Hop til indhold

Så enkelt kan det siges. Vi står midt i en pandemi, som har trukket en økonomisk krise med sig. Alligevel blev der sidste år oprettet flere lærepladser og studiepladser end normalt. Og det blev gjort mere attraktivt at efteruddanne sig. Og i år har vi løftet bevillingerne til bl.a. vores ungdomsuddannelser. Det er ikke tilfældigt, der er en klar holdning bag: Det betaler sig at investere i mennesker. Det er sådan vores samfund bliver rigere.

Investeringer i uddannelse stiller både den enkelte person, erhvervslivet og samfundet bedre. Derfor er det fornuftigt at satse på uddannelse i en krisetid. Også selvom investeringerne kræver, at vi på kort sigt øger statsgælden en smule.

Faktisk er alternativet – at gentage finanskrisens fatale sparepolitik – mere bekostelig for vores samfund. I dag står det i hvert fald klart for de fleste økonomer, at man i årene efter finanskrisens udbrud ikke gjorde nok for at få den økonomiske aktivitet i gang igen.

Beslutningerne dengang kom til at koste os alle sammen dyrt. De førte nemlig til en permanent sænkelse af velstandsniveauet i Danmark, ligesom arbejdsløsheden ikke blev bekæmpet hurtigt nok. Fordi man ikke havde modet – eller den politiske vilje – til at investere sig ud af krisen.

Derfor er vi i Socialdemokratiet stålfaste i bestræbelserne på, at flere skal have foden indenfor på arbejdsmarkedet, og at vi skal løfte både de unges og lønmodtagernes kompetencer, så de får større jobsikkerhed i fremtiden. Den politik er både god for den enkelte lønmodtager og for virksomhederne, som har brug for kompetent arbejdskraft.

Men strategien gavner også samfundsøkonomien. Hvis vi udnytter den nuværende nedgang i økonomien, til at løfte uddannelsesniveauet, så stiger beskæftigelsen og indkomsten nemlig i fremtiden. Eller sagt lidt mere direkte: jo flere, der har et fag, jo flere bider sig fast på arbejdsmarkedet og slipper for kortere eller længere arbejdsløshedsperioder. Og lige så vigtigt for den enkelte er det, at lønnen tager et nøk op, hvis man har et fag i forhold til at være ufaglært. Uddannelse giver altså den enkelte højere jobsikkerhed og højere livsindkomst.

Det er også godt for statskassen, fordi der så er færre udgifter til dagpenge og omvendt flere indtægter i form af indkomstskat. Det betyder, at udgifterne for samfundet ved at uddanne unge og arbejdsløse under en krise, kan betale sig selv hjem over årene. Og dermed er vi tilbage ved kernen af det, som også statsministeren har sagt ved flere lejligheder: Vi skal investere os ud af den krise, vi står i.

Vi har allerede taget de første skridt, bl.a. ved at indfri løftet om at give 110 pct. af dagpengesatsen til de ufaglærte, som påbegynder en faglært uddannelse inden for et mangelområde. Ligesom der sidste år blev oprettet flere lærepladser og studiepladser på grund af målrettede politiske initiativer. Samtidig investerer vi i kvaliteten af vores uddannelser. Partierne bag finansloven besluttede nemlig, for første gang i snart et årti, at øge bevillingerne til blandt andet vores ungdomsuddannelser.

Alt sammen godt for den enkelte og godt for samfundsøkonomien. Selvom det koster penge indledningsvist. Som krisen udvikler sig, står det klart, at der er brug for flere tiltag. Det medfører, javel, en lidt højere statsgæld på kort sigt. Men det skaber større velstand på lidt længere sigt og er derfor den rigtige vej ud af en krise.