd at lytte til. Disse tal skal vi tage alvorligt, fordi de indikerer, at unges politiske selvtillid er udfordret.

Den politiske selvtillid fortæller noget om ens oplevelse af egne handlemuligheder i samfundet. Når unge oplever at stå uden for vores demokrati, så skal vi vise, at det modsatte er tilfældet: At de er vigtige medborgere i Danmark.

Skolevalget søger at styrke unges politiske selvtillid og vise eleverne i landets 8., 9. og 10. klasser, at deres holdninger betyder noget, og at de er værd at lytte til. Og heldigvis er der også positive tendenser.

For selvom det ikke er alle unge, der føler sig tilstrækkelig klædt på til at kunne deltage i demokratiet ved for eksempel at stemme ved valg, så har de i stigende grad holdninger til omverdenen. Ifølge Dansk Ungdoms Fællesråds analyse er andelen af unge, der har en holdning til, hvilken retning Danmark og verden skal udvikle sig i, nemlig steget fra 57 procent i 2018 til hele 73 procent i 2021.

Og også med valgdeltagelsen så vi en begyndende stigning blandt de 18-21-årige ved Folketingsvalget i 2019. Sådanne tendenser skal vi glæde os ved og fortsat bakke op om – og det bidrager Skolevalget til.

Vi har pligt at invitere unge ind i den demokratiske samtale. Samtalen og meningsudvekslingen er demokratiets kerne, og den skal altid gå begge veje og på tværs af aldersgrupper. Det er Skolevalget og skolen som helhed en del af. Skolen spiller en stor rolle gennem hele ungdommen. Her foregår en stor del af den demokratiske dannelse i samspil med foreningslivet. Det er her, unge for alvor får muligheden for at bruge deres stemme, og finde ud af at de har meninger og holdninger, der er værd at lytte til.

Skolevalget tager afsæt i de unges holdninger og de unge selv. Eleverne får lov til at fordybe sig i det, de synes, er det vigtigste - om det så er uddannelsespolitik, klimaudfordringerne eller noget tredje - og sammen blive klogere gennem samtale og debat.

Skolevalget inviterer de unge ind i debatten. Og når eleverne selv får muligheden for at lægge stemmesedlen i urnen, oplever de på egen krop et af demokratiets vigtigste ritualer. I dette efterår er der altså ikke kun to vigtige valg den 16. november til kommunal- og regionalvalget. Lige om lidt finder et af de unges vigtigste valg også sted. Skolevalget.

Her lægger vi kimen til de kommende generationers politiske engagement.