Hop til indhold

Folkeskolereformen introducerede vigtige nye elementer til vores fælles skole. Det gælder for eksempel det stærke fokus på mere bevægelse i løbet af skoledagen. Det styrker både elevernes læring og trivsel ikke at sidde på en stol en hel dag.

Med mere bevægelse har vi fået en skole, som taler til flere elever og som anerkender, at der er flere måder at lære på. Det er svært ikke at være begejstret for det.

Men otte år efter reformen står det også klart, at mange af ambitionerne ikke er indfriet. Det vil jeg ikke lægge skjul på. De faglige resultater er ikke blevet bedre, skolen har for smalt et dannelsesbegreb med for meget vægt på de boglige fag, arbejdsmiljøet for de ansatte er ikke altid tilfredsstillende og vi er fortsat for dårlige til at bryde den negative sociale arv. 

Samtidig ser vi en stigende opdeling af eleverne ud fra deres baggrund – folkeskolen er ikke i så høj grad den sociale smeltedigel, den var engang.

Ingen ny giga-reform

Ret skal være ret: Der er også mange ting, vi er gode til i den danske folkeskole. I den seneste PISA-undersøgelse fra 2018 ligger danske elever således over OECD-gennemsnittet i både læsning, matematik og naturfag. Derudover viser en brugertilfredshedsundersøgelse fra 2020, at forældre over hele landet overordnet er godt tilfredse med deres børns folkeskole og SFO.

Men det ændrer ikke ved, at vi bør hæve ambitionsniveauet for vores fælles skole. Og her er folkeskolereformens mål sådan set et godt udgangspunkt. De går blandt andet ud på, at vi år for år skal reducere antallet, der klarer sig dårligt i matematik og læsning og at eleverne skal trives bedre.

Det er ikke lykkes indtil nu, og derfor må vi gå fordomsfrit til at justere de ting ved skolen, som ikke bringer os tættere på de mål, vi har for skolen.

Men jeg forestiller mig under ingen omstændigheder en ny giga-reform, der kaster lærere, elever og kommuner ud i endnu et årti med gennemgribende forandringer af deres hverdag. Skolen har på én og samme tid brug for arbejdsro, og for at vi får løst de problemer, der vitterligt er.

Ændringer i tæt samarbejde med skolens parter

Folkeskolereformen blev født på en baggrund af konflikt og lockout. Et uskønt forløb, som udgør et trist kapitel i skolens historie. Den vej skal vi under ingen omstændigheder igen. De ændringer, der skal laves af skolen, skal ske på et fundament af samarbejde og tillid.