Hop til indhold

Der hersker en usund præstationskultur i uddannelsessystem. Der findes ikke en enkel løsning på det problem, men når partierne i disse uger forhandler om at ændre på bedømmelses- og evalueringssystemet i folkeskolen, så er det fordi, bedømmelse af eleverne betyder en hel del for præstationskulturen.

Det er på den baggrund, at regeringen foreslår et forsøg med karakterer for arbejdsindsats i skolens ældste klasser.

3/9 kunne man på lederplads læse, at Politiken ikke er tilhænger af forslaget. Avisen anfører bl.a., at der med forslaget bliver skruet op for antallet af karakterer. Hvis man anser forslaget for blot at være en ny karakter, vi lægger oven i de karakterer, så ville jeg være enig i kritikken. Men forsøget er ikke udtryk for et ønske om flere karakterer. Det er et ønske om at gå bort fra et skolesystem, som alene fokuserer på fagligt niveau og skal ses som del af en omkalfatring af evaluerings- og bedømmelsessystemet.

Når vi foreslår et forsøg med karakterer for arbejdsindsats, er det fordi, vi vil undersøge, om vi får noget ud af at give karakterer på en ny måde. I dag – i modsætning til tidligere i dansk skolehistorie og i flere nabolande – giver vi kun karakterer for det faglige niveau. Men kunne det tænkes, at vi fik mere ud af at fokusere mere på processen og mindre på resultatet?

Karakterbogen for elever i folkeskolen afspejler i høj grad forældrenes uddannelsesniveau. Vi kan groft sagt forudsige elevens karakter ved at kigge på forældrenes uddannelse. Således er det ikke nødvendigvis sliderne, der får de højeste karakterer. Elever, der kommer fra mindre boglige hjem, får med karakterer i arbejdsindsats mulighed for at høste anerkendelse og et velfortjent skulderklap. Ligesom karakteren for arbejdsindsats vil give en anvisning af, hvad der forventes. Forskningen peger på, at vedholdenhed er overordentlig betydelig for elevernes uddannelse og fremtid. Men det er ikke det signal, vi sender, når eleverne alene belønnes, hvis vedholdenheden udmønter sig i en høj karakter for det faglige niveau. Vi sender det signal, at de kun gør det godt nok, hvis de har et godt hoved eller kommer fra et hjem med klaver. Og så er der jo intet at sige til, at eleverne føler sig utilstrækkelige.

Lige nu forhandler vi om at ændre på evaluerings- og bedømmelsessystemet. Vi har mødtes med lærere, ledere, forældre, elever og kommuner for at tale om en ny model. Vi lægger op til at afskaffe de nationale test og elevplanerne i deres nuværende form og til grundlæggende at ændre uddannelsesparathedsvurderingen – UPV’en – efter mangeårigt ønske fra såvel lærere og skoleledere som elever og forældre.

Det er altså en større forandring, vi står overfor.

For det første vil vi ændre helt på selve testene. Vi vil lytte til lærerne, som siger, at de nuværende test ikke har et pædagogisk sigte. Det såkaldte adaptive princip medfører, at eleverne, uanset hvor dygtige de er, ikke oplever at kunne svare på mange af spørgsmålene, hvilket for mange føles som et gok i nøden.

For det andet ligger testene i dag i slutningen af skoleåret – det giver dem en eksamenslignende form. Her er bl.a. Danmarks Lærerforening kommet med et forslag om, at testene skal ligge i begyndelsen af året. Det forslag har vi taget med ind i forhandlingslokalet.

For det tredje har både lærere, elever og forældre budt ind med, at der skal bedre systematisk feedback. Vi vil afskaffe elevplanerne, som har vist sig at være en papirtiger, og i stedet give lærerne mulighed for at bruge tiden på netop feedback.

Ingen tvivl om at det er en stor manøvre at ændre bedømmelsessystemet. Spørgsmålet er meget større end at tælle, om der bliver givet fem eller otte karakterer. Hvad der bliver givet karakterer for, betyder meget. Vi skal kigge på, om der er forskel på, om man bliver bedømt på resultatet af sit arbejde, eller om man også bliver bedømt på, hvor meget knofedt man har lagt i at nå derhen. Det er der ingen, der ved, for der er ikke meget viden på området. Netop derfor foreslår vi en forsøgsordning. Jeg håber, at vi åbent og nysgerrigt kan undersøge, hvordan vi løser problemet med præstationskulturen og får skabt en skole, der ikke er så ensidigt resultatorienteret.