Hop til indhold

I en tid som denne, hvor vi konfronteres med sygdom, hver eneste gang vi tænder TV’et, åbner avisen, scroller på Facebook eller snakker med vores kolleger ved kaffeautomaten eller på et online møde, er det blevet særligt tydeligt, hvor vigtige de ansatte i vores velfærdssystem er.

Selvom vi forhåbentlig snart kan begynde at øjne den hverdag, vi kender, bliver behovet for veluddannede medarbejdere i ældre- og plejesektoren også for fremtiden et område, det er drønvigtigt at prioritere.

Det gælder særligt, fordi der de kommende år bliver flere og flere ældre med behov for pleje både i sundhedsvæsenet, på plejecentre og i eget hjem. Alene de næste ti år forventes der at blive 58 procent flere ældre over 80 år, end der er i dag.

Samtidig udgør uddannede SOSU-assistenter over 60 år en større og større andel af branchen. Altså vil mange i ældre- og plejesektoren de kommende år trække sig tilbage, mens det ikke går for godt med at rekruttere nye, yngre hænder.

Det er altså nu, der er behov for at hæve kvaliteten af SOSU-uddannelserne og gøre dem til et langt mere attraktivt uddannelsesvalg, end de er i dag.

Begge dele bliver nu en realitet.

Med finanslovsaftalen får SOSU-uddannelserne 80 millioner kroner årligt de kommende fire år. Et ekstraordinært løft, der skal hæve kvaliteten.

Det sker oveni, at regeringen og arbejdsmarkedets parter i november indgik en trepartsaftale, der gjorde vilkårene på SOSU-uddannelserne endnu bedre.

Med aftalen forpligter kommunerne sig nemlig til at ansætte elever på 25 år eller ældre, allerede fra de indleder grundforløbet som SOSU-assistent. Det betyder, at voksne elever får løn under hele uddannelsen, hvor de på grundforløbet i dag modtager SU. Vi fjerner dermed en stor barriere for de personer, der ikke har råd til seks måneder på SU-indkomst, fordi de måske har stiftet familie og fået børn.

Begge dele er vi både glade og stolte over. Og vi forventer og håber, at der kommer en stigning i søgningen på den baggrund.

At befolkningen bliver ældre skal aldrig være på bekostning af velfærden. Alle har ret til en tryg alderdom og kvalitetsbehandling, og veluddannet social- og sundhedspersonale løfter en central opgave i den sammenhæng.