Lige nu går mange børn sikkert rundt med sommerfugle i maven. De har spidset blyanterne i penalhuset, valgt en skoletaske, sagt farvel nede i børnehaven allerede i foråret og forberedt sig på det nye kapitel, som for alvor tager sin begyndelse om lidt.

En ny årgang begynder snart i skole. Vi voksne skylder dem at skrue ned for præstationssamfundet. Både i skolen og på nettet. Og vi skylder dem at fordele kortene mere lige mellem de mange nye skolebørn.

For desværre træder børnene ind i skolegården med meget forskellige forudsætninger for at klare deres skolegang. Nogle børn kommer fra hjem med højtuddannede forældre, en bugnende bogreol og højtlæsning hver aften, mens andre kommer fra udsatte boligområder og hjem, hvor man ikke taler dansk over aftensmaden. Nogle børn har solide og dygtige håndværkerforældre, mens andre er vokset op med arbejdsløshed, misbrug eller vold.

Vores skole i Danmark skal kunne rumme dem alle. Motivere de dovne, inspirere de dygtige, give de udsatte børn stabilitet og bedre kort på hånden end dem de er født med. En af mine vigtigste opgaver er at sikre, at det danske skolesystem også har plads til børn, der er ordblinde, børn der har et handicap og børn, der har haft en svær start på livet.

I alt for mange generationer har man allerede i børnehaveklassen kunnet sige, hvem der klarer sig, og hvem der ikke gør. Kortene er skævt fordelt, og vi skal blive langt bedre til at gøre noget ved netop det. Så alle børn får en chance.

Regeringen har sat sig et klart og ambitiøst mål: Danmark skal være det bedste land at være barn i. Vi har et godt udgangspunkt for at kunne leve op til det mål. Vi har nogle af de tryggeste og gladeste generationer. Men der er fortsat enorme forskelle på, hvordan livets kort er fordelt. Og vi har desværre også en stor og voksende gruppe af børn og unge, som mistrives. Det skal vi gøre noget ved.

En af de første ting jeg sagde som minister, var, at vi fremover vil teste børn mindre. Vi har presset et urimeligt præstationssamfund ned over hovederne på børnene. Får vi dygtigere generationer ud af det? Næppe. Får vi gladere og mere hele mennesker ud af det? Næppe heller. Som barn skal man være optaget af at lære - ikke af at præstere. 

Derfor er det første skridt, at regeringen undersøger muligheden for at stille de nationale test i bero. Vi ønsker helt at afskaffe nationale test i de mindste klasser, og vi ønsker, at resten af testsystemet skal gennemgås med en lup.

De nationale test skal være til gavn for børnenes indlæring. De skal være garanten for, at eleverne får kundskaber med sig fra folkeskolen, som åbner dørene til de uddannelser og det liv, den enkelte ønsker sig. Det lader ikke til at være tilfældet i dag. Alt for mange forlader folkeskolen uden at have lært nok – for eksempel uden at kunne læse, skrive og regne på et tilstrækkeligt niveau. 

Testsystemet og uddannelsessystemet som helhed skal kigges efter i sømmene. Det samme skal børn og unges liv på nettet. Alt for mange børn og unge slår sig hårdt, når de færdes på nettet og de sociale medier. Selvfølgelig skal vi som samfund ikke pakke børn og unge ind i vat og afskærme dem fra at få skrammer i livet eller begå fejl – men der skal gerne være måde med galskaben. 

Sociale medier, jagten på ’likes’ og følgere og en generel forventning om konstant at ’være på’ er faktorer, som skaber forventninger til børn om, at de skal præstere.

Sidste år lavede Børne- og Undervisningsministeriet en undersøgelse, der viste, at omkring fire ud af fem 15-19-årige piger bruger mindst to timer om dagen på sociale medier. To ud af fem bruger mere end fire timer dagligt. Sammen med et overdrevent fokus på test og karakterer i folkeskolen betyder det, at børn meget sjældent har fri fra præstationerne.

Vi skal derfor have gjort noget ved præstationssamfundet. For Danmark bliver ikke verdens bedste land at være barn i, hvis vores børn og unge skal gå og bekymre sig hele tiden, føle at der ikke er frihed til at fejle eller at de skal præstere hele tiden. I de kommende år vil jeg politisk have øjnene stift rettet på uligheden og på den voksende mistrivsel. Vi skylder vores samfunds mindste nogle bedre rammer at være børn i.