Hop til indhold

Hvis folkeskolen skal give vores børn og unge de bedste muligheder for at klare sig godt, er det et vigtigt udgangspunkt, at eleverne overhovedet møder op i skole.

Fravær er skidt for indlæringen. Det er ikke rocket science. Men fravær (som ikke er på baggrund af barnets sygdom) i folkeskolen hænger ofte tæt sammen med, om der er bumlen på hjemmefronten. Det kan være en hård skilsmisse, alkohol, svære ting omkring sygdom hos forældrene eller noget andet. Derfor er fravær vigtigt at rette opmærksomhed på, hvis man gerne vil hjælpe barnet.

Der er - sagt lidt firkantet - større sandsynlighed for, at man har højt fravær, hvis man kommer fra et hjem med alkohol, vold, kronisk sygdom, en hård skilsmisse eller andre problemer. Det er selvsagt vigtigt, at alle børn og unge møder op i skole, men det er altså ikke mindst vigtigt for dem, der ikke kan få hjælp til lektier derhjemme, eller som har godt af at få en pause hjemmefra. Derfor har fravær i folkeskolen da også været et emne, vi har diskuteret i al den tid, jeg har været i politik. Alle har været enige om, at fravær er en udfordring, der skulle løses, men ingen har rigtigt vidst hvordan.

Men nu er vi forhåbentlig ved at knække koden. I januar og februar 2019 havde 6.499 elever mere end 15 pct. ulovligt fravær.

Året efter, altså i januar og februar 2020, var det faldet til 3.840 elever. Det viser nye tal fra Børne- og Undervisningsministeriet. Det svarer næsten til en halvering, og hvis tendensen holder, er det intet mindre end banebrydende.

Konkret betyder det, at næsten 3.000 elever møder mere op i skole, er en del af klassefællesskabet, får et pusterum hjemmefra, bliver dygtigere fagligt og bliver bedre rustet til at møde verden. Det er helt fantastisk - især for de børn og unge, for hvem det er så afgørende, at de får et solidt fundament med fra skoletiden.

Men hvad skyldes den nye positive udvikling? Personligt er jeg ikke i tvivl om, at den skyldes fraværsloven, som trådte i kraft i august 2019. Loven, som er en del af aftalen om at gøre op med parallelsamfund, betyder, at efterhånden som den enkelte elevs fravær stiger, sætter skolen ind med flere forebyggende indsatser, der kan få eleven mere tilbage i skole. F.eks. bliver forældrene indkaldt til en samtale, når fraværet rammer 10 pct.

De forebyggende indsatser er helt afgørende. Men hvis en elev, trods de forebyggende indsatser, har ulovligt fravær på 15 pct. eller derover inden for ét kvartal, skal skolelederen underrette kommunalbestyrelsen. Hvis det er tilfældet, bortfalder børne- og ungeydelsen. Heldigvis sker det kun meget sjældent, for som tallene indikerer, er der altså markant færre børn, der har over 15 pct. ulovligt fravær.

Jeg er med på, at loven stadig er relativt ny - og den blev mødt af ikke så lidt kritik.

Det er for tidligt at drage nagelfaste konklusioner, men hvis de her takter holder, har vi ramt en socialpolitisk guldåre. Det, synes jeg, er værd at fejre.